{"id":7378,"date":"2011-11-11T10:22:01","date_gmt":"2011-11-11T09:22:01","guid":{"rendered":"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/?p=7378"},"modified":"2011-11-11T16:23:48","modified_gmt":"2011-11-11T15:23:48","slug":"at-tilvaelge-fordelene-ved-at-udgive-selv","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2011\/11\/11\/at-tilvaelge-fordelene-ved-at-udgive-selv\/","title":{"rendered":"Selvudgivelse som karriereskift."},"content":{"rendered":"

 <\/p>\n

Forleden var jeg til en branchem\u00f8de om bogudgivelser uden forlag. NewPub hed det. En lignende begivenhed eller et seminar sker nok igen i det nye \u00e5r, for alle fremm\u00f8dte var meget<\/em> begejstrede. (Til danske v\u00e6kkelsesm\u00f8der g\u00e5r kun pr\u00e6dikanterne i ekstase… )<\/p>\n

Jeg var der i egenskab af selvudgiver af mine egne digte som eb\u00f8ger, blogger om ebogsudviklingen i Danmark, var p\u00e5 Dansk Forfatterforenings stilling i erevolutionen, og skide nysgerrig efter at finde ud af, hvor stor forh\u00e5ndsviden folk ville ankomme med.<\/p>\n

Aftenen bestod af fire foredrag om selvudgivelse, der ensidigt behandlede udgivelse af fagb\u00f8ger og mainstream-romaner. Det var helt tydeligt, at ingen havde samme fokus, som jeg har haft siden udgivelsen af Peter Poulsens edigtsamling p\u00e5 Lindhart og Ringhof i august 2010. Helt alene p\u00e5 min pind har jeg siddet og er blevet mere og mere sur p\u00e5 branchens store akt\u00f8rer – og helt glemt, at alt blot er business as usual.<\/p>\n

DEN SURE MAND
\n<\/strong>Det f\u00f8rste var Lindhart og Ringhof, der ikke tog hensyn til digterens arbejde<\/a><\/strong> i valget af ebogsformat. D\u00e9t problem er stadig ikke l\u00f8st – der findes stadig ikke et ebogsformat, som ikke kn\u00e6kker linierne og dermed anullerer digterens arbejde med \u00e5ndedr\u00e6ttet i teksten. Men tilsyneladende er hverken digtere, producenter, ebogss\u00e6lgere eller ebogsl\u00e6serproducenter interesserede. I hvert fald ikke nok til at lade sig g\u00e5 p\u00e5 af problematikken – som jeg har ladet mig g\u00e5 p\u00e5 af, at digternes behov blev siddet overh\u00f8rige midt i den digitale verdensrevolution.<\/p>\n

Dern\u00e6st Gyldendals grimme app<\/a><\/strong>, som jeg testede med k\u00f8b af b\u00f8ger, og opdagede at jeg p\u00e5 grund af DRM og d\u00e5rlig programmering ikke kunne f\u00e5 mine k\u00f8b ud af den. Hvad fanden havde de t\u00e6nkt? Jeg har betalt for mine b\u00f8ger, s\u00e5 giv mig dem s\u00e5!<\/p>\n

Og s\u00e5dan gik det slag i slag \u00e5ret\u00a0igennem,\u00a0hen over opdagelsen af edistributionsfirmaet Publizons tyste forandringer<\/strong> <\/a>af beregningsmodellen, med prisstigninger til f\u00f8lge for forbrugerne. Og at Publizon er ejet af Gyldendal og Lindhart og Ringhof. Og at Dansk Forfatterforening anerkendte brugen af DRM<\/a><\/strong>. Og at pr\u00f8vesamarbejdet mellem Gyldendal, Lindhart og Ringhof, bibliotekerne og Publizon om en eUdl\u00e5nsmodel, eReolen.dk, nu er endt med ved siden af l\u00e5neknappen ogs\u00e5 at have en k\u00f8beknap<\/a><\/em><\/strong>.<\/p>\n

Det blev s\u00e5dan, at jeg simpelthen ikke kunne skrive noget om ebogsudviklingen i Danmark uden at det blev til en historie med negative konsekvenser, eller en historie, der handlede om magtfordeling i forlagsbranchen til skade for digterne, forfatterne eller k\u00f8berne, eller en historie om de uglesete selvudgivere, herunder digterne, der ikke kan f\u00e5 anmeldelser af konservative og udgiftsr\u00e6dde avisredaktioner, eller lekt\u00f8rudtalelser af bibliotekerne, fordi der ikke gives lekt\u00f8rudtalelser p\u00e5 eb\u00f8ger, n\u00e5r disse ikke k\u00f8bes til udl\u00e5n og s\u00e5dan forts\u00e6tter det.<\/p>\n

Jeg blev simpelthen til en sur, gammel mand, mens alle omkring mig boblede af begejstring over det nye. Nye tablets, nye ebogsl\u00e6sere, nyt ebogsformat (EPUB3), nye placeringsformater (HTML5 og CSS3), nye muligheder for at finde l\u00e6sere, udl\u00e5n af eb\u00f8ger. Hvor alle andre, tilsyneladende, s\u00e5 muligheder, s\u00e5 jeg begr\u00e6nsninger. Og det gjorde jeg, fordi jeg er et offer, der projicerer min egen ulykke ud p\u00e5 verden. S\u00e5dan er det, n\u00e5r man ikke bare er glad og fortr\u00f8stningsfuld.<\/p>\n

