V\u00e6kkelsen fandt hurtigt sted. Meget hurtigere end HP kunne have forestillet sig det, hvis han faktisk havde troet p\u00e5, at det kunne ske, og han ikke bare var, s\u00e5dan, p\u00e5 turistpas. Vupti sagde det i kroppen, da pr\u00e6dikanten pr\u00e6senterede HP for hans farfar. Nej, selvf\u00f8lgelig sagde det ikke s\u00e5dan rigtig ‘vupti’, men da han bagefter t\u00e6nkte over det, var alt forandret. Og det var g\u00e5et s\u00e5 hurtigt, at det var ligesom et piskesm\u00e6ld. Du ved, bilen bliver p\u00e5k\u00f8rt bagfra, en s\u00e5 hurtig p\u00e5virkning, at hjernen ikke n\u00e5r at registrere, at sener og muskler i nakke og ryg er beskadiget og derfor efterf\u00f8lgende g\u00f8r, hvad den kan for at opretholde en tilstand i kroppen, der ikke l\u00e6ngere er, som den var f\u00f8r<\/i> p\u00e5k\u00f8rslen. S\u00e5dan f\u00f8ltes det: Pr\u00e6dikanten lagde h\u00e5nden p\u00e5 hans isse, og vupti var hele verden anderledes, men alt f\u00f8ltes normalt. Bortset fra, at HP ikke tidligere havde troet p\u00e5 et efterliv, og nu oplevede det lige s\u00e5 normalt som at lyskrydset skiftede mellem r\u00f8dt og gr\u00f8nt, og s\u00e5 var man fri til at krydse vejen.
Da han t\u00e6nkte over det, var det faktisk som om noget var blevet befriet inde i ham. Som om han<\/i> havde g\u00e5et rundt med sin farfar inde i sig, snarere end at farfaren skulle havde fulgt efter HP rundt i livet i forg\u00e6ves fors\u00f8g p\u00e5 at komme i kontakt med dette unge menneske, der bare ikke ville tune ind p\u00e5 d\u00e9n frekvens, nej … det var som om farfaren havde v\u00e6ret inde i ham, og som f\u00f8lge af pr\u00e6dikantens h\u00e5nd p\u00e5 hans ryg og isse var blevet lokket til at komme ud, s\u00e5 HP kunne m\u00f8de ham. En meget virkelig f\u00f8lelse, og da pr\u00e6dikanten beskrev ham, s\u00e5 han ud n\u00f8jagtig som sidste gang HP havde set ham – da han var 3 \u00e5r gammel og hans mor havde haft ham med p\u00e5 det sidste bes\u00f8g i sit barndomshjem. Og s\u00e5 var farfaren d\u00f8d ganske kort tid efter.
Han huskede, at moren havde fortalt ham om farfarens d\u00f8d mange \u00e5r senere. Selvf\u00f8lgelig var hun fuld, men normalt blev hun bare mere indesluttet, n\u00e5r hun n\u00e5ede sin funktionsbrandert, men et eller andet d\u00e9n dag havde gjort hende sentimental, og i flere timer havde hun fortalt alt muligt om sin egen barndom, skolen i Esbjerg, hvor hun var vokset op, om vennerne d\u00e9r, og fjenderne, og hendes dr\u00f8mme om at blive damefris\u00f8r, der r\u00f8g da hun snittede tommelfingrene af i b\u00e5ndsaven p\u00e5 fiskefabrikken.
HP havde som voksen ofte fors\u00f8gt at forestille sig, hvordan nogen kan v\u00e6re s\u00e5 klodset at save begge tommelfingre af p\u00e5 samme tid, og var havnet p\u00e5 en model, n\u00e5r han skulle forklare det til nogen, der var lige som vittigheden med \u00e5rhusianeren, der havde taget fejl af det glohede strygejern og telefonen, da den ringede, og \u00e9n gang til, p\u00e5 den anden kind, da det blev n\u00f8dvendigt at ringe til l\u00e6gen. Men det var vist noget med at save en frossen fisk over, og s\u00e5 have tommefingrene liggende oven p\u00e5 hinanden, s\u00e5 b\u00e5ndsaven havde savet halvdelen af dem begge. L\u00e6gerne havde syet begge tommelerne p\u00e5 igen, men moren var efterf\u00f8lgende aldrig kommet til at kunne bruge dem rigtigt. Jo, godt nok til at arbejde videre p\u00e5 fiskefabrikken, men ikke til at h\u00e5ndtere en fris\u00f8rsaks.
Det var \u00e5benbart ganske kort tid efter farfarens d\u00f8d, at de var flyttet til K\u00f8benhavn. Senere havde HP sluttet, at moren ikke havde haft andet end drukvenner i Esbjerg – ingen virkelige venner eller familie, der kunne holde hende der. Men i K\u00f8benhavn var der heller ingen mangel p\u00e5 drukvenner, s\u00e5 d\u00e9t var fortsat. Hver dag. Ingen pauser eller ferier. Hver dag.
