![\"\"](\"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/..\/wp_uploads\/\/2010\/05\/Pipe_Smoking_Man.svg_.hi_-175x300.png\" "\\"Pipe_Smoking_Man.svg.hi\\"")
<\/a><\/strong>25. oktober<\/strong>\u00a0Jeg har lige siddet med piben i h\u00e5nden, har t\u00e6ndt den og suget r\u00f8gen ind i munden. Varmet piben op, som man helst skal; og nu lade den k\u00f8le af for at f\u00e5 en god pibe at ryge p\u00e5. Jeg ved ikke, om jeg g\u00e5r s\u00e5 langt. Men jeg er d\u00e9r, hvor det VIRKELIG er tiltr\u00e6kkende.<\/p>\nDet er over 2 1\/2 \u00e5r siden, jeg stoppede med at ryge. Som bloggen her har dokumenteret har det v\u00e6ret stort set ad lige vej, ingen bakker at forcere. Sm\u00e5 bump, der alle kunne psykologiseres til at stamme fra det samme – en eller anden uro eller frygt.<\/p>\n
[ESOTERI-ALARM for rationalistiske sj\u00e6le!] S\u00e5ledes bekendt med mine egne lyder og dyder, besluttede jeg – inden jeg t\u00e6ndte dyret – at tjekke mine biorytmer for at se, om noget s\u00e6rligt skulle v\u00e6re p\u00e5 i dag, siden trangen er s\u00e5 gennemtr\u00e6ngende!<\/p>\n
Og minsandten om ikke der er:<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/..\/wp_uploads\/\/2010\/06\/Sk\u00e6rmbillede-2012-10-25-kl.-00.10.35.jpg\" "\\"biorytme\\"")
<\/p>\n
Dagen i dag er en mentalt kritisk dag – den gr\u00f8nne kurve, der krydser ned igennem den gule s\u00f8jle – og f\u00f8lelser og krop er i bund – r\u00f8d og bl\u00e5 kurve. Det overs\u00e6tter ganske enkelt til: Tr\u00e6nger alvorligt til at blive holdt i h\u00e5nd, nul jordforbindelse og d\u00f8mmekraften er … skal vi kalde den … i det alternative hj\u00f8rne. Det er pr\u00e6cis s\u00e5dan en dag, hvor man g\u00f8r ting, man godt ved, at man ikke skal g\u00f8re, men g\u00f8r det alligevel, fordi man ved, at man under normale omst\u00e6ndigheder ikke ville tillade sig selv at g\u00f8re det.<\/p>\n
S\u00e5, h\u00e9r sidder jeg s\u00e5 og er allerede en smule svimmel bare af det nikotin, der er kommet ind i hjernen gennem nikotinreceptorerne i munden, og har nu t\u00e6nkt mig at s\u00e6tte mig ud under den overskyede nattehimmel og babbe lidt p\u00e5 piben, mens jeg funderer over de knap 33 \u00e5r, hvor tobakken f\u00f8rte mig ved n\u00e6sen – sikker i min forvisning om, at jeg ER holdt op med at ryge!<\/p>\n
(Ja, jeg ved godt, at dj\u00e6velen kun sover. Men det er MIG, der bestemmer nu!) (Det siger enhver alkoholiker og anden misbruger, f\u00f8r de falder i). (N\u00e5, men det \u00e9r alts\u00e5 MIG, der bestemmer!)<\/p>\n
N\u00e5, men jeg er ikke kommet ud under himlen endnu. Sidder her og retter stavefejl i indl\u00e6gget – og tager mig rigtig god tid, inden jeg g\u00e5r ud og s\u00e6tter mig i min overlevelsesdrag og t\u00e6nder mig friske pibe og lader nikotinet banke mig tilbage til begyndelsen.<\/p>\n
Jeg er ganske enkelt i trodshum\u00f8r. Ingen til at holde mig i h\u00e5nd lige nu. Og jeg husker kun alt for godt, at jeg en tid lang har kedet mig ved mig selv. Og ikke f\u00f8lt mig inspireret til at skrive eller lave sp\u00e6ndende ting overhovedet. Og kedet mig over det.<\/p>\n
Og s\u00e5 husker jeg mig selv p\u00e5, at jeg faktisk er begyndt at danse tango, og at det er sp\u00e6ndende, og at jeg f\u00e5r ros – hvilket hj\u00e6lper med at holde gnisten i gang, fordi det er temmelig sejt her i begyndelsen at v\u00e6re den, der f\u00f8rer og skal have styr p\u00e5 trin og retning og omkringdansende og intensiteten og n\u00e6rv\u00e6ret og afstanden og ikke klemme, ikke tr\u00e6kke, ikke skubbe, bare v\u00e6re og v\u00e6re og v\u00e6re…<\/p>\n
N\u00e5, nu g\u00e5r jeg ud at ryge pibe.<\/p>\n
Tjae, s\u00e5 l\u00e6nge jeg bliver ved med at sidde her og lave rettelser, kommer jeg ikke udenfor.<\/p>\n
1\/2 time SENERE: \u00c6rligt talt? Det var lige s\u00e5 sindsoprivende som at bes\u00f8ge et stamv\u00e6rtshus fra mine \u00f8lbegynderdage: 10 minutters nostalgi – og s\u00e5 indsigten, at jeg befinder mig et andet sted i dag. Ingen smerte. Bare “farvel”.<\/p>\n
Det er desv\u00e6rre nok ikke det samme med mine andre rusmidler endnu.<\/p>\n
Hvordan bliver jeg h\u00f8j p\u00e5 livet?<\/p>\n
21. juli<\/strong> De terapeuter, jeg har v\u00e6ret igennem, har alle sagt, at jeg skal v\u00e6re god ved mig selv. Det betyder ikke ensidigt at undg\u00e5 alt det uhensigtsm\u00e6ssige indtag af biooms\u00e6ttelig kemi – snarere, at jeg skal lade v\u00e6re med at sl\u00e5 mig selv for ikke at kunne handle ift. bedrevidende. Ligesom det har taget tid at fastl\u00e6gge de programmeringer, som overbevisninger, tvangshandlinger, mad- og andre vaner er, tager det tid at omprogrammere sig selv, hele sig selv, ved at blive overbevist p\u00e5 det underliggende niveau, som fastholder programmeringerne med form\u00e5let at passe p\u00e5 mig…!<\/p>\n Det er d\u00e9t: Alt, jeg g\u00f8r, har f\u00e5et mig h\u00e9rtil. Visse ting ved jeg er direkte skadelige – f.eks. r\u00f8g i lungerne, store m\u00e6ngder alkohol, nul motion o.a. – mens andre ting kun er skadelige ved de omst\u00e6ndigheder, de erstatter: beruselse frem for tankemylder, sk\u00e6vhed frem for f\u00f8lelsesmylder, isolation frem for social underlegenhed o.a. At passe p\u00e5 mig selv betyder at passe p\u00e5 mig selv – forl\u00e6nge livet, beskytte mig mod d\u00f8den – men tid og afpr\u00f8vninger og bekr\u00e6ftelser udefra og succesoplevelser og meget andet kan anvise og overbevise om andre og mere hensigtsm\u00e6ssige m\u00e5der at passe p\u00e5 mig selv p\u00e5.<\/p>\n Derfor g\u00e5r jeg i terapi igen. Jeg beh\u00f8ver en st\u00f8rre tryghed ved min krops og mine f\u00f8lelsers sprog – der jo ikke kan overs\u00e6ttes til ord, men skal tages for p\u00e5lydende (siger digteren). Jeg savner en helhedoplevelse og at komme v\u00e6k fra det mentaltyranni, min livslange flugt fra mine skolemobbere har p\u00e5duttet mig. Uh, jeg er S\u00c5 god med min mentale fakultet – men jeg er bedre, n\u00e5r jeg har kroppen og f\u00f8lelserne med i samme klik. At ryge pot, som jeg har lyst til lige nu, giver mig b\u00e5de pause fra mine f\u00f8lelser og fra oplevelsen af ubem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig klarhed…<\/p>\n “Ubem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig klarhed”… Den m\u00e5 jeg vist lige forklare: Jeg ser p\u00e5 alt omkring mig, og der er intet, som r\u00f8rer mig. Det er sikkert her, de fleste mennesker kaster sig i sofaen med en film eller nyhederne. Eller m\u00e5ske en bog.<\/p>\n Mig generer det. Mit liv rinder ud, og der er ikke meget, som ber\u00f8rer mig. Ved at g\u00e5 i terapi skal jeg tro p\u00e5, at jeg med tiden vil begynde at f\u00f8le mig n\u00e6ret af mine omgivelser og mine indre impulser igen.