{"id":5371,"date":"1988-09-14T20:39:04","date_gmt":"1988-09-14T18:39:04","guid":{"rendered":"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/?p=5371"},"modified":"2023-09-08T11:02:47","modified_gmt":"2023-09-08T10:02:47","slug":"anmeldelser-dragens-tab-af-hoveder","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/1988\/09\/14\/anmeldelser-dragens-tab-af-hoveder\/","title":{"rendered":"Anmeldelser: Dragens tab af hoveder"},"content":{"rendered":"

\"\"\"\"<\/strong><\/span><\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

Det foregik s\u00e5dan, at Borgen straks efter anmeldelserne bad om at f\u00e5 mere. Jeg vidste intet om noget og sendte bare frasorteringen fra debuten plus hvad jeg havde skrevet siden antagelsen af den f\u00f8rste. Det VAR for tyndt. Selv Poul Borum, der havde b\u00e5ret mig p\u00e5 skuldrene til Borgen i et brev, der endte med … “Ren ild!”, vaskede h\u00e6nder. Velfortjent, tror jeg. Han havde trods alt selv afvist de fleste\u00a0 af digtene, idet han havde hjulpet med udv\u00e6lgelsen til debuten…<\/p>\n

—<\/p>\n

S\u00f8d pige og slem dreng<\/strong><\/p>\n

Ekstra Bladet 14. september 1988, 1. sektion, side 19
\n<\/span><\/p>\n

af Poul Borum<\/span><\/p>\n

28-\u00e5rige Marlene Nedergaard debuterer med en lille samlinge prosadigte, og den 25-\u00e5rige Kenneth Krabat kommer med sin anden digtsamling. Begge er originale og talentfulde, deres b\u00f8ger fortjener bestemt at blive udgivet – og at blive l\u00e6st.<\/span><\/p>\n

Men begge har allerede problemer med charmen og vil f\u00e5 det mere og mere, hvis de ikke viser at de kan vokse op og udvikle sig til noget andet og mere end ‘charmerende’.<\/span><\/p>\n

Nedergaards skr\u00f8belige tekster om barndom, k\u00e6rlighed og d\u00f8d skaber en slags absurdistisk lillepige-verden, hvor det meste er fortryllende og g\u00e5defuldt og lidt s\u00f8rgmodigt. Der er glimt af mere desperat humor, som m\u00e5ske i virkeligheden bedst ville kunne komme fre i novelle og roman.<\/span><\/p>\n

Krabat er lige s\u00e5 typisk ‘dreng’, som Nedergaard er ‘pige’. Han er rablende og primitiv og fr\u00e6k og af og til temmelig tyndbenet pornografisk. Ugens lyrikrapport.<\/span><\/p>\n

Men han har en masse flotte fysiske oplevelser af verden og den elskede, og han har en spruttende fantasi, som han scorer mange points p\u00e5.<\/span><\/p>\n

Ingen andre en Krabat kunne skrive et digt med titlen: ‘Min ismejeridame hader mig ikke’…<\/span><\/p>\n

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – <\/span><\/p>\n

Nonsens-lyrik<\/strong><\/span>
\njyllandsposten 20. 9. 1988 (+ 6-8 enslydende anmeldelser i distriktsaviser i Jylland)<\/span><\/p>\n

Af J\u00f8rgen Christian Hansen<\/span><\/p>\n

KENNETH KRABAT: Dragens tab af hoveder.
\n\u2022 Pris: 128 kr.
\n\u2022 Forlag: Borgen.<\/span><\/p>\n

Denne bog kunne ogs\u00e5 have heddet ‘Da redakt\u00f8ren tabte hovedet; det m\u00e5 v\u00e6re det, der er sket, da Borgen antog denne samling.<\/span><\/p>\n

