MENNESKER<\/p>\n
krabat.menneske.dk<\/p>\n
Det forekommer mig absurd, denne dag i dag, at jeg igennem s\u00e5 mange \u00e5r, helt pr\u00e6cist otte, har forbundet min s\u00f8gen efter identitet med begrebet menneske. Nok er det n\u00e6ppe en uv\u00e6rdig s\u00f8gen, om end ubevidst, og mit resultat, om man s\u00e5 m\u00e5 sige, ikke stort mere bevidst i dag end i 1998, men for nyligt blev dele af denne s\u00f8gen sat p\u00e5 spidsen:<\/p>\n
Jeg var i Portugal, og som det ofte er med mig i lande, jeg tror er fattigere, l\u00e6s=billigere, end Danmark, fors\u00f8ger jeg at anskaffe mig ting, som er nemme at transportere og st\u00e6rkt anvendelige ved hjemkomsten, l\u00e6s=visitkort. I Per\u00fa, i Mexico kaster gadetrykkerne sig over hinanden for at l\u00e5ne et bly-snabel-a i den rette font, men Portugal er ikke 3. verden. Ikke mere.<\/p>\n
P\u00e5 et af sidestr\u00f8gene i Lisboa, samme gade men halvtreds husnumre fra XXXelevatoren, som hver dag h\u00e6ver i tusindvis af turister op til en caf\u00e9 XX meter over gadeplan og et fem-fotos og tre-wows-bes\u00f8g, ligger en lille butik, der laver stempler og visitkort.<\/p>\n
Det var dagen f\u00f8r dagen f\u00f8r jeg skulle hjem tidlig morgen, og dagen efter var en national helligdag, s\u00e5 det skulle v\u00e6re dagen i dag, ja s\u00e5dan er det ofte med mig: f\u00e5r jeg ikke min vilje, inden jeg sover, vil den muligvis v\u00e6re helt v\u00e6k i morgen. Det \u00e9r alts\u00e5 meget vigtigt. Virkelig.<\/p>\n
30\u20ac for 100 visitkort! Manden m\u00e5 da have s\u00e6d i hjernen eller s\u00e5dan noget! Men d\u00e9t er s\u00e5 det dyre papir, det billige papir er lidt billigere, en lille smule, den der lille smule, som i den 3. verden, som det her burde v\u00e6re, ville v\u00e6re en angivelse af vilje til forhandling om prisen, men h\u00e9r blot er fuldst\u00e6ndig identisk med hjemlige m\u00e5der: NUL forhandling, ting koster hvad de koster, s\u00e5… \u00f8nsker jeg det billige eller det dyre papir?<\/p>\n
Forskellen er 4\u20ac, ca. 30 kr., alts\u00e5 hvert visitkort bliver 33 \u00f8re billigere, og hver gang jeg r\u00e6kker det nogen med mine bedste \u00f8nsker for fremtidig kontakt, skal jeg t\u00e6nke hvor meget jeg sparede… Jeg tror prisen er fiktiv. Hvis jeg ikke havde bedt om at f\u00e5 de dyre kort, var en eller anden sikkert kommet ud af baglokalet og havde holdt mig til politiet kom. Eller bare stukket mig lussinger indtil jeg v\u00e5gnede op, hvor lidt var det jeg betalte i mexico city? 40 \u00f8re pr. stk, var det?<\/p>\n
Og s\u00e5 kommer s\u00e5 processen med at v\u00e6lge en skrift, og dette belevne menneske, hvis butik jeg formoder det er, som ikke taler en lyd engelsk, men ikke desto mindre fuldst\u00e6ndig ved, at han har en kunde i sin butik som har fanget sig selv ind, kaster om sig med skrifttyper, man kan f\u00e5 bladre bladre bladre bladre, men jeg skal bare have american typewriter, til n\u00f8d courier, hvis ikke han har american typewriter og det har han naturligvis ikke, men courier har han, ikke new courier, men den gamle, der er lidt mere rundt og mere 30’er-40’er-agtig eller s\u00e5dan noget, mens den anden passer bedre til rejseskrivemaskiner af lidt mindre omfang, tror jeg nok, og den kan f\u00e5s i to st\u00f8rrelser, for stor og alt for stor.<\/p>\n
Hvordan skulle nogen kunne bruge den skrift p\u00e5 et lille visitkort, og f\u00e5 plads til andet end navn titel og en halv adresse? Men jeg glemmer, at han ikke \u00f8nsker at fatte noget som helst, og skriver blot adressen ned, fuldst\u00e6ndig tydeligt og let l\u00e6selig med store bogstaver og masser af plads mellem de enkelte tegn, s\u00e5 ingen let l\u00f8se streger blander sig med streger fra andre tegn og kommer til at lave dem om til andre tegn, der s\u00e5 ville blive trykt p\u00e5 100 vistitkort til over 2.25 stykket. Virkelig umage. Og straks jeg er f\u00e6rdig, g\u00e5r han i gang med at tolke hvert et tegn i sin egen skrift, som jeg, der er vant til min egen nerv\u00f8se version af autodidakt stenografi, ikke form\u00e5r at opfatte mere end et par af bogstaverne af, men jeg tror p\u00e5 ham, det er jeg jo ligesom n\u00f8dt til, og han sp\u00f8rger et par gange til udformingen af min streg og jeg lydligg\u00f8r dem med navne, geeeeee djiiiiii george! Gunnar! Guitar, ja, guitar, og han skribler noger, der ligner et snabela, tja, jeg stoler p\u00e5 ham.<\/p>\n