<\/p>\n 23. juni, SanktHans<\/strong>\u00a0Efter en del frem og tilbage har jeg endelig f\u00e5et lukket relationen til min ex. Men jeg kan ikke m\u00e6rke mig selv – det er som om mange af mine f\u00f8lelser opleves af en anden. Ryger en del pot, vel vidende at det g\u00f8r mig endnu mere distanceret fra mine f\u00f8lelser. Og indtager en hel del sukker og madvarer med kulhydrater. Jeg burde p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt opleve st\u00f8rre forst\u00e5else for ex-rygere, som i f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt stressede perioder tager sig et par sm\u00f8ger, men den er ikke stor. Okay, jeg forst\u00e5r det bare ikke! Hvordan jeg og andre, som har fattet hvor godt det g\u00f8r ens krop og generelle tilstand at oph\u00f8re med r\u00f8gen og sukkeret, kan miste den klarhed, der afholder \u00e9n fra misbruget! Lige et stykke chokolade til! Lige en sm\u00f8g!<\/p>\n Jeg spiser, til der ikke er mere chokolade. Ligesom jeg drikker sprut, hvis der er noget i huset. Og ryger den pot, som mirakul\u00f8st er blevet indk\u00f8bt. Kan ikke s\u00e6rlig godt sige “nej”. Is\u00e6r ikke, n\u00e5r det er min egen krop, der be’r.<\/p>\n 16. marts <\/strong>Min “kur” har nu varet over to m\u00e5neder. Jeg kan kun sige, at det ikke g\u00e5r s\u00e5 godt. Uden supervision fra min ern\u00e6ringsterapeut glider jeg lige s\u00e5 stille tilbage til mine gamle kostvaner. Kaffe med sukker er allerede blev fast installeret igen. Samtidig har jeg en forbandet lyst til at ryge! B\u00e5de det ene og det andet. Er samtidig g\u00e5et fra k\u00e6resten, og f\u00f8ler mig p\u00e5 usikker grund. Men derfor kan man jo godt l\u00e6se avis og blive klogere:<\/p>\n Weekendavisen fra 9. marts har en artikel med titlen “Sunde mennesker er dyre”, der handler om at “sunde” mennesker i det totale billede er dyrere for samfundet end folk, der har et misbrug af f.eks. nikotin eller fed mad, eller som bare ikke bev\u00e6ger sig nok. Her st\u00e5r, som en g\u00e5en i rette med samfundets opfattelse af misbrugere som ansvarlige for deres egne livsstilssygdomme (og derfor kan s\u00e6ttes bagerst i behandlingsk\u00f8en…):<\/p>\n “N\u00e6sten alle nutidige ansvarsteoretikere mener …, at det ikke er p\u00e5 grundlag af ideen om fri vilje, at et individ kan v\u00e6re ansvarlig for noget. I stedet opstiller man andre betingelser for ansvar. En fremtr\u00e6dende id\u00e9 er, at man er ansvarlig, hvis man handler i overensstemmelse med, hvad man vil, eller hvem man virkelig er. En ryger har i sagens natur et \u00f8nske om at ryge.<\/p>\n Men rygeren kan samtidig have et modstridende \u00f8nske om ikke at ville ryge. I s\u00e5 fald handler rygeren, n\u00e5r hun ryger, ikke i overensstemmelse med, hvem hun virkelig er, men kun i overensstemmelse med sit f\u00f8rste-ordens \u00f8nske, som hun ikke kan styre, fordi hun er afh\u00e6ngig.<\/p>\n Derfor er hun ikke ansvarlig. Hun er s\u00e5ledes kun ansvarlig for at ryge, hvis hun dybest set identificerer sig som ryger, og derfor ville ryge, selv hvis hun kunne lade v\u00e6re.”<\/p><\/blockquote>\n Jeg er ikke ryger<\/em>, jeg er nikotinafh\u00e6ngig, og jeg er stoppet med at indtage nikotin. Min krop (hjerne) har ikke glemt hele den cyklus af bel\u00f8nninger, der f\u00f8lger af at give kroppen (hjernen), hvad kroppen (hjernen) mener er dens…<\/p>\n mit JEG er her min kriger i skinnende rustning, der forsvarer mig mod det biologiske imperativ, som nikotinindtagelse er for nogle mennesker. JEG afholder MIG fra at blive centrum i et univers, hvor nikotinen er bestemmende, og overf\u00f8rer magten, kontrollen, den frie vilje, rorpinden<\/em> fra det biologiske imperativ – “giv kroppen nikotin!” – til mit bevidste selvbillede. N\u00f8jagtig som jeg pt. n\u00e6gter mig selv sukker i samme m\u00e6ngder som f\u00f8r.<\/p>\n JEGet, mit forsvar, er af en s\u00e5dan beskaffenhed, at det definerer min persona ud fra et fremtidigt billede snarere end fra et fortidigt billede. Hvis mit forsvar, mit JEG skulle opfattes som v\u00e6rende en beskyttelsesmekanisme fra fortiden, som er der JEGet med sine gentagelser ofte placeres, mens MIG’et placeres i nutiden i opfyldelsen af ideelle behov, s\u00e5 er h\u00e9r noget andet p\u00e5 f\u00e6rde, som jeg ikke helt forst\u00e5r:<\/p>\n Jeg beskytter mig selv mod yderligere afh\u00e6ngighed af nikotin ved at g\u00f8re mig afh\u00e6ngig af skulle blive et fremtidigt billede af \u00e9n, som er helt f\u00e6rdig med nikotin!<\/p>\n Alts\u00e5, mine kropslige (hjernem\u00e6ssige) impulser, min drift, er at indtage nikotin.<\/p>\n Men jeg forsvarer mig mod mig selv ved at lade v\u00e6re: Denne kontrol, denne styring mod et andet m\u00e5l, end det biologiske imperativ mener er det bedste (afh\u00e6ngigheden af nikotin), oplever jeg\u00a0er\u00a0bedre for mig, for nuet, for fremtiden, end noget i fortiden kan byde ind med, herunder stillelse af trangen til nikotin!<\/p>\n Citatet fra Weekendavisen er noget sludder! Eller ogs\u00e5 forst\u00e5r jeg ikke det med at v\u00e6re ansvarlig, eller det med at v\u00e6re d\u00e9n, man er…?<\/p>\n Jeg er “dybest set” nikotinmisbruger, for “dybere” end kroppens og hjernens imperativ kommer man n\u00e6ppe. Kampen mod trangen er en, hvis ikke l\u00e6ngere daglig<\/em> trang, s\u00e5 en j\u00e6vnlig trang nu:<\/p>\n Jeg beh\u00f8ver at skrive min virkelighed om til en virkelighed, hvor jeg ikke<\/em> skal k\u00e6mpe mod min egen krop. OG DET tror jeg aldrig vil ske, for mit vedkommende. Min hjerne er indstillet p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, receptorer and all<\/em>, at den er disponeret for nikotinmodtagelse. Jeg accepterer, at mine celler m\u00e5ske alle er udskiftet om 7 \u00e5r, og der s\u00e5ledes ikke b\u00f8r v\u00e6re noget af den oprindelige nikotin-modtagelse tilbage, men som Freud sagde: “Dine neuroser bliver \u00e6ldre sammen med dig”, bliver\u00a0min vedvarende kamp mod nikotinet jo hele tiden opdateret ved, at jeg holder mig fast p\u00e5 det fremtidige billede! Og n\u00f8dvendigvis m\u00e5<\/em>\u00a0g\u00f8re det, fordi trangen j\u00e6vnligt afl\u00e6gger bes\u00f8g.<\/p>\n \u00c5h, bare jeg kunne give mig selv lov at ryge p\u00e5 min pibe! Men det lugter og jeg f\u00e5r det skidt og det er et kort fix. Jeg vil have en roligere fremtid, hvor jeg ikke skal fixe, hverken med det ene eller det andet. Er det mon muligt – uden at d\u00f8 af kedsomhed? Er det i virkeligheden ikke en “contradiction in terms”, et eksistentielt oxymoron, at det overhovedet skulle v\u00e6re muligt at opleve livet som vedkommende UDEN at s\u00f8ge tilbage<\/em> til noget, man VED g\u00f8r \u00e9n glad i l\u00e5get af kroppens egen kemi?!<\/p>\n 28. januar<\/strong>\u00a0Det er tydeligvis ikke gjort med bare at stoppe med nikotinen. Der viser sig hurtigt at v\u00e6re meget andet p\u00e5 f\u00e6rde, s\u00e5 s\u00e5re man tager l\u00e5get af.