“Der er \u00e9n h\u00e9r, som gerne vil sige noget til dig,” havde pr\u00e6dikanten sagt. HP havde f\u00f8lt det, som om pr\u00e6dikanten havde udvalgt sig ham lige fra starten af. “Det er en midaldrende mand, han hedder … L-L-L-Lasse … kender du en midaldrende mand med … runde briller – sygekassebriller … der hedder Lasse?”
Det gjorde HP ikke umiddelbart.
“Han er i familie med dig. N\u00e6r familie med dig. Han er din bedstefar, hed din bedstefar Lasse?”
Og da var det, at det p\u00e5 den der m\u00e5de n\u00e6rmest sagde vupti inden i HP. Han havde jo ligesom ikke haft et skilt med ind i Danielkirken, hvorp\u00e5 der stod: “Mine familiemedlemmer hedder … det og det, og dem og dem er levende og d\u00f8de”. Hvorfra kunne denne mand, denne k\u00e6mpe af en mand, med h\u00e6nder som skovle, og et ansigt s\u00e5 koparret som en skrotforhandlers, vide hvad hans afd\u00f8de<\/i> farfar hed? Og s\u00e5 var det, han fik den her fornemmelse af, at noget forlod ham – at noget sev ud af ham og kom til stede ved siden af ham. “J-ja,” havde han stammet, forf\u00e6rdelig flov over p\u00e5 \u00e9n gang at v\u00e6re synlig for alle de tilstedev\u00e6rende i det lille kirkerum, og at v\u00e6re s\u00e5dan \u00e9n, der ikke bare var en nysgerrig g\u00e6st, men faktisk \u00e9n, som havde en grund til at v\u00e6re en del af dette cirkus af d\u00f8dss\u00f8gende, skulle han<\/i> nu ogs\u00e5 til at konsultere sine afd\u00f8de hver uge, for at kunne leve sit liv?
“Din farfar st\u00e5r her ved din side. Han har noget, han gerne vil sige til dig.”
HP kunne p\u00e5 ingen m\u00e5de forestille sig, hvad d\u00e9t kunne v\u00e6re, men vupti<\/i>-f\u00f8lelsen var s\u00e5 st\u00e6rk, at han n\u00e6rmest kunne l\u00e6ne sig op af den – som om der var en fjeder inde i ham, der holdt ham oppe. Der var en f\u00f8lelse af efter<\/i> – hvis d\u00e9t, han var kommet ind i kirken med havde v\u00e6ret f\u00f8r<\/i>, s\u00e5 var det her efter<\/i>; det var det t\u00e6tteste han kunne komme p\u00e5, hvad der skete lige d\u00e9r.
Inden pr\u00e6dikanten fortsatte, vendte han sig om mod forsamlingen og forklarede, at HPs farfar havde ventet p\u00e5 denne lejlighed til at tale til HP, og at han – farfaren – efterf\u00f8lgende ville forlade Jord-planet. Det var alts\u00e5 et farvel.
Typisk, havde HP t\u00e6nkt, p\u00e5 vej hjem fra kirken. S\u00e5 kommer der endelig noget familie, og s\u00e5 er det sidste bes\u00f8g nogen sinde! Men lige d\u00e9r var han bare i ro og stod med blussende kinder og ventede p\u00e5 sin besked.
“Din bedstefar siger … din farfar … han siger, at han har v\u00e6ret med dig, lige siden I flyttede – lige siden du og din mor flyttede – fra din f\u00f8deby. Ege … Egebjerg?”
“Esbjerg?” sagde HP n\u00e6rmest mekanisk.
“Esbjerg, ja. Lige siden har han v\u00e6ret med dig, og i dag vil han benytte lejligheden til at sige, at du bliver passet p\u00e5. Og at du altid har v\u00e6ret passet p\u00e5. En engel passer p\u00e5 dig. En engel har altid v\u00e5get over dig, og v\u00e5ger over dig nu. Han siger … han siger, at du skal tilgive din mor\u2013”
I d\u00e9t sekund brast HP i t\u00e5rer. Det kom ud af ingenting. Ingen fornemmelse af, at han skulle gr\u00e6de, eller at noget skulle ud, men ud af det bl\u00e5 begyndte han bare at vold-gr\u00e6de. En mumlen af sympatitilkendegivelse fra hele forsamlingen af spiritister og turister lige m\u00f8dte hans gr\u00e5d, hvilket kun fik ham til at gr\u00e6de h\u00e5rdere, men pr\u00e6dikanten beholdt sin h\u00e5nd p\u00e5 hans hoved, indtil gr\u00e5den stilnede af, og cirka d\u00e9r sagde det vupti for anden gang. Som om noget faldt i hak inde i ham.
