![\"\"](\"http:\/\/geeksontheinside.files.wordpress.com\/2009\/09\/cunt-coloring-book.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
<\/p>\n
Jeg arbejder, jeg handler, jeg agerer, jeg reagerer, jeg ER… jeg er mere testosteron end \u00f8strogen og jeg H\u00c6LDER min energi i nettets store kusse, i den digitale fordringskv\u00e6rn for f\u00e6llesskab og interaktion. Jeg er altid on-line; jeg ARBEJDER ALTID.<\/p>\n
Jeg arbejder som enhver idiot-mand og idiot-kvinde nogen sinde har arbejdet: jeg arbejder som om jeg er alene i hele universet – som om jeg aldrig, aldrig, aldrig kan holde fri uden at uds\u00e6tte mig for risikoen at blive k\u00f8rt bag om dansen af de mere aktive, at blive udrangeret af de yngre og fysisk st\u00e6rkere, eller ret og simpelt at d\u00f8 som f\u00f8lge af manglende vedligehold af alle omst\u00e6ndigheder, der opretholder mit liv p\u00e5 alle fronter – \u00f8konomisk, politisk, socialt, f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt, familiem\u00e6ssigt, uddannelsesm\u00e6ssigt, indtjeningsm\u00e6ssigt, skabende, inspirationsm\u00e6ssigt…<\/p>\n
Form\u00e5let er ganske simpelt, sk\u00f8nt ikke nemt at acceptere:<\/p>\n
I et redeligt og ukompliceret billede, jeg selv kan forst\u00e5, knepper jeg den digitale kusse p\u00e5 daglig basis, spr\u00f8jter og spr\u00f8jter og spr\u00f8jter og spr\u00f8jter… en vedvarende udgydelse af kraft og liv for at berettige min eksistens p\u00e5 nettets, p\u00e5 interaktionens, den \u00f8strogene f\u00e6llesskabsvirkeligheds pr\u00e6misser.<\/p>\n
Min interaktion on-line, dvs. at v\u00e6re<\/em> on-line<\/em>, er min vedvarende s\u00f8gen efter den mor, min mor ikke var i stand til at v\u00e6re. Og det er komplet nyttesl\u00f8st. Den kvinde findes ikke.<\/p>\n Ikke desto mindre pumper og pumper og pumper jeg og udgyder mig selv hver dag for at g\u00f8re hende med barn (ja, Oedipus levede i det mindste for at vi skulle f\u00e5 et forst\u00e5eligt eksempel…).\u00a0Jeg arbejder KONSTANT for at bevise, at jeg er v\u00e6rd at elske og satse p\u00e5, en v\u00e6rdig far, uagtet at jeg ingen b\u00f8rn har.<\/p>\n Det er alt min eksistens g\u00e5r ud p\u00e5. At bevise over for denne aldrig eksisterende kvinde, dvs. enhver kvinde, jeg aldrig har m\u00f8dt, at jeg tager at leve seri\u00f8st, uanset at jeg ikke aner, hvad helvede det g\u00e5r ud p\u00e5, eller hvor jeg skal sigte eller hvad jeg skal tjene penge p\u00e5 eller hvad min digtning skal afstedkomme i verden eller hvem eller hvad jeg er ud over “mig”. Helt banalt fors\u00f8ger jeg med alt mit knokleri at sige, at jeg er villig til at give alt, jeg har, til videref\u00f8relsen af liv. At jeg er solid.<\/p>\n Jeg er ret privat b\u00e5de on-line og off-line – men online er der f\u00e6rre af de fysisk<\/em> sociale koder, som opst\u00e5r mellem mig og en kvinde, n\u00e5r jeg er interesseret; ting jeg skal v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 og honorere og r\u00e6kkef\u00f8lgen af ting og af udsagn og udseende og duft og rend mig i r\u00f8ven.<\/p>\n Nettets kontakt, hvis der \u00e9r kontakt, er kontakt mellem mennesker, ikke mellem vurderende, kalkulerende k\u00f8n – pr\u00e6cis som offline, men uden ubehaget og de nedvurderende blikke. K\u00f8nsusikker, som jeg er af opv\u00e6kst og skolemobning og oedipuskompleks og h\u00f8j mentalitet fungerer det for mig. Desv\u00e6rre, kan man sige.