<\/p>\n Jeg er sammen med en ern\u00e6ringsterapeut<\/a><\/strong> g\u00e5et i gang med at forholde mig til sukker<\/a><\/strong> (i alle former: r\u00e5 og raffineret sukker, honning, frugtsukker, gluten og m\u00e6lkeprodukter). Form\u00e5let er, at jeg f\u00e5r det bedre med mig selv, dvs. kommer i kontakt med mine f\u00f8lelser, holder op med at svinge s\u00e5 meget i blodsukkeret, udbedrer mine ledsmerter (og dermed f\u00f8lelse af aldring), og fors\u00f8ger at forholde mig til tidlige traumer, som ern\u00e6ringsterapeuten mener er “lagret” i kroppen –\u00a0n\u00e6rd\u00f8d, tidligt tab af moderm\u00e6lk, mobning og overgreb –\u00a0og fastholdes af mine kostvaner (f\u00f8lelsesundertrykkelse ikke mindst ved hj\u00e6lp af sukker).<\/p>\n De f\u00f8rste 4 dage<\/strong> uden<\/strong> var h\u00e5rdere end at stoppe med tobakken. Nu n\u00e6rmer jeg mig dag 20 og det er ganske uretf\u00e6rdigt ikke blevet nemmere.<\/p>\n 4. januar 2012<\/strong>\u00a0Over 20 m\u00e5neder uden nikotin.<\/p>\n Har r\u00f8get pot-joints her i januar. Det passer mig at komme lidt v\u00e6k fra mine f\u00f8lelser og s\u00e6tte fuld skrue p\u00e5 sn\u00e6vertsynet mentalobservans.<\/p>\n Jeg f\u00e5r ondt i halsen af at ryge. Halsbet\u00e6ndelse-lignende symptomer. Og mine bi-huler er stoppede, som de altid var, da jeg r\u00f8g tobak.<\/p>\n Der kan siges meget om at mindske f\u00f8lelser. Der er en direkte forbindelse mellem nikotin og udl\u00f8sningen af det morfinlignende stof Dopamin i hjernen – at indtage nikotin l\u00e6gger en d\u00e6mper p\u00e5 uroen i kroppen.<\/p>\n Hvad med Pot? Cannabis, hash, marihuana, hamp?<\/p>\n Det psykoaktive stof i cannabis, THC, beh\u00f8ver forskellige f\u00f8lgestoffer i hampplanten for at skabe den virkning, vi forbinder med at blive p\u00e5virket af at indtage den t\u00f8rrede plante, som vi kalder pot. Et af dem er cannabinoider<\/a><\/strong>.<\/p>\n Hjernen har mange forskellige receptorer for cannabinoider, lige som den har receptorer for nikotin. Den st\u00f8rste gruppering af cannabinoidreceptorer kan findes i de dele af hjernen, som p\u00e5virker nydelse, hukommelse, t\u00e6nkning, koncentration, sansning og tidsopfattelse, samt koordinerede bev\u00e6gelser. Herigennem er cannabinoider knyttet til hjernens endogene opioide system, dvs. indtagelse af THC vil have en smerted\u00e6mpende effekt, fordi hjernen udskiller dopamin. Pr\u00e6cis som med nikotin.<\/p>\n Mennesker har forskellige m\u00e6ngder cannabinoidreceptorer i hjernen – nogle vil derfor f\u00f8le stor effekt af lille indtag, andre lille effekt af stort indtag af THC.<\/p>\n Det er sagt, at 1 ud af 10 bliver afh\u00e6ngig af virkningen, og at der er en 50\/50 risiko for at blive afh\u00e6ngig, hvis man ryger hver dag. Afh\u00e6ngighed af cannabis defineres ud fra, om en bruger beh\u00f8ver at indtage cannabis for at f\u00f8le sig “normal”, og diagnostiseres<\/em> (i Australien) ud fra, om vedkommende\u00a0i l\u00f8bet af et \u00e5r\u00a0oplever mindst tre af f\u00f8lgende:<\/p>\n (kilder: bl.a. http:\/\/ncpic.org.au\/ncpic\/publications\/factsheets\/article\/cannabis-and-dependence<\/a>, men der er mange af dem.)<\/p>\n Afh\u00e6ngighed m\u00e5 jeg svare nej til. Men dertil kommer samtidig, at der er pr\u00e6cis<\/em> lige s\u00e5 mange fysiske<\/em> gener ved at ryge pot, som der er ved at ryge tobak!<\/p>\n S\u00e5, jeg konkluderer, at jeg gemmer mig for mine f\u00f8lelser ved at ryge pot. Det f\u00f8les, som om det er en periode. Jeg f\u00f8ler mig ikke afh\u00e6ngig<\/em> af virkningen, men oplever at v\u00e6re i en krise, hvor jeg har sv\u00e6rt ved at leve med mine f\u00f8lelser, leve med min frygt, leve med min oplevelse af kedsomhed og f\u00f8lelse af uoriginalitet og mindrev\u00e6rd.<\/p>\n Det er d\u00e9t, der er kampen. Hele tiden. Kampen over tobakken anser jeg for vundet. Men nu er jeg ved den virkelige kamp: At se mig selv i \u00f8jnene. Og ikke flygte fra mine f\u00f8lelser (for meget).<\/p>\n 23. december<\/strong>\u00a0K\u00e6ft, jeg havde lyst til at ryge i g\u00e5r! Biorytmerne passer – f\u00f8lelserne er i bund – men det er da helt vildt<\/em>, hvor meget en ryger af filterl\u00f8se cigaretter i en f\u00f8lsom film kan tr\u00e6kker gamle l\u00e6ngsler helt<\/em>\u00a0frem i f\u00f8rste r\u00e6kke! Giv mig s\u00e5 en sm\u00f8g! [Nej, fy for satan!]<\/p>\n 2. december<\/strong>\u00a0N\u00e5, hvad skal jeg sige? Jeg r\u00f8g en joint.<\/p>\n K\u00e6resten og jeg var til Trentem\u00f8ller p\u00e5 Christiania, hun havde lyst til at ryge (g\u00f8r det ellers ikke), men jeg lod v\u00e6re og r\u00f8rte heller ikke en dr\u00e5be. Musikerne var voldsomt dygtige, men musikken var kedelig, stadiontechno, “kom s\u00e5 folkens…!”<\/p>\n Da vi kom hjem, ville hun ryge mere. Klik, klik inde i hjernen, s\u00e5 r\u00f8g jeg med. Ske et eller andet, nu hun var med p\u00e5 den – m\u00e5ske vi ku ha noget interessant sex?<\/p>\n Der var tobak i jointen og jeg blev herresvimmel. Ikke s\u00e6rlig p\u00e5virket, bare dopet, uengageret, TV-kikkende. Lorte pot og lortehash med tobak i. “Det er vores n\u00e6sth\u00f8jeste kvalitet, som vi s\u00e6lger for en 50’er, fordi vi er l\u00f8bet t\u00f8r for det billige..” Ja, goddaw, r\u00f8v.<\/p>\n Det er snart en uge siden nu, og jeg er stadig nede i gear. Jeg kan m\u00e6rke det ligge som en dyne over alt, jeg g\u00f8r. Jeg kan ikke tage mig sammen til fysisk aktivitet, fysiske ting, der kr\u00e6ver at jeg t\u00e6nker nyt. “Letargisk” er ordet. Energiforladt, uinspireret, apatisk, sl\u00f8v, jeg f\u00f8ler mig snydt for en hel uges aktivitet!<\/p>\n 1. oktober<\/strong>\u00a0Well, hun kom tilbage og jeg tog hende tilbage.<\/p>\n Nu med hold i ryggen og fork\u00f8lelsess\u00e5r og for meget at lave inden vinter. Alle mine biorytmer er i bund (det beskriver mit hum\u00f8r) og jeg f\u00f8ler mig komplet fantasil\u00f8s og vidl\u00f8s og tankel\u00f8s og uentusiastiske og upassioneret omkring andet end mit totale velbefindende… (d\u00e9t beskriver min evne til at h\u00e5ndtere mit hum\u00f8r). Og jeg har sv\u00e6rt lyst til at proppe alle verdens stimulanser i hovedet. Bare m\u00e6rke, at noget er sjovt og ikke handler om, hvordan jeg har det eller om hvordan jeg f\u00e5r det, hvis jeg g\u00f8r dit, eller ikke g\u00f8r dat. Giv mig min manglende forst\u00e5else tilbage!<\/p>\n 9. september, aften<\/strong> N\u00e5, s\u00e5 forlod hun mig, k\u00e6resten. Igen. Denne gang kommer hun ikke tilbage. Jeg har det i lungerne som om jeg har r\u00f8get 20 cigaretter. Eller m\u00e5ske er det i hjertet. M\u00e6rker i hvert fald en tyngde eller et pres, n\u00e5r jeg tr\u00e6kker vejret. Ingen lyst til at ryge lige nu, det er helt<\/em> sikkert! 9. september 2011<\/strong> Jeg har lyst til at begynde at ryge igen. Alts\u00e5, begynde igen – ikke bare tage en cigaret, men begynde at ryge fast igen.