{"id":4408,"date":"2011-01-26T03:05:25","date_gmt":"2011-01-26T01:05:25","guid":{"rendered":"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/?p=4408"},"modified":"2011-06-27T17:55:46","modified_gmt":"2011-06-27T16:55:46","slug":"upatenteret-tortur-goa-4","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2011\/01\/26\/upatenteret-tortur-goa-4\/","title":{"rendered":"Upatenteret tortur – Goa 4"},"content":{"rendered":"

 <\/p>\n

\"\"<\/a>N\u00e5r ens ben i siddende stilling er 76 cm fra ryg til kn\u00e6spids, og afstanden mellem stoleryg og s\u00e6det foran er 74 cm, s\u00e5 mangler der 2 cm.<\/p>\n

Disse 2 centimeter er ikke udtryk for hverken guddommelig straf eller bevis for overherred\u00f8mme. De kan ikke k\u00f8bes i dutifree eller blive refunderet kontant ved efterf\u00f8lgende ankesag. Det er to centimeter, der mangler. De mangler: Hele det tidsrum, man af hensyn til egen sikkerhed gr. s\u00e5kaldte “lufthuller” er fastsp\u00e6ndt til sit s\u00e6de, vil pladsen v\u00e6re for trang.<\/p>\n

Praksissen er en s\u00e6rlig form for tortur, opfundet af kineserne, som ellers ikke normalt holder sig tilbage hvad ang\u00e5r despekten for menneskelige behov, men n\u00e5r det kommer til tortur forholder sig s\u00e5 subtilt til menneskelige begr\u00e6nsninger, at man faktisk selv er n\u00f8dt til at pr\u00f8ve det for at forst\u00e5, hvori dog torturen best\u00e5r…<\/p>\n

Der er ikke patent p\u00e5 metoden. Luftfartsselskaberne kan frit g\u00f8re brug af den, og g\u00f8r det med gl\u00e6de. For hver 74 cm i l\u00e6ngderetningen sparet, kan endnu 7 – 14 passagers\u00e6der og passagerer klemmes ind. Og det bliver de: Klemt ind, passagererne.
\nOg klemt.
\nOg klaustrofobiske.
\nOg paniske.
\nOg hysteriske.<\/p>\n

Imens serveres der to m\u00e5ltider, og kaffe eller te med kage ind imellem. Et par ture ned ad mellemgangen tager en smule af panikken. P\u00e5 toilettet kan benene str\u00e6kkes, men der bankes snart p\u00e5 d\u00f8ren. Og straks man er tilbage ved sit s\u00e6de igen, skal man sp\u00e6nde sig fast. Man kunne forestille sig, at d\u00e9t ville klemme ryggen h\u00e5rdt op mod stoleryggen, og s\u00e5ledes reducere pladsmanglen, men enhver forestilling dr\u00e6bes omg\u00e5ende, n\u00e5r den foransiddende l\u00e6gger sit s\u00e6de ned. H\u00e9r skal man h\u00e5be i samme \u00f8jeblik at have kn\u00e6ene placeret uden for stolesidernes rotationsgang, fordi man ellers vil opleve at f\u00e5 smadret kn\u00e6skallerne, eller blot f\u00e5 dem slemt i klemme.<\/p>\n

Og s\u00e5 endelig er man fremme. Dr\u00e6net for al energi og for lyst til at s\u00e6tte sig til modv\u00e6rge, n\u00e5r taxa-logen i lufthavnen overfalder og fladt\u00e6ver \u00e9n med konspiratorisk priss\u00e6tning. S\u00e5 tre dage om at komme sig i, hvor man kan dyrke rigelig med sex af den svedige slags, derp\u00e5 madforgiftning med aff\u00f8ring 1 p\u00e5 den internationale skale fra 1 til 7, hvor 1 indikerer mest vand i tarmene og 7 stort set ingen. Det er en god skala at have, hvis man pr\u00e6cist skal kommunkere, hvordan ens mave opf\u00f8rer sig:<\/p>\n

