Bare se at komme i gang!<\/p>\n
– Skabelse af skrivegrupper – et netv\u00e6rks-v\u00e6rksted; hvordan giver man respons, hvordan coacher man, hvordan arbejder man m\u00e5lrettet p\u00e5 sit eget og forbliver tro p\u00e5 en gruppe. Hvordan man koordinerer\u00a0 f\u00e6lles indsats via f.eks. Google Documents og Calender, brug af dropbox, brug af sociale medier som Facebook til koordinering af indsats<\/p>\n
– Brug af sociale medier til at promovere sin digtning, skabe fanbaser, eksempler, oprettelse og\/eller finpudsning af Facebook og andre medier. Gennemgang af overv\u00e5gningsgrupper som Twitter til reklameringsbrug, flickr og lign. til billeder mv. Fokus p\u00e5 kontrolleret tidsforbrug.<\/p>\n
– Digtning i verdens tjeneste – hvad er politisk digtning og fungerer det i dag som budskab eller metode? Eksempler, skrivev\u00e6rksted, debat om \u201dv\u00e6rdige\u201d sager og politiske problemer i Danmark og uden for Danmark, fokus – hvilke politiske digte virker, hvad virker ikke, og p\u00e5 hvem?<\/p>\n
– Modernistisk digtning vs. klassisk digtning – hvorfor \u00e6ndrer et samfunds behov sig i forhold til sine digtere og til digtningen? Eksempler, skrivev\u00e6rksted: Skriv et moderne digt efter \u201dmodernistisk\u201d formel. Betydning og effekt af det modernistiske – krop, intellekt, rytme, frihed\/bundethed, form, indhold<\/p>\n
– Det “defekte” digt, sammenligninger gennem historien: “Defekte digte” forklares: metoden anskueligg\u00f8res, og deltagerne anmodes om at reparere det, som\u201d ikke virker\u201d. Debat om det defekte og det perfekte. Om v\u00e6rdien og omkostningen ved at t\u00e6nke i helheder – kunstnerisk, \u00f8konomisk, selvforst\u00e5elsesm\u00e6ssigt, samfundsm\u00e6ssigt mv.<\/p>\n
– Digte for b\u00f8rn – Hvilke digte tiltr\u00e6kker b\u00f8rn i hvilke aldre, og hvorfor? Er der forskel p\u00e5 digte, skrevet af b\u00f8rn, som b\u00f8rn kan lide, og digte skrevet af voksne, som b\u00f8rn kan lide? Hvori best\u00e5r forskellen? Skriv 5 digte for b\u00f8rn i en bestemt aldersklasse, og l\u00e6s op for b\u00f8rn og lad d\u00e9m bed\u00f8mme<\/p>\n
– Digter i Danmark 1: Kan du leve af det? Digterens fag-evner og n\u00f8dvendige talenter dissekeres og l\u00e6gges ud som essenser, der matches med kompetencekrav i andre stillinger. Deltagernes specifikke talenter medt\u00e6nkes. Gerne med deltagelse af sagsbehandlere, jobvejledere osv. Debat.<\/p>\n
– Digter i Danmark 2: Os vs. dem: De skrivekyndige i vores kommunikationssamfund vs. dem, der ikke er skrivekyndige, men skal kunne placere os og forst\u00e5 vores n\u00f8dvendighed! For alle sagsbehandlere og jobvejledere mv. Evt. som seminar.<\/p>\n
– Digte om hvad? Ikke for d\u00e9n, der f\u00f8ler sig blokeret, men for d\u00e9n, der oplever en sammenh\u00e6ng mellem indhold og form, og gerne vil pr\u00f8ve at skrive om andre ting, f.eks. emner af samfundsengagerende karakter, tabuer og ustyrlige f\u00f8lelser, uden at fortabe sig i\u00a0 indholdet, og uden at blive teoretisk.<\/p>\n
– Har vi en f\u00e6lles digterkerne i Norden – digter vi om de samme ting? Er der karakteristika ved de nordiske landes digtning, som vi kan nikke genkendende til i vore opfattelser af kulturerne som s\u00e5dan? Eksempler, debat<\/p>\n
– Debatm\u00f8de 2 \u00e5r efter: Hvad kan vi bruge ORDL\u00d8ST-antologien til i promoveringssammenh\u00e6nge? kan den bruges som udgangspunkt for f\u00e6lles opl\u00e6sninger – har vi anvendt territorium i samfundet med de mange \u00e6ldre digtere, vi har i foreningen – medier og eller grupperinger, som ville tage imod \u00e6ldre opl\u00e6sere? Evt. dannelse af senior-opl\u00e6sningsgruppe med udgangspunkt i antologien?<\/p>\n
– eBogsl\u00e6sermaskinen\u00a0 som medie. Kan el\u00e6seren anvendes til opl\u00e6sning og\/eller til produktion af digitale digtsamlinger – hvordan g\u00f8r man, hvad kr\u00e6ves der? Hvordan distribuerer man sine digitale samlinger, hvordan tjekker man antal downloads, hvordan f\u00e5r man feedback? Intro og l\u00e6ngerevarende produktionskursus.<\/p>\n
– Improviseret digtning til musik. Hvordan g\u00f8r man? SKAL det rime – eller kan man g\u00f8re noget andet? Workshop uden papir.<\/p>\n
– Skriv sjove digte. Hvad er et sjovt digt? Hvad er et latterv\u00e6kkende digt? Kan digte uden reel historie v\u00e6kke latter? Workshop<\/p>\n