<\/p>\n Jeg ved, det lugter. Jeg ved, det er usundt. Jeg ved, at det vil have en negativ effekt p\u00e5 mig p\u00e5 flere m\u00e5der, end jeg kan afg\u00f8re med l\u00e6gers hj\u00e6lp, og m\u00e5ske end ikke d\u00e9r.\u00a0 Jeg ved, trangen udtrykker selvnedg\u00f8relse og frygt. Men jeg har ikke lyst til at v\u00e6re alene i mit liv!<\/p>\n F\u00f8r jeg skrev ovenst\u00e5ende, kendte jeg ikke konklusionen. At det er frygten for at v\u00e6re alene, der ligger nederst. Jo, det passer ikke – i mit liv generelt er jeg opm\u00e6rksom p\u00e5, at lige pr\u00e6cis d\u00e9n frygt er den st\u00e6rkeste, men jeg var ikke klar over, at nikotinen, rygningen og d\u00e9n frygt var t\u00e6t bundet sammen.<\/p>\n Mine tidligste rygeerfaringer har vel v\u00e6ret mine for\u00e6ldre, der r\u00f8g – men jeg husker det ikke. Selv begyndte jeg som 13 \u00e5rig (uden at indhalere – hvilket er ligegyldigt, da der af en eller anden \u00e5rsag er nikotinreceptorer i munden…?) og det foregik i et forum med h\u00f8j musik og kammerater p\u00e5 v\u00e6relset, der alle r\u00f8g.<\/p>\n Jeg var ensom i en flok den gang, pr\u00e6cis som jeg ofte er det i dag.<\/p>\n Samv\u00e6ret handlede om at blive og v\u00e6re accepteret, og jeg kunne manifestere mig gennem musik – ved tidligt at v\u00e6re ude at rejse og bruge alle mine sparepenge p\u00e5 LP’er i London og Los Angeles. Men hvor meget jeg end kunne forsvinde ind i musikken og hvor meget jeg end kunne blive og v\u00e6re ukritiseret i selskabet for mine “evner” til at finde fed musik, s\u00e5 var jeg ikke mig.<\/p>\n F\u00e6llesskabet var skr\u00f8beligt som ind i helvede, baseret som det var p\u00e5 ukendskab til verden, \u00f8l, musik og nikotin. \u00d8l til at tvinge usikkerheden v\u00e6k, musik til at f\u00f8le den kropslige kontrol og g\u00f8re st\u00e6rk, og nikotin til hele tiden at f\u00e5 f\u00f8lelsen af at komme ovenp\u00e5, blive mig selv igen, n\u00e5r trangen blev stillet. Jeg kendte folk, der ikke r\u00f8g. Men jeg kendte dem ikke – for de bev\u00e6gede sig i andre kredse, dyrkede sport, snakkede litteratur, hang sj\u00e6ldent p\u00e5 gaden om aftenen. Selv dyrkede jeg Jiu-Jitsu, men d\u00e9r r\u00f8g og r\u00f8g folk ikke – det var kampsporten, der var det f\u00e6lles. Det var et lille hj\u00f8rne v\u00e6k fra usikkerheden blandt mine kammerater, i et fokus kun p\u00e5 sporten. Intet, der skulle pr\u00e6steres socialt.<\/p>\n I det forrige indl\u00e6g fort\u00e6ller jeg om en ven, der er g\u00e5et tilbage til nikotinen, i tyggegummiform. Fordi det giver ham et n\u00f8dvendigt dopamin-tilskud. Jeg var lodret uenig med ham, fordi jeg selv oplever at v\u00e6re lige s\u00e5 gakket i min skrift, og lige s\u00e5 seri\u00f8s, n\u00e5r jeg i dag skriver, uden<\/em> at have indtaget nikotin. Men ift. til det med dopaminen kan jeg ane en svag sammenh\u00e6ng til i hvert fald hele mit voksenliv, hvor nedtryktheden har spillet en v\u00e6sentlig rolle.<\/p>\n Det er det her med h\u00f8nen og h\u00f8nse\u00e6gget – har manglende dopamin for\u00e5rsaget nedtrykthed og negativt (livs)udsyn, eller var det nedtrykthed af uform\u00e5en, ringe selvv\u00e6rd osv., der skabte et udsyn, som IKKE udl\u00f8ste dopamin og dermed ikke s\u00e5 meget gl\u00e6de? Det blev v\u00e6rre igennem voksen\u00e5rene. Og rygning gav f\u00f8lelsen af at v\u00e6re p\u00e5 toppen. Hele tiden tilbage til normalen. Men nu… Nu er normalen Ingen Nikotin. Og hvordan er s\u00e5 d\u00e9t?<\/p>\n Et menneske svinger i hum\u00f8r af mange \u00e5rsager, som har rod i kroppens virkem\u00e5de og reaktioner, i hjernens og i “psykens”, m\u00e5ske i “karakterens” ditto – der sker altid noget inde i og uden for kroppens virkelighed. Der er rytmer i kroppen, som har et bredt eller sn\u00e6vert gennemsnit – f.eks. er bl\u00e6rens t\u00f8mmetrang overvejende baseret p\u00e5 m\u00e6ngden af indtaget v\u00e6ske, men ikke kun. Hjertets rytme er bredt set den samme under den samme kropslige belastning, men kan blive arytmisk i pressede situationer og perioder, hvor hjernen udskiller cortisol og adrenalin. Frekvensen, hvormed cellerne udskiftes er godt 7 \u00e5r, men ogs\u00e5 det kan variere, ikke mindst med alderen. De s\u00e5kaldt “biologiske rytmer” beskriver et menneskes fysiske, f\u00f8lelsesm\u00e6ssige, mentale og sociale potentiale i omgang med selv og verden, i st\u00e6rkt regelm\u00e6ssige sinuskurver i varighed fra 23-39 dage. Der er mange flere – h\u00e5r, negle, tarme, blod, syn osv osv<\/p>\n Alts\u00e5: Kroppen udg\u00f8res af en r\u00e6kke rytmer, som p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs af svingningsfrekvenser har en midterlinie, et gennemsnit, som er d\u00e9t vi kalder at f\u00f8le os “normale”. Som “os selv”. Udfordres vi p\u00e5 blot i en af de v\u00e6sentlige rytmer, holder vi op med at f\u00f8le os normale.<\/p>\n For et nogenlunde sundt og rask menneske er nikotinen en fantastisk stabiliserende faktor, som i enhver given lejlighed kan gengive os en f\u00f8lelse af at v\u00e6re “normale”: Ind med nikotinen, n\u00e5r hjernen siger den mangler, og hjernen svarer med at udl\u00f8se dopamin, som giver os en f\u00f8lelse af gl\u00e6de og velv\u00e6re. At v\u00e6re blevet hel igen.<\/p>\n Jeg har ikke lyst til at v\u00e6re 13 igen. Eller v\u00e6re afh\u00e6ngig igen. Men jeg har aldrig v\u00e6ret mig selv som hverken teenager eller voksen. I 34 \u00e5r ikke mig selv. I 34 \u00e5r har jeg ikke kunne se smerten i \u00f8jnene – smerten ved at v\u00e6re alene.<\/p>\n For 15 \u00e5r siden under en \u00e5ndedr\u00e6tssession oplevede jeg en tilbagef\u00f8ring til, da jeg var 3 m\u00e5neder gammel og min mor som f\u00f8lge af lungebet\u00e6ndelse l\u00f8b t\u00f8r for m\u00e6lk. (Hun har senere nuanceret h\u00e6ndelsen, men d\u00e9t var s\u00e5dan jeg oplevede det). H\u00e9r “besluttede” jeg, 3 m\u00e5neder gammel, at ingen nogen sinde skulle f\u00e5 s\u00e5 stor betydning, at jeg kunne opleve svigt p\u00e5 samme niveau: Tilfredsstillelsen af mit inderste behov, der blevet taget fra mig.<\/p>\n I l\u00f8bet af nogle ganske f\u00e5 minutter under denne session s\u00e5 jeg mig selv udleve dette l\u00f8fte, denne trussel n\u00e6rmest, i alle mine senere relationer op gennem livet – til mine for\u00e6ldre, mine venner i skolen og p\u00e5 gaden, mine l\u00e6rere, mine arbejdskolleger, mine venner, mine k\u00e6rester (is\u00e6r efter at have mistet den f\u00f8rste, v\u00e6sentlige, der mindede om min mor…) og alle andre, jeg m\u00f8dte. Jeg gav ikke mig selv lov til at komme helt t\u00e6t p\u00e5 – \u00e5bnede mig ikke for dem og udtrykte dermed ikke mit behov – fordi de ville kunne svigte mig. Jeg blev s\u00e5dan \u00e9n, der “kunne klare sig selv”.