{"id":3227,"date":"2007-01-14T02:15:09","date_gmt":"2007-01-14T00:15:09","guid":{"rendered":"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/?p=3227"},"modified":"2010-11-05T17:06:48","modified_gmt":"2010-11-05T15:06:48","slug":"hp-i-magtenb%c3%b8lle","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2007\/01\/14\/hp-i-magtenb%c3%b8lle\/","title":{"rendered":"HP i Magtenb\u00f8lle"},"content":{"rendered":"<p>Under festivitasen som f\u00f8lge af det just erhvervede, men fjerne familiemedlems grandkusines brors sambragte barns d\u00e5b, eller noget i den stil, visse mennesker benytter bare <i>alle<\/i> lejligheder til at holde fest, smuttede HP ud i haven for at &#8230; ja, for at ikke v\u00e6re inde i huset, der var chokproppet af den sociale udgave af arten, som m\u00e5 vide alt om enhver, de ikke har set f\u00f8r, uden af den grund at give noget n\u00e6r den \u00e5benmundethed tilbage, som de fordrer af &#8230; hvaad? Kedsomhed? Nysgerrighed? Frygt, m\u00e5ske?? M\u00e5ske. Det var i hvert fald rart at f\u00e5 en lille pause, nu der var s\u00e5 langt hjem. Magtenb\u00f8lle ligger godt nok s\u00e5 cirka midt i Danmark, som det er muligt at komme, uden at skulle opholde sig i en b\u00e5d, og n\u00e5r nu det pludselig viser sig, at man har en familie, og man altid har <i>savnet<\/i> en familie, var det s\u00e5dan set bare at sl\u00e5 til. Godt nok havde savnet altid v\u00e6ret lidt som den n\u00f8gne kvinde, der havde l\u00e6rt at spinde for at beskytte sig mod kulden, men altid dr\u00f8mt sig mod varmere egne, men aldrig f\u00e5et taget sig sammen til at flytte, endsige at isolere r\u00f8nnen &#8230; HP standsede sin trasketur rundt i den lille have i forbl\u00f8ffelse over sit eget billede p\u00e5 savnet; for fanden, <i>var<\/i> det ikke bare dovenskab eller hvad!?<br \/>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Han stod helt stille og s\u00e5 ud over h\u00e6kken p\u00e5 Magtenb\u00f8llevej, byens hovedgade, som havde to form\u00e5l med sin eksistens: At forbinde landsdelene for de billister, der ikke gad krydse Fyn med 130 i timen, og at s\u00f8rge for at byzoneafgr\u00e6nsningens nogle og halvtreds huse og knap 250 sj\u00e6le ikke imploderede i et sort hul af mangel p\u00e5 betydende udstr\u00e6kningskraft. Ikke at der var noget forstemmede over omr\u00e5det. Som byzone manglede det bare i d\u00e9n grad overbevisning. F\u00e6tter, onkel, grand-etellerandet, der havde f\u00f8rt bilen, var faktisk kommet til at k\u00f8re for langt, og det var f\u00f8rst, da et af de sammenklemte bags\u00e6deb\u00f8rn havde kommenteret, at byzoneskiltet, de nys havde passeret, skiltede med noget der vist nok var den rette sammens\u00e6tning af bogstaver, at selskabet forstod, de var n\u00e5et frem. Eller for langt, faktisk. &#8216;Min gud, var der en by d\u00e9r&#8217;, havde HP sagt. D\u00e9n stod han s\u00e5 og s\u00e5 ud over nu. Og min gud, ja, den fandtes. Lille, aflang, eksisterende. <br \/>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Det er jo altid s\u00e5dan med hjernen, at n\u00e5r den kommer ind i et rum, studerer den alt i n\u00e6rmest \u00e9n flydende bev\u00e6gelse og afg\u00f8r hurtigere end den hurtigste computer-cluster, hvad der er kendt og ufarligt, og hvad ukendt og en potentiel risiko skr\u00e5streg mulighed for &#8230; etellerandet. D\u00e9n proces h\u00e9r ved h\u00e6kken, med \u00f8jnene i tr\u00e5d fra fjerneste fjerne den ene vej, til fjerneste