Hvad er galt med eReolen.dk<\/h1>\n
En kultur, der tilst\u00e5r sig selv \u00f8konomi til at udl\u00e5ne alle udgivne b\u00f8ger \u201dgratis\u201d (over skatten), er en kultur, der<\/p>\n
- \n
- vil<\/em> sig selv og<\/li>\n
- tror<\/em> p\u00e5 tankens magt i begrebets bedste betydning.<\/li>\n<\/ul>\n
eReolen.dk er et 4 m\u00e5neder gammelt samarbejde mellem erhvervsliv og bibliotekerne om udl\u00e5n af eb\u00f8ger. Det fungerer for l\u00e5nerne med visse udl\u00e5nsbegr\u00e6nsninger, og vil som projekt<\/a><\/strong>\u00a0angiveligt ikke automatisk blive forl\u00e6nget.\u00a0Det forlyder fra \u00e9n side, at projektet skal evalueres\u00a0efter 1.11.2012., priser og vilk\u00e5r genforhandles, teknikken genvurderes og projektstrukturen overg\u00e5 til en driftsstruktur.<\/p>\n
S\u00e5, hvorfor ikke vente og lade projektets parter teste mekanikken i fred? Hvorfor kritisere det allerede?<\/p>\n
Fordi vi<\/em>, der har samtalt om eReolen.dk, betragter eUdl\u00e5nsprojeket som ekskluderende og en forringelse af betingelserne for \u00a0forfatterne, selvudgiverne og de sm\u00e5 og mellemstore forlag.<\/span><\/p>\n
(Dyb ind\u00e5nding…)<\/span><\/p>\n
I DE GODE, GAMLE DAGE FOR LIDT SIDEN<\/strong><\/span>
\n “Gamle” digitale<\/em> fast-medier som DVD’er og musik-CD’er indk\u00f8bes af bibliotekerne til udl\u00e5n p\u00e5 en dyr udl\u00e5nslicens, men litteratur er f\u00f8rst for nyligt begyndt at blive digitaliseret og sat i udl\u00e5n.<\/span><\/p>\nIndstillingen til papirb\u00f8ger var, at ALLE via skatten hjalp til at holde nationen t\u00e6nkende<\/em> – og s\u00e5ledes st\u00f8ttet kunne biblioteksv\u00e6senet over for forlagene stille sig an som \u00e9n storkunde, der kun skulle betale normal udsalgspris for det antal papirb\u00f8ger, bibliotekerne \u00f8nskede at stille i udl\u00e5n p\u00e5 dansk jord.<\/span><\/p>\n
Senere tilstod staten\u00a0forfatterne<\/em>\u00a0en kulturst\u00f8tte for deres bidrag i udl\u00e5n p\u00e5 danske biblioteker – det vi popul\u00e6rt kalder “biblioteksmidlerne” – et bel\u00f8b, som berettigede forfattere f\u00e5r udbetalt om sommeren.<\/span><\/p>\n
Forlagene, derimod, fik ikke direkte noget for biblioteksudl\u00e5n. Var det rimeligt? Det var dansk kulturpolitik – som i mine \u00f8jne gjorde ret i at st\u00f8tte i f\u00f8rste produktionsled: Hos indholdsskaberne.<\/span><\/p>\n
Man b\u00f8r dog se biblioteksindk\u00f8b af fysiske b\u00f8ger som inddirekte statsst\u00f8tte til forlagene – et system, der endnu, hvad papirb\u00f8gerne ang\u00e5r, opretholdes af et samarbejdet ml biblioteksanmeldere (lekt\u00f8rer) og litter\u00e6rt interesserede bibliotekarer p\u00e5 lokale biblioteker.\u00a0Danske forlag tjente ikke\u00a0direkte<\/em>\u00a0p\u00e5 papirudl\u00e5n – men der var et stort og fast salg til bibliotekerne af positive\u00a0lekt\u00f8r<\/em>-omtalte titler. 5-10% bibliotekssalg af et oplag var ikke us\u00e6dvanligt. Hvilket gjorde, at forlagene kunne lade de indlysende bestsellere v\u00e6re tr\u00e6ktog for mindre sikre titler og forfattere. Gynger og karruseller, som det hedder.<\/span><\/p>\n
