![\"\"](\"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/..\/wp_uploads\/\/2010\/12\/criticism-784297.jpg\" "\\"criticism-784297\\"")
Voksen bliver man ved at tage konsekvenserne af d\u00e9t man forst\u00e5r eller synes at forst\u00e5. Alternativet er s\u00e5 ikke<\/em> at tage konsekvenserne af det man forst\u00e5r eller synes at forst\u00e5. At undlade at blive voksen.<\/p>\nJeg kan godt lide at forsvinde fra mine f\u00f8lelser af og til, og lukke mig inde i mit hoved. Jeg kan ogs\u00e5 godt lide at forsvinde fra mit hoved en tid, og lukke mig inde i mine f\u00f8lelser. Begge kan jeg bestemme med hhv. pot og \u00f8l. Lidt af hvert, m\u00e5ske udstrakt over en periode, og gerne med total afkobling fra ansvar og eller total fordybelse i skriveri til f\u00f8lge.<\/p>\n
Mit problem er h\u00e9r til dels, at jeg ikke f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt kan connecte<\/em> med min k\u00e6reste, n\u00e5r jeg er p\u00e5virket af pot, og hun bryder sig ikke selv om at ryge, og at dagene efter en joint er tilsvarende f\u00f8lelsesk\u00f8lige. At drikke \u00f8l til at fjerne mig fra for mange tanker duer heller ikke, hvis k\u00e6resten venter efter endt skriveri. Eneste mulighed er s\u00e5 tilsyneladende at tr\u00e6kke mig p\u00e5 fysisk afstand af hende, n\u00e5r jeg beh\u00f8ver at koble af. Og det er min nuv\u00e6rende boligsituation ikke til.<\/p>\n PROBLEMET 1: Ikke, at jeg er i tvivl om, at det er godt for enhver – p\u00e5 lang sigt – ikke<\/em> at fjerne sig fra sine f\u00f8lelser og at tage sine tanker alvorligt og at forblive klarhovedet. Men jeg keder mig i st\u00e6rkt stigende grad – p\u00e5 den korte bane. Og jeg synes \u00e6rlig talt, d\u00e9t er v\u00e6rre.<\/p>\n Jeg savner udfordringer. Hvor jeg kan bruge mit hoved. Og kan komme lidt v\u00e6k fra mine f\u00f8lelser i ny og n\u00e6. Fordi<\/em> jeg har levet og arbejdet p\u00e5 denne m\u00e5de i 25 \u00e5r, m\u00e5 mit m\u00f8nster beskrives som, at jeg savner at v\u00e6re uansvarlig. Jeg savner at ikke-vide. Jeg savner at v\u00e6re mere selvdestruktiv end jeg er i dag. Jeg savner efterveerne – f\u00f8lelsen af forskellighed, mig-f\u00f8r, og mig-efter. Og at f\u00e5 nyt at t\u00e6nke over ved netop at indg\u00e5 i uforsvarlighed, “ikke-retning<\/em>“.<\/p>\n Nu er jeg jo ogs\u00e5<\/em> holdt op med at ryge tobak. Der er simpelthen ingen uvaner at fordreje hovedet p\u00e5 mig selv med. Jeg bliver sindssyg af at v\u00e6re s\u00e5 fornuftig. Jeg f\u00e5r ikke v\u00e6ret alene. Jeg f\u00e5r ikke skrevet d\u00e9t der fra det inderste. Jeg BLIVER sindssyg, hvis jeg ikke snart finder ud af, hvad fanden jeg skal stille op!<\/p>\n Okay, jeg kan ogs\u00e5 godt se, at jeg kommer fra en vane med at undg\u00e5 at kede mig ved at indtage pot eller \u00f8l. Ja, jeg afskyr<\/em> at f\u00f8le, at jeg spilder tiden. S\u00e5 hellere kvitte stressen og mindrev\u00e6rdsf\u00f8lelsen med lidt rusmidler og kombinere en s\u00e5dan midlertidig frihed fra ansvar med den aktivitet, jeg holder mest af: At skrive. Eller n\u00e6stmest: At opleve, gerne drama – film, serier, menneskemylder p\u00e5 sidelinien.<\/p>\n Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, p\u00e5 hvilket omr\u00e5de, jeg skal regne mine f\u00e6rdigheder.