{"id":5386,"date":"2003-03-16T20:54:16","date_gmt":"2003-03-16T18:54:16","guid":{"rendered":"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/?p=5386"},"modified":"2011-02-16T21:13:49","modified_gmt":"2011-02-16T19:13:49","slug":"anmeldelse-elskede-elskede","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2003\/03\/16\/anmeldelse-elskede-elskede\/","title":{"rendered":"Anmeldelser: elskede elskede"},"content":{"rendered":"

\"\"elskede elskede
\nog den sande historie om det udenfor indeholdte og termodynamikken udsat for vand<\/strong> <\/a><\/span><\/p>\n

BL\u00c6ST 29,<\/strong> 2003, s.17 og 18
\n\/Syddansk Universitets Litter\u00e6re Fakultets Magasin <\/span><\/p>\n

elskede elskede<\/em>
\naf Christine Fur Poulsen <\/span><\/p>\n

K\u00e6rlighed og parforhold. Disse to st\u00f8rrelser, som n\u00e6sten alle har erfaringer med. Som unge, danske digtere bliver klandret for at skrive for meget om. Parforholdets lille verden, som de bliver beskyldt for kun at interessere sig for. Disse to udg\u00f8r ogs\u00e5 emnet for Kenneth Krabats nye digtsamling elskede elskede<\/em>. Titlen er meget beskrivende for samlingens temaer. Den best\u00e5r af to ord, en tosomhed, et par. Men de to er identiske og peger p\u00e5 en enhed. Samtidig kan ordet ‘elskede’ ses som den<\/em> elskede, men ogs\u00e5 som jeg<\/em> elskede, vi elskede; alts\u00e5 en datidsform, en fortid.<\/span><\/p>\n

Digtene beskriver k\u00e6rligheden som den kommer til udtryk i et parforhold og som den bev\u00e6gelse, der arbejder udefra og ind, fra to mod \u00e9n, og igen indefra og ud, fra \u00e9n mod to, mod oph\u00f8r og tab. De handler om k\u00e6rlighedens begyndelse, midte og slutning, men selv lige efter begyndelser er bev\u00e6gelsen der; bev\u00e6gelsen, der f\u00f8rer til splittelse. Den ligger hele tiden som en understr\u00f8m, der er umulig at k\u00e6mpe imod. Bev\u00e6gelsen, som g\u00e5r fra den stormende, altoverskyggende, vidunderlige forelskelse til hverdagen og den mere rolige, kedelige, morgengrimme k\u00e6rlighed, der udg\u00f8res af parternes afh\u00e6ngighed af hinanden, men ogs\u00e5 bare af vanen, der g\u00f8r, at man bliver sammen. Og s\u00e5 indser man, at det kun er vanen, og s\u00e5 g\u00e5r man, og derefter slutter det, og s\u00e5 st\u00e5r man tilbage med tomrummet.<\/span><\/p>\n

Der filosoferes og poetiseres, som titlen ogs\u00e5 antyder, over individet overfor parforholdet. Hvor bliver individualiteten af, n\u00e5r man elsker helt ind til den elskedes kerne af sig selv og vice versa, og hvordan finder man den frem igen, n\u00e5r man pludselig st\u00e5r alene tilbage, og ikke kan definere sig gennem den elskede, som ikke mere er elsket eller vil elskes?<\/span><\/p>\n

“Hvordan siger man uigenkaldeligt farvel? \/ Hvordan siger man overhovedet \/ farvel?” (\u00e5rem\u00e5l s.17\/80).<\/span><\/p><\/blockquote>\n

Siger farvel til hvad, kunne man sp\u00f8rge? Til sin elskede? Eller til sig selv? Eller den man var, mens man levede sammen? <\/span><\/p>\n

Tiden er tilstede overalt i digtene og mellem k\u00e6rligheden og parforholdet. Den arbejder uoph\u00f8rligt, og i elskede elskede<\/em> arbejder den hele tiden ub\u00f8rnh\u00f8rligt mod enden, som det ses i f\u00f8lgende citat:<\/span><\/p>\n