Det var f\u00f8r<\/em> populariseringen af Internettet og adgangen til “gratis” data for\u00e5rsagede mindsket salg,\u00a0f\u00f8r<\/em> bibliotekerne blev lukket af VKO-regeringen, det var\u00a0f\u00f8r<\/em> de frie bogpriser, f\u00f8r<\/em> boghandlere der lukkede p\u00e5 stribe, f\u00f8r supermarked- og tankstationsalg, og f\u00f8r<\/em>\u00a0bibliotek.dk rationaliserede bogbestanden i Danmark, s\u00e5\u00a0de resterende biblioteker indk\u00f8bte endnu f\u00e6rre b\u00f8ger til samlingerne. De gode gamle dage, hvor forlagene sad p\u00e5 produktionen, boghandlerne p\u00e5 salget og biblioteket p\u00e5 den institutionaliserede og tvangsm\u00e6ssige reklame for b\u00f8ger og forfattere…<\/span><\/p>\n
I knap 30 \u00e5r\u00a0\u00a0har\u00a0satsningen\u00a0v\u00e6ret bibliotekspenge til forfatterne gennem eksemplaropt\u00e6lling p\u00e5 danske bibliotekshylder. Staten valgte at st\u00f8tte litteraturen\u00a0gennem at st\u00f8tte forfatterne, frem for at lade forlagsbranchen f\u00e5 pengene. Som det land i verden, der har flest udgivelser pr. indbygger, ville der n\u00e6ppe v\u00e6re kommet flere eller bedre b\u00f8ger ud af det, kun st\u00f8rre overskud til forlagene. (M\u00e5ske havde der v\u00e6ret r\u00e5d til f\u00e6rre <\/em>titler, men det er en anden filosofi).<\/span><\/p>\n
NYE eTIDER<\/strong><\/span>
\n I dag vil de to store forlag have en bid af det hele – de producerer, distribuerer, s\u00e6lger og st\u00e5r for udl\u00e5net p\u00e5 danske biblioteker.<\/span><\/p>\nGyldendals nye eBogskontrakt med sine egne forfattere sidestiller udl\u00e5n med\u00a0salg<\/em>, og anbefaler<\/em> eDistribution med Publizon (som Gyldendal er storaktion\u00e6r i), der distribuerer til bibliotekerne og til eReolen…<\/span><\/p>\n
I ekontrakten tildeles forfatterne 25% af prisen for et udl\u00e5n, royalty af salg beregnes af nettoprisen og bogpriserne er frie. Der er ikke<\/em> meget<\/em> tilbage til forfatterne, hvis forlaget er ene om at bestemme.<\/span><\/p>\n
[H\u00e9r er ebogskontrakten<\/span><\/a><\/strong>,\u00a0som Dansk Forfatterforening og Danske Sk\u00f8nlitter\u00e6re Forfattere \u00a0i efter\u00e5ret 2011 p\u00e5 vegne af kun 6% af landets forfattere erkl\u00e6rede sig enig i.]<\/span><\/p>\n
Biblioteksmidlernes st\u00f8tte til forfatterne er baseret p\u00e5 opt\u00e6lling af indk\u00f8bte eksemplarer. Med tilkomsten af eReolen\u00a0indk\u00f8ber\u00a0bibliotekerne ikke eksemplarer<\/em> af eb\u00f8ger, men betaler i stedet udl\u00e5nslicens som p\u00e5 andre digitale medier. Hermed forsvinder grundlaget for forfatternes biblioteksst\u00f8tte i takt med, at flere udgivelser vil blive eBog-f\u00f8rst, eller eBog-alene, og s\u00e5ledes grundlaget for mange forfatteres arbejde.<\/span><\/p>\n
Endnu fordeles biblioteksmidlerne forholdsm\u00e6ssigt efter det antal b\u00f8ger, der st\u00e5r p\u00e5 hylderne. Men d\u00e9t er kun \u00e9n besparelse v\u00e6k. \u00a0Efterf\u00f8lgende vil der kun v\u00e6re direkte salg fra eReolen til st\u00e6rkt reduceret pris ift. salg. Allerede nu melder mange eboghandlere om, at salget er g\u00e5et ned. Og kunderne til eReolen er ene tilfredse med mulighederne. Og ja, hvorfor k\u00f8be, n\u00e5r man kan l\u00e5ne gratis (over skatten)?<\/span><\/p>\n
