LINK til pdf<\/a><\/strong><\/p>\n—<\/p>\n
Hele teksten h\u00e9r (med tilladelse fra HHK):<\/p>\n
Indhold<\/h2>\n
1. Tekstens medie 4
\n2. Ebogen og hvor man \u201der\u201d 5
\n3. Ebog og etekst 7
\n4. Ebogen og lyrikken i forhold til den trykte bog og lyrikken 8
\n5. Ebogen og tekster side ved side ved opslag 11
\n6. Kan hvad udad tabes indad vindes? 12<\/p>\n
1. Tekstens medie<\/h2>\n
Synsvinklen p\u00e5 ebogen er for min oplevelse ofte for sn\u00e6ver. Ebogens fremkomst fremst\u00e5r som noget monstr\u00f8st nyt. Mere eller mindre synes mange at v\u00e6re bange for den \u2013 forfattere, forlag, boghandlere\u2026<\/p>\n
Og s\u00e5 er ebogen dog intet andet end den gode gamle historie om, at mennesker finder et medie for en skreven tekst. I historiens l\u00f8b har vi som medie for formidling af tekst haft s\u00e5 forskelligartede materialer som blandt andet sten og tr\u00e6 (at riste runer), ler (br\u00e6ndte lerplader), papyrus, bambusstokke, silkestof, tr\u00e6plader (i sig selv og til trykning), skind\/huder, papir.<\/p>\n
En nyhed i lighed med ebogens nyhedsv\u00e6rdi stod Johannes Gensfleisch zur Laden zum Gutenberg (1400-1468) for her i Vesten, da han opfandt (nogle siger opdagede) det genanvendelige bev\u00e6gelige enkeltbogstav st\u00f8bt i bly. Hermed fik vi bogtrykkerkunsten. F\u00f8rste tryk i Tyskland 1455, Bibelen<\/em>, f\u00f8rste tryk i Danmark 1482, Johann Snells bogtrykkeri i Odense, b\u00f8nnebogen Brevarium Ottoniense<\/em>. Kineserne havde trykt p\u00e5 samme m\u00e5de med lertyper siden 1200-tallet.<\/p>\nMed Gutenberg fik vi den firkantede bladrebog i potentielt store oplag. For mange i dag et afg\u00f8rende indtjeningsobjekt, for mange desuden en fetich for tekstl\u00e6sning.<\/p>\n
Med ebogen \u2013 is\u00e6r i epubformatet \u2013 er vi jo imidlertid blot vendt tilbage til bogrullen, der var pergament- eller papyrusblade rullet sammen omkring en stok.<\/p>\n
Ebogen er en digital bogrulle med mulighed for store oplag ved salg af digitale kopier af den samme grundfil. Denne mulighed for yderligere at f\u00e5 udbredt den nedskrevne litteratur af enhver art i ubegr\u00e6nsede m\u00e6ngder er kun et problem, fordi vi lever i et varesamfund. Det nye digitale tekstmedie opleves som en trussel mod det gamle, papirtrykte tekstmedies kulturelle status og de indtjeningsmuligheder, som netop det medie er forbundet med for dem, der skriver, trykker, redigerer og s\u00e6lger det.<\/p>\n
I et samfund, hvor enhver ydede efter evner og n\u00f8d efter behov, ville ebogen som digitalt tekstmedie p\u00e5 linje med sten, ler, tr\u00e6, silke, bambusstokke, papir ikke opleves som en trussel, men som en gevinst for st\u00f8rre udbredelse af tekster.<\/p>\n
2. Ebogen og hvor man \u201der\u201d<\/h2>\n
Jeg tror, udbyttet af den nye situation med eb\u00f8ger i h\u00f8j grad afh\u00e6nger af, hvor man “er”. Min egen situation er kort fortalt s\u00e5dan her:<\/p>\n
