{"id":8861,"date":"2012-05-28T09:00:05","date_gmt":"2012-05-28T08:00:05","guid":{"rendered":"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/?p=8861"},"modified":"2012-06-09T10:57:10","modified_gmt":"2012-06-09T09:57:10","slug":"mit-sidste-ebogsindlaeg-bukker-og-takker-og-gar-ud","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2012\/05\/28\/mit-sidste-ebogsindlaeg-bukker-og-takker-og-gar-ud\/","title":{"rendered":"Mit sidste ebogsindl\u00e6g bukker og takker og g\u00e5r ud."},"content":{"rendered":"

 <\/p>\n

August 2010 blev jeg chokeret over, s\u00e5 d\u00e5rligt en gammel digter som Peter Poulsen blev behandlet med eudgivelsen “Rulleteksterne”. I et \u00e5r og ni m\u00e5neder har der p\u00e5 forsiden af sitet her, 1000 stemmer, oven over en r\u00e6kke indl\u00e6g om eb\u00f8ger st\u00e5et:<\/p>\n

EMNET ER EB\u00d8GER, INDTIL ET UOMBRYDELIGT E-FORMAT TIL DIGTERE ER AFGJORT!<\/strong><\/p><\/blockquote>\n

Jeg ser nu, at ebogsindustrien er mere end p\u00e5 forkant med massen. Massen bliver dikteret formaterne, som eb\u00f8ger udgives i, og vil derfor anvende disse til det yderste. Skabende behov, der ikke kan stilles med ebogsindustriens formater, vil blive stillet p\u00e5 en anden m\u00e5de.<\/p>\n

Forl\u00e6ggere har betragtet processen som hugget i sten – blot fordi ebogsprocessen med diverse ebogsl\u00e6serdimser har v\u00e6ret s\u00e5 relativt l\u00e6nge undervejs og det teknologisk nu er muligt at bygge den f\u00f8rste bro: At ebogens side (p\u00e5 e-Ink-l\u00e6sere) i udtrykket ligner en papirtrykt bogside. Men jeg har f\u00f8lt, at processen ogs\u00e5 var min proces – mit udtryk som digter, der var p\u00e5 spil – og at jeg ikke kunne forvente, at ebogsindustrien helt af sig selv ville tage h\u00f8jde for papirbogsvaner og muligheder.<\/p>\n

Dertil er et lille aberderbei, som ret konsekvent adskiller eb\u00f8ger fra papirb\u00f8ger: En ebogsl\u00e6sermaskine har en fikseret sk\u00e6rm, som teksten skal indordne sig, mens en bogs fysiske dimensioner kan tilrettes efter tekstens behov. Jeg ville st\u00f8rre kontrol over teksten, og indser nu, at ebogsindustrien dikterer… men det har jeg sagt.<\/p>\n

Flere har i processen v\u00e6ret mig en torn i r\u00f8ven, p\u00e5 godt og ondt:<\/p>\n

De kodefolk<\/strong> fra HTML5 og EPUB3, der ikke fattede problematikken med automatisk ombrydende linier og f\u00f8lgende tab af krop ved det mistede \u00e5ndedr\u00e6t i teksten, og i dag n\u00e6sten 2 \u00e5r senere stadig ikke udviser interesse i at forst\u00e5, men blot angiver tv\u00e6rformat (horisontal sk\u00e6rm) som l\u00f8sningen p\u00e5 problematikken.<\/p>\n

Alle dem, der ikke svarede<\/strong> tilbage.<\/p>\n

Mobile reader-entusiaster – som ikke egentlig<\/strong> g\u00e5r op i indholdsdelen ved eb\u00f8ger.<\/p>\n

Fysiker, dr. Olaf Hoffmann<\/strong> fra SVG’s udviklingsgruppen, som har taget sig uendelig med tid til at fors\u00f8ge at forklare mig grundbegreberne i kodning af XML, grundstenen i EPUBs. SVG, Skal\u00e9rbar VektorGrafik, var min oprindelige tanke om et format at bevare en teksts bredde i og samtidig have muligheden for at forst\u00f8rre ud over sk\u00e6rmens st\u00f8rrelse (ved at g\u00f8re siden scrollbar), men udviklerne rundt omkring forstod ikke problematikken i mine litter\u00e6re udtryksbehov. Olaf Hoffmann har derimod tacklet dem lige p\u00e5 i udviklingen af mulighederne i SVG. Vielen Dank, Olaf!<\/p>\n