Enhver budgetfor\u00f8gelse til ebogsudl\u00e5n under eReolordningen vil g\u00e5 direkte i forlagenes kasser – det handler bare om at give de eb\u00f8ger i udl\u00e5n, som er mest popul\u00e6re. Og s\u00e5 never mind<\/em> bredden i udl\u00e5net.<\/span><\/p>\n
Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om man fra offentlig hold med\u00a0eReol-projektet<\/span><\/a>\u00a0<\/strong>mener, at forlagene er blevet reformeret til at v\u00e6re r\u00e6ve, der kan vogte g\u00e6s? K\u00f8bm\u00e6nd, som vil v\u00e6re i stand til at forvalte bredden i dansk litteratur?! Eller om man bare ikke har haft nogen indre dialog overhovedet?<\/span><\/p>\n
En m\u00e6ngde etiske og praktisk sp\u00f8rgsm\u00e5l er tilsyneladende ikke blevet stillet i projektgruppen. Dem stiller vi s\u00e5. Enogfyrre for at v\u00e6re helt pr\u00e6cis.<\/p>\n
kenneth krabat, Forlaget Se, sne!<\/p>\n
http:\/\/bit.ly\/krabats-ebutik<\/a> | <\/span><\/span>forlagetsesne@menneske.dk<\/span><\/a><\/span><\/p>\n
baseret p\u00e5 samtale med<\/strong><\/p>\n
Hugo H\u00f8rlych Karlsen, Forlaget Nord\u00d8sten http:\/\/nordosten.dk\/<\/span><\/a><\/span><\/p>\n
Ann Bilde, Forlaget Freja http:\/\/forlaget-freja.dk\/<\/span><\/a><\/span><\/p>\n
Henrik Falk, Forlaget Helle, http:\/\/www.forlaget-helle.dk<\/span><\/a><\/span><\/p>\n
og andre.<\/p>\n
<\/a><\/p>\n
<\/h3>\n
3. marts 2012<\/strong><\/h3>\n
<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/..\/wp_uploads\/\/2012\/03\/n\u00e5r-r\u00e6ven-vogter-g\u00e6s-600x233.jpg\" "\\"n\u00e5r")
<\/a>“N\u00e5r r\u00e6ven vogter g\u00e6s” fra Bayeux-tapetet<\/figcaption><\/figure>\n <\/p>\n
eReolen – tarvelig l\u00f8sning, h\u00f8je omkostninger<\/strong><\/h1>\n
[hent oprindelige PDF<\/a><\/span><\/strong>] [hent som PDF-v.2<\/span><\/a><\/strong><\/span>] [hent som EPUB-V.1<\/a><\/strong>]
\n[Alt nyt og forandringer af teksten skrives med R\u00d8DT<\/strong><\/span>]
\n
\n<\/em><\/strong><\/a><\/p>\n1. L\u00e5nekvoter \u00a0*<\/strong><\/h2>\n
(* OPDATERING: Titlen var “B\u00f8rn under 13 m\u00e5 ikke l\u00e5ne igennem eReolen”, men som det fremg\u00e5r af noterne, lader Adobe-IDs aftalekontrakt deres samarbejdende bruger-tjenesters aldersregler g\u00e5 forud for de amerikanske. Hermed falder dette punkt n\u00e6sten til jorden. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om l\u00e5nekvoter for storl\u00e6sende, b\u00f8r OG voksne, er dog stadig relevant. kk 5.3.12)<\/p>\n
Grundl\u00e6ggende er det et problem, at man bruger teknologi fra et firma i et andet land til at lave l\u00e5netidsbegr\u00e6nsning i Danmark.<\/p>\n
Men specifikt i Adobe-IDs aftalekontrakt, som er foruds\u00e6tningen for at kunne l\u00e6se eb\u00f8ger, der er i udl\u00e5n p\u00e5 eReolen, angives at man skal v\u00e6re fyldt 13 \u00e5r.<\/del><\/span><\/p>\nAlle ved, at b\u00f8rn ofte er storl\u00e5nere, og der findes en s\u00e6rlig kategori af l\u00e6sere, som l\u00e6ser ml. 50 og 150 b\u00f8ger om \u00e5ret<\/span>. Hvis storl\u00e6sende<\/span> applikerede deres vaner p\u00e5 eb\u00f8ger, uden samtidig at skulle sl\u00e6be dem fysisk hjem fra biblioteket, ville de lynhurtigt opbruge kommunens ebog\u00adskasse. D\u00e9t alene g\u00f8r udl\u00e5ns\/honorerings-modellen i h\u00f8j grad uhensigtsm\u00e6ssig i forhold til selve det at l\u00e5ne digitale b\u00f8ger.