“Kan du huske \/ den f\u00f8rste gang du sagde \/ Jeg elsker dig?<\/em> \/ Husker du \/ f\u00f8rste gang du sagde \/ jeg elsker dig<\/em> \/ med stor omhu fordi du vidste hvad det bet\u00f8d? \/ Erindrer du f\u00f8rste gang \/ du brugte disse tre ord \/ uden rigtig at mene dem? \/ Og derfor \/ ka du genkalde dig f\u00f8rste gang \/ du sagde jeg elsker dig<\/em> \/ hvor du uden nogen tvivl vidste at det ikke var sandt? \/ Husker du \/ om du d\u00f8de lidt hver gang?” (fra “i virkeligheden hvad 5”, s 96\/28)<\/span><\/p><\/blockquote>\n

Samtidig er hele samlingens form og struktur et billede p\u00e5 denne tidens bev\u00e6gelse mod afslutningen. Eksempelvis angives sidetallene b\u00e5de forfra og bagfra – man kan alts\u00e5 b\u00e5de orientere sig om hvor langt, man er fra begyndelsen, og hvor langt fra enden. Digtet, hvor ovenst\u00e5ende citat er taget fra udg\u00f8res af elleve strofer af varierende l\u00e6ngder, som er delt op og bringes to og to, l\u00f8bende i samlingen fra 10. og 11. til 2. og 3., og som sidste stykke tekst i samlingen st\u00e5r alene strofe nr. 1 fra “i virkeligheden hvad” og viser den modsatte bev\u00e6gelse – den der ikke fjerner sig fra k\u00e6rligheden, men n\u00e6rmer sig den og tror p\u00e5 den:<\/span><\/p>\n

“min antagelse er \/ […] at k\u00e6rligheden vil blive \/ […] eller som det allermindste eksistere \/ for uden \/ hvad er vi da? \/ jeg mener ikke k\u00e6rligheden i sig selv \/ men en definition p\u00e5 k\u00e6rlighed… \/ for hvad er vi uden denne definition \/ ja hvad egentlig er vi uden bl\u00f8d t\u00e6nken i det hele taget \/ men i s\u00e6rdeleshed dette<\/em>!” (i virkeligheden hvad 1.” s 95\/2)<\/span><\/p><\/blockquote>\n

Budskabet eller udsigelsen i elskede elskede synes at v\u00e6re, at m\u00e5ske g\u00f8r k\u00e6rligheden utilgiveligt ondt, m\u00e5ske mister vi hver gang, vi elsker lidt af os selv, men til geng\u00e6ld bliver vi rigere p\u00e5 sm\u00e5 bidder af andre mennesker og deres tid. Og uden k\u00e6rligheden, at tro p\u00e5, leve for, leve i, h\u00e5be p\u00e5: Hvad er vi i virkeligheden s\u00e5?<\/span><\/p>\n

Ud fra min beskrivelse kommer krabats digtsamlig til at fremst\u00e5 som meget afpudset, meget formfuldendt og m\u00e5ske lidt for glat og gennemt\u00e6nkt. Det er den dog langt fra; den er fuld af finesser, sjove rammer, gentagelser, udr\u00e5b, talesprog, leg, r\u00e5 kanter og usk\u00f8nne, vulg\u00e6re formuleringer. Den er alt det, k\u00e6rligheden, et menneske og et parforhold ogs\u00e5 er. Krydret med en masse t\u00f8r humor! <\/span><\/p>\n

\n

Weekendavisen<\/strong> juni 2003<\/span><\/p>\n

A-KRABAT OH
\nDen eksemplariske outsider Kenneth Krabat er p\u00e5 banen igen med forholdsvis vitale variationer over den gamle traver, k\u00e6rligheden, den lykkelige og den u-<\/span><\/p>\n