De af mine kolleger, som har udvist forsigtighed<\/strong> i forhold til at pisse p\u00e5 Publizon og eReolen. Men jeg forst\u00e5r dem godt: Vi ved endnu ikke, om vi risikerer noget reelt ved at byde dem trods eller v\u00e6re kritisk. For selvf\u00f8lgelig er der en f\u00f8dek\u00e6de, man ikke umiddelbart kan se.<\/p>\n

Dem, som har ladet mig tage skraldet – gennem tien<\/strong> at angive, at ebogsudviklingen er p\u00e5 sin plads og i orden, nu industrien formatm\u00e6ssigt har valgt side, eller gennem h\u00e5n<\/strong> snarere end dialog om un\u00f8jagtigheder i mine analyser af offentligt utilg\u00e6ngelige processer og planer at fors\u00f8ge at f\u00e5 mig til at klappe i.<\/p>\n

De af mine kolleger, der ikke forst\u00e5r problematikken, og ikke<\/strong> fors\u00f8ger at forst\u00e5 den, selvom de snarere end en global fremturer at ville opretholde en national samling.<\/p>\n

Steffen S\u00f8rensen<\/strong> fra edistributions(monopol)firmaeet Publizon for at fors\u00f8ge at respektere, hvor jeg er i forst\u00e5else og fremtoning; for at omtale<\/em> fejl og mangler i min kritik af eReolen og s\u00e5 klappe i, da jeg bad om uddybelse (mundkurv, Steffen?), og for at undlade at berigtige mine angivelser af mulige \u00e5rsager til, at Publizon – uden for papirudgvelsestraditionen med at lade papirpamfletter af unge forfattere distribuere og udl\u00e5ne – n\u00e6gter at distribuere ikke-momsregistrerede, selvudgivende forfattere til eboghandlere og biblioteket (sk\u00f8nt selvudgivende forfattere ikke er p\u00e5tvunget momsregistrering ved distribution). Han er en mere end v\u00e6rdig modstander, der kender sit fag og sin virksomhed og udtrykker stor markedsoverbevisning (m\u00e5ske fordi han selv er med til at tegne det?). I, der udgiver,\u00a0kan godt regne med, at det ikke bliver nemmere fremover – Publizon bryder sig ikke om den gennemg\u00e5ende kvalitet af EPUB-udgivelser i dette land, og har faktisk – qva deres de facto edistributionsmonopol – mulighed for at afkr\u00e6ve udgivere en h\u00f8jere standard. Gyldendal og L&R har aktiemajoritet i Publizon, s\u00e5 man kan nemt forestille sig, at n\u00e6ppe\u00a0deres<\/em> udgivelser bliver hindret adgang til distribution pga. ringe kvalitet ebogskodning. Lad os derfor h\u00e5be p\u00e5 vandt\u00e6tte skotter ml. Gyldendal\/L&R og Publizon – men fors\u00f8ger Publizon (i en eller anden offentlig forstand) at \u00f8ge den gennemg\u00e5ende kvalitet af EPUB-udgivelser, ser vi hvilke forlag, der bliver udlukket fra distribution.<\/p>\n

Digteren Erik Scherz Andersen<\/strong>, der har rystet p\u00e5 hovedet over mit vedholdende fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 ebogsindustrien til at give digterne eReplikationsmulighed svarende til papiret (du regner ikke kroppen i teksten for noget, din Konstruktionist :-D), og revset mig for at v\u00e6re upr\u00e6cis (tak for d\u00e9t).<\/p>\n

Forl\u00e6ggerforeningens<\/strong> invitation til at tale om emnet gav mig muligheden for at opleve forl\u00e6ggernes manifesterede behov. Jeg tabte ansigt og alle chancer for anbefaling videre, da jeg gik i sort under sceancen, men jeg erkendte, at forl\u00e6ggere er n\u00f8dt til at fokusere p\u00e5 det nu-og-h\u00e9r indt\u00e6gtsgivende – og alle har de sikkert for travlt med at udfylde mere end en fuldtidsstilling til at kunne opdyrke markedet og dets muligheder efter egne idealer eller\/og id\u00e9er. Jeg sympatiserer. Og anbefaler, at deres erfagruppe inviterer i l\u00e6ssevis af filosoffer, sort- og hardwareprogramm\u00f8rer og -hackere, digtere, boghandlere, ebogsl\u00e6sende, bibliotekarer, el\u00e6sende pensionister, el\u00e6sende teens og pr\u00e6teens, politikere, s\u00e6lgere, alle med nedf\u00e6ldet m\u00f8deaktivitet og alle med skriftlig \u00e5re, til at komme og tale frit fra leveren, snarere end at opfylde Forl\u00e6ggerforeningens direkte behov for svar p\u00e5 investeringssp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n