Lyrik som nonsens og smalltalk kan sagtens praktiseres og drives til poesi. Ethvert emne, enhver stil kan bruges, hvis der kobles tankevirksomhed til. Man kan “snakke” poesi, slentre citere, “overs\u00e6tte” og gendigte. Men Kenneth Krabat v\u00e6lger l\u00f8st skriveri, slap i formen, og uden interesse for folk uden for hans n\u00e6rmeste kreds. Et af digtene lyder i sin helhed: .”DA VAR JEG (et vinterdigt)\/\/ Jeg var lille.? Jeg var.\/ Lille var jeg.\/ Jeg.\/ Lille og pedalsk\/ hjulede jeg\/ om vinteren -\/ for jeg var Jo.\/ Var jeg ikke?”. Jeg har kontrolleret citatet tre gange. Det er korrekt. S\u00e5 lidt er der.<\/span><\/p>\n

Kunne man ikke sende K.K. p\u00e5 b\u00f8rnelyrikkursus, s\u00e5 hans stil blev hjulpet lidt p\u00e5 vej? N\u00e5r han starter et digt med “Du er smuk siger\/ jeg\/ og hun kommer mig\/ imod …” er l\u00e6seren for l\u00e6ngst st\u00e5et af. Der er ikke nogen oplevelse. Kun rableri som “ind m\u00e5 jeg ind\/ til mig selv\/ men jeg kan\/ n\u00e6sten ikke mere\/ hvor er jeg egentlig?” s\u00e5 l\u00e6nges man efter Fl\u00f8jtet\u00f8nden Victoria. St\u00e5r det virkelig s\u00e5 slemt til med selverkendelsen, at der kun kan komme banalndsigter af den karat ud af skriveriet?<\/span><\/p>\n

N\u00e5r Krabat ikke \u00e6vler, vr\u00f8vler han, for eks. ynder han tegneserieudbrud som “\u00c5hhhh!”, eller “Ahhhh!” og burgersprog : “aldrig har jeg set noget\/ S\u00c5 ul\u00e6kkert”, som om vi havde brug for kursiver og versaler for at begribe s\u00e5 enkelt et udsagn.<\/span><\/p>\n

Til slut skal igen citeres et helt digt: “Det kan kun\/ blive et\/ ekko\/ : \/ Jeg ved heller\/ ikke \/ noget.” Finale.<\/span><\/p>\n

Ikke engang en indtaling p\u00e5 lydbog af Kim Schumacher ville kunne redde denne bog.<\/span><\/p>\n

Det er ikke synd for l\u00e6serne. De skal blot lade v\u00e6re med at k\u00f8be bogen. Det er v\u00e6rre med de sagesl\u00f8se tr\u00e6er, der er blevet f\u00e6ldet
\n<\/span><\/p>\n

Borgens Forlag er godt p\u00e5 vej mod at \u00f8del\u00e6gge det ry, de engang havde som avanceret lyrikudgiver.<\/span><\/p>\n

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – –<\/span><\/p>\n

Dragens tab af hoveder – in transit<\/span><\/p>\n

Politiken 8. oktober 1988, 2. sektion side 7<\/p>\n

anmeldelse af Peter Poulsen<\/p>\n

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – –<\/p>\n

Tre flop fra det poetiske overdrev
\nInformation 27. oktober 1988<\/span><\/p>\n

Mens vi venter p\u00e5 halvfemserne<\/strong><\/span><\/p>\n

Af Asger Schnack<\/span><\/p>\n

Willum Peder Trellund: Sang over d\u00f8d 62 s., kr. 138,00. Vindrose.
\nSteen Andersen: Lysets prissme. 71 s., kr. 122,00. Attika.
\nKenneth Krabat: Dragens tab af hoveder. 74 s., kr. 128,00. Borgen.<\/span><\/p>\n

SAMTIDIG MED at der udkommer v\u00e6sentlige b\u00f8ger i danmarks-litteraturen, som med stadig voksende tydelig hed viser sig at v\u00e6re substantielt placeret i verdenslitteraturen – alene i den seneste tid: H\u00f8eck, H\u00f8jholt, Laugesen – f\u00f8lger den blege bagtrop lige i h\u00e6lene, samvittighedsl\u00f8st uselvst\u00e6ndigt, enten i skikkelse af rene epigoner, gerne med meget n\u00e6re forbilleder, eller som vage, sv\u00e6rt opfattelige stemmer uden “stemme”.<\/span><\/p>\n