<\/p>\n Eller, hvis jeg skal v\u00e6re oprigtig: De eneste af mine f\u00e6rdigheder, hvor jeg har relativt nemt ved at komme i flow, er at skrive og f\u00e5 id\u00e9er. At leve, at have det sjovt, at hj\u00e6lpe andre, at v\u00e6re partner, at skabe min fremtid, at fokusere, at planl\u00e6gge osv osv. m\u00e5 jeg regne under ringe evner. I hvert fald ud fra Csikszentmihalyi<\/a><\/strong>s skema: Jeg bekymrer mig. Jeg er ansp\u00e6ndt. Jeg bliver apatisk. N\u00e5r det handler om tillid til mennesker og til fremtiden og den slags.<\/p>\n PROBLEMET 3 N\u00e5r jeg keder mig, bliver jeg apatisk. Fantasil\u00f8s. Frygtsom. Alts\u00e5, n\u00e5r kravene til mig overstiger, hvad jeg umiddelbart<\/em> oplever at kunne honorere, blokerer jeg for kravene, indtil udfordringsniveauet ser ud til at matche mine evner, h\u00e9r og nu.*<\/p>\n Kommer jeg til at sammenligne mig med andre, der g\u00e5r lige p\u00e5 med hovedet f\u00f8rst, er det IKKE tilfredsstillende. Og det er sv\u00e6rt ikke at sammenligne, n\u00e5r jeg generelt set har s\u00e5 stort behov for at g\u00f8re noget.<\/em><\/p>\n Men det er IKKE tilfredstillende.<\/p>\n Jeg \u00f8nsker at elske alt, jeg bruger tid p\u00e5, og de mennesker, jeg \u00f8nsker at omgive mig med. Jeg \u00f8nsker at v\u00e6re fokuseret p\u00e5 fantasi og hittep\u00e5somhed og dybe, varme f\u00f8lelser. Jeg mener mit hjerte i stand til at elske dybt og l\u00e6nge og med megen plads til forskellighed.<\/p>\n Had og apati og frygt og ansp\u00e6ndthed er ikke i orden. Jeg vil ikke ha’ det! B\u00e5de pot og \u00f8l kan af og til d\u00e6mpe tanker og f\u00f8lelser.<\/p>\n Men selvmedicinering er ikke tilfredsstillende. Heller ikke at skulle meditere eller levitere eller bare galopere p\u00e5 stedet. Det eneste, der rigtig duer, er at elske.<\/p>\n PROBLEMET 4
\nUd over ikke bare at kunne tr\u00e6kke mig, f\u00f8ler jeg, jeg mangler en del af mig selv ved ikke at kunne alternere mellem det ene og det andet middel. At jeg har det mindre sjovt i mit liv, fordi alt er s\u00e5 ensartet hele tiden. At alting bliver s\u00e5 r\u00f8v-seri\u00f8st og rigtigt<\/em>.<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/..\/wp_uploads\/\/2010\/12\/Billede-16.png\" "\\"Billede")
PROBLEMET 2
\nI f\u00f8lge Csikszentmihalyi (ham med “flow”) ligger “kedsomhed” nederst, hvad ang\u00e5r udfordring, og indikerer et middel f\u00e6rdighedsnivau.<\/p>\n
\nJeg ved, at udspringet for mig er mobning i en tidlig alder, igennem mange \u00e5r. Og jeg ved, at jeg n\u00e6ppe nogen sinde slipper for f\u00f8lelsen af ikke at v\u00e6re god nok. Og at jeg aldrig vil kunne l\u00e6gge ansvaret for mit liv i andres h\u00e6nder. Men at vide det g\u00f8r det ikke mere tilfredsstillende.<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/..\/wp_uploads\/\/2010\/12\/pulterkammer-mobning_FS-01-.gif\" "\\"pulterkammer-mobning_FS-01-\\"")
Det er heller ikke tilfredsstillende at hade ham<\/em> i skoleg\u00e5rden, der for\u00e5rsagede en forkr\u00f8bling af min personlighed – hvor ingen aktivitet er naturlig eller tilstr\u00e6kkelig, og ingen af de andres kontakter selvf\u00f8lgelige og uden bagtanker. Men det g\u00f8r jeg. Hader ham. Og ved at holde mig klar p\u00e5, at jeg hader ham, kan jeg muligvis ogs\u00e5 holde fokus p\u00e5 IKKE at forfalde til apati og fortr\u00e6ngninger.<\/p>\n
\nKan jeg ikke elske, hvad er jeg s\u00e5? Kan jeg ikke f\u00f8le, at der er noget at elske – at der er noget i et andet menneske, som adskiller sig fra mig i en positiv forstand – hvad s\u00e5? Jeg beh\u00f8ver mine udflugter, min flugt, mine pauser, min fordybelse, at tr\u00e6kke vejret alene og uden krav om noget. Er det noget at tilbyde et forhold?<\/p>\n