{"id":2134,"date":"2010-06-20T03:08:18","date_gmt":"2010-06-20T01:08:18","guid":{"rendered":"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/?p=2134"},"modified":"2011-08-08T12:41:00","modified_gmt":"2011-08-08T11:41:00","slug":"dansk-plus-laerer%e2%89%a0dansklaerer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2010\/06\/20\/dansk-plus-laerer%e2%89%a0dansklaerer\/","title":{"rendered":"dansk + l\u00e6rer \u2260 danskl\u00e6rer! (Digte er bare r\u00f8vkedeligt lort!)"},"content":{"rendered":"

 <\/p>\n

\"\"<\/a>
Lisa siger: "That Strunge-guy... don't you agree he mostly embodies Danish loss of optimism in the 70's and as such is kind of NOT a real symbol of great Danish poetry, even if his image may be sufficiently rebel-like and commercially intertwined with the Punk-years to briefly grab the attention of young students of Danish?"<\/figcaption><\/figure>\n

Sad til middag med en gymnasiel\u00e6rer i dansk og historie. I s\u00e5dant selskab, i fald selskabet er begavet, hvilket var tilf\u00e6ldet h\u00e9r, falder snakken uv\u00e6rgelig p\u00e5 digtere i pensum og danskl\u00e6reres valg af digtere at tage op i undervisningen – begge emner, der f\u00e5r blodet til at springe fra mine \u00f8jne.<\/p>\n

Alle danskl\u00e6rere, som ikke er bange for ikke at kunne v\u00e6re bagstopper p\u00e5 tolkningen af et digt over for klassen, bedes r\u00e6kke h\u00e5nden i vejret.<\/em><\/p>\n

Ja, sagde min bordf\u00e6lle, det er skr\u00e6mmende at introducere digtere og forfattere, som ikke er anerkendte, gennempr\u00f8vede, gennemanalyserede. (\u00c6rgeligt, at jeg f\u00f8rst nu<\/em> t\u00e6nker, at alle digtere i undervisningen for fanden da m\u00e5 have v\u00e6ret nye p\u00e5 \u00e9t eller andet tidspunkt<\/em> – er det p\u00e5 l\u00e6rerseminaret, nyere forfattere introduceres, \u00e9n gang for alle…?! )<\/p>\n

Hvorfor ikke bare google digt<\/a><\/em> og v\u00e6lge en tilf\u00e6ldig resultatside og pr\u00e6sentere eleverne for muligheden for en samtale om, hvad digtet sagde dem og i samtalen komme frem til, hvilke redskaber de intuitivt anvendte for at n\u00e5 frem til deres opfattelse? – forslog jeg ham.<\/p>\n

Danskl\u00e6reren riposterede med historien om en gang, han havde undervist voksne og en forsagt elev havde spurgt, om ikke det var muligt anonymt at anvende et af hans<\/em> digte i undervisning – hvilket danskl\u00e6reren turde, med resultatet at alle i klassen fandt det her digt meget federe end noget andet, de havde v\u00e6ret pr\u00e6senteret for – mere nutidigt, relevant og… godt! Det fik mig n\u00e6sten til at gr\u00e6de, men jeg bliver jo aldrig tilfreds: Danskl\u00e6rere b\u00f8r have samme rem af huden som digtere – give sig til kulturen, uselvisk og i hensynsl\u00f8st sigte mod begejstrende sprog(kund)skabeN snarere end efteraben alt kendt! (Og jaja, f\u00f8rst kravle, s\u00e5 g\u00e5… BLA! Nej, h\u00e9r hold min h\u00e5nd, s\u00e5 g\u00e5r vi!)<\/p>\n

S\u00e5… alle danskl\u00e6rere, som\u00a0har en afklaret holdning til og pr\u00e6ference ift. digte uden for pensum eller kanon, r\u00e6k venligst h\u00e5nden i vejret.<\/em><\/p>\n

Kanon er en samlingsfaktor, et bud enten p\u00e5 litter\u00e6r kultur eller essensen af den nationale kultur, og som s\u00e5dan ikke beregnet p\u00e5 analyse. \u00d8nsker man af litter\u00e6re grund at analysere dens bestanddele, dvs. b\u00f8gerne, misser man pointen – om end der givet er meget<\/em> at analysere, hvis man i sin analyse indregner den faktor, at en kanon er et politisk redskab, skabt af en politisk fl\u00f8j – og som s\u00e5dan endnu et omr\u00e5de af kulturen, hvor partipolitikkamphundene, som de territorieafpissere hele bundtet er,\u00a0har fundet ud af at strinte deres stank til afm\u00e6rkning for senere politiske farveskifter.<\/p>\n