For slet ikke at tale om hvilken negativ favorisering af voksenudl\u00e5n, det er, plus opfordring til ulovlighed, id\u00e9t alle velmenende for\u00e6ldre formodentlig vil give deres b\u00f8rn adgang via eget eller et af dem skabt Adobe-ID.<\/del><\/span><\/p>\nFORSLAG: Inden for rammerne af denne kritisable model:<\/em><\/p>\n
Frem for eb\u00f8ger i sig selv kunne b\u00f8rn downloade hente-links, der f\u00f8rst blev aktiveret som b\u00f8ger (= honorering fratrukket bibliote\u00adket), n\u00e5r bruger havde bekr\u00e6ftet hentningen og var begyndt at l\u00e6se.<\/p>\n
Streaming kunne ogs\u00e5 v\u00e6re et p\u00e5krav til store l\u00e6sere – h\u00e9r kan den n\u00f8jagtige \u201dl\u00e6sem\u00e6ngde\u201d afl\u00e6ses.<\/p>\n
Se pkt. 28<\/a><\/strong> – krav om DRM for info om streaming-planer<\/p>\n
Alle (eller kun b\u00f8rn og andre store l\u00e6sere) kunne have en egen eL\u00e5nekasse at administrere, p\u00e5 samme vis som enhver administre\u00adrer taletiden p\u00e5 sin mobiltelefon. Man kunne evt. have mulighed for at f\u00e5 overf\u00f8rt en del af andres ubrugte l\u00e6sninger til sin egen konto.<\/p>\n
ULEMPE: Det skaber i realiteten et betalingsbibliotek, blot med midlerne lagt i brugernes h\u00e6nder. Og en generel reduktion i biblio\u00adteksbudgetterne ville g\u00e5 ud over den enkeltes l\u00e6sekvote.<\/p>\n
FORSLAG: Hvis<\/em> en reduktion blev en realitet, skulle man kunne bytte sig til l\u00e6sekvote med ikke-l\u00e6sere.<\/p>\n
Se pkt. 31<\/span><\/a><\/strong> for begr\u00e6nsninger ift. el\u00e6semaskiner<\/span><\/p>\n
Og s\u00e5 er der l\u00e5nebegr\u00e6nsningen i sig selv p\u00e5 3 b\u00f8ger pr. l\u00e5ner. Det er ikke muligt at levere en l\u00e6st eller kedelig bog tilbage. Begr\u00e6nsningen ligger i valget af software – Adobe ADE<\/strong> – som ikke kan annullere udl\u00e5n\/levere b\u00f8ger tilbage, men p\u00e5 eReolen fremstilles det som \u00f8konomisk l\u00e5nebegr\u00e6nsning pr. l\u00e6ser.\u00a0<\/span><\/p>\n
“V\u00e6r opm\u00e6rksom p\u00e5;<\/strong>\u00a0at det ikke er muligt at aflevere eb\u00f8ger l\u00e5nt p\u00e5 eReolen.dk f\u00f8r de 30 dages udl\u00f8b \u2013 og dermed f\u00e5 adgang til flere l\u00e5n. Dette skyldes bibliotekernes begr\u00e6nsninger i antallet af l\u00e5n pr. bruger pr. m\u00e5ned, som er en n\u00f8dvendighed for at bibliotekerne kan overholde deres samlede budget pr. m\u00e5ned.” <\/span><\/p>\n
eReolen 26. april 2012<\/span><\/p><\/blockquote>\n
Med streamede b\u00f8ger vil man kunne tjekke antallet af sider l\u00e6st og dermed regne en bog for l\u00e6st eller afleveringsv\u00e6rdig.<\/span><\/p>\n
komment\u00e9r<\/a><\/em><\/strong><\/a><\/p>\n
<\/p>\n
2. S\u00f8gefunktionerne er p\u00e5 ingen m\u00e5de biblioteksstandard<\/strong><\/h2>\n