Jeg er mag. art. i nordisk sprog og litteratur fra \u00c5rhus Universitet 1974, blev Master i Klassisk Kinesisk Medicin 1993, har v\u00e6ret kulturmedarbejder og anmelder ved blandt andet Demokraten<\/em>, Information<\/em>, tidsskrifterne BUM<\/em> og PLYS<\/em>.<\/p>\nUdkom f\u00f8rste gang i 1972 med digte. Blev selvst\u00e6ndig erhvervsdrivende som forfatter i 1988. Har levet for at og med at skrive og overs\u00e6tte ud af eksistentiel lyst og faglig interesse. Digte, noveller, romaner, fagb\u00f8ger. S\u00e5 jeg har et forfatterskab bag mig \u2013 og i gang \u2013 og er udkommet p\u00e5 forskellige s\u00e5kaldt etablerede forlag, m\u00e6ngdeforlag, gennem \u00e5rene.<\/p>\n
Jeg stod i 2004 med et meget stort kulturhistorisk materiale i forbindelse med et 15-\u00e5rigt arbejde p\u00e5 romanerne Den f\u00f8rste s\u00f8nderhoning<\/em> og Holl\u00e6nderen<\/em>. Romanerne udkom p\u00e5 Forlaget Hovedland i 2006 og 2008. Det kulturhistoriske baggrundsmateriale for dem fik jeg lyst til selv at udgive i to mindre b\u00f8ger. De solgte i 3 oplag. Og s\u00e5 havde jeg hermed startet mit eget forlag Nord\u00d8sten NordOsten Books. Samtidig overtog jeg selv rettighederne til min p\u00e5 Aschehoug udgivne og udsolgte fordanskning af digtcyklussen Daode jing. Klassikeren om vejen og kraften<\/em> og udgav selv en revideret udgave b\u00e5de som trykt bog og som ebog. Og den s\u00e6lger uafbrudt.<\/p>\nEbogen har alts\u00e5 givet mig mulighed for at f\u00e5 en r\u00e6kke af mine titler ud igen (dem som det er lykkedes mig at f\u00e5 rettighederne hjem fra forlagene p\u00e5), samtidig med at jeg oplever det som s\u00e6rdeles meningsfuldt at udgive i ebogsform, b\u00e5de digtene og prosaformerne. Alt ved ebogen giver mening \u2013 og vi forfattere en enorm mulighed (som s\u00f8ges st\u00e6kket \u2013 hvordan antyder jeg kort til sidst).
\nS\u00e5 jeg har det rigtig godt med, at b\u00f8ger, der er udgivet tidligere i papir og som s\u00e5danne ikke ville blive genoptrykt mere (det ligger i papirbogsmediet, n\u00e5r en bog i et vist omfang er “solgt f\u00e6rdig”), men som s\u00e5m\u00e6nd liges\u00e5 godt kunne udkomme som nyudgivne b\u00f8ger i dag \u2013 ja, dem kan jeg selv s\u00f8rge for at holde levende i ebogsformen.<\/p>\n
Jeg g\u00f8r sammen med min medhj\u00e6lp enormt meget for at ny-gennem-revidere mine b\u00f8ger, der genudgives, og lave dem til en \u00e6stetisk smuk epub-udgave, som samtidig er teknisk perfekt (her har eMediaservices v\u00e6ret meget givende med hensyn til samarbejde omkring at lave en ebog ordentlig). I \u00f8jeblikket er jeg for eksempel ved at f\u00e6rdigredigere to ebogsudgaver, en hvor fem af mine korte romaner udgives samlet med titlen Feberb\u00f8rn<\/em>, og en hvor mine to romaner Holl\u00e6nderen<\/em> og Den f\u00f8rste s\u00f8nderhoning<\/em> ligeledes udgives samlet.<\/p>\nSidst p\u00e5 denne m\u00e5ned udkommer min overs\u00e6ttelse af Theodor Storms lyriske fort\u00e6lling Immensee<\/em> p\u00e5 Forlaget Hovedland. Samtidig er kontrakten p\u00e5 baggrund af mange \u00e5rs v\u00e6rdifuldt samarbejde med dette forlag til begge parters fordel i den aktuelle situation lavet, s\u00e5 jeg selv udgiver den som ebog.<\/p>\nVi forfattere har enormt rige muligheder for at frugtbarg\u00f8re vores egne forfatterskaber i og med, at ebogen giver os mulighed for, at vi selv holder vores titler i live \u2013 at de stadig er “derude”. Og er de der \u2013 s\u00e5 k\u00f8bes og l\u00e6ses de. Det er min erfaring.