Tre b\u00f8ger af danske forfattere, som ikke er f\u00f8rstegangsudgivere, skal omtales her.<\/span><\/p>\n

WILLUM Peder Trellund debutterede sidste \u00e5r med digtsamlingen “Sk\u00e5r af himlen”. Nu er han tilbage med en ny,”,Sang over d\u00f8d”. Her er tale om en digter, der sandsynligvis med megen m\u00f8je skriver sig frem til det sympatisk kendte. Det er velment, men resultatet ligner til forveksling lyrik, det enhver lyriker med respekt for sig selv altid vil undg\u00e5. Bev\u00e6gelsen er ikke bort, v\u00e6k, ud, men tilbage.<\/span><\/p>\n

Denne “centrallyrisme” er b\u00e6vende, let foruroliget, men aldrig p\u00e5 egne pr\u00e6misser, Det skaber en m\u00e5ske ufrivillig selvh\u00f8jtidelighed, men i alle tilf\u00e6lde en ufrivillig komisk genlyd af det h\u00f8jtideligt ubevidste: det er andres poesi, allerede skrevne digte, der skrives, i den let udvandede form, som er efterlignerens. Hele bogen, dens skjulte paradokser, velsmurte linier og blakkede metaforer ligner \u00e9n stor klich\u00e9. Man kunne tro et \u00f8jeblik, at det var halvtredsernes og tressernes danske imagisme – Corydon m.fl. – der h\u00f8rtes i et ekko, men det er nok snarere firsernes ef\u001fterklang, der lyder i endnu et ekko.<\/span><\/p>\n

En strofe i slutningen af et digt lyder: “Tindrende stilhed \/ ikke en luftning. Kun \/ i blodets efter\u00e5rsgrene \/ synger en gylden frost”. Det er ikke godt. Et v\u00e6ld af udr\u00e5bstegn melder sig i vibrerende parenteser i l\u00e6serens bekymrede bevidsthed. Det er ligesom at spise kage og bagefter sp\u00f8rge sig selv: hvad smagte den af? Eller sagt anderledes: bogen savner aldeles personlighedens m\u00e6rke.<\/span><\/p>\n

STEEN ANDERSEN har udgivet en r\u00e6kke digtsamlinger. “Lysets prisme” er en ny. I dette tilf\u00e6lde er der endnu mere utvetydigt tale om epigoneri i ordets lidet rosende betydning: den rent eftersnakkende,<\/span><\/p>\n

Naturligvis st\u00e5r enhver poesi, ethvert sprogligt ud. tryk, i g\u00e6ld til tidligere tider,, landvindinger. De er bygget ind, eller de er n\u00f8dvendige af s\u00e6t for nye skridt, nye eksperimenter eller selvf\u00f8lgelige fors\u00f8g. Det er en banalitet. \u00d8nsker man den formuleret, kan man l\u00e6se indgangsb\u00f8nnen til det seneste nummer af “Den Bl\u00e5 Port”.
\n<\/span><\/p>\n

Men, og det er det afg\u00f8rende, for at traditionsbevidstheden overhovedet kan bruges til noget, m\u00e5 den n\u00f8dvendigvis kombineres med det modsatte: originalitet,
\n<\/span><\/p>\n

Denne egenskab savner Steen Andersen. Hvad vil hans digte egentlig? Hvad risikerer deres digter i virkeligheden? Hvis sproget er digtets virkelighed, hvad g\u00f8r han s\u00e5 ved det, p\u00e5 egen h\u00e5nd? Ingenting. Det hele er l\u00e5n, tomme fagter, i en fjern, ufarlig idyl.<\/span><\/p>\n

