Jeg vandt en konkurrence om det bedste billeddigt, hvor kravet var, at der kun m\u00e5tte bruges to ord…! Og blev efterf\u00f8lgende bedt om at kommentere mit bidrag:<\/p>\n
Af Kenneth Krabat
\n1.6. 2006<\/p>\n
Mennesker genkender m\u00f8nstre pa\u030a mange forskellige ma\u030ader – balance, kulde\/varme, rum, n\u00e6rhed, empati osv. – og ma\u030aske kan evnen til at integrere mods\u00e6tninger, til at tolerere mods\u00e6tninger, ogsa\u030a siges at h\u00f8re med. I hvert fald er det umiddelbart nemt for nogle at acceptere sammenst\u00f8d, mens andre kan have sv\u00e6rt ved at fa\u030a tilsyneladende mods\u00e6tninger til at “smelte sammen”.<\/p>\n
Et billeddigt (eller konkret digt) er ikke en illustration med tekst, eller en tekst med illustration, men en sum af to ma\u030ader at aktivere hjernens m\u00f8nstergenkendelse pa\u030a. En s\u00e6rlig form for sammenst\u00f8d kunne man kalde det. Hvor tekstdigtet kalder pa\u030a evnen til at abstrahere, kalder billedet pa\u030a evnen til at harmonisere.<\/p>\n
I kombinationen af de to opsta\u030ar en form for indbygget bro mellem det sa\u030akaldt abstrakte (teksten) og det sa\u030akaldt reelle (billedet), hvor opm\u00e6rksomheden – snarere end at vandre ud af en lige linie for at skabe indre rum og aktion ud af ordene, eller ud af billedet skabe reflekterede idealer (orden) – ping-pong’er mellem de to: mellem eget rum og givet rum, mellem “indre” og “ydre”, mellem “uvirkelighed” og “virkelighed, mellem det “selvskabte” og “verden i sig selv”. Frem og tilbage, frem og tilbage, indtil man ma\u030a opgive at styre, hvorhen man ser, og giver sig hen til v\u00e6rket. Til sansningen.<\/p>\n
At tillade denne forbindelse, denne bro, forandrer hjernen fysisk – udvider ens kompetencer pa\u030a alle omra\u030ader i livet og i hverdagen, hvor mods\u00e6tninger st\u00f8der sammen. Et godt billeddigt skal for mig derfor helst v\u00e6re som to kontrastfarver, der sta\u030ar og “zummer” op og ned ad hinanden. I ro, men ikke statisk. Genkendeligt, men ikke hjemligt.<\/p>\n
Det er en omkostning ikke at blive ladt i fred, til tider anstrengende eller udmattende, men al god kunst koster opm\u00e6rksomhed og na\u030ar det holder op med at v\u00e6kke e\u0301n, har man integreret det. Hengivelsen til denne lykkelige ulykke har sa\u030aledes gjort e\u0301n til et mere kompetent menneske.<\/p>\n
Og hvad andet skal kunsten, pa\u030a sigt?<\/p>\n