<\/p>\n
“Med mindre digtere overv\u00e6ldes af deres kunstform, med mindre de tvinges [eller tvinger sig] til at se videre end til de mest indlysende associationer, vil de aldrig opfinde \u00e9n original linie!”<\/p>\n
Forskerne har nu p\u00e5vist, at begr\u00e6nsninger i forbindelse med kreativ skabelse har en positiv virkning p\u00e5 vore evne til ikke blot at se en st\u00f8rre del af helheden – bensp\u00e6nd f\u00e5r os ogs\u00e5 til at overveje et langt st\u00f8rre omr\u00e5de af muligheder og ideer. Vi begynder at t\u00e6nke “uden for kassen”:<\/p>\n
Fors\u00f8gspersoner, som f\u00f8r en opgaver\u00e6kke blev udsat for bensp\u00e6nd i form af en meningsl\u00f8s opl\u00e6sning af ord, var i stand til l\u00f8st at associere “en telefon” med “m\u00f8bler”, mens fors\u00f8gspersoner, der ikke forlods blev begr\u00e6nset, kun kunne se den som et kommunikationsapparat, hvilket er korrekt, men detaljefokuseret. Det er det her med det st\u00f8rre perspektiv.<\/p>\n
Der er selvf\u00f8lgelig det ved bensp\u00e6nd, at folk risikerer ikke at ville v\u00e6re med. Men forskerne var i stand til at bevise, at der er \u00e5benlyse fordele ved at “udholde” de forsn\u00e6vrede rammer forud for l\u00f8sningen af et problem. 40% flere l\u00f8ste opgaver end folk, der ikke blev udfordret, t\u00e6ller meget i d\u00e9n verden. <\/p>\n
I min t\u00e6ller et digt, der er renset for almindeligheder og platituder.<\/p>\n