Mine gode venner og el\u00e6sere, som gennem 21 m\u00e5neder har st\u00f8ttet med artikeladgang,\u00a0egne artikler og blogindl\u00e6g, og lagt \u00f8re og \u00f8jne til,\u00a0h\u00e9runder regnet is\u00e6r min ven, mediefortolker og interaktionsdesigner\u00a0Henning Wettendorff<\/strong> fra firmaet Cella.dk<\/a>, <\/strong>og forfatter og forl\u00e6gger Hugo H\u00f8rlych Carlsen<\/a><\/strong>.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jeg har virkelig mange gang tvivlet p\u00e5, om jeg i mine analyser var helt ude i skoven eller<\/em>\u00a0om jeg var i n\u00e6rheden af “noget”. Jeg er hverken tynget af studenterhue eller forkortet titel – og er m\u00e5ske derfor mest romantisk i mit behov for at f\u00e5 movers<\/em>\u00a0til at anerkende tabet af det taktile ved en bog eller, som det aller mindste, bestr\u00e6be en fastholdelse <\/em>af\u00a0kroppen i ereplikationsmulighederne – at digteren skal kunne arbejde frit med sin form og en teksts \u00e5ndedr\u00e6t skal kunne fastfryses i sin form, uden mulighed for utilsigtet<\/em> l\u00e6ser- eller maskinkorrigerende ombrud.<\/p>\n

Med tilkomsten af\u00a0computeren og\u00a0Internettet som produktions- og\u00a0distributionsmulighed er virkelig mange, mange mennesker blevet givet udtryksmulighed, som ikke har hverken haft eller f\u00f8lt behovet for det f\u00f8r. Der g\u00e5r klart noget tid, f\u00f8r en begynder stiller store tekniske krav – og med den hastighed Internet”mediet” udvikler sig i, vil selv relative begyndere f\u00f8je sig mediets muligheder, selvf\u00f8lgelig. Hvilket \u00e9r godt for d\u00e9m, der opdager mulighederne i dag eller har v\u00e6ret med nogle \u00e5r – men jeg<\/em> delte allerede 1996 ud af mine etekster, oploadede dem til egen hjemmeside til fri rundspredning, med bevidst form\u00e5l om at tilf\u00f8re Internettet poetisk og dansk indhold for danskl\u00e6sende.\u00a0At jeg st\u00e5r som Donald Southerland i “Body Snatchers” og peger stift p\u00e5 den nuv\u00e6rende udviklingsm\u00e6ssige skillelinie ml. papirbogst\u00e6nkning og ebogst\u00e6nkning er givet blot mit eget behov og mit eget syn, pr\u00e6get som det er af mange skuffelser i forhold til computerens muligheder vs. Internettets udvikling som frit kommunikationsforum.<\/p>\n

Hvor det g\u00e5r hen, aner jeg ikke. EPUB3-formatet blev angivet udviklingsrammer i maj 2011 – rammer, som ebogsindustrien bakkede op om. Formatet har i det seneste \u00e5r af diverse hardwarefabrikanter f\u00e5et tilf\u00f8jet ikke-indt\u00e6nkte ebogs-fremvisningsmuligheder, der sigter p\u00e5 bestemte ebogsl\u00e6semaskiner, og for Apple iPads del l\u00e5ser<\/em> formatet til maskinen. Det sidste industri-hack er ikke<\/em> set endnu. Givet<\/em> heller ikke bruger-hacks af entusiaster og kunstnere – h\u00e5ber jeg da; det ville v\u00e6re sindssvagt \u00e6rgerligt, hvis industriens kreative kodere og interaktionsdesignere fortsat skulle v\u00e6re de eneste, der bestemte ebogsudtrykket og koblingen til udviklingen i den analoge verden.<\/p>\n