fjerne den anden vej, overstod HPs hjerne s\u00e5 hurtigt, at han uvilk\u00e5rligt begyndte at gabe &#8211; en naturlig f\u00f8lge af hjernens behov for ilt i situationer, hvor den ikke ved, om manglen p\u00e5 indtryk er en faretilstand eller en lejlighed til at hvile kroppen: Tr\u00e6, h\u00e6k, carport, stationcar, murstenshus, legeredskab i haven, blomster under vinduerne, ingen mennesker synlige, tr\u00e6, h\u00e6k, carport, stationcar, murstenshus, legeredskab i haven, blomster under vinduerne, ingen mennesker synlige, tr\u00e6, h\u00e6k, carport, stationcar, murstenshus, legeredskab i haven, blomster under vinduerne, ingen mennesker synlige, i begge retninger. Hold k\u00e6ft hvor han \u00f8nskede sig tilbage til K\u00f8benhavn!<br \/>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&#8220;Hvad er der da i K\u00f8benhavn, som der ikke er her?&#8221;<br \/>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;HP var ikke klar over, at han havde t\u00e6nkt h\u00f8jt. Han vendte sig.<br \/>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Pigen, der s\u00e5 p\u00e5 ham, var vel nogenlunde p\u00e5 hans egen alder, m\u00e5ske en anelse yngre, men der var et glimt i hendes \u00f8jne, som omg\u00e5ende fik ham op p\u00e5 dupperne. Intelligens! Hendes skikkelse &#8230; var en krop: buler under tr\u00f8jen, ikke alt for stramme-ikke alt for lavtsk\u00e5rne bukser, pigepyntede l\u00e6dersandaler, langt h\u00e5r sat op i hestehale, armene krydset over brystet og et udtryk i \u00f8jnene som af t\u00e5lmodighed &#8230; sjit, hun havde obset, at han havde skannet hende! Det var ellers g\u00e5et lynb\u00f8rge, som det plejede.<br \/>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&#8220;I K\u00f8benhavn &#8230;?&#8221; Han fors\u00f8gte at vinde tid. &#8220;I K\u00f8benhavn &#8230;?&#8221; <br \/>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&#8220;Ja, i K\u00f8benhavn. Det \u00e9r da d\u00e9r, du kommer fra, er det ikke?&#8221; Et lille smil spillede om hendes l\u00e6ber, godt og vel d\u00e9t da Vinci havde tilstr\u00e6bt med Mona Lisa og var lykkedes s\u00e5 forbandet godt med. <br \/>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&#8220;Joe, K\u00f8benhavn &#8230;&#8221; Nu syntes han selv, han begyndte at lyde tumbet. &#8220;Alts\u00e5, egentlig er det ikke s\u00e5 meget K\u00f8benhavn\u2013&#8221; faldt det ham ind at sige, &#8220;snarere d\u00e9t, at ting bev\u00e6ger sig d\u00e9r!&#8221; Hvilket i det samme, han udtalte det, forekom at v\u00e6re en rigtig k\u00f8benhavnersnude-partydr\u00e6ber, men pigens smil blev bare til et rigtigt smil, der ogs\u00e5 lyste op i \u00f8jnene. \u00d8j, hun var sgu da dejlig!<br \/>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&#8220;Men <i>jeg<\/i> bev\u00e6ger mig da!&#8221; Hun drejede rundt n\u00e6sten p\u00e5 t\u00e5 som en balletdanser, med armene graci\u00f8st snoet om hinanden op over hovedet.<br \/>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;HP kunne ikke finde p\u00e5 noget at sige til d\u00e9t. Han kunne i hvert fald ikke sige d\u00e9t, han t\u00e6nkte. At han allerede var en smule sm\u00e5forelsket, men at d\u00e9t skete s\u00e5 ofte for ham, at han ikke l\u00e6ngere tillagde det samme betydning som de fleste andre &#8211; pulsen, der hamrede af sted, en tydelig tilstr\u00f8mning af blod mellem benene, skiftevis kold sved og varm sved, og en prikken i huden &#8211; det var n\u00e6rmest en daglig