Tidstypisk nok er det Per H\u00f8jholt og Henrik Nordbrandt – disse uforenelige st\u00f8rrelser – der p\u00e5 \u00e9n gang er inspirationens kilder. Nordbrandt lyder i disse linier, eller snarere den side af Nordbrandt: ,L\u00e6s deres ord om gensyn i og n\u00e5r du er f\u00e6rdig I opdager du at de allerede \/ er kommet tilbage.\u00ab<\/span><\/p>\n

Der er melankoli i digtene, en svag dekadence uden \u00e5rstal, og dertil en omhyggelig symmetri, som ikke fragtes af nogen kunstnerisk livsn\u00f8dvendighed.
\n<\/span><\/p>\n

H\u00f8jholt efterlignes af gode grunde ikke p\u00e5 tonefald eller ,,indhold,,, men p\u00e5 en digtets struktur. L\u00e6s f.eks. Steen Andersens digt “Aftener”, og sammenhold det med Per H\u00f8jholts sublime digt “Frostnat” fra “Min h\u00e5nd 66” og uselvst\u00e6ndigheden i Steen Andersens projekt er afsl\u00f8ret.<\/span><\/p>\n

KENNETH KRABAT hedder den yngste af de tre digtere. Ligesom Trellund debuterede han sidste \u00e5r. Hans f\u00f8rste bog hed “… Naiv?? Sagde det n\u00f8gne barn”, og hans bog nr. 2 b\u00e6rer titlen “Dragens tab af hoveder”.<\/span><\/p>\n

I begyndelsen af firserne talte man for en r\u00e6kke af de yngre digteres vedkommende om, at deres poesi – med et positivt ment udtryk – var rablende. Kenneth Krabats poesi m\u00e5 siges ikke at v\u00e6re rablende, men lallende. Dermed v\u00e6re ment, at hans forehavende er uden nogen form for pr\u00e6cision. Det kan forst\u00e5s som opr\u00f8rsk imod konventioner; men for at man kan tale om et poetisk udtryk, m\u00e5 man have fornemmelsen af, at der sker et eller andet.<\/span><\/p>\n

I Kenneth Krabats bog underforst\u00e5s vist nok en humor Men det s\u00f8rgelige ved denne humor er, at den ikke er morsom. Han – den ansvarlige for det givne sprog – poeten, er tilsyneladende ikke opm\u00e6rksom p\u00e5, at poesi kr\u00e6ver bevidsthed og bevidstl\u00f8shed, eller bevidstl\u00f8shed og bevidsthed. Krabat v\u00e6lger den rene bevidstl\u00f8shed, som ikke f\u00f8rer til andet end en slags efterfirsernes kn\u00e6k.<\/span><\/p>\n

ER DER DA slet ikke noget formildende ved disse tre digtsamlinger, som er skrevet ud af velvillighed? Nej. Det k\u00f8nt uforpligtende digt er langt v\u00e6rre end slet ikke noget digt.<\/span><\/p>\n

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – –<\/span><\/p>\n

Hovedl\u00f8st?<\/strong>
\nLitteraturmagasinet Standart nr. 4, 1988<\/span><\/p>\n

af Per Stounbjerg<\/span><\/p>\n

“JEG ST\u00c5R P\u00c5 TOPPEN af bjerget\/ den aller\u00f8verste vindomsuste iskolde top\/ og skriger\/ Hvad er meningen Med Det Hele?\/ og det uendelige hav over mit hoved\/ svarer\/ Der er Ingen Mening\/ Hvad S\u00e5 Med Mit Kaos?\/ skriger jeg igen\/ Kravl Ned Eller Hop\/ svarer det bl\u00e5 hav\/ Du Larmer”<\/span><\/p>\n

I denne digtsamlings sidste tekst finder vi nogle af Krabats typiske topoi. Bjergtoppen, punktet med det frysende isolerede jeg, der vil have en samlende mening. Osse i “Prisen” handler det om bjergtinder, men nu i et spil med sneen og dalen. Jeg’et vil udtrykke sig, det skriger sit kaos ud, Men det bel\u00e6res af havet, uendeligheden – det, der i andre digte optr\u00e6der som urskoven eller sneen, og som g\u00f8r hans skrig til opbl\u00e6st st\u00f8j. Subjektet, denne selvh\u00f8jtidelige h\u00f8jttaler m\u00e5 slette sin forskel og l\u00e6re at anerkende sin lidenhed. At springe ud i verden, glemme pansrene og give sig hen.<\/span><\/p>\n

