{"id":5378,"date":"1994-10-10T20:42:55","date_gmt":"1994-10-10T18:42:55","guid":{"rendered":"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/?p=5378"},"modified":"2011-02-16T20:51:37","modified_gmt":"2011-02-16T18:51:37","slug":"anmeldelser-alle-veje-f%c3%b8rer-til-magtenb%c3%b8lle","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/1994\/10\/10\/anmeldelser-alle-veje-f%c3%b8rer-til-magtenb%c3%b8lle\/","title":{"rendered":"Anmeldelser: alle veje f\u00f8rer til Magtenb\u00f8lle"},"content":{"rendered":"

\"\"\"\"Krabatens skriveevne og p\u00e5hitsomhed<\/strong>
\nJyllandsposten 10. Oktober 1994<\/p>\n

af Per H\u00f8jholt<\/span><\/p>\n

Han hedder faktisk s\u00e5dan, krabaten. Og han kan skrive, og han har v\u00e6ret tv\u00e6rs over Fyn og set vejskiltet med det s\u00e6re, men associationsrige navn Magtenb\u00f8lle. Og det har han brugt. Og hvad er der i vejen med det?<\/span><\/p>\n

At han, som det fremgik af avisen h\u00e9r forleden, s\u00e5 laver \u00e9t show<\/a><\/strong> af dette faktum og bogens hele udgivelse, det passer fint med bogen, som er formgivet i ender og kanter, computersat og alting, men det ligner nu da en ganske almindelig bog alligevel, bortset alts\u00e5 fra, at Krabat har indset, at der ikke er grund til at begr\u00e6nse det kunstneriske udsagn til tekstsiderne alene.<\/span><\/p>\n

Hvad man derimod ikke rigtigt kan hitte ud af er, hvad bogen egentlig handler om. Forskellige spor krydser hinanden eller afl\u00f8ser hinanden. Det ser man klart. Og stilen skifter flot fra stykke til stykke. Det kan han, forfatteren. Men han har vist haft for travlt med at opvise sin kunnen, s\u00e5 han har lagt for ringe v\u00e6gt p\u00e5 anliggendet.
\nMan kan, side for side, beundre hans skriveevne og p\u00e5hitsomhed. Det er sv\u00e6rt at skulle skifte stil og leje s\u00e5 tit, men det g\u00f8res udm\u00e6rket. Der er virkelig talent p\u00e5 f\u00e6rde, og man skal ikke lade sig forlede: Denne bog er ikke skrevet for sjov, selv om den ind imellem er liv-agtigt morsom.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 den anden side: Han skal s\u00f8rme have lov til at lade en s\u00e5 suver\u00e6n form tr\u00e6kke p\u00e5 et s\u00e5 vildt varieret indhold. Det kan gerne v\u00e6re, at man som l\u00e6ser forvirres undervejs. Men man er skam b\u00e5de overbevist og underholdt.<\/span><\/p>\n

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – <\/span> til top<\/a><\/span><\/p>\n

Fandenivoldske og uegale Krabat<\/strong>
\nPolitiken 30 oktober 1994, InterPol side 14 <\/span><\/p>\n

af Connie Bork
\n<\/span><\/p>\n

Kenneth Krabats nye bog har potentiale i sig til at blive kult, selv om den ogs\u00e5 l\u00f8ber over med sort snak. P\u00e5 bogens omslag sidder ikke en kone, men en k\u00e6lling fra Magtenb\u00f8lle, med t\u00f8rkl\u00e6de om h\u00e5ret, og en afpillet h\u00f8ne som hun trykker \u00f8mt ind til kjolebrystet.<\/span><\/p>\n