Pt. er s\u00f8gemulighederne p\u00e5 ereolen.dk kun<\/p>\n
- \n
- Biografier og Erindringer<\/li>\n
- Krimi<\/li>\n
- Sp\u00e6nding,<\/li>\n
- B\u00f8rn og Unge<\/li>\n
- Sk\u00f8nlitteratur<\/li>\n<\/ul>\n
Hvilket – selv hvis en s\u00f8gning faktisk gav relevante resultater, hvilket ikke er tilf\u00e6ldet – er helt og aldeles under lavm\u00e5let med flere end 10 b\u00f8ger at s\u00f8ge imellem.<\/p>\n
\u201cBiblioteksstandard\u201d betyder, at b\u00f8ger er inddelt efter et system, der rubricerer dem i kategorier baseret p\u00e5 vurdering af indhold og placering i et akademisk \u201coverbliksfelt\u201d. Det g\u00f8r det nemt at s\u00f8ge efter emner og i fritekst.<\/p>\n
For eb\u00f8ger g\u00e6lder det, at forlagene selv har metatagget deres ebogsudgivelser, og disse kan i princippet v\u00e6re b\u00e5de under- og over-taggede, dvs. ikke opkomme i relevante s\u00f8gninger, eller opkomme i for mange (irrelevante) s\u00f8gninger. Hvilket ikke ville ske, hvis enten Deweys decimalsystem eller BISAC var taget i anvendelse fra starten af.<\/p>\n
En kilde siger februar 2012, at der noget tid har v\u00e6ret en forsin\u00adkelse i samk\u00f8rsel med nationalbiografiske data, hvilket g\u00f8r at man bruger forlagenes egne data. Man burde s\u00e5ledes kunne forvente bibliotekskvalitet i s\u00f8gninger p\u00e5 eReolen, n\u00e5r problemerne oph\u00f8rer.<\/p>\n
komment\u00e9r<\/a><\/em><\/strong><\/a><\/p>\n
<\/p>\n
3. Honoreringsmodellen fremtvinger et udl\u00e5nsloft i kommunerne<\/strong><\/h2>\n
Honoreringsmodellen best\u00e5r i enkeltbetaling pr. udl\u00e5n – pt. kr. 18.50. Dette bel\u00f8b trappes ned over tid.<\/p>\n
Kommunerne har under fors\u00f8get flyttet en del af indk\u00f8bsbudgettet til eUdl\u00e5nshonorering – p\u00e5 landsplan 2.6 mio til 145.00 eUdl\u00e5n. Dette s\u00e6tter nogle begr\u00e6nsninger p\u00e5 antallet af eb\u00f8ger, borgere kan l\u00e5ne i de forskellige kommuner – afh\u00e6ngig af kommunernes velstand og mod ml. 3 og 5 eb\u00f8ger pr. m\u00e5ned.<\/p>\n
P\u00e5 grund af udl\u00e5nsloftet er bibliotekerne tvungne til at afvise inter\u00adesserede l\u00e5nere, n\u00e5r kvoten for en m\u00e5ned er opbrugt.<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/..\/wp_uploads\/\/2012\/03\/udl\u00e5nsloft-600x193.png\" "\\"udl\u00e5nsloft\\"")
<\/a><\/p>\n
\nkomment\u00e9r<\/a><\/em><\/strong><\/a><\/p>\n<\/p>\n
4 Udl\u00e5nsaftalen f\u00e5r effekt fra udgivelsesdato.<\/strong><\/h2>\n
Det er problematisk p\u00e5 flere m\u00e5der:<\/p>\n
Titler, som kommer til udl\u00e5n senere end 1 \u00e5r efter den officielle udgivelsesdato, udl\u00e5nes til en lavere takst – pt. 12-13 kr. Men da kun en forsvindende lille del af danske forlag er med i eReolpro\u00adjektet, vil alle nuv\u00e6rende<\/em> eUdgivelser fra disse forlag efterf\u00f8l\u00adgende blive honoreret med den lave udl\u00e5nstakst.<\/p>\n