<\/p>\n Lad mig sige det s\u00e5dan h\u00e9r: Det skal<\/em> man jo. Klare sig selv i livet. Men hvis ikke man t\u00f8r blotte sig for omgivelserne, give udtryk for hvad man beh\u00f8ver, i livet og i hverdagen, i relationer til b\u00f8rn og partnere og for\u00e6ldre og kolleger og venner og fremmede, man m\u00f8der, bliver man henvist til at g\u00e6tte, hvad DE indeholder og \u00f8nsker. Taler man ikke om om sine egne behov, falder fokus p\u00e5 at levere<\/em> behovsstillelse til dem, der kan<\/em> udtrykke deres behov. S\u00e5ledes erhverver man sig aldrig personlig erfaring i at forst\u00e5, hvordan et behov udtrykkes og stilles. Behovstillelsen af andres behov bliver ikke blot en slags “abe ser, abe g\u00f8r” ift. at stille og udtrykke behov; med tiden vil man ogs\u00e5 opleve ikke at kunne afg\u00f8re, hvad man selv<\/em> \u00f8nsker sig af livet.<\/p>\n H\u00e9r er jeg. M\u00e6rket af et helt livs reaktion p\u00e5 svigt, uheldig, ulykkelig svigt af et basalt tryghedsbehov i en tidlig alder, der efterlod mig \u00e5ben og s\u00e5rbar over for omgivelserne, indtil jeg l\u00e6rte at lukke hullet for indtr\u00e6ngere. Heri hjalp nikotinen mig. Hver gang jeg tog en sm\u00f8g, blev jeg “lidt normal” igen. Fik jeg lidt styrke tilbage. Og i omgivelserne med kammerater og musikken f\u00f8lte jeg mig n\u00e6sten normal. Accepteret.<\/p>\n Jeg er ikke normal l\u00e6ngere. Jeg har et h\u00e6ngeparti, der er mindst 34 \u00e5r gammelt. Det hedder at leve med at v\u00e6re bange for at blive svigtet, hvis jeg \u00e5bner mig. Den boble k\u00e6mper jeg for at komme ud af. Hvilket er ekstra udfordrende nu, hvor der ikke er nogen krykke, n\u00e5r m\u00f8rket s\u00e6nker sig over min psyke og min virkelighed. Det er et ingenmandsland.<\/p>\n I min skrivekarriere har jeg kastet om mig med psykisk m\u00f8rke og fortvivlelse (vrede og afsavn synliggjort<\/em> af LSD-indtag, men det er en anden historie), iblandet stunder af str\u00e5lende sol, n\u00e5r n\u00e5den tilsmilede mig og gav mig et ordentligt<\/em> skud dopamin, s\u00e5 jeg fik ro til at se den anden side af verden og beskrive d\u00e9n i sproget som sk\u00f8nhed og styrke og kraft. Det var bare ikke noget, jeg kunne styre. Men nu, hvor jeg er holdt op med at ryge, er Verden som den er n\u00e5r den er det. N\u00e5desl\u00f8s, im\u00f8dekommende, venlig, grusom, intet og alt – n\u00e5r Jeg er det. Verden er som jeg er. Hvis nogen tiltr\u00e6kkes eller frast\u00f8des af mig, s\u00e5 er der i det mindst ikke l\u00e6ngere et filter imellem p\u00e5 min side. Kun ren, r\u00e5, un\u00e5dig f\u00f8lsomhed og den kraft, der er min drift. Hverken mere eller mindre.<\/p>\n Og jeg m\u00e5 finde en m\u00e5de at leve med det p\u00e5. Med d\u00e9t at udholde at v\u00e6re en del af f\u00e6llesskabet.<\/p>\n 5. juni 2011<\/strong> Og uden at jeg har bem\u00e6rket det, er der g\u00e5et et \u00e5r.<\/p>\n Okay, det er selvf\u00f8lgelig lidt<\/em> l\u00f8gn (se nedenst\u00e5ende), at det er g\u00e5et for sig ganske ubem\u00e6rket. Men det er ikke l\u00e6ngere forbundet med l\u00e6ngsel. Og jeg er stort set ogs\u00e5 over trangen til at f\u00e5 alle andre til at holde op med at ryge – nu flytter jeg mig bare, hvis jeg ikke kan udholde lugten eller f\u00f8lelsen i halsen. Det er sjovt nok ALTID de billigste cigaretter, der lugter d\u00e5rligst. Gad vide, hvad de tils\u00e6tter for at g\u00f8re dem s\u00e5 billige – som f\u00e5r dem til at stinke s\u00e5 d\u00e5rligt for en ikke-ryger?<\/p>\n I g\u00e5r var jeg hos mine venner i kbh. Hun<\/em> har ikke r\u00f8get l\u00e6nge og g\u00f8r det n\u00e6ppe igen nogen sinde. Han<\/em> savner det, men ryger ogs\u00e5 en joint af og til.<\/p>\n Efter tre m\u00e5neders tobaksoph\u00f8r har han besluttet, at han har det bedre med nikotin i sit liv. Nikotin giver ham en opkvikker – aff\u00f8der dopamintilskud i hjernen, som forbedrer hans kreativitet. Han erkl\u00e6rede, at han er (hj\u00e6lpel\u00f8st?) afh\u00e6ngig af d\u00e9t, som nikotin g\u00f8r ved<\/em> og for<\/em> ham, og i s\u00e5 fald m\u00e5 han finde sig i afh\u00e6ngighed af nikotin.\u00a0Derfor er han g\u00e5et tilbage, ikke til rygningen, men til nikotintyggegummi!<\/p>\n (L\u00e6ngere nede i denne processkildring om mit rygestop er en n\u00f8jagtig redeg\u00f8relse for, hvad der sker i vores krop og psyke, n\u00e5r vi indtager nikotin.)<\/p>\n Fordi jeg selv har v\u00e6ret rygestoppet i 13 m\u00e5neder nu, har jeg kunne finde mig en person, en Kenneth, som ikke l\u00e6ngere opfatter nikotin som en del af pr\u00e6stionscyklussen. Ydermere, efter 7 m\u00e5neder uden pot og uden synderlige m\u00e6ngder alkohol (ikke bevidst, bare noget der er sket), ved jeg samtidig, at jeg ikke skriver mere gakket, mere innovativt, eller bare helt almindeligt bedre med<\/em> end uden<\/em> r\u00f8g af den ene eller anden slags.<\/p>\n Men… skal jeg v\u00e6re helt \u00e6rlig, s\u00e5 savner jeg mine time-outs: <\/em><\/p>\n <\/em>Jeg\u00a0er blevet mere s\u00e5rbar over for mine livsomst\u00e6ndigheder. Mere f\u00f8lsom og fintm\u00e6rkende. D\u00e9t g\u00f8r hverdagen til noget<\/em> h\u00e5rdere arbejde end hverdagen med tobak og lejlighedsvist en joint (det var m\u00e5ske 1-2 x m\u00e5nedligt). Jeg oplever alt som mere seri\u00f8st. Der er ikke mange flugtruter, n\u00e5r jeg ikke kan tr\u00e6kke mig ind i mig selv blandt mennesker ved hj\u00e6lp af nikotin og THC. Og alkohol i al sin bekymringsd\u00e6mpende og kropsfremmende hellighed oplever jeg tillige som IQ-s\u00e6nkende, med lang eftervirkning p\u00e5 krop og psyke, og det bryder jeg mig ikke om.<\/p>\n Et rygestop med savn af time-outs vil med sikkerhed ikke g\u00e6lde for alle, men jeg er i forvejen s\u00e5dan \u00e9n, som har det lidt sv\u00e6rt med for mange mennesker – s\u00e5, uden at kunne tr\u00e6kke mig i selskabet<\/em>, m\u00e5 jeg enten<\/em> tr\u00e6kke mig helt ud oftere eller hurtigere\/ikke ses s\u00e5 tit, eller<\/em> l\u00e6re at v\u00e6re blandt og med mennesker p\u00e5 en ny m\u00e5de. Hvilket ikke er nemt – men det ER en udfordring, der betyder noget. (Jeg aner ikke hvordan, jeg skal g\u00f8re det.)<\/p>\n Sproget er nok det sv\u00e6reste. Sproget, jeg bruger til at forklare mine handlinger med – mit hverdagssprog – er opst\u00e5et ud af brugen af tobak og den aff\u00f8dte mulighed for at kunne<\/em> tr\u00e6kke mig vha. tobak. N\u00e5r jeg f\u00f8ler mig presset af menneskers forskellige behov i forhold til mig, er jeg n\u00f8dt til at t\u00e6nke nyt<\/em>, hvis jeg skal forklare dem eller mig selv, hvorfor jeg tr\u00e6kker mig, eller hvorfor jeg bliver nerv\u00f8s eller usikker. T\u00e6nker jeg ikke efter, kommer jeg nemt til at forveksle en s\u00e5dan situation med en trussel, en regul\u00e6r faresituation. I min rygervirkelighed var jeg kulturelt opdraget med, at alle signaler fra omverdenen kom igennem de nikotin og THC-skabte dopamin- og endorfin-filtre. Dermed skulle der mere til, f\u00f8r jeg oplevede noget som farligt. Hvilket nok ogs\u00e5 gjorde mig lidt mere h\u00e5rd udadtil, og i nogen grad ude af stand til at reagere p\u00e5 oplevelser af overskridelser – andres aggression, uretf\u00e6rdighed, drilleri, nedg\u00f8relse osv.