Forgr\u00e6mmet Granat
\nAf Lars Bukdahl<\/p>\n

Det er lidt irriterende, at Kenneth Krabats nye digtbog hedder elskede elskede (hvilket nemlig ikke \u2013 efter Dan Tur\u00e8lls gl. forslag – skal l\u00e6ses: el-skede el-skede), n\u00e5r hans forrige overgrundpublikation, der kom for hele forbandede ni \u00e5r siden, hed noget s\u00e5 fantastisk som Alle veje g\u00e5r til Magtenb\u00f8lle. Ligesom Jens Blendstrups debutnovelle-samling, Mennesker i en mistb\u00e6nk, fra samme \u00e5r var Alle veje en eklatant utidig bog. Som nemlig gik til ypperlige yderligheder med en eksperimenterende kortprosa, herunder \u2013 WOW! – decideret lyddigtning, der f\u00f8rst markerede sig som tidens korrekte tone-klang en tre-fire \u00e5r senere. Og nu da alle de sm\u00e5 fork\u00e6lede poet maudits ivrigt-artigt skriver eksperimenterende kortprosa, m\u00e5 den umulige Krabat naturligvis atter tr\u00e6de helt ved siden af og pr\u00e6sentere en stor samling t\u00e6nksom, konceptuel, oprigtig k\u00e6rlighedsdigtning, hvilket \u00e6rligt talt ogs\u00e5 er lidt irriterende, n\u00e5r man nu trofast har g\u00e5et og h\u00e6get om den skammeligt oversete Magtenb\u00f8lle-bogs pion\u00e9r- og nyklassiker-status, dens centrale plads p\u00e5 den dybt decentrerede reol bagmin ryg: Hvor er dog den sorte, sk\u00e6ve, vr\u00e6ngende humor, hvor i alverden er for fanden lyddigtningen (i to sm\u00e5, gode bagateller er den faktisk t\u00e6t p\u00e5: en, der igen og igen staver til l\u00e6gemidlet \u201dacetylsalicylsyre\u201d og en, der i stadig nye ops\u00e6tninger gentager den \u00f8mme linie: \u201ddet meste af natten stod de under halvtaget og lod det regne p\u00e5 sig\u201d)?<\/span><\/p>\n

Det er ikke fordi, humoren er blevet v\u00e6k, men den er blevet bet\u00e6nkelig moden, synes jeg, kun i glimt spyttes den frem og ud som i de gamle dage. Jf. f.eks. den ene af bogens to store digtf\u00f8ljetoner, \u201dCORPVS REGVS \u2013 solar plexus\u201d, der i fireliniede strofer indmonterer k\u00e6rligheds-brokker, aforistiske s\u00e5vel som ready-made\u2019ske, mellem det faste liniepar: Krigsb\u00f8rnene l\u00f8ber hjemmefra\/ Krigsb\u00f8rnene kommer hjem. Det er nemt nok at d\u00f8mme f\u00f8ljetonen alt, alt for lang, men den opn\u00e5r ogs\u00e5 et eller andet sted god, sand monstr\u00f8sitet, og p\u00e5 hver eneste side er der den h\u00e5ndfuld brokker og brokkonfrontationer (m\u00e5 det vel hedde?), der rimer og rammer overbevisende: \u201dSnakke snik, klappe kagemand mig et vist sted!\/ Krigsb\u00f8rnene l\u00f8ber hjemmefra.\/ Din krop er lige stor nok til os begge.\/ Krigsb\u00f8rnene kommer hjem\u201d Den anden, store f\u00f8ljeton, \u201di virkeligheden hvad\u201d (plus titeldigtet) er til og i overflod helt \u00e6rlig, velformuleret bortforklaring, et hyperrealistisk \u00fcberk\u00e6rlighedsbrev, der n\u00e6gter at agere poesi med nogen som helst spilf\u00e6rdighed. Allerbedst g\u00e5r k\u00e6rligheden fra og til koncepterne i den mest formalistiske juleleg, nemlig \u201dtodervil ABC\u201d, s\u00e5dan lyder h-afsnittet:<\/span><\/p>\n