forteelse. Men ikke desto mindre rart. <br \/>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Han havde p\u00e5 fornemmelsen, at hvis han \u00e5bnede munden, ville den blive st\u00e5ende \u00e5ben og ubestemmelige lyde ville komme ud, eller en sileregn af spyt. Han m\u00e5tte hellere bare se; d\u00e9t var han s\u00e5 til geng\u00e6ld ogs\u00e5 god til. S\u00e5, han s\u00e5 bare p\u00e5 hende, fors\u00f8gte at v\u00e6re hende det bedst mulige publikum, mens hun drejede rundt og rundt p\u00e5 pl\u00e6nen, tydeligvis ikke l\u00e6ngere for at illustrere noget, men fordi hun godt selv kunne lide det. Det slog ham, at hun m\u00e5tte blive voldsomt rundtosset af al det snurreri, og \u00f8jnene pludselig en chance for omg\u00e5ende n\u00e6rkontakt. Han fulgte derfor efter hende, mens hun j\u00e6vnt hurtigt snurrede hen over pl\u00e6nen, i afventen p\u00e5 \u00f8jeblikket, hvor han kunne gribe hende, n\u00e5r hun standsede og \u00f8rernes balanceforum ville fors\u00f8ge at overbevise hende om, at hun stadig var i bev\u00e6gelse. <br \/>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;HP sk\u00e6vede op mod vinduerne i huset for at se, om der var nogen, som gloede, men der var mest lys og skygge, som om nogen indenfor lavede menneskeskyggebilleder med et b\u00e5l som lyskilde.<br \/>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Midt ud p\u00e5 pl\u00e6nen standsede hun. Men i stedet for at forts\u00e6tte med at snurre rundt med kroppen, stod hun bare helt afslappet og i stedet k\u00f8rte \u00f8jnene rundt som gale i hovedet p\u00e5 hende, mens det rykkede lidt i hendes skuldre.<br \/>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Snarere end at f\u00f8le skuffelse blev HP bare omg\u00e5ende mere varm og tummelumsk inden i. Hun var ikke s\u00e5dan til at forudsige, det var d\u00e9t! Han stillede sig lidt til en side for hende; instinktivt fornemmede han, at det var bedre for hende, at der ikke var noget v\u00e6sentligt i synsfeltet &#8211; at \u00f8jnene p\u00e5 en eller anden m\u00e5de fungerede som en slags stabiliserende gyroskoper, der tog brodden af balancenervernes diktat. Men han kunne vente p\u00e5 rigtig mange forskellige m\u00e5der &#8211; at give plads til, at folk var folk, var at give dem frihed til at synes om ham. Undtagen, mindede han sig selv om, n\u00e5r de hang ind over ham med lokalbrygget \u00f8l\u00e5nde og ville vide alt om hans plads i deres verdensbillede.<br \/>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Efter en tid, hvor han bare s\u00e5 p\u00e5 hende, og til sin overraskelse opdagede, at de omgivende tr\u00e6er var stopproppede af kvidrende, pippende fugle p\u00e5 forskellige frekvenser og med stor og varierende melodisk kompleksitet, faldt hendes \u00f8jen\u00e6bler til ro og s\u00e5 over p\u00e5 ham med en ro, der m\u00e5ske havde v\u00e6ret der f\u00f8r, men nu havde erhvervet en dybde, der foruroligede ham lidt. M\u00e5ske var hun \u00e9n af dem, man sagde der var mange liv gammel?<br \/>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&#8220;Det skulle du pr\u00f8ve en dag,&#8221; sagde hun og halv-smilede. <br \/>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Utroligt! Selv hendes stemme var blevet dybere. En rislende f\u00f8lelse bredte sig fra midt i HPs brystkasse og ned igennem begge ben, med et ikke ubetydeligt <i>stop-over<\/i> i underlivet. &#8220;Der er noget, jeg hellere vil!