<\/p>\n Men p\u00e5 denne Jord er jeg halv, hvis jeg ikke ogs\u00e5 demonstrerer min soliditet off-line. Og giver mig hen til at v\u00e6re ude af kontrol, s\u00e5rbar, uden for svarmulighed og underlagt de F\u00c6LLES mekanismer, som den analoge verden tilbyder – som er sv\u00e6rere at tr\u00e6kke sig ud af, fordi en faktisk graviditet ville fordre evnen til kontroltab uden tab af selvagt. Det er frygtprovokerende ad helvede til… tanken: at kunne blive vippet til side igen som partner, mand, far, elsker, selvom jeg g\u00f8r mit aller yderste, d\u00e9r hvor jeg er st\u00e6rkest!<\/p>\n Med internettet har jeg fuld kontrol. I den analoge virkelighed, off-line, er jeg enten n\u00f8dt til at skjule, at jeg har nosser eller lyve dem st\u00f8rre, hvis ikke jeg konstant skal blive udfordret. B\u00e5de af m\u00e6nd og af kvinder.<\/p>\n Jeg ville f\u00f8rst have betitlet de to indl\u00e6g “At spilde sit krudt i den digitale kusse”, men opdagede at jeg skrev til \u00f8strogenkvinder, ikke til mine testosteron-buddies eller til kvindelige legekammerater, der bare vil v\u00e6re venner, og fors\u00f8gte derfor at finde en titel, der appellerer til potentielle partnere med forst\u00e5else for poesi (“Min s\u00f8n, din far var Universet!”…) Og opdagede s\u00e5, at det kunne v\u00e6re ligemeget, da 90% af alle kvinder p\u00e5 basis af ovenst\u00e5ende alligevel ville v\u00e6re overbeviste om, at jeg i den fysiske verden, iflg. g\u00e6ngse regler og aftaler og kodex, er ude af stand til at navigere og v\u00e6re solid. Og i \u00f8vrigt giver det altid bagslag at s\u00e6lge sig selv p\u00e5 et falsk grundlag.<\/p>\n Derfor lyder overskriften: “At skyde sit krudt i den digitale kusse”. For det er d\u00e9t, jeg g\u00f8r. Jeg skyder mit krudt h\u00e9r, fordi jeg ikke \u00f8nsker at k\u00e6mpe om den ultimativt impr\u00e6gnerbare kvinde og alle de fysiske omst\u00e6ndigheder, der skal til for at fastholde hende, med en testosteronst\u00e6rk mand. Mentalt er jeg simpelthen ikke interesseret nok i at vinde hende, hvem hun s\u00e5 end \u00e9r. Spille d\u00e9t spil. Men min krop siger, at jeg er bange for tabe spillet – ikke fremst\u00e5 st\u00e6rk nok til en kvinde, jeg forelsker mig i, eller kan blive tvunget til at konkurrere med en anden mand om hende, med hendes billigelse. Jeg hader det spil. Det er for p\u00e5fugle og hunde.<\/p>\n =\u00a0S\u00e5dan beg\u00e5r man selvmord i en konkurrenceorienteret virkelighed: “Bliv mig fra livet, jeg er for usikker til at konkurrere p\u00e5 jeres pr\u00e6misser og for uvidende om virkelighedens parametre til at ops\u00e6tte mine egne. Jeg er, hvad dagens foruds\u00e6tninger ang\u00e5r, en totalt gennemsnitlig person. Mig skal du kun satse p\u00e5, hvis du har l\u00e6st h\u00e9rtil. Med mindre du er sociolog og mand: s\u00e5 bare glem det!”<\/p>\n S\u00e5, jeg arbejder. Indtil jeg g\u00e5r offline. I en udefineret fremtid. M\u00e5ske.<\/p>\n M\u00e5ske kommer jeg aldrig off-line igen! Fetischer antager de underligste former, her er trygt, prisen er en faktura, der skubbes foran mig af mere arbejde. Man kan altid dunke dyret noget mere, hun tager det hele, hun tager alt, jeg har at give…<\/p>\n —<\/p>\n Roughtype – oprindelige\u00a0indl\u00e6g<\/a> om tiden, der h\u00e6ldes i hullet i nettet… “a timesink”<\/p>\n