Det vil sige, at de store forlag, som i kraft af viden om projektets ikrafttr\u00e6delse har kunnet planl\u00e6gge upload af titler efter \u201cnyhed\u201d, har tjent p\u00e5 deres insiderviden. Og fortsat vil g\u00f8re det – uden nogen samtidig forpligtelse til at uploade bagkatalog til eReolen (som er ufordelagtigt for is\u00e6r de store forlag, fordi konvertering af \u00e6ldre fysiske titler til eb\u00f8ger giver mindre afkast og mindre for\u00adventet salg\/udl\u00e5n).<\/p>\n
Herved er det \u00e5benlyst, at fokus fortsat vil ligge p\u00e5 nye titler, hvilket ikke skaber den bredde i udl\u00e5nsudbuddet, som man kunne forvente af et bibliotek. (Det er en p\u00e6n m\u00e5de at sige p\u00e5, at eReolen blot er en salgsplatform for is\u00e6r nye udgivelser til en lavere pris – i et land, der er blevet forv\u00e6nt med at kunne l\u00e5ne alle nye b\u00f8ger p\u00e5 offentlige biblioteker).<\/p>\n
Samtidig er der – hvis man giver konsekvenst\u00e6nkningen et ekstra drej p\u00e5 skruen – intet til hinder for, at et forlag genudgiver visse titler med nyt ISBN for at komme tilbage til h\u00f8jeste udl\u00e5nsrate.<\/p>\n
Hvordan skal bibliotekerne modbevise, at den nye udgivelse ikke er relevant? Og bliver s\u00e5dan omg\u00e5else af honoreringsaftalen en \u201cnormal\u201d praksis, vil en evt. biblioteksblokering af genudgivelser automatisk ramme legitime genudgivelser – med for\u00f8get bibliotek\u00adsadministration til f\u00f8lge.<\/p>\n
komment\u00e9r<\/a><\/em><\/strong><\/a><\/p>\n
<\/p>\n
5. eReolen favoriserer bestsellere<\/strong><\/h2>\n
Forsiden af eReolen rummer en bestsellerliste over de mest udl\u00e5nte b\u00f8ger.<\/del><\/span><\/p>\nBestseller-listen er nu erstattet af “senest l\u00e5nt”. Det var godt.<\/p>\n
N\u00e5r udl\u00e5n anvender titlers udl\u00e5nstal til at generere nyt salg eller udl\u00e5n, favoriseres disse titler naturligt – til omg\u00e5ende og direkte nedprioritering af ikke-bedstudl\u00e5nte, som s\u00e5 bliver klassificeret som smal litteratur, eller af begr\u00e6nset interesse…<\/p>\n
L&R: Bestsellerlisten skal v\u00e6k fra eReolen<\/strong><\/p>\n
\u201deReolen er endnu ikke i m\u00e5l i forhold til at leve op til det politiske krav om alsidigt at formidle litteratur. Det mener Cliff Hansen, ansvarlig for digital udvikling i Lindhardt og Ringhof.\u201d<\/p>\n
http:\/\/bogmarkedet.dk\/nyheder\/lr-bestsellerlisten-skal-v%C3%A6k-fra-ereolen<\/span><\/a><\/span><\/p><\/blockquote>\n
komment\u00e9r<\/a><\/em><\/strong><\/a><\/p>\n
<\/p>\n
6. Favorisering af bestsellere tr\u00e6kker bibliotekernes udl\u00e5nskvoter til bestsellere<\/strong><\/h2>\n