\nDer er alts\u00e5 en k\u00e6mpe forskel p\u00e5, at vi forfattere blot kunne st\u00e5 med “d\u00f8de” papirb\u00f8ger efter en vis tid, til at ebogen giver dem mulighed for at ligge aktiverbare derude hele tiden.<\/p>\n
Den bedste og mest vedkommende litteratur i dag udkommer ikke p\u00e5 rampelysforlagene, men i h\u00f8jere grad uden for disse forlags og de g\u00e6ngse mediers rampelys. Det gl\u00e6der jeg mig over. Og det kan ingen og intet standse i og med ebogens muligheder.<\/p>\n
3. Ebog og etekst<\/h2>\n
Vi ved, at ord har betydning. Det er det, der f\u00e5r os til at blive digtere, prosaiske eller poetiske.<\/p>\n
Ogs\u00e5 ordene ebog og ebogsl\u00e6ser har betydning. Og jeg tror, en uheldig betydning. For det fokuserer p\u00e5 ordet bog<\/strong> og tenderer mod, at man skal opfatte den digitale \u201dbog\u201d som en digital kopi<\/strong> af den trykte bog.<\/p>\nBogen bliver en fetich. Man dyrker bogen, den firkantede, indbundne, og man vil genfinde den i ebogen og i ebogsl\u00e6seren.
\nDet ville m\u00e5ske have v\u00e6ret bedre fra begyndelsen at have brugt betegnelsen etekst<\/em> i stedet for ebog, og at bruge betegnelsen etekstl\u00e6ser<\/em> i stedet for ebogsl\u00e6ser. Nogle etekster ville s\u00e5 v\u00e6re digte eller digtsamlinger, for eksempel, nogle romaner eller novellesamlinger, for eksempel. Og vi ville v\u00e6re inde ved det, det drejer sig om, i hvert fald for mig: teksten.<\/em><\/p>\n<\/em>Og teksten har som n\u00e6vnt gennem historiens l\u00f8b v\u00e6ret formidlet gennem mange forskellige materielle former.<\/p>\n4. Ebogen og lyrikken i forhold til den trykte bog og lyrikken<\/h2>\n
Den firkantede bog med omslag har skabt bestemte tekstforventninger \u2013 m\u00e5ske is\u00e6r til digte. Og den har skabt bestemte former for s\u00e5 at sige tekstfigurer, der er blevet printet p\u00e5 siden i forhold til linjebrud. Den trykte bog havde faste typer inden for en vis mulig linjel\u00e6ngde afh\u00e6ngig af bogformat og margen. Og man kreerede, og kreerer, digtet i forhold til disse tekstfigurm\u00e6ssige muligheder for fast forankring p\u00e5 siden.<\/p>\n
Lad os f\u00f8rst se p\u00e5 det klassiske rimede og metriske digt kreeret i forhold til og trykt i den firkantede trykte bog.<\/p>\n
Jeg downloadede Jeppe Aakj\u00e6rs digte i epubformat og l\u00e6ste blandt andet digtet \u201dStr\u00f8mmen drev\u201d. Linjerne i hvert vers fl\u00f8d sammen og rimene og rytmen, som dette digt er bygget op over, forsk\u00f8d sig tilf\u00e6ldigt ind og ud p\u00e5 grund af de tilf\u00e6ldige linjebrud, som ebogsformatet havde skabt. En fantastisk oplevelse, faktisk. Men alt, hvad digteren havde tilstr\u00e6bt at opn\u00e5 med digtets form, var v\u00e6k.<\/p>\n
S\u00e5dan ser det ud i sin bogtrykte form (de tre f\u00f8rste vers):<\/p>\n
STR\u00d8MMEN DREV\u2014
\nStr\u00f8mmen drev og tog Baaden med
\ngjennem gr\u00f8nne Enge;
\nblandt gule Iris vi drev afsted;
\nFolk var i Senge.
\nDe gule Iris du brak og str\u00f8de
\npaa Baadens Bund,
\nog trykked vildt dine L\u00e6ber r\u00f8de
\nimod min Mund.
\nOg paa det gule, duftende Lagen
\ndu kn\u00e6led ned;
\nmed strakte Arme saa hvide som Dagen
\ndu drog mig med.
\n\u2026
\n(skrevet 22.8. 1894)<\/p>\n
Og s\u00e5dan ser det ud i epubformat \u2013 et format som jo er karakteriseret ved, at linjeskiftene er flydende, det vil sige, de er afh\u00e6ngige af den skriftst\u00f8rrelse, du v\u00e6lger at have p\u00e5 sk\u00e6rmen. S\u00e5dan her ser det ud, hvis jeg v\u00e6lger den mellemste skriftst\u00f8rrelse (der ville v\u00e6re andre linjebrud, hvis jeg valgte en anden skriftst\u00f8rrelse):<\/p>\n
STR\u00d8MMEN DREV\u2014
\nStr\u00f8mmen drev og tog Baaden med gjennem gr\u00f8nne Enge; blandt gule Iris vi
\ndrev afsted; Folk var i Senge.