Pansrene, det er figurer som ridderen “rustet i metal” og den hvidkitlede. Rustninger er kolde; titlens ildsprudende (?) drage kunne ligefrem v\u00e6re en slags forl\u00f8sning. Lad mig br\u00e6nde op. I kulden st\u00f8rkner gr\u00e6nserne, mure, r\u00e6kv\u00e6rk, hylstre. Her kan identiteten afsikres ved hygiejne. I “Attack of the cosmic vacuumkiller” vil jeg’et have alt levende sm\u00e5snavs “v\u00e6k\/ fra mit omr\u00e5de\/ jeg vil bestemme hvem som skal\/ \u00e6de af mig”. St\u00f8vsugeren bremses dog af et h\u00e5r, k\u00e6rlighedens symbol. Subjektet er ikke verdens suver\u00e6ne herre, “kan alligevel ikke bestemme”, men fort\u00e6res, “\u00e6des hele tiden”. Noget er st\u00f8rre end ham. Som i “Prisen”, hvor hengivelsen til den kvindeligt lokkende sne g\u00f8r jeg’ets stemme “undcrlig lille\/ som om det er en anden\/ eller m\u00e5ske hele verden\/ som skriger her”. Den “afsindige lykke og gl\u00e6desrus” kan v\u00e6re mere end den hvidkitledes 2 kiks.<\/span><\/p>\n

Og osse mere end de kropslige hierarkier, der oph\u00f8jer synets ratio. Dragen har spist et par af sine hoveder, men har dog 28 tilbage. Det har prinsen med “kun sit eget\/ ene” sv\u00e6rt ved at annamme, han f\u00f8ler sig bare omringet. Men det g\u00e6lder netop om at glemme det egne og ene i konfrontationen med det abjekte: det lave, v\u00e6mmelige og modbydelige. Kroppens fugtige indre, “blodet flyder fra n\u00e6se og \u00f8rer\/ \u00d8jnene st\u00e5r helt ud af hovedet”. Denne ekstasis kan osse stamme fra “En skrap skede\/ lige i mit syn” eller fra urskovens kriblende og krablende kryb, hvor jeg’ets “panserdivision” k\u00e6mper med “slimede b\u00e6ster” og edderkoppespind med “tr\u00e5denes\/ kl\u00e6brige\/ hvide klister”. Den slags konfrontationer f\u00f8rer os gennem en r\u00e6kke affekter: klaustrofobi, fryd, v\u00e6mmelse, rus, angst. Det sker i en heftig ekspressionisme, i frenetiske og ekstreme fort\u00e6llinger, der ikke skyr overdrivelser. Snak og larm er der masser af. Splatterfilmene og tegneserierne er rykket ind i lyrikken og integreret i et n\u00e6sten, kedsommeligt velkendt projekt: kampen mod den indsn\u00e6vrende ratio i en “k\u00e6rlighed. til livet. den elskede. til beg\u00e6ret. og endelig. d\u00f8den.”<\/span><\/p>\n

Her er den klassiske ekspressionismes, gr\u00e6nse. Hos Krabat bliver hengivelsen til intensiteten ikke uspaltet n\u00e6rv\u00e6r, for tiden og d\u00f8den st\u00e5r i vejen. Lige fra det f\u00f8rste digt, hvor barndommens sikre forvisning om ren v\u00e6ren “for jeg var jo” straks f\u00f8lges af det retoriske sp\u00f8rgsm\u00e5l “Var jeg ikke?” – et sp\u00f8rgsm\u00e5l, der hurtigt f\u00e5r s\u00e5 faretruende konsekvenser at en “pedalsk” hjulren af sted snarere bliver spedalsk, d\u00f8dsm\u00e6rket. Afstanden er der hele tiden. Uanset hvor t\u00e6t de elskende s\u00e6tter sig, kan d\u00f8den kile sig ind. Krabat f\u00f8rer et gran af ironi ind i snakkesaligheden. En slags postmoderne gestik g\u00f8r n\u00e6rv\u00e6r til simulation. Vi er i en verden af fiktioner. “Drama i urskoven” l\u00e6gger afstand til det fortalte med sluts\u00e6tningen “Vi fik glimrende anmeldelser”.<\/span><\/p>\n