<\/p>\n Nu, hvor jeg ikke ryger, og ikke har disse filtre – dvs. ikke konstant bed\u00f8ver mig med dopamin og endorfin – f\u00e5r jeg flere signaler ind, end jeg har l\u00e6rt at forholde mig til igennem mit rygerliv. Overv\u00e6ldet af signaler reagerer min krop, som om jeg er i fare – selvom det bare er\u00a0en situation med lidt for mange mennesker. Rygningen er en socialkode, og uden d\u00e9n – uden indlysende\u00a0nye<\/em> midler at g\u00f8re min personkreds st\u00f8rre eller<\/em> udsende klare signaler at tiltr\u00e6kke (ukendte) ligesindede med – hvem er jeg s\u00e5, for de andre? Og hvem er d\u00e9, som ikke ryger?<\/p>\n Det er \u00e9n af de st\u00f8rste forandringer: IKKE\u00a0i kraft af en br\u00e6ndende sm\u00f8g, eller pibe, eller en joint for den sags skyld,\u00a0at have et f\u00e6llesskab p\u00e5 tv\u00e6rs af nationer og kulturer. Kontaktredskabet er borte, og jeg skal til at arbejde for hvert eneste m\u00f8de med hvert eneste menneske. D\u00e9t er h\u00e5rdt. Og min krop bliver ved med at fort\u00e6lle mig, at jeg skal passe p\u00e5, passe p\u00e5, passe p\u00e5…<\/p>\n Det ER i orden, lille krop; TAK for, at du passer p\u00e5 mig, men det er ikke s\u00e5 n\u00f8dvendigt, som du tror… Men det \u00e9r lidt<\/em> n\u00f8dvendigt… For jeg m\u00e5<\/em> frem til at l\u00e6re at kontakte mennesker p\u00e5 en anden m\u00e5de. Hvis jeg ikke skal leve helt alene. S\u00e5, jeg SKAL holdes til ilden og huske, at de andre vil noget andet end mig. Og det g\u00f8r du s\u00e5 fint.<\/p>\n 6. april 2011 <\/strong>Pludselig er den her igen, rygetrangen.<\/p>\n Jeg bliver hele tiden klogere p\u00e5 den der mekanisme, tryghedstrangen, som er sn\u00e6vert forbundet med rygningen for mig: H\u00e9r, som oftest, er det udsathed og magtesl\u00f8shed, helt specifikt en relation til formanden i min haveforening, der p\u00e5 alle m\u00e5der repr\u00e6senterer nederdr\u00e6gtigheden ved mobning for mig. Jeg blev mobbet igennem 7 \u00e5r i skolen, uden at nogen kunne eller ville g\u00f8re noget ved det. Og siden p\u00e5 min arbejdsplads. Altid fordi jeg var anderledes – en t\u00e6nker, en st\u00e6dig rad, der gik sine egne veje og ikke ville indordne sig i hakkeordenen. Og s\u00e5 er han oppe p\u00e5 lystavlen, formanden her med den fede mave, de sm\u00e5 sko og de daglige verbale overgreb som erstatning for at m\u00f8de mennesker, hvor de er, og s\u00e5 komme rygetrangen ud af det bl\u00e5: Goddaw, siger den. Puh, siger jeg, dig hopper jeg ikke p\u00e5.<\/p>\n Det er nemt nok at lade v\u00e6re, men egentlig er jeg glad for at have rygetrangen som “m\u00e5leudstyr”, der fort\u00e6ller mig, at jeg st\u00e5r ved en ganske bestemt gr\u00e6nse og afgrund og f\u00f8ler mig… hj\u00e6lpel\u00f8s.<\/p>\n 13. februar 2011<\/strong> Er stadig p\u00e5 Hald. I k\u00f8kkenet slog jeg op i Politiken for i dag, og p\u00e5 side 4 var et\u00a0foto<\/a><\/strong> af en ung, afgansk kvinde, der manglede n\u00e6sen. Billedteksten l\u00f8d: “Hun flygtede fra sin mand, der t\u00e6vede hende. Taleban ops\u00f8gte hende og straffen blev eksekveret omg\u00e5ende: Mens svogeren og andre holdt hende nede, skar manden f\u00f8rst \u00f8rerne af hende, og afsluttede med at sk\u00e6re hendes n\u00e6se af.”<\/p>\n Jeg stod og stirrede p\u00e5 fotoet som om et dybere svar p\u00e5 det, jeg s\u00e5 p\u00e5, gemte sig nede i papiret, og begyndte s\u00e5 at gr\u00e6de og tale ud i luften, n\u00e6rmest ikke henvendt til folk i rummet: “Hvordan bliver man s\u00e5 bange for kvinder, at man f\u00f8ler sig berettiget til at g\u00f8re s\u00e5dan noget? Hvordan mister man oplevelsen af, at en kvinde har samme f\u00f8lelser og samme v\u00e6rdi som en mand? Eller har man aldrig haft den? G\u00f8r disse m\u00e6nd det samme med dyr? Sk\u00e6r de snuden af dem, benene, halen, uden tanke for den p\u00e5f\u00f8rte smerte? Hvordan kan man IKKE f\u00f8le noget for s\u00e5dan en handling?!”<\/p>\n Jeg m\u00e5tte g\u00e5 lidt v\u00e6k og kramme mig selv for at kunne komme tilbage. V\u00e6k fra min indlevede position bag manden, mens han skar sin kones \u00f8rer og n\u00e6se af, men uden at kunne forhindre ham i det.<\/p>\n Nogle minutter senere var jeg i gang med at lave mad. Og gik forbi noget i vindueskarmen, jeg kendte. Noget, jeg kendte rigtig godt. Lysebl\u00e5t og aflangt. Jeg gik de tre skridt bagl\u00e6ns. Det var en Kings-10-stks. SSSSSSSS! sagde det i maven. NU kunne jeg godt ryge en bl\u00e5 Kings. Selvom det er skodtobak, der smager af lort og jeg ER holdt op med at ryge, for sidste gang i mit liv! Jeg vil have noget, jeg kender. Jeg vil have en tryg base NU!<\/em><\/p>\n 1. februar 2011<\/strong> Er p\u00e5 skriverefugiet Hald Hovedgaard og stort set alene. Det er h\u00e5rdt for mine f\u00f8lelser at jeg har sat mig for at skulle pr\u00e6stere noget stort h\u00e9r. Jeg “faldt i” at dulme dem i g\u00e5r aftes, hvor jeg ankom, med lidt r\u00f8dvin – og pludselig kom trangen til at ryge igen!<\/p>\n Det var s\u00e5dan en lille sniger, der kom ind fra h\u00f8jre – hvor flasken stod – og viftede mig om n\u00e6sen med: “Kunne det ikke v\u00e6re rart med en lille cigaret?”<\/p>\n Nu var den ikke s\u00e6rlig begavet, den der fribytter-erindring om tobak, for s\u00e5 ville den have vidst, at det var piben, jeg gav op til slut – cigaretterne var for l\u00e6ngst opgivet p\u00e5 det tidspunkt, da jeg kvittede nikotinen – og den var derfor nem at verfe v\u00e6k som urealistisk, dum og i grunden bund<\/em>-uinteressant. Men det var meget typisk, at den sneg sig ind under radaren, mens jeg var p\u00e5virket af alkohol. S\u00e5dan ender den nemlig op med at g\u00f8re, n\u00e5r selve nikotin-trangen er v\u00e6k: Nikotin-receptorerne er stadig i hjernen, og mindelsen om “de gode tider” med nikotin kan v\u00e6re nok til at v\u00e6kke dyret, og det skal lige pr\u00f8ve…<\/em><\/p>\n Det er et primitivt dyr. Det beh\u00f8ver bare en smule omsorg – og jeg \u00e9r n\u00f8dt til lige at vie det en smule opm\u00e6rksomhed: Sidde ned med lukkede \u00f8jne og tale lidt med mig selv. Sp\u00f8rge om, hvad det egentlig<\/em> handler om, at jeg skal drikke r\u00f8dvin og blive fristet med nikotin. Selvom jeg godt ved det. Det svarer til at afstemme kasseapparatet – selvom man ved, at der ikke mangler noget, afstemmer man det alligevel, s\u00e5 rutinen ikke brydes af overmod. Det er overmodet, det kn\u00e6kker l\u00e6sset – og vi \u00e9r s\u00e5rbare, vi mennesker, jeg<\/em> er s\u00e5rbar og beh\u00f8ver af og til mere omsorg end ellers. Og d\u00e9n finder jeg hverken i r\u00f8dvin eller tobak. Jeg finder den i at lytte til mig selv. Og det er d\u00e9t, jeg er her for. P\u00e5 Hald.