– Digtningen i 2011 – p\u00e5 gader og str\u00e6der, i b\u00f8ger, i aviserne, i anmeldelser, p\u00e5 bibliotekerne, i lyd og i billede. Hvad er det, der sker i dag, hvem, hvad, hvorfor, hvorfor ikke – de t\u00f8rre tal, de n\u00f8gne fakta, og f\u00f8lelserne og tankerne, som de formidles eller ikke n\u00e5r ud.<\/p>\n
– Hvad koster det at udgive en bog selv? Omfangsberegning, trykkeopkostninger p\u00e5 forskelligt papir, POD, BOD, enkeltmandsforlag, net-trykkerier, netv\u00e6rkssteder med trykmuligheder, f\u00e6llestryk og antologier, reklamering, distribution, kontrakter.<\/p>\n
– Den digitale bog. Redaktionel behandling, layout og design. Produktionsredskaber og programmer. Distributionssteder. Priser. Apps til el\u00e6sermaskiner<\/p>\n
– Indtaling og klipning af egne digte. Udstyr n\u00f8dvendigt. Simple computerprogrammer. CD-br\u00e6nding. Oprettelse af iTunes-konto, salg via iTunes, gratis podcasting via iTunes. Distribution og reklame. Workshop<\/p>\n
NY<\/strong><\/span> – L\u00e6sninger: Hvad vil det sige at indtale sin stemme? Kender man sin egen stemme? L\u00e6r de grundl\u00e6ggende ting ved stemmeindtaling, s\u00e5 som valg af mikrofon, optagerum, S-filter, manuskripth\u00e5ndtering mv. F\u00e5 deltagere i lydsudie, der uddannes til at undervise andre. Gruppeundervisning, workshop.<\/p>\n – Kronosier. Lav et digt p\u00e5 computeren, der forandrer sig over tid. Ord i tid. Video. Fotos. Workshop.<\/p>\n – Forcerede digte. Kan man skrive sig t\u00f8r? Kan man forhindre sig i at skrive sig t\u00f8r? L\u00e6r metoder til at holde str\u00f8mmen i gang – at pirre sig selv med. Udv\u00e6lge fra str\u00f8mmen – hvad er godt, n\u00e5r det forceres? Debat og workshop.<\/p>\n – Skriv bestillingsdigte. Arbejd sammen med en gymnasieklasse om at skrive digte om bestemte, relevante emner, og v\u00e6r den kompetente stemme i h\u00e6ndernen p\u00e5 \u00e9n, som dirigerer. L\u00e6r at lade dig f\u00f8re mod en andens m\u00e5l; l\u00e6r at tilsides\u00e6tte egne behov, og at fokusere p\u00e5 dine sproglige formuleringsemner og poetiske virkemidler.<\/p>\n – Kulturdigtning – hvorfor skriver forskellige kulturer ofte om bestemte emner – og hvad ville der ske, hvis man skrev tilsvarende p\u00e5 dansk? Workshop.<\/p>\n – Digte i avisen. F\u00f8r i tiden var digte i avisen en almindelig forteelse. I dag regnes digte ikke for en meddelelsesform, der er almindeligt forst\u00e5elig, eller h\u00f8rende til almindelig dannelse. Arbejdsgruppe og workshop med henblik p\u00e5 strategidannelse: Hvordan g\u00f8re aviserne interesserede i at modtage digte igen. Sp\u00f8rge redaktioner og redaktionssekret\u00e6rer om de \u00f8nsker professionel redaktion p\u00e5 modtagne digte.<\/p>\n – Digtermilj\u00f8et: Digtere er digtere v\u00e6rst? Er digtere kolleger; findes digtningen som fagmilj\u00f8? Kan digtere v\u00e6re kritikere af andre digtere? Hvad er ligheder og forskelle mellem digtermilj\u00f8et og andre fagmilj\u00f8er? Kan digtere enkeltvis tage ved l\u00e6re af erfaringer fra andre faggrupper, og vice versa? Hvad kan digtere g\u00f8re for at forbedre det nationale digtermilj\u00f8, og opfattelsen af varen (digtningen) som s\u00e5dan?<\/p>\n – H\u00e6der og uh\u00e6der. Hvordan skrive den der ans\u00f8gning, der udl\u00f8ser fondsmidler og projektst\u00f8tte? Flerdageskursus, evt. med mail-opf\u00f8lgning. Skal naturligvis l\u00e6gges op af en central ans\u00f8gningsdato.<\/p>\n – Det nye p\u00e5 CV: Digtningen i gamle medier – Radio, TV, aviser, magasiner, b\u00f8ger, opl\u00e6sning – vs. digtningen i nye medier: CD, iTunes, podcast, websider, digterportaler, eb\u00f8ger, twitter, sms, osv. Fordele og ulemper, indgange og udgange. Hvad af det nye respekteres af fonds- og legatuddelere, anmeldere, kolleger osv.? Findes moderne digtere, som ikke har gammeldags publikationer p\u00e5 CV\u2019et?<\/p>\n NY<\/span> <\/strong>– Research 1. Digtere har ogs\u00e5 brug for realinformationer. Ud over de \u00e5benlyse opremsninger om emners delelementer, f.eks. blomsternavne, hvilke informationer gemmer sig i et givet digt, som digteren kunne have researchet frem? Hvad er forskellen p\u00e5 at kende og at vide? Og hvad g\u00f8r man med indsigt om forskellen? Dagskursus.<\/p>\n