Et af bogens sidste digte lyder: “JEG ELSKER\/ (skriger) tilbage st\u00e5r kun f\u00f8rstn\u00e6vnte statement” Regibem\u00e6rkningen viser fint og selvbevidst en naiv ekspressionismes kvaler. Skriget kan ikke st\u00e5 alene. Der m\u00e5 r\u00e5bes h\u00f8jere, det skal tydeligg\u00f8res, og s\u00e5 dementerer den sig selv. Sproget, afstanden og d\u00f8den er med. For det er jo netop ikke kun den f\u00f8rste ytring, der bliver st\u00e5ende.<\/span><\/p>\n

Krabats styrke er konfrontationen med det lave (osse integrationen af tegneseriernes og de kul\u00f8rte films temaer og udtryk), og det er den sk\u00e6lmske leg med l\u00e6seren. Noget nyt siger det bare ikke. Stoffet kan v\u00e6re overraskende; men temaerne og valoriseringerne er h\u00f8rt f\u00f8r, og udtrykket kan ikke holde dem oppe. Kun f\u00e5 af digtene har jeg h\u00e6ftet mig ved. Jeg savner lidt mere styr p\u00e5 talen, mere form og mindre hovedl\u00f8s energi.<\/span><\/p>\n

– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – <\/span><\/p>\n

Lekt\u00f8rudtalelse
\n<\/strong>Indbindingscentralen (88145) 678 406 2 68<\/span><\/p>\n

af Mogens Faber<\/span><\/p>\n

Krabat, Kenneth: Dragens tab af hoveder : in transit. Borgen. 74 sider.<\/span><\/p>\n

Krabats opus nr. I. udkom sidste \u00e5r, Naiv, sagde det n\u00f8gne barn, og det var en forholdsvis spontan bog, ulden i kanten, men s\u00e5 energisk at der var grund til at b\u00e6re over med bogens mangler. Digtene her i bogen er stadig pr\u00e6get af action, et vildt liv med frustrationer og dr\u00f8mme, et storbyliv, hvor det ene kan v\u00e6re lige s\u00e5 godt som det andet. Det er som om Krabat har for stor tillid til at hans udtryk overlever i trykt form, men her hvor man kan l\u00e6se og genl\u00e6se hans udladninger, g\u00e5r de op i limningen og bliver en slags senpubertetsvr\u00e6l fra en midaldrende teenager. Sproglige kaskader, hvor den tematiske desillusion breder sig langt ud i det poetiske udtryk, s\u00e5 stilen i stedet for at v\u00e6re energisk bliver speedet, men i grunden slap. Jeg synes, som det nok kan m\u00e6rkes af ovenst\u00e5ende ikke at det er nogen god bog, ja, ikke engang halvgod.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den sv\u00e6re toer…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[457,98,162,1295],"tags":[1320,1323,586,1321,1304,1307,1322,1324,1325,1040,1303],"class_list":["post-5371","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-anmeldelse","category-digtsamling","category-lektrudtalelse","category-nyt","tag-1320","tag-asger-schnack","tag-avisen-information","tag-dragens-tab-af-hoveder","tag-ekstra-bladet","tag-jyllandsposten","tag-jrgen-christian-hansen","tag-litteraturmagasinet-standart","tag-per-stounbjerg","tag-politiken","tag-poul-borum"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5371","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5371"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5371\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18892,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5371\/revisions\/18892"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5371"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5371"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5371"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}