<\/p>\n 06. januar 2011 <\/strong>Jeg fik tilf\u00e6ldigt \u00f8je p\u00e5 det her indl\u00e6g, og jeg m\u00e5tte lige sige, at jeg ikke kan huske, hvorn\u00e5r jeg sidst har haft trang til at ryge. Faktisk bliver jeg oftere og oftere frast\u00f8dt af lugten. Selv under \u00e5ben himmel. Okay, jeg har altid<\/em> afskyet lugten af industricigaretter – Prince og den slags – men nu<\/em> er det da helt slemt! Og s\u00e5 har jeg ikke r\u00f8get noget andet i nogle m\u00e5neder, heller.<\/p>\n Jeg er S\u00c5 glad for, at jeg holdt op. jeg kommer aldrig til at ryge igen…<\/p>\n Okay, h\u00e9r kom faktisk en erindring fra lige omkring nyt\u00e5r, hvor jeg var helt nede i sokkeholderne, med d\u00f8dstanker og al muligt, hvor jeg erindrer ogs\u00e5 at t\u00e6nke tanken: jamen, s\u00e5 kan det da ogs\u00e5 v\u00e6re lige meget med at lade v\u00e6re med at ryge. N\u00e5r nu jeg s\u00e5 godt kan lide det…<\/p>\n N\u00e5, jeg er ikke helt i sikkerhed endnu. \u00d8v.<\/p>\n 20. oktober <\/strong>Det er alts\u00e5 ikke slut endnu. Rygetrangen kommer med stor sikkerhed, n\u00e5r jeg er f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt ude i tovene. “NU kunne jeg godt ryge…” og s\u00e5 lader jeg selvf\u00f8lgelig v\u00e6re. Det handler aldrig om omst\u00e6ndigheder og andre mennesker, der ryger, f.eks. til festlige lejligheder, gamle ritualer som efter sex eller til morgenkaffen. Det er KUN, n\u00e5r jeg er f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt ustabil, og meget ofte kan jeg pejle mig ind p\u00e5 nogle f\u00f8lelser, der oprinder i mine teenage-\u00e5r: F\u00f8lelsen af at v\u00e6re udenfor, frygten for at blive forladt, f\u00f8lelsen af ikke at v\u00e6re afholdt eller hemmeligt til grin. Det var sikkert lige s\u00e5 m\u00f8j-ubehagelige f\u00f8lelser d\u00e9n gang, men i dag er jeg ikke s\u00e5 bange for frygten. Jeg ved, det g\u00e5r over. Og dermed trangen til at ryge.<\/p>\n [senere] Fandt f\u00f8lgende liste, der beskriver, hvad der sker med kroppen, n\u00e5r man stopper med at ryge…<\/p>\n 20 min efter: Blodtryk og puls normaliseres og blodcirkulationen \u00f8ges<\/p>\n 8 timer efter: Indholdet af kulilte i blodet er halveret og konditionen forbedres<\/p>\n 24 timer efter: Risikoen for blodprop i hjertet mindskes<\/p>\n 48 timer efter: Kulilten i blodet er v\u00e6k. Lugte- og smagssans begynder at blive normal<\/p>\n 4 uger efter: Hoste og \u00e5nden\u00f8d forsvinder. Lungerne er bedre til at bek\u00e6mpe infektioner<\/p>\n 1 \u00e5r efter: Risikoen for at f\u00e5 hjertesygdomme er halveret<\/p>\n 5 \u00e5r efter: Risikoen for at f\u00e5 en hjerte-karsygdom er n\u00e6sten den samme som aldrig-rygeres<\/p>\n 10 \u00e5r efter: Risikoen for lungekr\u00e6ft er faldet med 50%<\/p>\n 15 \u00e5r efter: Risikoen for at f\u00e5 lungekr\u00e6ft er n\u00e6sten den samme som for aldrig-rygere<\/p>\n (kilde: http:\/\/www.peters1.dk\/sjov\/rygestop.php)<\/p>\n 16. september<\/strong> Og s\u00e5 g\u00e5r man rundt og tror, at den hellige grav er vel forvaret, og s\u00e5 er det at man rammes i nakken af… ? Yes, rygetrang!<\/p>\n Kan det have noget at g\u00f8re med den joint, jeg inhalerede p\u00e5, som jeg vidste indeholdt tobak – men der var for mange mennesker til at udbede sig s\u00e6rlige rulninger?!<\/p>\n Eller er det ganske enkelt bare, at jeg f\u00f8ler mig stresset, og jeg har lyst til at drikke og feste, og kroppen husker!? Ja, kroppen husker…<\/p>\n Det er fint, store krop. Godt, du kan huske. Men vi skal ikke have det der skidt indenbords l\u00e6ngere. Afh\u00e6ngighed er det modsatte af frihed, ved du. Og selvom vennerne ryger glyceringdampe med nikotin, som sparer lungerne, er det ikke det samme, vel? Du er ryger! Du er piberyger! Du er nikotinjunky! Og det er lykkes mig at holde OS (og vores lunger og hjernes nikotinreceptorer) p\u00e5 afstand af tobaksr\u00f8g og nikotin i… over 4 m\u00e5neder nu.<\/p>\n Og d\u00e9t h\u00e9r er sidste gang, jeg er holdt op med at ryge. Sidste gang, du skal uds\u00e6ttes for ikke at kunne g\u00e5 op af trapper og l\u00f8be efter bussen og have ondt! i brystet. (Det var d\u00e9r, det begyndte – hele \u00e5rsagen til, at jeg holdt op med at ryge.)<\/p>\n 26. august<\/strong> Trang til at ryge, flere dage i tr\u00e6k! Jeg kan registrere sammenh\u00e6ng til:<\/p>\n M\u00f8g irriterende!<\/p>\n Der \u00e9r s\u00e5 kun at holde fingrene fra tobakken og tage mig af mig selv. Tage min (“over”)f\u00f8lsomhed alvorligt. Finde ro. Det er ret fint i k\u00e6restens arme – der er plads.<\/p>\n [senere] Vejer 7kg over \u00f8nsket v\u00e6gt. K\u00e6resten elsker min krop. Jeg synes, jeg er flabbefed. Hun kender mig kun efter mit rygestop. Jeg har l\u00e6nge v\u00e6ret alene i spejlet.<\/p>\n [senere] Har skrevet en selvst\u00e6ndig opdatering<\/a> om nikotinet og bedraget om “nikotintyggegummi-som-rygenedtrapning”.<\/p>\n 10. august<\/strong> Akut trang til at ryge! Er forelsket. Det \u00e5bner mig i h\u00f8j grad. melder fortiden sig med gamle frygtm\u00f8nstre, bliver jeg ekstra p\u00e5virket af det. \u00c5benbart h\u00e6nger rygning for mig sammen med kontrol af frygt. F\u00f8lelseskontrol.<\/p>\n Frygt har l\u00e6nge v\u00e6ret min ven. Hvilket vil sige, at jeg ikke har v\u00e6ret bange for at v\u00e6re bange. I dag er jeg bange og har mest lyst til at flygte<\/em> fra at se p\u00e5 mig selv. Dvs. ryge.<\/p>\n 02. august<\/strong> Det er \u00f8nsket som vane, \u00f8nsket om ikke at ryge, jeg bekr\u00e6fter, hvis ikke dagligt l\u00e6ngere, s\u00e5 j\u00e6vnligt. Jeg \u00d8NSKER at v\u00e6re fri af afh\u00e6ngigheden. Jeg \u00d8NSKER mig adgang til min lugtesans. Jeg \u00d8NSKER mig bedst mulig blodcirkulation i min krop. Jeg \u00d8NSKER mig fri vejrtr\u00e6kning og ilt til at tackle alt, jeg bliver stillet over for, f.eks. at l\u00e6se op. Jeg \u00d8NSKER mig sundhed og skabelse af mit liv.<\/p>\n 27. juli <\/strong>Det \u00e6kler mig at v\u00e6re i lukket rum med en ryger af fabriksrullede cigaretter, og jeg kan sv\u00e6rt forestille mig, at det har v\u00e6ret nemmere for ikke-rygere den gang, hvor rygerne var ved magten. Stanken af alt det kemi, de tils\u00e6tter for at holde – is\u00e6r – cigaretrygerne fangne i afh\u00e6ngighed. Men lugten af en pibe, eller en Rigtig god cigar – det er helt i orden. Det er p\u00e5 linie med br\u00e6nder\u00f8g, som jeg elsker. Noget naturligt, gammelt, menneskeligt – mens de fabriksrullede og den billige tobak stinker af kapital og f\u00f8lelseskulde.