\nDe gule Iris du brak og str\u00f8de paa Baadens Bund, og trykked vildt dine
\nL\u00e6ber r\u00f8de imod min Mund.
\nOg paa det gule, duftende Lagen du kn\u00e6led ned; med strakte Arme saa hvide
\nsom Dagen du drog mig med.
\n\u2026
\nI epubudgaven oph\u00e6ves digtets oprindelige form, mistes den metrik, den rytme, og den rimgang, som Aakj\u00e6r har bygget digtet op over.<\/p>\n
Lad os s\u00e5 se p\u00e5 den ikke-rimede og ikke-metriske poesi, lyrik, af i dag. Som poesi eller lyrik defineres i dag, inddrages ikke prim\u00e6rt, m\u00e5ske slet ikke, rim og metrum, men derimod arbejdes med en struktureret intensitet i sproget. Dette kan vel g\u00e6lde som en definition p\u00e5 lyrik. Det lyriske bliver en nerve, en medrivende egenartethed.<\/p>\n
Her opst\u00e5r i epubformatet ganske tilsvarende problemer som med den rimede og metriske lyrik. For den strukturerede intensitet er ofte i liges\u00e5 h\u00f8j grad, sk\u00f8nt p\u00e5 en anden m\u00e5de, h\u00e6ngt op p\u00e5 rytmen i ordsammens\u00e6tningerne og p\u00e5 de s\u00e6rlige karaktertr\u00e6k, som linjeskiftene \u2013 og i det hele taget de enkelte linjers grafiske forhold til hinanden \u2013 giver digtet. Som s\u00e5dan er det moderne digt i h\u00f8j grad og som hovedregel et direkte barn af den firkantede, trykte bog \u2013 sk\u00f8nt ikke altid, der findes jo ogs\u00e5 eksperimenter med bogformen til fors\u00f8g p\u00e5 oph\u00e6velse af denne. Og i samme \u00f8jeblik dette den firkantede bogs digt overf\u00f8res til ebogsformatet i det p\u00e5 mange m\u00e5der fremragende epubformat, ja, s\u00e5 v\u00e6lter hele den grafiske ops\u00e6tning p\u00e5 grund af linjernes flyden i forhold til den skriftst\u00f8rrelse, man v\u00e6lger.<\/p>\n
Ud af denne problematik vil der uden tvivl opst\u00e5 nye lyriske former \u2013 en ny form for lyrisk nerve, der overskrider sp\u00f8rgsm\u00e5let om det grafisk fastl\u00e5ste digt.<\/p>\n
Som et eksempel p\u00e5 en s\u00e5dan overskriden kan jeg henvise til Kenneth Krabats den stort set samlede Manden i den hvide kittel<\/em> og Tidens K\u00e6lven 1<\/em>, begge Forlaget Se, Sne! 2011, der begge er skrevet til epubformatet og for mig begge er fremragende lyriksamlinger, hvis grafiske ops\u00e6tning kan \u201dklare\u201d forskellige former for linjebrud afh\u00e6ngig af skriftst\u00f8rrelsen, man v\u00e6lger p\u00e5 sin ebogsl\u00e6ser.<\/p>\n5. Ebogen og tekster side ved side ved opslag<\/h2>\n
En anden ny situation med epubformatet er, at man ikke, som i den firkantede, trykte bog, kan have en bestemt tekst p\u00e5 venstresiden og en anden p\u00e5 h\u00f8jresiden ved opslag. For p\u00e5 mange ebogsl\u00e6sere er der kun en side fremme p\u00e5 sk\u00e6rmen ad gangen.