Samlingen har en tvetydig tone, p\u00e5 en gang h\u00f8jstemt og underl\u00f8dig, som om livet best\u00e5r af lige dele plat og lige dele filosofi. Den h\u00f8jstemte tone er omst\u00e6ndelig, ordrig, fuld af indf\u00f8lelse og indimellem overraskende. Nogen steder virker det fjollet – andre steder er det meget, meget smukt! Den underl\u00f8dige tone opst\u00e5r i h\u00e5ndteringen af et utroligt inventar, her er b\u00e5de k\u00f8er, Noahs ark og et flyttefirma ‘vi flytter alt, selv i morgen’. I det f\u00f8rste digt er vi ude at flyve, her dukker stewardessen ogs\u00e5 op. Hun smiler, det folder sig ud. Silikonemelonerne med de rustr\u00f8de konklusioner l\u00f8fter sig over dagligt vande. Her l\u00e5 de vel, st\u00e5r der.<\/span><\/p>\n

Der er masser af sans for pointering, Kenneth Krabat kryber godt ind i sine sansninger og reflektioner, der kommer som blide chokb\u00f8lger. I et af de mest l\u00f8sslupne digte er digteren en ko! Der er ogs\u00e5 et langt ophold p\u00e5 Noahs ark, som forfatteren slipper utroligt godt fra. Men det \u00e6ndrer ikke ved at samlingen ligner badutspring, med nul underlag. Hvor springes der fra og hvor vil Kenneth Krabat hen? Hvad er Magtenb\u00f8lle egentlig for et sted, skal vi elske byen eller lade v\u00e6re? Her ligner stedet mest en kuriositet.Den skarphed og meningsfuldhed som ligger og lurer i den tvetydige tone bliver ikke forl\u00f8st. Jeg har sv\u00e6rt ved at se Magtenb\u00f8lle som et overordnet begreb, der virkelig samler disse fandenivoldske, til tider utroligt smukke, men ogs\u00e5 meget uegale digte.<\/span><\/p>\n

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – <\/span> til top<\/a><\/span><\/p>\n

Kantate- lyrik m.m.<\/strong>
\nweekendavisen 11-17. november 1994<\/span><\/p>\n

Digte. Lidt om den \u00e6gte vare – og den anden.<\/span><\/p>\n

Af ULRIK H\u00d8Y<\/span><\/p>\n

Erik Stinus: \u00bbFebertoget\u00ab, 110 sider, kr. 175.00; Vindrose.
\nPoul Borum: \u00bbFuglen der lander\u00ab, 100 sider kr. 168.00, GyldendaL
\nPeter Nielsen: \u00bbAnsigter – hensigter\u00ab, 72 sider kr. 100.00, Centrum.
\nKenneth Krabat \u00bbAlle veje f\u00f8rer til Magtenb\u00f8lle, 64 sider, kr. 168.00, Gyldendal.<\/span><\/p>\n

Det sl\u00e5r mig, ved l\u00e6sning af Erik Stinus, at s\u00e5dan ville formanden for, Mellemfolkelig Samvirke, Knud Vilby, skrive, hvis han var digter. Tom Kristensen skrev vist\u001f nok hyldestdigte til Grosserersocietetet p\u00e5 bestilling, Hans Hartvig Seedorff gjorde det
\nmed stor snilde, til hvem der betalte, og Erik Stinus skriver digte til u-landenes pris. Stinus er simpelthen den tredje verdens husdigter, s\u00e5 var der retf\u00e6rdighed til, havde han fem milliarder l\u00e6sere ude p\u00e5 kloden og tre millioner herhjemme for Danmark er jo et halvt u-land, i alt fald et halvsocialistisk land, der har tabt retningssansen, efter at utopien g\u00e5et tabt.<\/span><\/p>\n

Det m\u00e6rkes ikke hos Erik Stinus – og dog. Han undg\u00e5r den hjemlige verden og s\u00f8ger i stedet den fjerne, eksotiske, hvor \u00e6gthed trives og fattige mennesker har rige f\u00f8lelser. \u00bbDet kostede intet, dog var det Verden, som den er bedst og rigest, fuld af h\u00e5b, i samklang\u00ab. Samh\u00f8righeden er ogs\u00e5 noget s\u00e6rligt i de fattige lande, findes m\u00e5ske kun d\u00e9r, og s\u00e5 i fortiden. Erik Stinus digter en skabelsesberetning frem, velment, farverig og s\u00e5 gennemf\u00f8rt svulstig, at foreningens medlemmer alts\u00e5 det mellemfolkelige samvirkes, m\u00e5 gr\u00e6de snot i st\u00e6nger.<\/span><\/p>\n