\"\"<\/strong><\/p>\n


\nSELVUDGIVELSE SOM KARRIERESKIFT<\/strong>
\nSom digter er jeg begyndt p\u00e5 toppen med anmeldelser, der delte nationen og siden har jeg s\u00e5 foretaget nogle karrierevalg, der nok har givet mig l\u00e6sernes respekt pga. eksperimenterende processkrift og formfattige digte, men kostet mig fagf\u00e6llernes pga. samme. Eller omvendt. M\u00e5ske har jeg overm\u00e6ttet markedet med gratis Kenneth Krabat: \u00a0Alle mine gratisudgivelser p\u00e5 nettet gennem \u00e5rene. 800 digte plus noveller, essays og meget mere. Fotos, musik, indl\u00e6sninger, alt sammen givet v\u00e6k uden forbindende – men det var s\u00e5dan, jeg mente, at nettet ville vokse.T\u00e6nk p\u00e5, at jeg har v\u00e6ret med fra 1996, hvor der ikke var andet end nogle universitetstekster p\u00e5 nettet. Og i hvert fald ingen danske digtere.<\/p>\n

Og siden jeg 2005 i protest mod offentlig tilsvining<\/a><\/strong> af digteren Martin Glaz Serup forlod Lindhart og Ringhof har jeg v\u00e6ret uden hjem p\u00e5 et forlag med ansatte redakt\u00f8rer. Som anmelderen Lars Bukdahl givet ville udtrykke det, hvis han var i d\u00e9t hum\u00f8r, hvad han ofte er: Kenneth Krabats karriere som digter er slut.<\/p>\n

Men min karriere er ikke slut. S\u00e5dan er det at v\u00e6re forfatter. JEG er jo aldrig holdt op med at skrive – jeg har bare ikke v\u00e6re succesfokuseret nok, eller heldig. Jeg har regnet min karriere i arbejdsfrihed, MENS jeg arbejdede, snarere end som penge ind p\u00e5 bankkontoen. Andre har haft bedre kontakter i mediebranchen end jeg. Eller simpelthen bedre forst\u00e5et begrebet “synlighed” som “in-person”.<\/p>\n

NEWPUB<\/strong>
\nEfter NewPub har jeg set lyset:\u00a0Har det ikke v\u00e6ret det f\u00f8r, er forfatterrollen qva muligheden for (\/kravet om?) selvudgivelse blevet et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at s\u00e6lge, der vejer mindst lige s\u00e5 tungt som at skrive. Forfatteren skal v\u00e6re en producent med en virksomhed, som producerer f\u00e6rdige enkeltst\u00e5ende v\u00e6rker, der skal s\u00e6lges flest mulige steder til den h\u00f8jest mulige pris. Akkurat d\u00e9t, forfattere indtil i dag har haft forlag ansat til at tage sig af – mod selv at n\u00f8jes med 15-25% af udsalgsprisen.<\/p>\n

Men bliver bogbranchens og forfatternes forhold bedre af, at salg –\u00a0snarere end at give forbrugerne innovation og originalitet –\u00a0traditionelt set l\u00e6gger sig efter, hvad markedet \u00f8nsker,?<\/p>\n

Jan Kelland, forfatteren til FORFATTER A\/S, en bog om selvpublicering af p- og eb\u00f8ger fra 2011, spurgte jeg om konsekvenserne for de historisk set lidet-s\u00e6lgende genregrupper, af hvilke digterne ligger mit hjerte n\u00e6rmest. Jeg sagde bl.a.:<\/p>\n

“Det er et s\u00e5rbart omr\u00e5de. En digter er ikke en produktionsmaskine, der kan producere sig ud af krisen. En digter er en kunstner, der beh\u00f8ver at kunne have sin egen hastighed. Men s\u00e5dan som hele ebogs\/selvpubliceringsmaskinen k\u00f8rer nu, handler alt om bare at f\u00e5 produceret de der b\u00f8ger. Komme ud med det. Og intet om konsekvenserne af at skulle v\u00e6re selvst\u00e6ndig som kunstner.”<\/p><\/blockquote>\n

Jan Kelland svarede:<\/p>\n

“Afh\u00e6ngig af \u00e5rsagen til at man digter, m\u00e5 hver enkelt jo v\u00e6lge at bruge sin tid p\u00e5 det man finder hensigtsm\u00e6ssigt.<\/p>\n

Som jeg skriver i min bog, skal man IKKE overveje selvpublicering hvis det eneste man \u00f8nsker er at skrive. S\u00e5 m\u00e5 man lade et forlag klare resten og acceptere de royalty man kan f\u00e5.<\/p>\n

At tage udgivelse og promovering i egen h\u00e5nd \u00e5bner b\u00e5de muligheder og medf\u00f8rer nye arbejdsopgaver.<\/p><\/blockquote>\n

FORLAG SOM TILVALG<\/strong>
\nTil NewPub-m\u00f8det forleden stod alt s\u00e5ledes helt klart for alle andre ogs\u00e5, at “Forlag ikke l\u00e6ngere (er) en n\u00f8dvendighed, det er et tilvalg<\/em>“.<\/p>\n

Det er det positive syn p\u00e5 selvudgivelse, og jeg<\/em> beh\u00f8ver at g\u00f8re op med min indre sure mand, som p\u00e5 vegne af alle digtere verden over brokker sig over ikke at kunne forblive ansvarsl\u00f8s i forhold til salget:<\/p>\n