\u201d to der vil hinanden hader krummer p\u00e5 lagnerne, og spiser altid kiks i sengen alene\/ to der vil hinanden har standset tiden\/ to der vil hinanden hilser p\u00e5 hinanden p\u00e5 trappen, hvis de tilf\u00e6ldigt m\u00f8des\/ to der vil hinanden holder h\u00e5nd p\u00e5 vej ind i m\u00f8rket og sk\u00e6ndes om retningen\/ to der vil hinanden husker at vande blomster i undersk\u00e5len, med kalkfrit vand\u201d<\/p>\n

Den gode lovm\u00e6ssighed er her, at formalismen tvinger konkreterne i spil, hvor talen lige fra hjertet har det med at jokke l\u00f8s i abstraktioner. For jeg vil ogs\u00e5 meget gerne fremh\u00e6ve de to tur\u00e8llske monolog-rutiner udenfor (k\u00e6rligheds-)nummer, \u201d\u00e5rem\u00e5l\u201d, en opremsning af det samlede indhold i de krabatske flyttekasser, og \u201dda jeg byggede reolen\u201d en apologi for den omst\u00e6ndelige, krabatske reolkonstruktion, som sejt foredragende flyder over med k\u00e6rlige, kantede (i monolog nr. to ekstremt reol-faglige) konkreter. <\/span><\/p>\n

K\u00e6rligheden er konkret, har Svend Johansen engang udtalt, det samme er poesien, hvilket Kenneth Krabat udm\u00e6rket er klar over, s\u00e5 med h\u00e5bet om nye, (endnu) mere bogstavelige operationer uden (alt) for megen mimrende modenhed velkommer vi ham tilbage i Anarkistan!<\/span><\/p>\n

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – –\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0<\/a><\/span><\/p>\n

Nordjyske 10.4.2003 <\/span><\/p>\n

Det \u00e5r digteren gik i sort<\/strong>
\naf Jens Henneberg <\/span><\/p>\n

\"\"
\n<\/span><\/p>\n

[KLIK<\/a> – \u00e5bner i eget vindue] <\/span><\/p>\n

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – –\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0<\/a><\/span><\/p>\n

Boganm: Kenneth Krabat: Elskede, elskede
\nPolitiken 21 maj 2003, 2 . sektion side 2 <\/span><\/p>\n

Kenneth Krabats digtsamling letter ikke. <\/strong><\/span><\/p>\n

Af Niels Lyngs\u00f8
\nDer findes i poesien en s\u00e6rlig gangart, som man kunne kalde det stiliserede hverdagssprog: Nye og gamle faste udtryk og talem\u00e5der inddrages med en vis distance, og diverse gentagelsesfigurer frembringer et jazzet og velmoduleret talesprog, der har s\u00e5 meget energi, s\u00e5 meget fremdrift, at l\u00e6seren eller lytteren sv\u00e6ver gennem de lange og brede ordstr\u00f8mme. <\/span><\/p>\n

Herhjemme har navnlig Dan Tur\u00e8ll mestret denne gangart, dette s\u00e6rlige sproglige drive. Og som jeg l\u00e6ser Kenneth Krabats nye digtsamling, ‘elskede elskede’, er den p\u00e5 mange m\u00e5der et behjertet fors\u00f8g p\u00e5 at g\u00e5 videre ad den vej. Det dominerende tema er k\u00e6restesorgen, fors\u00f8get p\u00e5 at komme videre efter et brud med den elskede. Nogle tekster giver sig hen i den umiddelbare f\u00f8lelse, andre er mere eftert\u00e6nksomme. <\/span><\/p>\n

En vis selvmytologisering pr\u00e6ger bogen (ogs\u00e5 d\u00e9t trick kendte Onkel Danny jo til), bl.a. i nogle lange passager, der handler om at bygge en reol; her optr\u00e6der forfatteren – bogens jeg – i rollen som heroisk st\u00e6dig rad: Han insisterer p\u00e5 at bygge en reol uden brug af skruer og andre metalgenstande. <\/span><\/p>\n