“Din farfar siger, at han er ked af, at han ikke kunne v\u00e6re der i levende live for dig, mens du voksede op, men at du er parat nu til at tage ansvaret for dit eget liv nu. Han har gjort, hvad han kunne for at vejlede dig, men at du skal vide, at du er ansvarlig for alt, du har gjort. Du er selv ansvarlig, nu og altid. Selvom du bliver passet p\u00e5. Faktisk … faktisk … faktisk …”
HP m\u00e6rkede pr\u00e6dikanten tr\u00e6de et skridt tilbage ind mod v\u00e6ggen, men han beholdt h\u00e5nden p\u00e5 HPs isse. Der var en f\u00f8lelse som af noget, der prikkede ham i huden p\u00e5 ryggen, og han drejede sig halvt rundt mod skibet, hvor folk p\u00e5 grund af pladsmangel ogs\u00e5 havde taget plads, men nu trak sig v\u00e6k b\u00e5de op mod pulpituret og ned mod indgangen, s\u00e5 der blev et tomt stykke gangareal mellem stoler\u00e6kkerne lige ud for HP.
“Faktisk er denne engel til stede lige nu, den kommunikerer at du aldrig vil v\u00e6re alene, hvis du ikke selv \u00f8nsker det.”
HP kunne m\u00e6rke, at den enorme h\u00e5nd p\u00e5 hans hoved rystede, men han vendte sig ikke for at se p\u00e5 pr\u00e6dikanten; hans blik flakkede rundt i tomrummet over det tomme gangareal, for at finde noget at fokusere p\u00e5, men han m\u00f8dte kun \u00f8jne p\u00e5 mennesker, der s\u00e5 alt fra henf\u00f8rt til dybt skr\u00e6mte ud.
“Englen er her for at f\u00f8re din farfar til det hensides,” sagde pr\u00e6dikanten med dirrende stemme, som showmanden i ham hurtigt lykkedes at f\u00e5 under kontrol. “Din farfar siger, at du er et godt menneske. Og nu siger han farvel. Englen\u2013” h\u00e9r dirrede pr\u00e6dikantens stemme igen, “englen kommunikerer, at jeg skal fjerne min h\u00e5nd fra dit hoved …” – d\u00e9t gjorde han s\u00e5 – “og at du skal lukke dine \u00f8jne.”
HP f\u00f8lte alle de tilstedev\u00e6rendes \u00f8jne p\u00e5 sig, og lagde en h\u00e5nd p\u00e5 skulderen af den kammerat, han havde fulgtes med, hvis id\u00e9 det var at bes\u00f8ge Danielkirken, og vovede s\u00e5 at lukke \u00f8jnene. F\u00f8lelsen af prikkende hud blev st\u00e6rkere og det f\u00f8ltes som om han skulle skide rigtig meget, og som om musklerne i benene ikke rigtig kunne b\u00e6re ham, og s\u00e5 var han v\u00e5gnet op nede i krypten, i pr\u00e6dikantens kontor, liggende p\u00e5 ryggen p\u00e5 personalets frokostbord. Uh, hvor er her koldt, havde v\u00e6ret hans f\u00f8rste tanke.
Over ham havde pr\u00e6dikanten st\u00e5et, og to m\u00e6nd og en kvinde, som alle \u00e5benbart var tilknyttet kirken. Pr\u00e6dikanten havde talt til ham med den der cecilrustne stemme, der passede s\u00e5 godt til hans statur, men i mods\u00e6tning til showet oven p\u00e5 ganske ganske blidt – som man taler et barn til ro, der ikke vil sove. HP kunne efterf\u00f8lgende ikke huske, hvad det var, pr\u00e6dikanten havde sagt, men havde siden haft sv\u00e6rt ved at ryste de skuffede ansigter p\u00e5 de fire mennesker af sig, da han kort efter rejste sig og sagt, at han gerne ville hjem.
Hans kammerat havde ventet udenfor kirken, og klappet ham p\u00e5 skulderen og sagt, “n\u00e5, \u00e9r du v\u00e5gen?” og grinet fjoget, p\u00e5 en irriterende beundrende m\u00e5de, og da han kort efter havde sagt farvel til ham og var begyndt at tr\u00e6kke hjemad, havde han for f\u00f8rste gang i sit liv haft en f\u00f8lelse af, at han ikke beh\u00f8vede<\/i> at v\u00e6re alene. Hele vejen hjem havde han forestillet sig N\u00f8rrebrogade fuld af afd\u00f8de og engle sv\u00e6ve over det hele, men havde ikke kunne m\u00e6rke noget s\u00e6rligt. Og havde heller ikke f\u00f8lt sig som noget s\u00e6rligt. Han var stadig sig selv. Bare mere<\/i>, p\u00e5 en eller anden m\u00e5de mere HP<\/i>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Hvor HP bliver stillet over for at tro p\u00e5 noget, der g\u00f8r et helt livs mistro un\u00f8dvendig, og un\u00f8dvendig at bringe med ind i fremtiden.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[853,227],"tags":[2153],"class_list":["post-3222","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hp","category-prosa","tag-hp"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3222","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3222"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3222\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3246,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3222\/revisions\/3246"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3222"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3222"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3222"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}