\nJeg er st\u00f8dt ind i begge problemer med mine egne ting \u2013 alts\u00e5 linjebrudsproblematikken for lyrik og problemet med at f\u00e5 to tekster over for hinanden.<\/p>\n
I et par af mine romaner, tidligere udgivet som trykte b\u00f8ger, nu nyudgivet i epubformat, er der digte. Og deres grafiske statur kan v\u00e6lte, afh\u00e6ngig af hvor stor skriftst\u00f8rrelse, l\u00e6seren v\u00e6lger at bruge p\u00e5 sin ebogsl\u00e6ser. I min fordanskning af den store klassiske kinesiske digtcyklus Daode jing. Klassikeren om vejen og kraften<\/em> har linjeskiftene enorm betydning og kan v\u00e6lte ved store skriftst\u00f8rrelser i epubformat. Heldigvis er linjerne for det meste relativt korte og vil bevare den oprindelige form ved de mest g\u00e6ngse skriftst\u00f8rrelser, der v\u00e6lges p\u00e5 ebogsl\u00e6seren.<\/p>\nI forbindelse med en p\u00e5t\u00e6nkt revideret fordanskning af en anden kinesisk klassiker, jeg har oversat, nemlig Den Gyldne Blomsts hemmelighed<\/em>, ville jeg gerne have den kinesiske originaltekst st\u00e5ende til venstre ved opslag og fordanskningen til h\u00f8jre. Dette lader sig blot ikke g\u00f8re i epubformatet p\u00e5 en ebogsl\u00e6ser, hvor der er en side p\u00e5 sk\u00e6rmen ad gangen.<\/p>\nS\u00e5 samtidig med de mange fordele, jeg ser i ebogen og epubformatet, giver det mig ogs\u00e5 en del hovedbrud p\u00e5 baggrund af den tradition, vi har med og de muligheder, der har ligget i den firkantede, trykte bog.<\/p>\n
6. Kan hvad udad tabes indad vindes?<\/h2>\n
Igennem de seneste \u00e5r har tendenserne p\u00e5 bogmarkedet blandt andet v\u00e6ret, at digtningen taber terr\u00e6n. Forlagenes fravalg er stort til fordel for deres satsninger p\u00e5 prim\u00e6rt s\u00e5kaldte bestsellere. Vi kan sige, at her tabes noget udad. Mange digtere og andre forfattere f\u00e5r selvpublicering som en mulighed, og denne mulighed er for\u00f8get med ebogen. Dette kan vi kalde, at der vindes indad. Samtidig tenderer bogmarkedet imidlertid mod en uetisk form for monopoldannelse, is\u00e6r omkring ebogsdistribut\u00f8ren Publizon, der udelukker \u2013 bortcensurerer \u2013 forfattere, der ikke er erhvervsselskabsregistrerede.<\/p>\n
Samtidig med at de store muligheder for den enkelte forfatter med ebogen har \u00e5bnet sig, og en r\u00e6kke formelle og tekniske udfordringer i samme hug har meldt sig, hvad ang\u00e5r selve skriftens endegyldige fremtr\u00e6den for l\u00e6seren, s\u00e5 er der for f\u00f8rste gang vist nok i \u00e5rhundreder indf\u00f8rt en ikke-litter\u00e6r form for forh\u00e5ndscensur p\u00e5, hvem der kan f\u00e5 deres ting ud til boghandlerne og ind p\u00e5 bibliotekerne \u2013 fordi n\u00e6vnte Publizon p\u00e5 ufattelig vis har s\u00e6raftale (monopolaftale) med et par bibliotekarer i \u00c5rhus. Og Publizon ejes af m\u00e6ngdeforlagene Gyldendal og Lindhardt & Ringhof. De udelukker s\u00e5ledes i disse \u00e5r selvudgivende digtere fra at komme ud til boghandlere og biblioteker via ebogsdistributionsplatformen Publizon.<\/p>\n
Den anden danske ebogsdistribut\u00f8r, eMediaservices, kan godt finde ud af at udgive eb\u00f8ger uanset om forfatteren er erhvervsselskabsregistreret eller ej.<\/p>\n
I 1972 udgav Marie Cilius p\u00e5 eget forlag sin enest\u00e5ende bog Erindrer i sk\u00e6rsilden<\/em>. Hun blev f\u00f8dt 1916 og skrev bogen efter at have levet et liv fuldt af udsatheder og kr\u00e6nkelser, inklusive indesp\u00e6rring p\u00e5 to s\u00e5kaldte sindssygehospitaler. Hun blev invalidepensionist. Ingen ville udgive hendes erindringer. Til sidst anskaffede hun sig en skrivemaskine og sad i sit sovev\u00e6relse og skrev sine erindringer ind p\u00e5 stencils. Hun bekostede selv af sin invalidepension duplikeringen, indbindingen og udsendelsen af bogens t\u00e6tskrevne 228 sider. Jeg l\u00e6ste den ved dens udgivelse og har netop genl\u00e6st dette enest\u00e5ende dokumentarium. Vagn Lundbye omtalte den i sin kronik \u201dForfattere i Danmark\u201d i Politiken<\/em>, 18. 12. 1972. Den blev blandt andet ogs\u00e5 omtalt af Hasse Havgaard i artiklen \u201dD\u00e5rlige nerver er nogle s\u00f8lvtr\u00e5de\u201d i Politiken<\/em> 21. 1. 1973.<\/p>\nDette enest\u00e5ende v\u00e6rk kan du i dag l\u00e5ne p\u00e5 biblioteket. Der blev ikke lavet lekt\u00f8rudtalelse til den tilbage i 1972, men bibliotekarerne har set omtaler af den, m\u00e5ske selv l\u00e6st den, og ganske rigtigt vurderet den som v\u00e6sentlig.<\/p>\n
