ikke\u00a0l\u00e6ngere <\/em>har s\u00e5 meget som f\u00f8r (til forskel fra at v\u00e6re f\u00f8dt ind i fattigdom), gerne forholdsvist flere penge, end da de havde en st\u00f8rre indkomst. Og hvis det ikke standses, g\u00e6lds\u00e6ttes disse (mange) borgere til l\u00e5nbydere for at financiere statens ansvarsomr\u00e5der, som defineret af de indvalgte politikere.<\/p>\nDet er ikke forkert at sige, at der spekuleres i disse menneskelige mekanismer, b\u00e5de n\u00e5r der forhandles i magtens korridorer og n\u00e5r banker laver nye l\u00e5nudbud: Kan politikerne med medierne til hj\u00e6lp skabe en h\u00e5ndt\u00e9rbar krise, kan de rent politisk se godt ud p\u00e5 papiret, ved at undlade at h\u00e6ve skatterne, men faktisk er befolkningens l\u00e5ntagning til forbrug i krisetider at regne som en godtaget eller fremmanipuleret sekund\u00e6rskat.<\/p>\n
N\u00e5r den f\u00f8rte politik handler mere om at sidde ved magten end egentlig at f\u00f8re politik p\u00e5 borgernes vegne, h\u00e9runder oplysning i form af indblik i hver enkelts ansvar for helheden set fra en \u00f8konomisk vinkel, bliver det mere risikabelt at undlade at stabilisere samfundet lokalt gennem at fremkalde og fastholde disse kriser. I stedet for sm\u00e5 op og nedture, kan store opsving og recessioner blive f\u00f8lgen.<\/p>\n
Det er d\u00e9t, vi s\u00e9r i dag.<\/p>\n
Forbruget er alfa og omega. Firmaer, der s\u00e6lger varer, som folk k\u00f8ber mere af i krisetider, h\u00e9runder ogs\u00e5 underholdning og kommunikation, tjener OGS\u00c5 i krisetider, og har derfor ingen interesse i at undg\u00e5 de sm\u00e5 krisetider. Og l\u00e5ntagere tjener penge. Og eksport\u00f8rer af forbrugsgoder tjener penge.<\/p>\n
N\u00e5r kriseskabelsen l\u00f8ber magthaverne og finansverdenen af h\u00e6nde, som tilf\u00e6ldet var i USA med bankers og forsikringsselskabers tilladelse til samarbejde (godkendt af pr\u00e6sident Clinton i 1999 efter 40 \u00e5rs lobbyisme for at f\u00e5 det til at ske) og efterf\u00f8lgende udbud af hedge fonds, som er et ponzi-system, kommer de store udsving, hvor folk bliver langvarigt arbejdsl\u00f8se, bliver ude af stand til at l\u00e5ne mere eller personligt konkurs, s\u00e5 de m\u00e5 g\u00e5 fra hus og hjem, og bliver statens ansvar. En stat, som i USAs tilf\u00e6lde f\u00f8ler sig n\u00f8dsaget til at l\u00e6gge investeringerne andetsteds, og s\u00e5ledes kun kan hente pengene to steder: I g\u00e6lds\u00e6tning til udlandet, og\/eller nationalt d\u00e9r, hvor pengene bliver tjent: Hos forbrugerne. Store firmaers aktion\u00e6rer kr\u00e6ver afkast for investering, s\u00e5, set fra en stabiliserende national vinkel, er det bedre at plukke d\u00e9m, der ikke kan sl\u00e5 igen.<\/p>\n
En regering, som er uvillig til at hente pengene hos de st\u00f8rste firmaer, st\u00f8tter principielt eller bevidst en gruppe mennesker i at blive meget rige. Teorier om nepotisme og sammensv\u00e6rgelser ligger lige for, men er egentlig ganske un\u00f8dvendige for at forklare, hvorfor 80% af pengene altid havner i lommerne p\u00e5 20% af befolkningen, idet de store firmaer styrer s\u00e5 enormt mange arbejdspladser og derved har stor politisk indflydelse, til egen indtjeningsfordel.<\/p>\n
I ukontrollerede \u00f8konomier er fordelingen endnu sk\u00e6vere – her er det stort set kun magteliten, der har penge, mens resten kun har til dagen og vejen. Indr\u00f8mmet, nogle steder fors\u00f8ger man fra politisk hold at genuddanne befolkningen, ikke til maxisme, men til accept af nationalt s\u00e9t at s\u00e6tte t\u00e6ring efter n\u00e6ring, men resten af verdens frygt for at skulle give afkald p\u00e5 egne goder g\u00f8r dem til genstand for angreb p\u00e5 alle fronter, herunder andre landes undergravende virksomhed i form af fors\u00f8g p\u00e5 at skabe trang til forbrug.<\/p>\n
De fleste firmaers fremf\u00e6rd er grundl\u00e6ggende en vedvarende magtkamp, hvor det handler om at true resten af befolkningen til underkastelse – det h\u00f8res tit som “Hvis vi skal til at betale mere, flytter vi vores (store) virksomhed til udlandet – vi vil betales for at v\u00e6re motiverede til at st\u00f8tte det danske samfund, eksportmarkedet og vores totale \u00f8konomi med vores produktion.” Men for de flestes vedkommende \u00e9r det kun g\u00f8en – s\u00e5 l\u00e6nge virksomhedsbeskatningen er ens for alle og ingen opleves tvunget til beskatning ud over, hvad skatteloven hidtil har muliggjort af brug af fradrag.<\/p>\n