Krabats digteer lange og brede og mundtligt anlagte, og de bruger gentagelsesfigurer og faste udtryk; men de har ikke – og det er afg\u00f8rende – den pumpende fremdrift, den rasende energi, der kunne f\u00e5 l\u00e6seren til at sv\u00e6ve. Det skyldes f\u00f8rst og fremmest, at de mangler geh\u00f8r og elegance, de mangler distance til stoffet og sprogligt overskud, og s\u00e5 mangler de den pr\u00e6cision og bevidsthed, der skal til, hvis den slags digte skal l\u00f8fte sig fra hverdagssprog til stiliseret hverdagssprog. Der er karakteristisk nok en del klodsede og deciderede fejlagtige formuleringer undervejs: \u00bbtr\u00e5ddene ved siden af\u00ab, \u00bbk\u00e6rlighedens givelse\u00ab, \u00bbvel at bem\u00e6rke\u00ab (frem for ‘vel at m\u00e6rke’) og \u00bbl\u00f8ber ingen chancer\u00ab (frem for enten lsquo l\u00f8ber ingen risici’ eller lsquo tager ingen chancer’) – for bare at n\u00e6vne nogle af dem. <\/span><\/p>\n

Alt dette medf\u00f8rer, at den givetvis oprigtigt st\u00e6rke f\u00f8lelse ikke br\u00e6nder igennem sprogligt. Dertil kommer, at de mere reflekterende passager ikke er intelligente nok til at f\u00e6nge. <\/span><\/p>\n

S\u00e5 trods store – ogs\u00e5 kompositoriske – armbev\u00e6gelser letter ‘elskede elskede’ ikke rigtigt.<\/span><\/p>\n

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – –\u00a0\u00a0\u00a0
\n<\/a><\/span><\/p>\n

Boganmeldelser
\nBerlingske Tidende 23 maj 2003, 2 Sektion, MAGASIN side 5<\/span><\/p>\n

Krabat er ingen Tur\u00e8ll<\/strong><\/span><\/p>\n

Kenneth Krabats nye digtsamling \u00bbelskede elskede\u00ab er tydeligvis skrevet med en stor del inspiration fra Dan Tur\u00e8ll, som jo kunne skrive lange, talte, rablende digte. Det pr\u00f8ver Krabat ogs\u00e5 i denne samling, der handler om ham selv og vist nok ogs\u00e5 om den tabte k\u00e6rlighed. Men nogen Dan Turell, det er Krabat ikke. Det svinger ikke i hans lange digte, s\u00e6rligt ikke de flere sider lange, som oven i k\u00f8bet har et fast omkv\u00e6d g\u00e5ende: <\/span><\/p>\n

Krigsb\u00f8rnene l\u00f8ber hjemmefra\/ krigsb\u00f8rnene kommer hjem. Det er rent ud sagt en monoton og p\u00e5 en eller anden m\u00e5de indforst\u00e5et oplevelse. Kenneth Krabat har rigtig gode syrede anslag, som kunne have st\u00e5et skarpt frem, men de drukner i den tungt gungrende m\u00e6ngde af ord. Det er tydeligvis hans poetik ikke at sortere for meget, men resultatet er derefter. \u00bbAcetylsalicylsyre\/ acetyl salicylsyre\/ vi kan sige det samme ord\/ vi kan sige det samme ord\/ vi kan sige det samme ord\/ vi kan sige det samme ord\u00ab. S\u00e5 skulle det vel v\u00e6re sagt. <\/span><\/p>\n

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – –\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0
\n<\/a><\/span><\/p>\n

Fyns Stiftstidende
\nAf Martin Glaz Serup
\nDigte
\nKenneth Krabat: “Elskede Elskede”<\/span><\/p>\n

“Da jeg byggede reolen\/ byggede jeg den selv\/ jeg byggede sgu selv reolen\/ ha ha\/ jeg byggede sgu selv min reol\/ fandme gu gjorde jeg!”<\/span><\/p>\n