&#8221; sagde han, og kneb uvilk\u00e5rligt \u00f8jnene sammen, som om nogen havde langet ud efter ham. Det sagde han ikke! Det sagde han bare ikke!<br \/>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&#8220;S\u00e5 skal vi lige kende hinanden lidt bedre&#8221; sagde pigen. &#8220;Men festen er jo heller ikke slut endnu &#8230;?&#8221; <i>Cliff-hanger<\/i>-antydninger og stadig den der dybere snurre-oktav; det gjorde ham helt kuldret. Stod han over for Rita Heyworth inkarneret; hvorn\u00e5r var det hun d\u00f8de &#8230;<br \/>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&#8220;Danser du?&#8221; spurgte pigen, mens hun begyndte at g\u00e5 hen mod hovedd\u00f8ren.<br \/>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&#8220;Spiser mus ost? Har paven en sjov hat p\u00e5? Er Danmarks pr\u00e6sident kvinde?&#8221; HP tog tre hurtige skridt i h\u00e6lene p\u00e5 hende og kom p\u00e5 omgangsh\u00f8jde i mere end \u00e9n forstand, \u00e5benbart, idet hun tog i d\u00f8rh\u00e5ndtaget, vendte sig og rakte en h\u00e5nd frem mod ham. &#8220;S\u00e5 danser vi.&#8221; <br \/>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Ho-kay! Men var det ikke bare simpelthen pr\u00e6cis den samme m\u00e5de, Magtenb\u00f8lle n\u00e6sten 1000 \u00e5r forinden bragte sig p\u00e5 landkortet? Og stadig, nu i v\u00e6gtl\u00f8shedens tidsalder, fort\u00e6ller det indre \u00f8re den samme historie om kroppen i frit fald, uden at mere end et f\u00e5tal faktisk, fysisk har pr\u00f8vet det!<br \/>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;Hun trak i ham, inden for i varmen.<br \/>&#8212;<\/p>\n<p>NOTER:<br \/>i v\u00e6gtl\u00f8shedens tidsalder ved vi, at fornemmelsen af at falde skyldes, at det indre \u00f8re ikke er designet til v\u00e6gtl\u00f8shed, hvorved v\u00e6gtl\u00f8shed, faktisk eller f\u00f8lt, er en sansning vi ikke har oplevet nok til at opfatte som almindelig. Og da den i et menneskes liv oftest har v\u00e6ret knyttet til oplevelsen af at falde, med kroppen forg\u00e6ves i fors\u00f8g p\u00e5 at korrigere og forhindre, evt. afb\u00f8de, faldet, er en del d\u00f8dsangst knyttet til f\u00f8lelsen. Men i v\u00e6gtl\u00f8shedens tidsalder kan vi l\u00e6re kroppen nyt &#8211; springe i faldsk\u00e6rm, bungeejumping osv &#8211; dvs. g\u00e5 imod vore programmerede impulser, og ligefrem f\u00e5 et kick ud af at lade kroppen tro, at vi skal d\u00f8.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>HP har pludselig opdaget, at han har levende familie, og tager til familiekomsammen. Men det er alt sammen lidt for overv\u00e6ldende, og kendeligt, hvis han skal v\u00e6re \u00e6rlig. Indtil han i baghaven ud mod Magtenb\u00f8llevej st\u00f8der p\u00e5 en lokal pige, der sl\u00e5r benene v\u00e6k under ham.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[853,227],"tags":[2153],"class_list":["post-3227","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hp","category-prosa","tag-hp"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3227","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3227"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3227\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3249,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3227\/revisions\/3249"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3227"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3227"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3227"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}