de der digtere
\nvi kender dem fra alle historierne
\nog hvem skrev egentlig d\u00e9m?
\nlasede forhutlede
\naltid parat til at s\u00e6lge lidt skriblerier for en dram og lidt tobak
\nm\u00e5ske sin n\u00e6rhed for en kvindes beundring og k\u00e6rtegn
\nmen aldrig sig selv vel
\naldrig sig selv ikke s\u00e6lge sig selv til
\nfast arbejde ikke tage tiden fra det n\u00e6ste digt
\ndet n\u00e6ste vigtige at fort\u00e6lle menneskene<\/p>\n
fjolser
\nforbandede fjolser
\nnu tror for fanden halvdelen af folk
\nat en digter er en anden slags menneske
\nder skal passes p\u00e5 og venereres
\ngives almisser s\u00e5 digteren kan udf\u00f8re sin gerning
\ns\u00e5 digtene kan tilflyde menneskene
\nsk\u00f8nt de f\u00e6rreste l\u00e6ser dem men de tror stadig at digteren er noget s\u00e6rligt
\nog den anden halvdel af alle l\u00e6ser ikke og ved
\nat digteren er en nassekarl og t\u00f8s
\nat digteren kun t\u00e6nker p\u00e5 sig selv
\nlever for sig selv
\ntaler til sig selv
\nog sp\u00f8rger man digteren er alt en trediedel sandt
\ndigteren lever for sig selv
\ni udkanten af samfundet
\nomgivet af alle de andre
\nsom ogs\u00e5 lever I det midtel\u00f8se hele
\ni digterens \u00f8jne er det digteren der giver samfundet en midte
\ni digterens \u00f8jne skaber digteren samfundet
\ni digterens \u00f8jne er det digteren som g\u00f8r det
\nmuligt for alle at huske p\u00e5 i g\u00e5r og p\u00e5 hvordan
\ndet var at v\u00e6re menneske
\ns\u00e5 det er muligt at v\u00e6re menneske i dag ogs\u00e5
\nja s\u00e5dan t\u00e6nker digteren og det koster
\nfor os alle<\/p>\n
f\u00f8r gik digteren gennem sneen i hullede bukser
\nst\u00e5r der
\nog t\u00e6nkte p\u00e5 et nyt sprog til at byde verden frem p\u00e5 i sin dav\u00e6rende nuv\u00e6rende kommende altidv\u00e6rende grumhed og sk\u00f8nhed
\np\u00e5 en ny sk\u00f8nhed smukkere og mere tilg\u00e6ngelig end alt som ikke kan ber\u00f8res ejes besiddes indtages b\u00e6res og stryges
\np\u00e5 en ny verdensorden hvor der ogs\u00e5 var plads til digteren og alle andre som led for det ene eller det andet
\ni dag sidder digteren i sin lejlighed og lapper bukser som alle andre
\nogs\u00e5 h\u00e9r sl\u00e5r klokken fem p\u00e5 uret med et lille klik af plastic eller metal<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
digt om at v\u00e6re digter<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[619],"class_list":["post-219","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-digt","tag-at-vre-digter"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/219","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=219"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/219\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4920,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/219\/revisions\/4920"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=219"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=219"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=219"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}