![\"\"](\"http:\/\/krabat.menneske.dk\/uploaded_images\/Billede-36-701726.jpg\")
<\/a>Science fiction, low-tech dystopi, Frankensteins menneske<\/span><\/span><\/p>\nimdb<\/span><\/a><\/p>\n <\/p>\n Synops: I en tr\u00f8stesl\u00f8s, voldelig fremtid, hvor al forskning er rettet mod at gen-befolke Jorden, har Walter med kemiudstyr fra nedlagte bio-techlaboratorier samt en avanceret hjerneskanner skabt en eksakt kopi af sig selv.<\/p>\n Hvordan spiller et menneske robot?<\/span><\/p>\n \u00c9n m\u00e5de kunne v\u00e6re at fremtone mindre udtryksfuld end sine omgivelser, s\u00e5 sammenligningen angav det kunstige – idet vi normalt antager, at et ikke-menneske optr\u00e6der uden eller ikke fuldst\u00e6ndig med genkendelige menneskelige f\u00f8lelser? Men n\u00e5r originalen optr\u00e6der stort set lige s\u00e5 (lidt) udtryksfuldt som robot-klonen, stilles beskueren over for en k\u00e6mpe udfordring, der ikke blot er begr\u00e6nset til et fort\u00e6lledramatisk sp\u00f8rgsm\u00e5l om, “Hvem er robotten og hvem er mennesket”, men \u00e9t, der er meget vigtigere: “Betyder det noget, hvem robotten og mennesket er, n\u00e5r der er s\u00e5 lille forskel – n\u00e5r begge er lige kolde?”<\/p>\n Hvordan finde medf\u00f8lelse med d\u00e9n, som ikke er s\u00e6rlig varm?<\/span> *<\/p>\n Man m\u00e5 i hvert fald vide noget om, hvordan det er at v\u00e6re sp\u00e6rret f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt inde i sig selv. At kende til at m\u00e6rke f\u00f8lelser, som man ikke kan komme af med, og s\u00e5 have oplevet det modsatte, og registreret forskellen.<\/p>\n Det er d\u00e9t, som er filmens egentlige problem. En gammelkendt historie, hvor skabelsen og skaberen bliver antagonister, som egentlig ikke tilf\u00f8rer noget nyt til den menneskelige historie. Men da den alligevel opdateres til moderne scenarie, som vi med mellemrum er n\u00f8dt til at g\u00f8re med alle vore historier, fokuseres ensidigt p\u00e5 de dramatiske muligheder for identitetsforveksling mellem skaber og skabning, mellem Walter og Puzzlehead: Vil en kvinde, der elsker, kunne tage fejl af menneske og robot? For at vi skal tro p\u00e5, at det er muligt, er kvinden gjort s\u00e5 museagtig, at hun matcher skaberen og robottens lave f\u00f8lelsesm\u00e6ssige niveau, hvilket afstedkommer s\u00e5 lavt emotionelt identifikationsniveau, at formodentlig kun den, der er lige s\u00e5 genert som Walter, Puzzlehead eller kvinden, de elsker, vil f\u00f8le sig f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt ber\u00f8rt.<\/p>\n<\/a>Manus skal vise sig at beh\u00f8ve denne lighed, ja tillige at v\u00e6re baseret p\u00e5 den – “da han kopierede sit sind og gjorde det til mit, kopierede han ogs\u00e5 sin psyke”, som kopien siger p\u00e5 et tidspunkt. Men manglen p\u00e5 f\u00f8lelsesudtryk g\u00f8r det sv\u00e6rt at identificere mig b\u00e5de med kopien, der fremtr\u00e6der som slave, og med originalen, der af sine indest\u00e6ngte l\u00e6ngsler drives til at betragte denne eksterne repr\u00e6sentation af sig selv som f\u00f8rst mindre v\u00e6rdig end ham selv, og siden som en trussel. Ingen automatisk medf\u00f8lelse, fordi det sympatifordrende udgangspunkt er s\u00e5 lille.<\/p>\n