<\/p>\n Mine slimhinder er stadig ikke i orden, men hold da k\u00e6ft, hvor jeg har meget blod til min pik, og udholdenhed! Og jeg har vist ikke taget n\u00e6r s\u00e5 meget p\u00e5 denne gang som de andre gange, hvor jeg er holdt op. Denne gang er sidste gang. Hvor ved jeg det fra – hvordan kan jeg v\u00e6re s\u00e5 sikker? Det er ikke sikkerhed eller vished, det er et \u00f8nske. Jeg har for mange fordele ved ikke at ryge. Eneste savn er pauserne. Pauserne er savnet.<\/p>\n 7. juli <\/strong>Jeg kan stadig ikke rigtig lugte eller smage noget. Og f\u00f8ler mig mere eller mindre konstant snottet. Og vejtr\u00e6kningen er s\u00e5dan lidt \u00e5ndel\u00f8s. Jeg husker det fra tidligere rygestop – at en periode f\u00f8lger, hvor jeg bliver ut\u00e5lmodig efter at f\u00e5 “bel\u00f8nning” for at v\u00e6re stoppet. Men, det stopper, er jeg sikker p\u00e5! M\u00e5den, det f\u00f8r<\/em> har v\u00e6ret p\u00e5, gentagne gange<\/em>,\u00a0er, at jeg glemmer det: Tanken holder op med at ankomme. Og min nye virkelighed vil tage over, slimhinderne justere sig, vejrtr\u00e6kningen blive normal. Og det er s\u00e5 ogs\u00e5 h\u00e9r, jeg med tilfredshed vil kunne registrere, at jeg har smidt de fleste af de 8kg, jeg omg\u00e5ende tog p\u00e5 som f\u00f8lge af rygestoppet. ja, s\u00e5dan plejer det at v\u00e6re. Og s\u00e5dan har det bare at v\u00e6re denne, sidste, gang!<\/p>\n 30.juni<\/strong> Efter at morfar d\u00f8de har jeg befundet mig i en m\u00e6rkelig tilstand. Kan jeg m\u00e6rke mig selv, kan jeg ikke? Jeg t\u00e6nker p\u00e5 sm\u00f8ger hver dag. Ja, sm\u00f8ger<\/em>, ikke pibe! Men samtidig kan jeg ikke UDST\u00c5 lugten af cigaretter – det g\u00f8r ondt i halsen p\u00e5 mig, og samv\u00e6r med cigaretter nogle timer efterlader mig med en ubehagelig fedtet<\/em> hovedpine. M\u00e5ske er jeg f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt gledet tilbage til en tilstand fra f\u00f8r pibens ankomst i mit liv, “regredieret” til en tid hvor styring af mit f\u00f8lelsesliv var koblet sammen med cigaretter? Men jeg \u00f8nsker ikke at ryge. En meget st\u00e6rk f\u00f8lelse: Jeg \u00d8NSKER IKKE at ryge. S\u00e5 jeg er p\u00e5 ingen m\u00e5de bevidst fristet til at ryge – men et center indeni mig lyser op, n\u00e5r jeg ser nogen med en t\u00e6ndt cigaret – ogs\u00e5 selvom jeg er blevet opm\u00e6rksom p\u00e5, hvor rynkede is\u00e6r storrygende kvinder er og hvor usunde rygere ser ud. Min opm\u00e6rksomhed p\u00e5 rygere<\/em> er sindssvagt sk\u00e6rpet. Delvis som f\u00f8lge af min egen krops dopaminerindringer aff\u00f8dt af rygning, en afh\u00e6ngighed, der minder om afh\u00e6ngighed af morfin, som jeg f\u00f8ler<\/em> de burde k\u00e6mpe sig fri af. Noget andet er, at jeg projicerer mine sundheds- og vejrtr\u00e6knings\u00f8nsker for mig selv over p\u00e5 dem, i s\u00e6rdeleshed p\u00e5 cigaretrygere. Med piberygere er det anderledes, og p\u00e5 sin vis ogs\u00e5 hvad g\u00e6lder h\u00e5ndrullere. Ritualet<\/em> omkring rygning formilder mine instinktive projektioner. Det har intet at g\u00f8re med, at det er sundere eller noget – forkulningen og tj\u00e6ren \u00e9r pr. definition blot en mildere udgave af kulminest\u00f8v – men rygningens ritual, d\u00e9t at tilrettel\u00e6gge en god oplevelse for sig selv med tobak, er i orden p\u00e5 et meget dybt niveau. Endnu da. Kan t\u00e6nkes, at jeg skifter mening, men jeg tror det faktisk ikke. Det er den tankel\u00f8se rygning, automatstillelsen<\/em> af hjernens dopaminindudskillelse som f\u00f8lge af nikotinindtag (“g\u00f8r det igen, g\u00f8r det igen, g\u00f8r det igen!”) og accepten af normalitetsvirkelighed gennem indtagelse af stof, der virkelig t\u00e6nder mig af. At man er ufri, og finder sig i det.<\/p>\n Noget andet er<\/em>, at jeg i snart to m\u00e5neder s\u00e5 heller ikke har r\u00f8get pot. Ikke at jeg ryger s\u00e6rlig ofte, men jeg har ikke villet give mig selv denne rus, fordi at ryge br\u00e6ndende plantedele ER at ryge, hvad der end er i piben. F.eks. er det jo kommet frem, at der absolut ingen sundhedsformildende omst\u00e6ndigheder er omkring vandpibe, selvom der ingen nikotin er i “tobakken”. S\u00e5, jeg m\u00e5 bare vente, indtil jeg kan finde en tilfredsstillende l\u00f8sning, som ikke inkluderer m\u00e5lrettet at ind\u00e5nde noget, der br\u00e6nder.<\/p>\n 7. juni <\/strong>Min morfar d\u00f8de i mine arme d. 6. om morgenen. Det var en stor og st\u00e6rk og konsekvensubeskrivelig oplevelse. Nu er jeg hungrende p\u00e5 den der m\u00e5de, jeg f\u00f8r ville have stillet med tobak – \u00e5ben i alle retninger. Jeg vil drikke noget cognac i stedet. Og h\u00f8re noget sk\u00e6v musik. Og s\u00f8ge at f\u00e5 min krop til at falde til ro.<\/p>\n Du ER ikke i fare, lille krop, lille hjerne.<\/p>\n 5. juni <\/strong>En m\u00e5ned i dag uden tobak.\u00a0Heftig f\u00f8lelse i kroppen, jeg kun kender som rygetr\u00e6ngende<\/em>. Har ogs\u00e5 ondt i brystet over hjertet. Spiser og spiser og spiser, men lige meget hj\u00e6lper det. Kan ikke<\/em> blive fyldt op.<\/p>\n 2. juni <\/strong>Meget f\u00f8lsom dag. Men uden hjerte. Min f\u00f8lelsesm\u00e6ssige biorytme krydser i dag, for nedadg\u00e5ende. Det er S\u00c5 tydeligt i min tilgang til verden i dag, at det ikke er sjovt, hverken at se m\u00f8nsteret i aktion eller at v\u00e6re i denne tilstand, der f\u00f8les som at v\u00e6re udsp\u00e6ndt mellem heste (okay, uden smerten..). Men nu, hvor jeg ved, hvad nikotin g\u00f8r inde i min hjerne, vokser min st\u00e6dighed og mit \u00f8nske om at v\u00e6re fri af afh\u00e6ngighed. Jeg VED, at jeg ikke er mere i kontrol over min afh\u00e6ngighed af oplevelsen af nikotin og min hjernes bel\u00f8nningssystem med udskillelse af dopamin, end jeg er i kontrol over noget som helst andet. \u00c9t svagt \u00f8jeblik – jeg havde s\u00e5dan \u00e9t i g\u00e5r (fik et fattigmandshv\u00e6s fra en joint) – og jeg kan fors\u00f8ge at lyve for mig selv, men nej: Jeg er s\u00e5rbar, skr\u00f8belig, udsat, og hele min krop fort\u00e6ller mig, at det vil blive bedre, hvis jeg giver efter for trangen til tryghed, som den kender i indtagelsen af nikotin. Og jeg ved, at det er l\u00f8gn og kemi. Ikke andet. At pisse i bukserne p\u00e5 en vinterdag, ahhhhh… Og jeg \u00d8NSKER DET IKKE! Jeg \u00f8nsker ikke at tabe til en programmering, der ikke har mit totale velbefindende for \u00f8je. \u00d8jeblikkelig gratifikation \u00e9r, hvad hjernens bel\u00f8nningssystem kan levere og skal levere, s\u00e5 vi husker at gentage alt det, der skal holde os i live. Men hjernen ved ikke, at nikotin ikke<\/em> er n\u00f8dvendig for overlevelsen, s\u00e5 den g\u00f8r alt for at fort\u00e6lle mig, at jeg tager fejl, n\u00e5r jeg unddrager den indtagelsen af tobak…<\/p>\n Lille, s\u00f8de, dejlige hjerne. Jeg tager ikke fejl.<\/p>\n\n
\n
\n<\/strong><\/p>\n\n
![\"\"](\"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/..\/wp_uploads\/\/2010\/05\/neurotransmitter-og-nikotin.jpg\" "\\"neurotransmitter"){kind=spacer}
<\/p>\n