S\u00e5dan lyder en strofe fra et af de i tung tomgang k\u00f8rende digte, man kan finde i Kenneth Krabats fjerede digtsamling – den f\u00f8rste i otte \u00e5r. Selvf\u00f8lgelig har digteren bevidst arbejdet med det monotone, enerverende og evigt \u00e5ndsforladte for at f\u00e5 form og indhold til at passe sammen. Problemet er bare, at det til forveksling ligner hj\u00e6lpel\u00f8shed. Og det bliver kun v\u00e6rre.<\/span><\/p>\n

De indledende digte er de mindst svage i bogen. De er kalkeret over bl.a. det f\u00f8rste digt i Dan Tur\u00e8lls legendariske “Drive-in Digte”. Krabat arbejder som forbilledet med langdigtet, den lange, str\u00f8mmende form, der tilsyneladende kan tr\u00e6kke alt ind – fra det mindste i hverdagen til Gud.<\/span><\/p>\n

Fremdriften ligger i lyden, rytmen, rimet og de “\u00e5bne” associationer, der kan opst\u00e5 undervejs. Det er en slags jazzvariationer over et tema. Men her dur det ikke: sproget er slapt og upr\u00e6cist, der leveres ikke \u00e9n eneste original eller sp\u00e6ndende betragtning i hele bogen, der hurtigt begraver sig selv i en syndflod af banaliteter.<\/span><\/p>\n

Der er desv\u00e6rre uendelig langt fra Dan Tur\u00e8lls “\u00c9\u00e9nmands razzia i Underbevidsthedens Natklub” til Kenneth Krabats navlepillende ligegyldigheder og intetsigende lister.<\/span><\/p>\n

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – –<\/span>
\n<\/a><\/span><\/p>\n

Lekt\u00f8rudtalelse
\n<\/strong><\/span>Dansk Biblioteks Center (03\/20) 2 459 109 3 (A)<\/span><\/p>\n

af Steffen Kronborg<\/span><\/p>\n

Kenneth Krabats seneste trykte udgivelse er fra 1994, men i 2000 skrev forfatteren hver dag et dig til internetprojektet Dagens Digt, og det er en del af disse digte, som nu kan l\u00e6ses i Elskede, elskede * sammen med en stribe nye tekster. Som digtsamlingens titel antyder, er indholdets altoverskyggende tema k\u00e6rligheden – og k\u00e6rlighedens oph\u00f8r. I tekst efter teks gennemspiller Krabat et k\u00e6rlighedsforholds forskellige faser, ofte i form af replikker mellem de elskende, og i en r\u00e6kke digte lovpriser han i besv\u00e6rgende toner k\u00e6rligheden som livets eneste \u00e6gte v\u00e6rdi – trods dens udsathed for tidens eroderende effekt. Der er noget klaustrofobisk over den insisterende foukusering p\u00e5 k\u00e6rlgihedstemaet, specielt fordi de mange ord ikke bringer l\u00e6seren t\u00e6ttere p\u00e5 k\u00e6rlighedens v\u00e6sen. Kenneth Krabat ynder ** r\u00e6sonnerende og aforistiske formuleringer \u00e0 la: “for at noget kan forandre sig\/ for et givent menneske m\u00e5 dette menneske\/ m\u00f8nstre alt mod og sige NU\/ og mene det”. Men s\u00e5danne s\u00e6tninger end ikke ridser overfladen i afd\u00e6kningen af tilv\u00e6relsens vilk\u00e5r – her m\u00e5 skarpere sansninger til.<\/span><\/p>\n

* forkert; citat: “Det er muligt, at digtene fra (elskede elskede) sniger sig ind i Dagens Digt, ogs\u00e5 som gentagelser – redigeringen af dem tager laaang tid. ” Citat slut <\/span>(http:\/\/www.menneske.dk\/krabat\/_dagensdigt\/status\/02.status.html<\/strong><\/a><\/span>)
\n** forkert; denne er den eneste i bogen. KK.<\/span><\/p>\n

