<\/p>\n
At v\u00e6re genert er ikke en ydmyghed med livet eller egen eksistens i egen nedplacering i forhold til alle andre. At v\u00e6re genert er at have mistet tilliden, eller aldrig haft den, til andre mennesker, altid et sp\u00f8rgsm\u00e5l om deres motiver eller varigheden af dem. Som samtidig er parret med en n\u00e6sten pervers trang til eller \u00f8nske om at v\u00e6re sammen med “de andre” – “pervers” fordi “de andre” ( = enhver), repr\u00e6senterer dem, der aff\u00f8dte tabet af tillid.<\/p>\n
Generthed. At ville dem, der repr\u00e6senterer vore b\u00f8dler. Ikke for at kaste os i armene p\u00e5 smerten, men fordi “de andre” ikke er vore b\u00f8dler, vi ved det. Vi ved det, ja, vi ved det. I vore hovedet. Vi ved det. I vore f\u00f8lelser er mennesker, vi har investeret i, ogs\u00e5 vore venner, de selvsamme som p\u00e5 f\u00e5 sekunder kan overrive f\u00f8lelsesb\u00e5nd vi beh\u00f8ver for at f\u00f8le os hele.<\/p>\n
Vi beh\u00f8ver at f\u00f8le os hele. Et selvtjek kan ofte give os det, for vi ser mere end dem, der lever i kroppen<\/em>, i intellektet<\/em>, i f\u00f8lelserne<\/em> og tr\u00e6kker, suger alt ud, som autofeedbackmekanismerne godkender som v\u00e6rdige, n\u00e6ringsholdige, gl\u00f8dende f\u00f8demidler. Vi er v\u00e5gne. Det er ikke nogen ubetinget fordel at v\u00e6re v\u00e5gen. Ogs\u00e5 det er en egenskab, der forvaltes igennem ens inderste karakter: den positive er positivt v\u00e5gen, den skeptiske skeptisk v\u00e0gen og s\u00e5 fremdeles.<\/p>\n Jeg er v\u00e5gen en del. Ikke s\u00e5 meget som nogle, m\u00e5ske oftere end andre. Jeg f\u00f8ler mig tit alene. Ikke forladt og ensom. Alene. “De andre”, som virkelig \u00e9r De Andre, befinder sig p\u00e5 en anden frekvens, der n\u00e6sten g\u00f8r dem usynlige.<\/p>\n Der er ogs\u00e5 synlige Andre. De er ikke n\u00f8dvendigvis selv generte, men de kender frekvensen, der g\u00f8r OS synlige for DEM. Dem vil vi gerne m\u00f8de. Dem vil jeg gerne m\u00f8de. Flere af.<\/p>\n Jeg g\u00e5r ikke til “gamle elever” l\u00e6ngre. Jeg kan ikke tillade mig at l\u00e6gge alt over p\u00e5 de b\u00f8rn d\u00e9r; jeg kan beklage, at mine skole\u00e5r l\u00e5 i h\u00e6nderne p\u00e5, sk\u00f8nt oprindeligt velmenende, s\u00e5 lidt<\/em> empatiske og lidt<\/em> kompetente p\u00e6dagoger. Eller skal jeg ikke egentlig<\/em> beklage,, at kvarteret var blevet som det var, og som det blev? At tiden var, som den var, der i 70\u2019erne? At l\u00e6rerne bare var mennesker i en tid, at de voksne bare var mennesker i en tilf\u00e6ldig periode, hvor l\u00e6gger jeg skylden for al smerten, jeg har levet med gennem s\u00e5 mange \u00e5r?<\/p>\n Hvor l\u00e6gger man skylden for, at man er genert? N\u00e5r man endnu en gang sidder med dr\u00f8mmene i h\u00e6nderne og n\u00e6sten ikke t\u00f8r tr\u00e6kke vejret!?<\/p>\n Kom videre.<\/p>\n Der er ikke andet end at komme videre. Den anden vej er deres<\/em> verden. Vores verden er denne, fremtiden vi lever i<\/em>, fremtiden vi er levende i og \u00f8nsker at f\u00f8le os levende i, tage mig selv i h\u00e5nden, eller h\u00e5nden p\u00e5 \u00e9n af dem p\u00e5 samme frekvens, og finde ud af hvad dette “videre” egentlig betyder. Jeg kommer videre og efterlader dem<\/em> til at r\u00e5dne op i fortiden og blive til st\u00f8v, der bl\u00e6ser ud over havet. Deres frygt og uvidenhed er dem tilgivet – deres grusomhed og ligegyldighed…? Aldrig!<\/p>\n Danser jeg? Hell, yeah!<\/p>\n — Hvorfor er jeg en genert voksen? Hvorfor er jeg stadig genert? Vedvarende genert? Selvom jeg bedre forst\u00e5r mennesker i dag, og de ikke alle bekr\u00e6fter min frygt? HVORFOR er jeg stadig genert, jeg lever i en anden verden, det er l\u00e6nge siden, jeg burde v\u00e6re fri af det nu!<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,55,54],"tags":[867,866,865,868,864,861,860,863,862],"class_list":["post-3272","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-dagbog","category-filosofi","category-menneske","tag-alene","tag-dans","tag-elevfest","tag-ensom","tag-gamle-elevers-fest","tag-genert","tag-generthed","tag-mobning","tag-sky"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3272","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3272"}],"version-history":[{"count":32,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3272\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8579,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3272\/revisions\/8579"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3272"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3272"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3272"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nKenneth Krabat, 11.11. 2010<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"