{"id":8659,"date":"2000-05-01T16:29:18","date_gmt":"2000-05-01T15:29:18","guid":{"rendered":"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/?p=8659"},"modified":"2015-10-26T12:13:00","modified_gmt":"2015-10-26T11:13:00","slug":"om-pausenotation-kaldet-pausens-musik","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2000\/05\/01\/om-pausenotation-kaldet-pausens-musik\/","title":{"rendered":"Om Pausenotation, kaldet &#8220;Pausens Musik&#8221;"},"content":{"rendered":"<p>Det er min holdning, at et digt skal l\u00e6ses, som det st\u00e5r skrevet\u2026 og s\u00e5ledes \u2013 med alle de mange forskellige pausel\u00e6ngder, som tegns\u00e6tning og linieskift er \u2013 <em>skrives, <\/em>som det skal l\u00e6ses og l\u00e6ses op. Jeg kalder det \u201cpausenotation\u201d.<\/p>\n<p>Se det som rytmeangivelse \u2013 en styring af \u00e5ndedr\u00e6t og n\u00e6rv\u00e6r, som tilsammen bliver til digtets egen vejrtr\u00e6kning. <!--more-->Pausenotation er en rytmeangivelse uden hastighedsangivelse\u2026 lige som med musik kan hastigheden \u00f8ges eller s\u00e6nkes af opl\u00e6ser eller l\u00e6ser, blot relationen mellem de forskellige pausel\u00e6nger overholdes: en kommapauses varighed st\u00e5r altid i et bestemt forhold til et punktums varighed osv.<\/p>\n<p>Et digt, som p\u00e5 denne m\u00e5de har indbygget vejrtr\u00e6kning, muligg\u00f8r en kontakt mellem digterens og den l\u00e6sendes krop, som ingen mental\u00e6stetisk forst\u00e5else af historisk kontekst kan g\u00f8re det. Pausenotation muligg\u00f8r s\u00e5ledes forbindelse til det NU, hvor digteren f\u00e6rdigg\u00f8r sit digt, og til det menneske, digteren er i d\u00e9t \u00f8jeblik.<\/p>\n<blockquote><p>PAUSE: Et pr\u00e6gnant ophold. Af\u00a0gr\u00e6sk pa\u00fbsis \u2019det at lade noget oph\u00f8re, holde noget tilbage\u2019.<\/p><\/blockquote>\n<h2><strong>PAUSENS MUSIK<\/strong><\/h2>\n<p>[<strong>tegnpauser &amp; grammatiske pauser, fra kortest til l\u00e6ngst<\/strong>]<\/p>\n<ul>\n<li>ingenpause<\/li>\n<li>_ rum_mellem_ord<\/li>\n<li>&#8211; bindestreg (sammenbinder 2 eller flere ord til &#8220;sammensatte ord&#8221;; hvert ord er s\u00e5ledes sin egen information)<\/li>\n<li>( ) parenteser (skaber plads til information, der egentlig burde v\u00e6re givet forlods; kan ogs\u00e5 indikere hvisken eller tanke, f.eks. i brug sammen med kursiv)<\/li>\n<li>, komma (adskiller hoved- og bis\u00e6tninger)<\/li>\n<li>\u2013 tankestreg (adskiller 2 s\u00e6tninger og skaber et reflektionsrum, der er langsommere end paranteser)<\/li>\n<li>; semikolon (skaber en uddybende effekt uden at afslutte)<\/li>\n<li>: kolon (konkluderer og fremviser)<\/li>\n<li>\u2026 (t\u00e6nk lige over d\u00e9t her!)<\/li>\n<li>. punktum (afslutter og giver plads til nyt)<\/li>\n<li>!? udr\u00e5bstegn\/sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn (skaber fokus og rum til eftertanke)<\/li>\n<li>tegn p\u00e5 egen linie (understreger b\u00e5de tegnets og pausens funktion)<\/li>\n<\/ul>\n<p>[<strong>llinieskift<\/strong>] &#8220;Tomme&#8221; pauser fra kortest til l\u00e6ngst &#8211; indpasses efter egen fornemmelse af varighed i forhold til ovenst\u00e5ende pauseangivelser<\/p>\n<ul>\n<li>linieskift + tabulering med sammenh\u00e6ng til forrige line \u2013 kortere end et rent linieskift<\/li>\n<li>tabulering i forrige linie + linieskift + tabulering \u2013 samme l\u00e6ngde pause som ovenst\u00e5ende<\/li>\n<li>tabulering i f\u00f8rste linie af afsnit<\/li>\n<li>linieskift midt i ord<\/li>\n<li>linieskift, enkelt<\/li>\n<li>linieskift efter grammatisk tegn*<\/li>\n<li>linieskift + tankestreg ved linieskift<\/li>\n<li>linieskift m\/ stort begyndelsesbogstav<\/li>\n<li>linieskift, dobbelt<\/li>\n<li>triple- eller flere linieskift<\/li>\n<li>sideskift (!)<\/li>\n<\/ul>\n<div>[<strong>sp\u00e6nding<\/strong>]<\/div>\n<div>Ud over pausel\u00e6ngder er der angivelse af sp\u00e6nding, som ikke er toneh\u00f8jde eller eftertryk, men &#8220;pausens ladethed&#8221;. En pause er ikke bare er et tomrum, men en forbindelse mellem det skete og det kommende. Opretholdelse af interrelationssp\u00e6ndingen i hele digtet &#8211; at man lader respektive pauseangivelser have samme varighed og sp\u00e6nding teksten igennem &#8211; er d\u00e9t, der er digtets og dermed digterens vejtr\u00e6kning i f\u00e6rdigg\u00f8relses\u00f8jeblikket.