\u00c5ret efter, 1973, udgav forfatterne Dan Tur\u00e8ll og Peter Laugesen sammen bogen Dobbeltskrift<\/em> p\u00e5 eget forlag. Ogs\u00e5 denne bog kan du i dag l\u00e5ne p\u00e5 biblioteket i originaludgaven.<\/p>\nAlts\u00e5: der var den gang ingen forh\u00e5ndscensur p\u00e5 udbredelsen af danske, trykte b\u00f8ger. Enhver trykt bog kunne uanset udgivelsessted og trykkeri komme p\u00e5 tale til optagelse p\u00e5 biblioteket, hvis bibliotekarerne sk\u00f8nnede den v\u00e6rdifuld ud fra deres kriterier. Der var ikke for eksempel et bestemt trykkeri, som havde monopol p\u00e5 at levere til bibliotekerne og som forlangte, at forfatterne skulle v\u00e6re erhvervsselskabsregistrerede og momsbogf\u00f8rende for at f\u00e5 deres b\u00f8ger trykt og dermed udbredt med mulighed for at blive optaget p\u00e5 bibliotekerne.<\/p>\n
Anderledes i dag. Det er ganske usandsynligt, at et menneske i Marie Cilius\u2019 situation og et par unge forfattere, som Dan Tur\u00e8ll og Peter Laugesen var dengang, ville v\u00e6re i stand til at g\u00e5 ind i at lade sig momsregistrere og blive et erhvervsselskab for at kunne f\u00e5 deres ting ud og eventuelt ind p\u00e5 bibliotekerne. Men p\u00e5 den m\u00e5de udelukkes der i disse \u00e5r eb\u00f8ger fra distribution gennem Publizon og dermed udelukkes de ogs\u00e5 for at komme ind p\u00e5 bibliotekerne \u2013 og en Marie Cilius i dag ville sandsynligvis g\u00e5 efter at lave en ebog, og det samme kan v\u00e6re tilf\u00e6ldet for unge forfattere a la Dan Tur\u00e8ll og Peter Laugesen dengang.<\/p>\n
Alts\u00e5: Vi mister i disse \u00e5r mange, rigtig mange v\u00e6rdifulde litter\u00e6re bidrag af forskellig slags til vores biblioteker. De forsvinder i den forstand ud af danmarkshistorien som del af vores f\u00e6lles biblioteksregistrerede og biblioteksbevarede kultur.<\/p>\n
To af de v\u00e6rdifulde eb\u00f8ger, du ikke kan finde p\u00e5 vores s\u00e5kaldte digitale bibliotek, er tidligere n\u00e6vnte Kenneth Krabats to ebogs-tekstsamlinger \u2013 for af mange gode grunde er denne fine poet ikke momsregistreret.<\/p>\n
P\u00e5 lang sigt, ja, m\u00e5ske blot p\u00e5 mellemlang sigt, tror jeg, at hvad udad tabes vil indad vindes. Fiktionslitteraturen som s\u00e5dan, og lyrikken i s\u00e6rdeleshed, er for mig eksistentielt set de frie fugles vingefang. Og den enkelte digter skal nok alene og i samarbejde med andre ligestillede finde det \u00e5bne formidlingsrum og udbygge dets muligheder hinsides forskellige former for blokerende fors\u00f8g p\u00e5 monopoldannelse.<\/p>\n
\/\/Hugo H\u00f8rlych Karlsen, april 2012<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Forl\u00e6gger og forfatter Hugo H\u00f8rlych Karlsen er g\u00e6steblogger.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8710,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[20,1376,762,529,1045,1670,1674,1295],"tags":[1779],"class_list":["post-8708","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-bevidsthed","category-e-distribution","category-ebook","category-ebger","category-edigtsamling","category-eudgivelse","category-eudlan","category-nyt","tag-forlaget-nordosten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8708","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8708"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8708\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8713,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8708\/revisions\/8713"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8710"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8708"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8708"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8708"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}