![\"\"](\"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/..\/wp_uploads\/\/2011\/09\/librarypirate.jpg\" "\\"library")
I USA (og m\u00e5ske andre steder) kan man leje digitale l\u00e6reb\u00f8ger med DRM i en periode.<\/p>\n<\/p>\n
I USA (og m\u00e5ske andre steder) kan man leje digitale l\u00e6reb\u00f8ger med DRM i en periode.<\/p>\n
Nu har digitale pirater besluttet, at det skal v\u00e6re nok med de h\u00f8je priser p\u00e5 l\u00e6reb\u00f8ger. Et site er oprettet, hvor flere studerende kan sl\u00e5 sig sammen om at leje en titel, hvorefter sitet fjerner ebogens DRM og g\u00f8r den tilg\u00e6ngelig for de studerende. Efterf\u00f8lgende eftersp\u00f8rgsler kan downloade ebogen uden betaling.<\/p>\n
En del af problematikken er, at Universiteterne i USA udgiver og s\u00e6lger l\u00e6reb\u00f8ger til de studerende. De \u00e6ndrer f.eks. opgavenumrene i dette semesters udgave ift. forrige udgave, selvom teksten generelt er den samme, og underviserne forlanger af de studerende, at de uanset hvad anvender (=k\u00f8ber) den nyeste udgave.<\/p>\n
\u00c6rlig talt – jeg ved ikke, hvordan det st\u00e5r til p\u00e5 de danske uddannelsesinstitutioner, men med s\u00e5dan en problematik lige ved h\u00e5nden, er det ikke sv\u00e6rt for mig at se den onde cirkel:<\/p>\n
Uddannelsen er dyr, m\u00e5ske kan man spare nogle penge p\u00e5 b\u00f8ger, universiteterne beh\u00f8ver penge og udgiver selv deres l\u00e6reb\u00f8ger, universiteterne f\u00e5r ikke penge nok ind og s\u00e6tter prisen p\u00e5 l\u00e6reb\u00f8gerne op…<\/p>\n
For at kunne bryde den onde cirkel er “man” nok n\u00f8dt til at bev\u00e6ge sig op p\u00e5 regeringsplan og udtale en mening om h\u00f8jere uddannelser, der tilgodeser et st\u00f8rre antal u- eller mindrebemidlede.<\/p>\n
Hvordan vil s\u00e5dan en fort\u00e6lling p\u00e5virke Danmark? Tjae, der har v\u00e6ret en del kopiering af l\u00e6reb\u00f8ger h\u00e9r. Det p\u00e5virker indt\u00e6gterne for de undervisere, som skriver l\u00e6reb\u00f8ger. M\u00e5ske bliver de – med ofte faste indt\u00e6gter p\u00e5 undervisningsinstitutioner o.lign – mindre inspirerede til at kondensere deres viden p\u00e5 skrift, hvis ikke der kommer det “lidt ekstra” ud af det?<\/p>\n
Men som jeg ser det, er hele pointen med digitalt pirateri at f\u00e5 en dialog i gang. Ikke en formuleret dialog fra et enigt bagland med \u00e9n bestemt part, men enkeltindividers dialog med “dem, der bestemmer priserne p\u00e5 digitale ting”.<\/p>\n
Det er selvf\u00f8lgelig en f\u00f8lelsesm\u00e6ssig sag – at digitalt ejerskab ikke p\u00e5 samme m\u00e5de fylder i hverdagen og ikke altid kan l\u00e5nes ud og ikke viser tegn p\u00e5 brug og og den aldring<\/em>, der for mennesker g\u00f8r ting virkelige. Men jeg er enig: Dialogen beh\u00f8ves.<\/p>\n Verden over debatteres straffene for digitalt pirateri, med strafferammer der g\u00e5r fra detailprisen og b\u00f8der, over internetforbud, og op til 10 og 20 \u00e5r i f\u00e6ngsel. Et sp\u00e6ndrum i holdning, der for mig viser hvor den amerikanske rettighedslobby har f\u00e5et st\u00f8rst fodf\u00e6ste.<\/p>\n RIAA og andre, rettighedshajer og -detektiver, med en profil over for presse, politikere og indholdsproducenter (kunstnere), der gerne tyer til bagvaskelse, l\u00f8gne og falske rapporter, arbejder dagligt p\u00e5 at f\u00e5 lovgivningen i alverdens lande til at enes om straframmer for overskridelser af intellektuelle rettigheder, og samtidig f\u00e5 forl\u00e6nget ejerskabet af samme rettigheder uendeligt.<\/p>\n I EU er det desv\u00e6rre lykkedes den amerikanske rettighedslobby at p\u00e5virke de rigtige\/forkerte s\u00e5 st\u00e6rkt, at musikrettighederne akkurat er blevet sat op fra 50 til 75 \u00e5r – s\u00e5 Paul McArtneys og Cliff Richards arvinger og rettighedsejere kan forts\u00e6tte med at spinde guld p\u00e5 Beatles og CR. M\u00e5let er 95 \u00e5r, men lur mig om det stopper d\u00e9r.<\/p>\n Dialogen beh\u00f8ves. Hvis rettighedshavere verden over ejer deres rettigheder\u00a0for evigt<\/em> OG disse rettigheder kan s\u00e6lges for h\u00f8jestbydende, hvilket de kan<\/strong>, truer en situation hvor et lille antal selskaber i verden ejer rettigheder til al mainstreammusik, -film og -litteratur, og patenter p\u00e5 medicin, teknologi, software og m\u00e5ske logiske l\u00f8sningsmodeller, filosofi, undervisningsteknikker, og fortolkningsm\u00e5der…?!<\/p>\n Det er IKKE for sjov, at kampen om rettighederne udspiller sig, hvor den g\u00f8r. I gadeh\u00f8jde er den synlig og ligner da h\u00e9r ogs\u00e5 rent tyveri, men hvem p\u00e5 gadeplan og med tid til r\u00e5dighed kan bek\u00e6mpe softwarepatent- og medicinallobbyen?<\/p>\n Der er tre politiske hensigter med digitalt pirateri:<\/p>\n At opn\u00e5 at kunne betale, hvor det \u00f8nskede emne er fundet. Form\u00e5let er (\u00e9n gang til for Prins Knud) at skabe friere og billigere adgang til information og underholdning. Og forhindre et lille antal storkoncerner i at eje alt af fikseret intellektuel v\u00e6rdi i verden.<\/p>\n For d\u00e9t er godt p\u00e5 vej.<\/p>\n
\nAt kunne betale skaberen\/ne direkte.
\nAt f\u00e5 frigivet rettighederne efter en begr\u00e6nset brugs- og indt\u00e6gtsperiode.<\/p>\n