N\u00e5r bedstudl\u00e5n anvendes, f\u00f8lger pengene udsl\u00e5nstal. Og hermed tr\u00e6kkes kommunernes udl\u00e5nshonorering af disse titler – i et over\u00adv\u00e6ldende fokus p\u00e5 de to store forlags mange eTitler p\u00e5 reolen.<\/p>\n
Se pkt. 5<\/a><\/strong> (favorisering af bestsellere)<\/p>\n
komment\u00e9r<\/a><\/em><\/strong><\/a><\/p>\n
<\/p>\n
7. K\u00f8beknappen favoriserer hjemmesidens fokus. <\/strong><\/h2>\n
Februar 2012 er fokus (stadig) p\u00e5 bestsellerne\/bedstudl\u00e5n.<\/p>\n
Hvad sidens valgte fokus end m\u00e5tte v\u00e6re – bestsellere eller andet, der vil vise sig – vil k\u00f8beknappen have st\u00e6rkest effekt p\u00e5 de b\u00f8ger, som i forvejen er synlige p\u00e5 eReolen.dk.<\/p>\n
Det er ikke meningen, at eReolen.dk skal v\u00e6re en salgsside, men at k\u00f8beknappen skal g\u00f8re det muligt for l\u00e5nere at k\u00f8be en bog, hvis bibliotekets m\u00e5nedskvote er opbrugt.<\/p>\n
Se pkt. 5<\/a><\/strong> (favorisering af bestsellere)<\/p>\n
Se pkt. 12<\/a><\/strong> for forslag om k\u00f8beknappen som direkte salg<\/p>\n
komment\u00e9r<\/a><\/em><\/strong><\/a><\/p>\n
<\/p>\n
8. Aftalen om eUdl\u00e5nshonorering er sket hen over hovedet p\u00e5 forfatterne<\/strong><\/h2>\n
Danske forfatteres repr\u00e6sentanter over for forlagene, pressen, Kunstr\u00e5d og politikerne er en af de to forfatterforeninger – DFF eller DsF. Hvem af de to afh\u00e6nger lidt af, om \u201cdet handler om\u201d i bred forstand bogudgivende skrivekyndige og illustratorer, der st\u00e5r sammen, eller om i sn\u00e6ver forstand bogudgivende digtere og skriftfort\u00e6llere, der st\u00e5r sammen.<\/p>\n
Men… hverken Dansk Forfatterforening eller Danske sk\u00f8nlitter\u00e6re Forfattere er blevet inviteret med som forhandlingsparter i pro\u00adjektet. DFF siger, at de forholder sig l\u00f8bende til udviklingen i dags\u00adpressen.<\/p>\n
Forfatterforeningerne har ikke l\u00e6ngere standardkontrakt med Forl\u00e6g\u00adgerforeningen – det forbydes af konkurrencemyndigheder-ne. Men DFF forhandler ekontrakt med Gyldendal og med andre forlag – en ekontrakt, som dog ikke kan rumme direkte referencer til eReolen og eReolens udl\u00e5nshonorering, da andre udl\u00e5nstiltag kan komme p\u00e5 tale. DFF siger dog samtidig, at de i forhandling med Gyldendal har hentet en st\u00f8rre procentdel hjem til forfatteren ved digitale udgivelser.<\/p>\n
DFF og DsF repr\u00e6senterer godt 6% af danske forfattere.<\/p>\n
Dertil kommer Danske Tegneserieskabere, og forfattere, der er organiseret under journalistforbundet eller Koda. Og forfattere, som kun er tilknyttet CopyDan. Samt andre…<\/p>\n
Se pkt. 39<\/a><\/strong> for kommentar om Danske Tegneserieskabere<\/p>\n
komment\u00e9r<\/a><\/em><\/strong><\/a><\/p>\n
<\/p>\n
9. eReolprojektet udelukker andre eDistribut\u00f8rer end Publizon<\/strong><\/h2>\n