<\/div>\n<div><\/div>\n<div><strong>afslutninger og begyndelser<\/strong><\/div>\n<ul>\n<li>Stort begyndelsesbogstav efter punktum &#8211; har lyden af &#8220;en ny begyndelse&#8221;, som er et s\u00e6rligt sp\u00e6ndingsrum, en s\u00e6rlig pause.<\/li>\n<li>lille begyndelsesbogstav efter punktum &#8211; er uden &#8220;begyndelseslyd&#8221;, hvilket giv pausen en mindre sp\u00e6nding.<\/li>\n<li>Punktum betyder &#8220;vokalstop NU&#8221;. Stopper man ikke ved punktum, men tr\u00e6kker lyden af ordet ud ud, b\u00f8r dette v\u00e6re ens for alle punktummer.<\/li>\n<li>Intet punktum ved linieslutning (i et digt, f.eks. efterfulgt af stort begyndelsesbogstav p\u00e5 ny linie) betyder &#8220;ikke vokalafslutning&#8221; &#8211; stemmen g\u00e5r hverken op eller ned, som om noget mere ville f\u00f8lge<\/li>\n<\/ul>\n<p><strong>moderne indikatorer<\/strong><\/p>\n<ul>\n<li><em>Kursiv<\/em> og <strong>bold<\/strong> er sp\u00e6ndingsindikatorer, men ikke standsninger, og heller ikke eftertryk.<\/li>\n<li><strong>ORD<\/strong> MED STORT bruges ofte i tekstbehandlingsmilj\u00f8er, hvor man ikke kan skrive <em>kursiv<\/em> eller <strong>bold<\/strong>. Hvis man som l\u00e6ser ved, at de udtrykker manglende mulighed for at &#8220;style&#8221; tekst, f.eks. hvis de komme fra en gammel skrivemaskine, b\u00f8r de betragtes lig <em>kursiv<\/em> og <strong>fed<\/strong>, alts\u00e5 som p\u00e5pegelse, fremh\u00e6velse.<\/li>\n<li>S\u00c6TNINGER MED STORE BOGSTAVER. I digital (email) kommunikation, hvor man <em>kan<\/em> angive eftertryk med <em>kursiv <\/em>og <strong>fed<\/strong><em>, <\/em>er ord og hele s\u00e6tninger med STORE bogstaver nok at opfatte som &#8220;at r\u00e5be p\u00e5 skrift&#8221;. Hvis et digt tydeligt varierer i brugen af ord med stort og sm\u00e5t, kunne man betragte s\u00e6tninger med STORT som udtryk for en <em>mindre<\/em> tilbageholdthed &#8211; hvilket ikke er det samme som at tale h\u00f8jere eller r\u00e5be; er det derimod konsekvent, s\u00e5 blot betragt brugen af store bogstaver som en s\u00e6rlig skrifttype, der ikke kalder p\u00e5 at man taler h\u00f8jere &#8211; men <strong>bem\u00e6rk<\/strong> om begyndelsesbogstaver er st\u00f8rre end resten af teksten.<\/li>\n<li>ene sm\u00e5 bogstaver i et digt er sv\u00e6rere at tolke som s\u00e5dan. Afsl\u00f8ringen vil v\u00e6re, om der ikke er store begyndelsesbogstaver efter punktum &#8211; er der ikke, m\u00e5 teksten betragtes som en &#8220;udj\u00e6vnet tone&#8221;. Kan som helhed betragtes som st\u00f8rre sp\u00e6nding eller fort\u00e6ttelse, st\u00f8rre indadvendthed, der ikke er det samme som at hviske teksten.<\/li>\n<\/ul>\n<p>&#8212;<\/p>\n<p>* Tegns\u00e6tning, der anvendes ved linieslutning, er af l\u00e6ngere varighed end inde i midten af en linie i digtet, fordi der til tegnet knyttes et linieskift hvoraf de tydeligste er afslutninger og begyndelser<\/p>\n<p style=\"text-align: right;\"><em>kenneth krabat 2000<\/em><\/p>\n<p style=\"text-align: left;\"><strong><a href=\"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2013\/04\/25\/rytmisk-dansk-musik-af-pauser-i-digte\/\">L\u00e6s mere: Rytmisk Dansk<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Pauser er personlige. Eller b\u00f8r v\u00e6re det for digteren, i hvert fald.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8664,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[601,76,6,164,454,158,1920,1921],"tags":[2033,423],"class_list":["post-8659","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-dansk","category-kvalitet","category-lyddigt","category-musik","category-nrderi","category-oplsning","category-pausens-musik-2","category-rytmisk-dansk-2","tag-kenneth-krabat","tag-pausens-musik"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8659","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8659"}],"version-history":[{"count":26,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8659\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":11935,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8659\/revisions\/11935"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8664"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8659"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8659"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8659"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}