“Hvordan var det s\u00e5?”<\/p>\n

“\u00c5h, en 2’er, men det g\u00e5r da den rigtige vej…”<\/p><\/blockquote>\n

Der er ingen skala for at kaste op p\u00e5 3\/4 meters afstand og direkte ned i toilett\u00f8nden, men det er vel derfor det hedder “at kaste op”…!<\/p>\n

Efter den f\u00f8rste mavekrampende, tyndskidende, opkastende dag og nat, med stigende feber og ondt i alle muskler, f\u00f8lger s\u00e5 4 matte dage uden den store madlyst og med vandtvang og elektrolytter, vand med salt, sukker og citron, der smager som lort, men ned skal det, s\u00e5 man kan erstatte det vand og salt, man har mistet. Hvad skal sukker og citronen og til for? Tjae, m\u00e5ske bare for at g\u00f8re det drikkeligt?<\/p>\n

Nu kan man s\u00e5 begynde at spise lidt igen, men hver gang man spiser noget, der er bare en lille smule interessant, brokker k\u00e6resten sig over at man blokerer regenereringsprocessen, og s\u00e5 spiser man det i trods eller af d\u00e9n drift, der trods alt er der, mod at \u00e6de andet<\/em> end gr\u00f8d og ris, og s\u00e5 bliver aff\u00f8ringen en 1’er igen, og s\u00e5 h\u00e5ner hun \u00e9n, og hun har bare s\u00e5 fucking meget ret, hvis alts\u00e5 bare hun ville holde sin k\u00e6ft.<\/p>\n

Og med disse overvejelser og solen bagende ned over Goa n\u00e5r man halvvejsm\u00e6rket, lidt ligesom i livet, hvor man kan m\u00e6rke at der nu er mindre tid tilbage end der har<\/em> v\u00e6ret; ferien g\u00e5r p\u00e5 h\u00e6ld, dagene bliver varmere p\u00e5 vej mod regntiden, tjenerne bliver anstrengte af smile til os hele tiden, havet bliver stadig varmere og bedre at bade i, men der er hverdag overalt omkring os. Og handel med billige i ordets egentlige forstand, sk\u00f8nt interessante<\/em> souvenirs. Ja, hele hovedgaden er forvandlet til butikker. Dyrt lejede butiksomr\u00e5der p\u00e5 hovedgadens fortov, der ripper s\u00e6lgerne af – hvis ikke det er ejerne selv, der s\u00e6lger billigt lort dyrt til turisterne med h\u00e5nden p\u00e5 hjertet om, at de ikke kan<\/em> s\u00e6lge billigere. Og s\u00e5 alligvel m\u00e5 dunke priserne, fordi der er sm\u00e5t med turister, fordi terrorister spr\u00e6ngte et par bomber i Mumbai for to \u00e5r siden, eller fordi omr\u00e5det er spoleret af turistme og af motorcykler og af doperygende ex-patriots med insider-feeling. Eller m\u00e5ske er det ganske enkelt bare de nye visumregler, der forbyder russerne ophold l\u00e6ngere end 1 m\u00e5ned; de skulle jo n\u00f8dt blive h\u00e6ngende: “60% are bad men”, sagde \u00e9n af de allerfattigste restaurantejere p\u00e5 stranden. M\u00e5ske in tune<\/em> med den indiske regerings holdning, m\u00e5ske blot et selvsyn.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Arambol Beach, nordlige strand, Goa. "F\u00d8R"-billede ca. anno 2000.<\/figcaption><\/figure>\n

Her \u00e9r varmt og d\u00e9t, man kommer for. Maden er interessant, hvis den er god og ikke fuld af unordiske bakterier. Sjovt, at den bedste restaurant indehaves af en dansker, der har arbejdet for Claus Meyer. Cheekie Monkey hedder den. Byen hedder oprindeligt Hamal, og bliver i dag kaldt Arambol Beach. Der er 1 strand ca. 5 km nordp\u00e5, som endnu er relativt uspoleret. Hvis man vil. D\u00e9r findes stadig masser af indere, som gerne ville lave ens drinks og rulle ens joints og vaske ens t\u00f8j, for sm\u00e5penge. Hvis man beh\u00f8ver at f\u00f8le sig rig.<\/p>\n