Endnu er de fleste h\u00e6ndelser i den digitale verden usikre<\/em> overs\u00e6ttelser fra den analoge. Forlagenes antagelser af officielle eformater vil l\u00e6nge endnu reflektere tilbage p\u00e5 forfatternes t\u00e6nkning, n\u00e5r de forestiller sig tekstens udformning. For de nuv\u00e6rende mange<\/em> ren-tekst-fort\u00e6llere betyder problematikken dog<\/em> mindre eller intet. For dem derimod, som fremover t\u00e6nker nyere medier og kontaktmuligheder ind i historien, vil visheden om formaters begr\u00e6nsninger og muligheder spille en rolle i gengivelsen af tankens og f\u00f8lelsernes billeder – pr\u00e6cis som visheden om mulighederne ved en papirbogs st\u00f8rrelse, omslag, design, skrifttype og andet udstyr frem til i dag, selv f\u00f8r samarbejde med forlagets designer, kunne bestyrke og fremme tekstens intentioner p\u00e5 et kommunikativt plan. Nu designer man b\u00e5de papir- og eudgaver i samme arbejdsgang. I visse tilf\u00e6lde 6 udseendesm\u00e6ssigt forskellige udgaver.<\/p>\n

Papirb\u00f8ger rummer koder for trov\u00e6rdighed og passion og n\u00f8jagtighed og fantasi og inderlighed og sp\u00e6nding og v\u00e6sentlighed (!) i meget andet end omslaget. Selve den taktile f\u00f8lelse af papiret, bogens v\u00e6gt, og ikke sj\u00e6ldent dens lugt, og dens smag (!), m\u00e5den siderne bladrer p\u00e5, m\u00e5den de bliver liggende p\u00e5, mens man l\u00e6ser, hvor let papiret kr\u00f8ller, hvor hurtigt omslaget tager skade og meget mere er med til at give teksten et udtryk.\u00a0Disse parametre skal vi til at genl\u00e6re i forhold til eb\u00f8ger. Hen ad vejen, mens vi afpr\u00f8ver forskellige ebogsl\u00e6serapparater.<\/p>\n

Som forfattere, designere og udgivere er vi n\u00f8dt til at t\u00e6nke i egnethed – hvilken tekst skal p\u00e5 hvilken maskine og med hvilket udstyr –<\/em>\u00a0hvis vi \u00f8nsker at g\u00e5 bare lidt ud over hvad den nye InDesign 6 form\u00e5r<\/a><\/strong> ift. standardiseret simultandesign til forskellig hardware – iPad i horisontal og vertikal udgave, EPUB til Nook, Sony og Fire, mobi til Kindle, egne brugerformater, “grund”EPUB og papirtryk. At en etekst skal laves i 6 forskellige udgaver betyder dog ikke 6 arbejdsgange, men det er mere end \u00e9n, som papirbogen er \u00e9n arbejdsgang. Omkostningerne hertil vil med sikkerhed afstedkomme sk\u00e6ring af hj\u00f8rner – der vil kun blive givet ved ed\u00f8ren ved ganske s\u00e6rlige lejligheder: sikre forfattere, st\u00f8ttede udgivelser, vanities<\/em>… Hen over dette spektrum af forskelligartede l\u00e6seoplevelser, p\u00e5 forskellige maskiner med etekster i meget forskelligt udstyr, skal vi med tiden finde ebogens trov\u00e6rdighed som (et) udtryk, der b\u00e6rer en tekst, som er langt mere end et teknisk formidleligt budskab.<\/p>\n

Men, hvem ved? M\u00e5ske ender industrien og l\u00e6sere op med kun to ebogsl\u00e6seenheder, som Steffen S\u00f8rensen for nyligt halv-sp\u00e5ede ved erfa-m\u00f8det i Forl\u00e6ggerforeningen (hvor mit eget skib sank) – der fremviser etekst i enten\u00a0AZW eller EPUB til hhv. Amazons eb\u00f8ger og til resten af verden. M\u00e5ske varer d\u00e9t blot nogle \u00e5r endnu. M\u00e5ske holder vi helt op med at t\u00e6nke p\u00e5 digitale tekster som b\u00f8ger; m\u00e5ske holder vi op med at relatere til digital tekst som vi g\u00f8r til tekst p\u00e5 papir. Mulighederne for nye relationer mellem forfatter – den indtil videre prim\u00e6re<\/em> indholdsskaber – og l\u00e6ser\/modtager af indhold er i hvert fald ikke udt\u00f8mte. P\u00e5 ingen m\u00e5de.<\/p>\n

Og hvad ang\u00e5r den nuv\u00e6rende forlagsbranches mulighed for at v\u00e6re med p\u00e5 d\u00e9n galej, kan jeg ikke tro andet, end at relationen mellem udgiver og forfatter\/l\u00e6ser fremover i h\u00f8jere grad end nu vil v\u00e6re som relationen, jeg opdagede mellem mig og mine kunder, da jeg k\u00f8rte taxa:<\/p>\n