Noget atavistisk g\u00f8r sig ogs\u00e5 g\u00e6ldende. Vi befinder os et ubestemt sted mellem Noahs Ark og moderne tider, men pyt, Erik er med os, Vorherres venstreorienterede repr\u00e6sentant p\u00e5 jorden, og skal der uddeles en pris, en u-landspris – og det skal der – s\u00e5 b\u00f8r den tilfalde Erik Stinus. At der ligger en habil naturpoet gemt i ham, det skjuler han godt, alt for godt i dette mildt skabs-kolonialistiske manifest. der r\u00f8ber, at der ogs\u00e5 er g\u00e5et en god plantagebestyrer tabt i Stinus.<\/span><\/p>\n

POUL Borum har en veludviklet sans for den \u00e6gte, lyriske vare, hvad der ingen garanti er for, at man selv kan skabe den. Dog, i det seneste v\u00e6rk er der partier, som g\u00e5r til hjertet omend der altid er noget skrabet over Borums poesi. Hvad der h\u00e6nger sammen med det Borumske paulun, det fortrolighedsrum han opsl\u00e5r.<\/span><\/p>\n

Kravet om sandhed, \u00e6gthed, oprigtighed kan her f\u00f8les s\u00e5 p\u00e5tr\u00e6ngende, at det lapper ind over den l\u00e6sendes bluf\u00e6rdighedst\u00e6rskel. S\u00e5 bliver der klamt i paulunet, de gode bens~ konverteres til pat^. og bedeskamlen g\u00f8r ondt i kn\u00e6ene for andre end lige disciplene.<\/span><\/p>\n

Kvaliteten, det der giver klang i digtene, er en lavm\u00e6lt tone parret med, fornemmes det, en ekstraordin\u00e6r p\u00e5passelighed, der nok kan antage didaktiske former, men ogs\u00e5 udm\u00f8ntes i en egen, renf\u00e6rdig pr\u00e6cision:<\/span><\/p>\n

Hvis man kan d\u00f8 n\u00e5rsomhelst
\nkan man leve n\u00e5rsomhelst
\nman kan bygge huse n\u00e5rsomhelst
\nog rive dem ned n\u00e5rsomhelst
\nman kan l\u00f8be gennem regnen r\u00e5bende
\nog st\u00e5 under et tr\u00e6 og lytte
\nhvis sandhed er sandhed n\u00e5rsomhelst
\nkan jeg end ikke lyve ved at tie<\/span><\/p>\n

S\u00e5danne strofer udm\u00e6rker sig ikke ved lyrisk v\u00e6lde, tv\u00e6rtimod. Det er lavm\u00e6lt, indtr\u00e6ngende, eftert\u00e6nksomt, med den formelle logik i underfundig, poetisk anretning. Mere r\u00e6sonnement end digt m\u00e5ske, mere tankelyrik end \u00bbren\u00ab lyrik, men \u00e6gte nok i udtrykket, og d\u00e9t er sagen.<\/span><\/p>\n

PETER NIELSEN smutter med ordene, som kogekonen smutter mandler. De skal som bekendt skoldes f\u00f8rst, mandlerne, s\u00e5 g\u00e5r det lynhurtigt. S\u00e5dan er det ogs\u00e5 hos Peter Nielsen. Smut, siger det i Nielsens driftigt associative stil, hvor ord i rigelig m\u00e6ngde drysser ned. over siderne. S\u00e5 mange, at de m\u00e5 s\u00e6ttes med sm\u00e5t for at v\u00e6re der.
\nDet myldrer – i lidt for mange retninger, ud af lidt for mange tanketangenter, og det er Peter Nielsens lyriske problem
\nDet f\u00e5r ikke tyngde, kun lethed og det ligger helt fremme i titlen. Ansigter, Hensigter, der ansl\u00e5 et eller andet, som kan betyde hvad som helst, og hvad skal man kalde det?<\/span><\/p>\n