Og p\u00e5 vej mod de sidste dage, efter et par nogenlunde st\u00e6rke dage med svedig sex, havbad og mange indk\u00f8b, kan man lige n\u00e5 at f\u00e5 en gang maveonde igen. Selvom man holder sig fra alle kendte smittekilder – drikkevand, gr\u00f8ntsager skyllet i vand, drikkeyogurt fra sv\u00e6rt afrenselig blender, isterninger, glas opvasket i hanevand\u00a0 osv osv osv. Man lammes en smule igen og afslutter Indiens-opholdet med at sikre sig at have skidt af, f\u00f8r man ved midnat k\u00f8rer til lufthavnen for at flyve 5 timer senere.<\/p>\n

Endelig, endelig oph\u00f8rer ventetiden i lufthavnen og man n\u00e5r atter frem til de trange s\u00e6der i flyet. Som denne gang i fugleflugtslinie peger mod Nordeuropa og foreg\u00e5r i 13kms h\u00f8jde. Uden for i minus 53 grader \u00e9r virkelig kun hjem for s\u00e6rlige bakterier; inden for er der rigelig med film at dope sig med, og spil, og tvangstanker om at g\u00e5 p\u00e5 toilettet af den ene og den anden og den tredje grund. Man beh\u00f8ver ikke foretage sig \u00e9n eneste fornuftig handling eller t\u00e6nke \u00e9n eneste sammenh\u00e6ngende tanke, mens man igennem s\u00f8lle 15 timer fastholdes i kinesisk pladsbegr\u00e6nsningstortur med indlagte m\u00e5ltider, og kaffe eller te med kage.<\/p>\n

Ved ankomsten er det uforst\u00e5eligt, at billetautomaterne i Metroen fra Kastrup Lufthavn denne dag ikke vil tage Visakort, og at Metro-stewardessen efterf\u00f8lgende udskriver 2 x 750 kr i “kontrolafgift”. Og der sidder man s\u00e5 i Metroen, efter sin ferie, komplet bl\u00e6st i kraniet og i kroppen, omgivet af bagage og souvenirs og l\u00e6ngslen efter fucking bare at falde i s\u00f8vn i hinandens arme i 25 grader under myggenettet, at kunne skide regelm\u00e6ssigt, at f\u00e5 serveret hele baduljen p\u00e5 et fad af h\u00e5ndflettet bambus og bare n\u00e5 frem til rigtigt at\u00a0 slappe af. Bare slappe helt af og ikke lave noget som helst. Lige som de skide landflygtige hippier i deres evighedsrus.<\/p>\n

Og de nyeste visareglerne fra i \u00e5r n\u00e6gter alle og enhver indrejsetilladelse f\u00f8r tidligst 2 m\u00e5neder efter sidste bes\u00f8g. Og himlen \u00e9r s\u00e5 gr\u00e5. Pisse, fucking gr\u00e5.<\/p>\n

Og nu sner det igen.<\/p>\n

—<\/p>\n

Kenneth Krabat, 26.1. 2011<\/p>\n

Arambol beach<\/strong><\/a> (link)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Dejlig ferie, masser af afslapning, god og rigelig sex, masser af mad, god mad, masser af gaver til alle, masser af mennesker, masser af fristelser. Arbejdsfri. <\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4409,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,123],"tags":[1130,1132,1129,1086,1131,1074,1128,1127,59],"class_list":["post-4408","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-dagbog","category-rejse","tag-afslapning","tag-arambol-beach","tag-ferie","tag-goa","tag-hippier","tag-indien","tag-klaustrofobi","tag-sdeafstand","tag-tortur"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4408","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4408"}],"version-history":[{"count":31,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4408\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4417,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4408\/revisions\/4417"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4409"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4408"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4408"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4408"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}