Din s\u00e6re fornemmelse i brystregionen er intet andet end den proces, der kaldes for “hjertets opv\u00e6kkelse”. Jeg ved det, for jeg har pr\u00f8vet det selv.<\/p>\n
N\u00e5r du kan komme i tvivl, om der er tale om noget fysisk eller ej, n\u00e5r du bliver bange for at det kunne v\u00e6re en sygdom osv., s\u00e5 skyldes det, at opv\u00e6kkelsen foreg\u00e5r p\u00e5 det \u00e6teriske plan. Dvs. meget t\u00e6t p\u00e5 det fysiske plan uden at v\u00e6re egentlig fysisk. Opv\u00e6kkelsen er igangsat fra den \u00e5ndelige dimension og har med udviklingen af dine k\u00e6rlighedsevner at g\u00f8re. Det er noget helt naturligt, og der er absolut intet at v\u00e6re bange for. Pr\u00f8v ikke at spekulere for meget. \u00c5ben dig for det, og lad det simpelthen ske. Hav tillid til processen.<\/p>\n
N\u00e5r dit hjerte f\u00f8rst er blevet \u00e5bnet og vakt vil f\u00f8lelsen af tykhed og pres i brystet efterh\u00e5nden aftage af sig selv. S\u00e5 vil du have en indre lanterne, som bliver dit \u00e5ndelige orienteringsredskab. Det kr\u00e6ver lidt \u00f8velse og en god moral at l\u00e6re at bruge det. Bl.a. skal k\u00e6rligheden og sexualiteten kunne fungere relativt uafh\u00e6ngigt af hinanden, med k\u00e6rligheden som den overordnede. Men jeg kan se p\u00e5 din blog, at du allerede er godt i gang med at \u00f8ve dig p\u00e5 den kunst. S\u00e5 det skal nok g\u00e5 godt.<\/p>\n
Jeg h\u00e5ber, det kan v\u00e6re til nytte for dig at vide, hvor relativt almindeligt det, som du nu oplever, i virkeligheden er. Gl\u00e6d dig, for det er i sandhed noget godt. Med det lys vil du kunne bev\u00e6ge dig i m\u00f8rke uden at miste orienteringen. Du kan evt. bede om indre hj\u00e6lp til processen, som er styret indefra. Hav blot tillid! L\u00e6s b\u00f8ger af og om hjertets mestre. F.eks. om Buddha, Jesus, Maria, Rumi, Ramakrishna. De kommer, hvis du kalder. Bliv stille. Lyt og l\u00e6r!<\/p>\n
Desv\u00e6rre skulle jeg rejse kort efter, og kom aldrig tilbage til bloggen.<\/p>\n
Hjertets opv\u00e6kkelse”. Det kan godt v\u00e6re, men det er efterh\u00e5nden ret smertefuldt, fysisk smertefuldt. Og jeg f\u00f8ler mig n\u00e6sten n\u00f8dsaget til ogs\u00e5<\/em> at s\u00f8ge l\u00e6ge igen for at sikre mig, at der ikke ER noget medicinsk diagnostic\u00e9rbart. Men er godt klar over, at det ikke er nok.<\/p>\n Jeg har ikke t\u00e5lmodighed til at l\u00e6se de store mestres skrifter. M\u00c5SKE kan jeg lytte. Men jeg begynder at f\u00f8le, at det haster, nu.<\/p>\n
![\"Den](\"http:\/\/krabat.menneske.dk\/wp_uploads\/2010\/04\/IMG_0013_500px_bred.jpg\")
<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"