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – –\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0til top<\/a><\/span><\/p>\n

En stor Krabat <\/strong>
\nFlensborg Avis 22 april 2003, side 6 \/ KULTUR<\/span><\/p>\n

Man sluger Kenneth Krabats digtsamling “elskede, elskede” b\u00e5de forfra og bagfra.
\n<\/span><\/p>\n

P\u00e5 forsiden af Kenneth Krabats nye digtsamling “elskede elskede” har en faun fra den romerske mytologi haget sig fast p\u00e5 jordkloden. N\u00f8jagtig lige s\u00e5 krampagtigt holder digtene fast p\u00e5 den elskede, der forsvandt og tog k\u00e6rligheden med sig og nu har efterladt et eksistentielt hul p\u00e5 st\u00f8rrelse med jordkloden. <\/span><\/p>\n

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – –\u00a0\u00a0\u00a0
\n<\/a><\/span><\/p>\n

En ordentlig Krabat <\/strong>
\nVejle Amts Folkeblad 11 april 2003
\naf Morten Tjalve <\/span><\/p>\n

P\u00e5 forsiden af Kenneth Krabats nye digtsamling \u00bbelskede elskede\u00ab har en faun haget sig fast p\u00e5 jordkloden. N\u00f8jagtig lige s\u00e5 krampagtigt holder digtene fast p\u00e5 den elskede, der forsvandt og tog k\u00e6rligheden med sig og nu har efterladt et eksistentielt hul p\u00e5 st\u00f8rrelse med jordkloden. Lad det v\u00e6re sl\u00e5et fast med det samme, det er en meget vellykket skildring af k\u00e6rligheden og tomrummet bagefter, Krabet har skrevet. Digtsamlingen er meget kompleks, hvilket mest konkret kommer til udtryk i sidenummereringen, der b\u00e5de t\u00e6ller op og ned som et tegn p\u00e5, at digtene ikke n\u00f8dvendigvis skal l\u00e6ses forfra. Kernedigtene i samlingen, der g\u00e5r under f\u00e6llestitlen \u00bbi virkeligheden hvad\u00ab og har numre fra \u00e9t til ti, st\u00e5r da ogs\u00e5 i omvendt r\u00e6kkef\u00f8lge og tilskynder at l\u00e6ses bagfra. Vel nok en anelse forvirrende, men det er p\u00e5 den anden side venligt af digteren at tvinge l\u00e6seren til at se nogle af de sammenh\u00e6nge, der er. <\/span><\/p>\n

Digtene er personlige skildringer, af tiden efter den eneste ene er g\u00e5et, og hvad der s\u00e5 er tilbage. Tematisk er digtene en helhed, men formm\u00e6ssigt sp\u00e6nder de vidt: fra en enkelt kort strofe til tre, fire, fem sider, fra \u00e5bne fort\u00e6llende historier til det fort\u00e6ttede billeddannende. \u00bbelskede elskede\u00ab er, p\u00e5 trods af sit tema, en af de mest oplivende og udfordrende digtsamlinger, der l\u00e6nge er udkommet, vel har den et par svage passager, men langt hovedparten er s\u00e5 interessant, at man sluger den b\u00e5de forfra og bagfra. <\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

S\u00e5 gik der 9 \u00e5r…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[457,98,162,1295],"tags":[1332,1312,1330,1331,1311,1337,1333,606,1336,1335,1334,1040,1338,1314],"class_list":["post-5386","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-anmeldelse","category-digtsamling","category-lektrudtalelse","category-nyt","tag-1332","tag-berlingske-tidende","tag-blst-29","tag-christine-fur-poulsen","tag-flensborg-avis","tag-fyns-stiftstidende","tag-jens-henneberg","tag-lars-bukdahl","tag-martin-glaz-serup","tag-niels-lyngs","tag-nordjyske","tag-politiken","tag-vejle-amts-folkeblad","tag-weekendavisen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5386","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5386"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5386\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5392,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5386\/revisions\/5392"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5386"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5386"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5386"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}