P\u00e5 den anden side st\u00e5r arbejdernes repr\u00e6sentanter og bj\u00e6ffer. For arbejderne skal jo bestemt ikke snydes for noget, og l\u00f8ntilbagegang er ikke en styrkende position for lavtuddannede, hverken forst\u00e5elsesm\u00e6ssigt; som nyttige forbrugere motiveret af mulighed for forbrug, eller som forhindring af personlige konkurser. De fleste vil bare<\/em> have det bedre, end de har det, n\u00e6rmest uanset hvordan de har det, og s\u00e5dan<\/em> livskvalitet m\u00e5les i forbrugsevne, tilk\u00f8b af ting og ydelser og oplevelser. Oplevelse af styrke og leveduelighed gennem \u00f8konomi til forbrug.<\/p>\nDet er meget, meget sv\u00e6rt at bryde koblingen af de f\u00e6lles muligheder til stort forbrug, eller det store forbrug som foruds\u00e6tning for f\u00e6lles muligheder. Forst\u00e5elsen for Jorden som et f\u00e6lles samfund er ikke sunket ind endnu, eller er ganske simpelt u\u00f8nskelig<\/em> hos de 20% meget rige og en endnu meget v\u00e6senlig del af almindelige l\u00f8nmodtagere.<\/p>\nIndtil d\u00e9tte \u00e6ndrer sig, kommer Jordens mange samfund til vedvarende at skabe nye forbrugsmarkeder og bruge l\u00f8s af Jordens ressourcer, for at kunne have penge til forbrug. Der er s\u00e5 stor og sk\u00e6v fordeling af ophobede \u00f8konomiske ressourcer, at hele fundamentet hviler p\u00e5 tilliden til de st\u00f8rste og rigeste spillere p\u00e5 dette marked, snarere end p\u00e5 den v\u00e6rdi hele vores \u00f8konomiske infrastruktur tilf\u00f8res af den enkeltes timer, tanker og f\u00f8lelser i arbejde. Hele det politiske fokus bliver p\u00e5 at forhindre skibet i at g\u00e5 under, og det markeds- og investeringsm\u00e6ssige p\u00e5\u00a0hvordan<\/em> man kan n\u00e5 at t\u00f8mme skibet, inden det synker.<\/p>\n\u00d8nsker vi bremse accellerationen i brug af ressourcer til forbrug, eller vende udviklingen h\u00e9lt, dvs. begynde at passe p\u00e5 Jorden som f\u00e6llesbolig, er en skrappere virksomheds- og formuebeskatning, l\u00e5neudbudsbegr\u00e6nsning, samt en omfattende oplysningskampagne om de \u00f8konomiske sammenh\u00e6nge og borgernes ansvar for ikke at sparke til konstruktionen eneste<\/em> mulighed.<\/p>\nBegge skal tilv\u00e6lges med \u00e5bne \u00f8jne for konsekvenserne – at det kan medf\u00f8re social uro, udelukkelse af f\u00e6llesskab, kollaps af styreformer, m\u00e5ske krig, men ogs\u00e5 efterf\u00f8lgende \u00e6ndrede styreformer, hvoraf nogle vil danne pr\u00e6cedens for en hensigtsm\u00e6ssig forholden til s\u00e5vel individer som Jorden og Jordens folk, mens andre blot vil videref\u00f8re pr\u00e6cedens for despoti og fascisme. I denne proces vil mange givet d\u00f8. Men alternativet er, at alting kollapser alligevel<\/em>, blot m\u00e5ske ikke i morgen og s\u00e5 l\u00e6nge, vi kan blive ved med at producere noget, som kan s\u00e6lges – dvs. s\u00e5 l\u00e6nge der er r\u00e5stoffer nok at producere af.<\/p>\nSp\u00f8rgsm\u00e5let, mit<\/em> sp\u00f8rgsm\u00e5l er, om ikke det er bedre at fors\u00f8ge at oplyse om konsekvenserne ved at vende skuden og fors\u00f8ge at f\u00e5 opbakning til at g\u00f8re det, vs. ikke<\/em> at g\u00f8re noget, lade alle med “penge nok” og opfattelse af forbrug som bedste opfattelse af livsduelighed, lykke og styrke om at skubbe problemerne til senere generationer og lade alle<\/em> generelt forblive i uvidenhed om, hvad der kunne v\u00e6re gjort.<\/p>\nSp\u00f8rgsm\u00e5let er retorisk.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I den nuv\u00e6rende markeds\u00f8konomiske model er alles forbrug n\u00f8dvendig for at forts\u00e6tte med at skabe penge til forbrug. Det er en i stigende grad usikker platform at st\u00e5 p\u00e5, som vil ramle. Vi har muligheden for at \u00e6ndre det bevidst, f\u00e5 det til at ramle, men g\u00f8re det vel vidende hvorfor.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[26,37],"tags":[1969,351,1982,355,354,1964,343,2130,2078],"class_list":["post-474","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-danmark","category-jorden","tag-bevidsthed","tag-forbrug","tag-jorden","tag-kapitalisme","tag-markedsmekanismer","tag-politik","tag-samfundsforhold","tag-undertrykkelse","tag-konomi"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/474","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=474"}],"version-history":[{"count":21,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/474\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1068,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/474\/revisions\/1068"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=474"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=474"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=474"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}