hele verden<\/em> begyndt at skrive og ingen l\u00e6ser de andres tekst, med mindre anerkendte mennesker og forlag holder dem i vejret og peger p\u00e5 dem, men det er ikke derfor, jeg er nedtrykt.<\/p>\nFacebook er blevet et sted, hvor alle skriver til alle; hvor arrangementer annonceres; hvor folk kommer i kontakt og d\u00e9r, de savner hinanden – ikke udenfor, ikke p\u00e5 mail, ikke p\u00e5 telefon – og hvordan tr\u00e6kke sig ud af Facebook uden at blive endnu mere isoleret? Men det er ikke derfor, jeg er nedtrykt. Ikke alene af d\u00e9n grund.<\/p>\n
Eb\u00f8gerne v\u00e6lter frem og der er ingen steder for digterne at finde et hjem, hvor linierne ikke bliver klippet over af programm\u00f8rer, der skriver l\u00e6sekode for prosatekst. Det er ikke d\u00e9t, der g\u00f8r mig nedtrykt. Ikke direkte. Men det fylder at ingen forst\u00e5r eller respekterer pauser.<\/p>\n
Nej… Det der g\u00f8r mig nedtrykt er, \u00a0at som vi flytter os til den digitale pr\u00e6sentations- og kontaktsf\u00e6re, efterlader vi kroppen. Vi bruger vores egen krop som vi plejer, men kontakten til de andres krop… Her accepterer vi permanent at v\u00e6re uden kontakt. Det afspejler sig i alle informationsmedier, at vi accepterer deres uh\u00e5ndgribelighed, og taler om interaktion snarere end ber\u00f8ring.<\/p>\n
N\u00e5r jeg ser digte, der ikke kan rumme \u00e5ndedr\u00e6t, ikke kan formidle \u00e5ndedr\u00e6t, bliver jeg nedtrykt. N\u00e5r jeg ikke kan r\u00f8re mine venner eller mine for\u00e6ldre, bliver jeg nedtrykt. Det er ikke nok at r\u00f8re et tr\u00e6 eller min cykel eller ligge p\u00e5 en gr\u00e6smark eller drikke en kop kaffe p\u00e5 en caf\u00e9 i en storby, selvom det hj\u00e6lper en smule at v\u00e6re omgivet af lugten og lyden af mennesker… Jeg beh\u00f8ver fysisk ber\u00f8ring. Jeg beh\u00f8ver lyden af \u00e5ndedr\u00e6t. Den simple bekr\u00e6ftelse af liv.<\/p>\n
Eneboer med alle muligheder for kontakt.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jeg kan ikke klare mig i den digitale verden. Ikke l\u00e6ngere. Hvordan klarer dagens unge sig? Hvordan bliver de mennesker? Jeg er en hybrid, mellem antikveret og moderne, og ingen af delene. Min erfaring er historisk, ikke ung. Jeg flyder i tid mellem digital og analog. Jeg savner krop og n\u00e6rv\u00e6r. <\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,147],"tags":[],"class_list":["post-6214","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-dagbog","category-kenneth-krabat"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6214","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6214"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6214\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":9399,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6214\/revisions\/9399"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6214"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6214"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6214"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}