“Han bare kastede sig op over som om disciplinen var h\u00f8jdespring og det var vigtigt ikke at ramme toppen af gitteret – fladt liggende i luften, ud over afgrunden. Jeg styrtede d\u00e9rhen, og pressede n\u00e6sen til gitteret, og det gik lige ned. Ja, mere end d\u00e9t – kanten af klippen var et overh\u00e6ng, s\u00e5 man kunne se stort set alt dernede, og han var der ikke.”<\/p>\n
Mens jeg forklarede, var hendes \u00f8jne blevet smalle. Jeg havde f\u00f8rst fortalt om manden, der sad fast i gitteret, fordi hans ven eller broder havde hjulpet ham med at komme over, og s\u00e5 for at drille givet forkert besked om, hvor han skulle tr\u00e6de, s\u00e5 han nu var havnet mellem gitteret og en r\u00e6kke vandret-l\u00f8bende st\u00e5lstrenge til afstivning mellem stolperne. Vennen eller broderen stod bare og grinede, mens den fangne bandede af ham. Og jeg havde fortalt om familien med de to b\u00f8rn, som fandt et hul i gitteret og hjalp hinanden igennem, fat i h\u00e5nden h\u00e6vet, s\u00e5 dem l\u00e6ngere nede kunne finde sikre steder at tr\u00e6de, hele tiden snak om at passe p\u00e5 og v\u00e6re forsigtig. Og s\u00e5 ham der. Der lavede h\u00f8jdespring over gitteret.<\/p>\n
“Og ingen af dem var dernede. Jeg ved godt, jeg har talt med d\u00f8de et par gange f\u00f8r, men det her…” Hun kikkede stadig p\u00e5 mig med et blik, der var sv\u00e6rt at tolke. Var jeg vanvittig i hendes \u00f8jne? Men jeg havde jo set, hvad jeg havde set.<\/p>\n
“Hvordan kom du herop,” sagde hun s\u00e5. “Du var ikke med vores gruppe, og porten blev f\u00f8rst \u00e5bnet dernede, da vi kom. Har du v\u00e6ret her hele natten?”<\/p>\n
“Nej, jeg kom op af en meget stejl sti, n\u00e6rmest et gedespor. Det tog 3-4 timer. Den udmundede d\u00e9rovre…” Jeg pegede.<\/p>\n
Hun gik der hen, hvor jeg pegede. “Der er ikke noget,” sagde hun. “Det er et n\u00e6sten lodret fald.”<\/p>\n
Jeg l\u00f8b derhen. Hun havde ret. Der var ingen mulighed for at komme op d\u00e9r. Ikke uden bjergbestigerudstyr. Men jeg havde jo k\u00e6mpet mig vej op siden f\u00f8r solopgang… hele tiden v\u00e6ret i kontakt med mine egne gr\u00e6nser, kan jeg g\u00f8re det, skal jeg vende op, ikke noget med at presse mig med en bel\u00f8nning, hvis jeg n\u00e5ede toppen, hvis jeg kom helt op. Jeg havde passet p\u00e5 mig selv…<\/p>\n
“Du ved ikke hvem, du er, vel?” sagde hun.<\/p>\n
“Jo, da”, sagde jeg indigneret. “Jeg er…” Og s\u00e5 kunne jeg ikke huske noget. Jeg kunne kun huske klatreturen, og hvordan jeg havde v\u00e6ret i kontakt med min krop. Hvordan jeg havde f\u00f8lt det at v\u00e6re d\u00e9r p\u00e5 gedestien, hvordan det havde v\u00e6ret at tage fat i bevoksningen for at holde balancen og slippe den igen. Hvordan sveden f\u00f8rst kunne m\u00e6rkes, n\u00e5r jeg holdt pause. Hvordan jeg havde afstemt min vejrtr\u00e6kning. Og jeg kunne huske at v\u00e6re p\u00e5 toppen sammen med alle de der mennesker, der lignede noget fra en film fra halvtredserne, alle m\u00e6ndene havde hat p\u00e5 og kvinden opsat h\u00e5r med b\u00e5nd og sl\u00f8jfer. Og jeg ihukom f\u00f8lelsen af b\u00e5de lettelse og frygt, da den nye gruppe for lidt siden ankom med kvinden h\u00e9r forrest. Men intet om mit liv f\u00f8r bjerget.<\/p>\n
“Hvem er jeg?” sagde jeg.<\/p>\n
Hun bare s\u00e5 p\u00e5 mig. Sommerkjolen flagrede omkring hende, hun var i tresserne, kraftig over i det fede. Hun blik sagde, at det ikke var f\u00f8rste gang, hun havde m\u00f8dt mig, eller \u00e9n som mig. Hendes \u00f8jne var m\u00f8rke, n\u00e6sten sorte, og var der et gran af medf\u00f8lelse at se? Eller genkendelse?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
“Han bare kastede sig op over som om disciplinen var h\u00f8jdespring og det var vigtigt ikke at ramme toppen af gitteret – fladt liggende i luften, ud over afgrunden. Jeg styrtede d\u00e9rhen, og pressede n\u00e6sen til gitteret, og det gik lige ned. Ja, mere end d\u00e9t – kanten af klippen var et overh\u00e6ng, s\u00e5 man kunne se stort set alt dernede, og han var der ikke.”<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3927,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[52,227],"tags":[626],"class_list":["post-2310","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-drm","category-prosa","tag-nattedrm"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2310","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2310"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2310\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2313,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2310\/revisions\/2313"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3927"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2310"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2310"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2310"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}