Jeg betaler, de skal hentes senest kl. 17, ellers er han der ikke. Og i morgen er jo helligdag, jaja, den har vi fanget, i morgen er det helligdag og butikken er lukket og det skal v\u00e6re i dag f\u00f8r 17, hvis jeg vil have, hvad jeg har betalt for.<\/p>\n
Jeg er der kl. 16.55. Han ser ud som om, han ikke genkender mig, denne mand er utrolig. Jeg f\u00f8ler mig, n\u00e6sten lykkelig, flyttet til en gadebutik i Lima, men ham her har betalt sig fra at f\u00e5 nakket alle konkurrenterne… eller ogs\u00e5 har han arvet, og holder business g\u00e5ende af trangen til at skulle noget med sin dag, eller ogs\u00e5… det er sv\u00e6rt at sige. Men jeg f\u00e5r en kvittering, og visitkortene i en lille pakke. Jeg er lige ved at fl\u00e5 den op, men styrer mig; jeg er ikke nogen total taber. Og s\u00e5 dog alligevel.<\/p>\n
P\u00e5 kortene st\u00e5r alt, vi enedes om. Alle bogstaver i rette r\u00e6kkef\u00f8lge, adressen p\u00e5 to linier i stedet for tre som aftalt, det er godt nok en smule klemt, men hjemmesideadressen… Det er helt \u00e5benlyst nu, at jeg befinder mig i et 1. verdens land, om end denne mand muligvis er lige s\u00e5 computer-analfabetisk som min far, f\u00f8r han fik en Mac… Det er de grimmeste, mest uharmoniske laser-udprintede, ikke trykte, visitkort, jeg nogen sinde har set, jeg kunne uden tvivl selv g\u00f8re udv\u00e6lgelsesprocessen for en kunde mere fuldbyrdet og resultatet baseret p\u00e5 kvalificeret r\u00e5d, men det er lige gyldigt. Et 3.verdensland ville fors\u00f8ge at lave resultatet s\u00e5 godt som muligt i forhold til kundens \u00f8nsker, og fejle. Vende et bogstav hist og pist, have dansende linier, stave mit navn forkert, og alligevel kr\u00e6ve betaling. Men det er kun i et I-land, at man kan finde den fuldst\u00e6ndig absolutte arrogance og ligegyldighed overfor hvad- og hvemsomhelst, der p\u00e5 samme vis som fors\u00f8get p\u00e5 at kontrollere og fatte kaos giver resultater fra sig, som i kraft af forventningerne til deres perfektion, er nye opdagelser i sig selv: URL’en st\u00e5r trykt d\u00e9r, hvor en titel ville have st\u00e5et, og fungerer pludselig som en titel. Denne mand har udn\u00e6vnt mig til mig. Og sender adskillige blikke mod d\u00f8ren, som jeg f\u00f8rst sent fatter: Ah, han vil gerne hjem, jamen, selvf\u00f8lgelig. Og p\u00e5 b\u00f8lgen af hans foragt g\u00e5r jeg ud af butikken, d\u00f8ren brager i bag mig, gitteret begynder omg\u00e5ende at rulle ned. Jeg bliver st\u00e5ende lige udenfor og ser ned p\u00e5 URL’en. Jeg husker ikke fra aftalen, at han skulle kapitalisere den. Eller lave mellemrum. Men han har t\u00e6nkt selv, det er d\u00e9t, han har t\u00e6nkt selv: Efter Punktum kommer stort begyndelsesbogstav. Og derfor er ogs\u00e5 f\u00f8rste ord med stort. Krabat. Menneske. Dk. H\u00e9r st\u00e5r jo d\u00e9t, jeg har s\u00f8gt efter. Et sted at v\u00e6re, noget at v\u00e6re, nogen at v\u00e6re.<\/p>\n
Mennesker er det, jeg ikke har l\u00e6rt noget konklusivt om. “Sp\u00f8rg mig; jeg ved ikke noget, har en mening om alt”, d\u00e9t er mig, men mennesker… ‘Hvad er et menneske for eksempel’? Hvad s\u00e5, h\u00f8rer ‘for eksempel’ med til sp\u00f8rgsm\u00e5let, eller m\u00e5 jeg rydde lidt op, inden jeg svarer?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Et sted at v\u00e6re, noget at v\u00e6re, nogen at v\u00e6re. <\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,147,54],"tags":[1355,1356],"class_list":["post-5502","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-dagbog","category-kenneth-krabat","category-menneske","tag-lisboa","tag-portugal"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5502","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5502"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5502\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5504,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5502\/revisions\/5504"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5502"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5502"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5502"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}