NCB og DBK (med visse undtagelser) er dem, som \u201caltid\u201d har distribueret b\u00f8ger til de danske biblioteker (og boghandlere).<\/p>\n
Som forfatter kunne man f\u00f8r s\u00e6lge en bog direkte til biblioteket eller man kunne \u201cbestille plads i systemet\u201d, dvs. have sine b\u00f8ger lig\u00adgende hos en af distribut\u00f8rerne, og s\u00e5 lade lekt\u00f8rudtalelser eller egne udsendte udgivelsesreklamer til bibliotekerne om at s\u00e6lge af ens b\u00f8ger til udl\u00e5n.<\/p>\n
Hverken NCB eller DBK \u00f8nsker at bev\u00e6ge sig ind p\u00e5 ebogsmarke\u00addet (foretage de n\u00f8dvendige investeringer i hardware og mand\u00adskab). Begge (forlyder det) m\u00e6rker nedgangen i papirbogssalget.<\/p>\n
Ift. eb\u00f8ger er det forlaget, som indg\u00e5r en udl\u00e5nskontrakt med Publizon.
En forfatter kan ikke f\u00e5 en ebog til udl\u00e5n uden om Publizon. Denne udl\u00e5nskontrakt er en s\u00e6raftale.\u00a0<\/del><\/strong><\/span>I dag (okt. 2012) findes forskellige trediepartsdistribut\u00f8rer – f.eks. Saxo.dk – som s\u00e6tter eb\u00f8ger i uddbud til bibliotekerne mod et vederlag p\u00e5 30% af udl\u00e5nsprisen. Det er H\u00d8JERE, end hvad forlaget tager for det samme. (Man kan s\u00e5ledes sige, at omkostningsdelen forbliver stort set u\u00e6ndret – det er eneste nye er, at forfatteren skal arbejde tilsvarende mere for sine penge i form af administration, reklame osv.)<\/p>\nI f\u00f8lge p\u00e5lidelig kilde har ingen andre eBogsdistribut\u00f8rer v\u00e6ret inviteret til udviklingen af eReolen. Og ingen anden end Publizon vil blive taget i brug til h\u00e5ndtering af eUdl\u00e5n. Selvom andre er interesserede.<\/p>\n
Sp\u00f8rger man forfatterforeningen angives svaret at v\u00e6re, at “konkurrencen om eDistribution er fri”. Men det er ikke tilf\u00e6ldet. Faktisk har DFF og DsF tilg\u00e5et en ekontrakat med Gyldendal, som specifikt foresl\u00e5r edistribution via Publizon.<\/span><\/p>\n
Hvad eUdl\u00e5n ang\u00e5r: Sp\u00f8rger man Publizon, angives at eUdl\u00e5n ikke beh\u00f8ver v\u00e6re med dem direkte<\/span> – kontraktindg\u00e5else om eudl\u00e5n KAN v\u00e6re med en \u201caggregator\u201d, dvs. en eUdgivelsesagent, som kan indg\u00e5 s\u00e6raftalen med Publizon om at distribuere til eReolen.dk. (Det er s\u00e5 ogs\u00e5 tilf\u00e6ldet i dag; se lidt ovenfor. Okt. 2012)<\/p>\n
Men februar 2012 har ingen ud over almindelige forlag eUdl\u00e5nsaftale med bibliotekerne.<\/span> Og s\u00e5 er vi lige vidt.<\/span><\/p>\n
Se pkt. 10<\/a><\/strong> for s\u00e6raftalen om eUdl\u00e5n<\/p>\n
Se pkt. 11<\/a><\/strong> for udl\u00e5nscensur<\/p>\n
komment\u00e9r<\/a><\/em><\/strong><\/a><\/p>\n
<\/p>\n
10. eUdl\u00e5n er et salg<\/strong><\/h2>\n
- tror<\/em> p\u00e5 tankens magt i begrebets bedste betydning.<\/li>\n<\/ul>\n