\u00c6gte lethed? \u00c6gte mandelsmutning? Dykker man ned i teksten, er der masser af gode, overraskende og ligefrem originale udtryk. Det samlede resultat er, til trods for charmen, mobiliteten og den investerede energi,. m\u00e6rkelig v\u00e6gtl\u00f8st.<\/span><\/p>\n

HOS Kenneth Krabat g\u00e5r det – som navnet antyder – akrobatisk til. Et yngre publikum vil goutere dem lyrikers evner som stan-up comedian. Der er ogs\u00e5 noget h\u00f8respilsagtigt over foretagenet, som radiolyttere kunne f\u00e5 gl\u00e6de af, og krabaten Kenneth har dette vildt rablende, der efterlader godbidder i sludrechatollet. \u00c6gthed? I dynamikken, den verbale leg og de uomtvistelige brandere, og det er her overl\u00e6reren bliver stram i betr\u00e6kket. Kenneth, dette er for meget af det gode, og for meget af det gode er ikke godt!<\/span><\/p>\n

Min shiitdetektor siger mig, at der ud af krabaten Kenneth kan komme en b\u00e5de sjov, elskv\u00e6rdig og tilpas reaktion\u00e6r satiriker. Det ultimative karakt\u00e9rmord p\u00e5 en ung, h\u00e5befuld lyriker? S\u00e5dan er det ikke ment, men digteren b\u00f8r finde et par sten i str\u00f8mmen, bevidsthedsstr\u00f8mmen, og stille sig d\u00e9r – og stille sp\u00f8rgsm\u00e5let d\u00e9r: Hvad kan jeg, hvad er mm egenart? Kort sagt: Hvad er \u00e6gte Kenneth, og hvad er falbeladernes snurrige aKrabat?<\/span><\/p>\n

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – <\/span><\/a><\/span><\/p>\n

Lekt\u00f8rudtalelse
\n<\/strong>Indbindingscentralen (94\/48) 2 075 083 9<\/span><\/p>\n

af Jens Hj\u00f8llund<\/span><\/p>\n

I undertitlen p\u00e5 Kenneth Krabats samling af lyriske tekster indg\u00e5r det latinske ord “intenerarium”, som betyder vejviser. Bogen er selv en s\u00e5dan vision\u00e6r og rablende vejviser gennem ydre og indre landskaber – i en s\u00e5dan grad, at det er sv\u00e6rt at afg\u00f8re hvorn\u00e5r det ene holder op og det andet begynder. Teksterne, der sp\u00e6nder fra helt korte udsagn til l\u00e6ngere prosaforl\u00f8b, bev\u00e6ger sig i tillid til de “lukkede \u00f8jnes stille magi” ud i sindets gr\u00e6nseegne, balancerende p\u00e5 kanten af galskaben og vanviddet. Ofte fornemmer man, at en spr\u00e6ngning eller overskridelse allerede har fundet sted i teksternes kaotiske og hermetiske univers, som f\u00e5r karakter af “sorte” huller, hvor den ydre virkeligheds skikkelse og sammenh\u00e6ng opsuges og forsvinder. KKs tekster er fyldt med smertelige erfaringer af spaltningen mellem ydre og indre, mellem det rablende og registrerende, i fors\u00f8get p\u00e5 at n\u00e5 en ny personlig tilegnet virkelighed, der ikke er “forankret bag en velkendt moles bolv\u00e6rk”. Hensigten med denne insisteren p\u00e5 det subjektive er sympatisk nok – og en af poesiens vigtige opgaver, men omkostningerne er, at l\u00e6seren mister orienteringen i et univers, der er bundet til en helt personlig forestillingsverden, i en grad s\u00e5 genkendelse og identifikation er yderst vanskelig.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

3. bog<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[457,98,162,1295],"tags":[1326,1328,1307,1327,1040,1329,1314],"class_list":["post-5378","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-anmeldelse","category-digtsamling","category-lektrudtalelse","category-nyt","tag-1326","tag-connie-bork","tag-jyllandsposten","tag-per-hjholt","tag-politiken","tag-ulrik-hy","tag-weekendavisen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5378","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5378"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5378\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5384,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5378\/revisions\/5384"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5378"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5378"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5378"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}