Pensum er ligeledes et politisk redskab, men en smule l\u00f8sere i t\u00f8jret end kanon (ikke meget). Man skal selvklart l\u00e6re at l\u00e6se sit sprog (og dermed sig selv) af at g\u00e5 i skole, men da danskl\u00e6rere ikke pr. definition<\/em> har foruds\u00e6tninger for hverken at h\u00e5ndtere eller inspirere elevers kunstnerisk\/intuitivt f\u00f8lelsesv\u00e6kkende skrivetalent, \u00f8ves evnen til at l\u00e6se og se skriften i kortene p\u00e5 andre forfattere – p\u00e5 samme m\u00e5de som en k\u00f8rerl\u00e6rer tager sine elever igennem stort set de samme gader og veje i forberedelsen til k\u00f8repr\u00f8ven. Men netop disse faste ruter med blikket mod eksamen kan ses som det der retf\u00e6rdig\u00f8r, at digtere og forfattere, der ikke er bredt anerkendt, sj\u00e6ldent satses p\u00e5 i undervisningen: En danskl\u00e6rer er ansat med ansvar at leve op til<\/em>, og kan ikke uden videre v\u00e6re sikker p\u00e5, om nye forfattere vil have tyngde nok til bredkulturel analyse. Og dermed en god eksamen, med efterpr\u00f8vede evner til at l\u00e6se og fatte en teksts udgave af den danske kultur, og dermed<\/em> et st\u00f8rre billede af kulturen end det i bogen fremviste. For ikke at tale om, at l\u00e6reren ved valg af upr\u00f8vede forfattere og digtere kan havne i, at eleverne ikke er forberedte p\u00e5 at kunne forst\u00e5\/perspektivere disse forfattere\/digtere. (Og opgive elever, som oplevelser af verden uden for rationale truer<\/em>, g\u00f8r man jo ikke).<\/p>\n

H\u00e5nden op, danskl\u00e6rere, hvis I mener, at det ikke er nok, at elever bryder sig intuitivt om ting de l\u00e6ser, eller ikke bryder sig om. Nej, I beh\u00f8ver ikke holde dem oppe \ud83d\ude00<\/em><\/p>\n

Elever skal<\/em> l\u00e6re\u00a0hvorfor<\/em> og hvorfor ikke<\/em> – hvad enten s\u00e5dan fremgangsm\u00e5de t\u00e6nder dem af p\u00e5 litteratur, g\u00f8r dem eksamensparate, eller v\u00e6kker dem til litteratur som filosoffer til Nietzsches hemmelige breve. “Captain, my Captain” p\u00e5 katederet f\u00e5r ingen l\u00e6rere vitterlig l\u00f8n nok for, selvom deres entusiasme m\u00e5tte v\u00e6re stor. Og det \u00e9r nemmest og mest l\u00e6rerfamilievenligt bare at bruge den kendte litteratur.<\/p>\n

Danskl\u00e6rere for teenagere og unge voksne har en stor opgave, kun kort tid til den, og er i unfair konkurrence med udenlandske sprog og budskaber, kropslige hormoner og medieskabt opm\u00e6rksomhedsdeficiens. Men for mig at se burde netop n\u00f8dvendigheden af at engagere eleverne i samtale om det for l\u00e6reren ukendte s\u00e5 v\u00e6re desto meget st\u00f8rre: L\u00e6rerens rygmarvsviden g\u00f8r nok eleverne trygge, men mindsker samtidig d\u00e9n sp\u00e6nding og friktion, der g\u00f8r ting interessante at l\u00e6re. En l\u00e6rers uviden, hvis den indr\u00f8mmes i dialog, og omgives af viden, skaber det (kreative) kaos, af hvilket ethvert f\u00e6llesskab f\u00f8des. Og muligg\u00f8r samarbejde snarere end egoistisk fokus p\u00e5 rette svar og besvarelsers bel\u00f8nninger og straf. Elever vil opleve! <\/em>(Indtil de bliver tr\u00e6tte og m\u00e5 ford\u00f8je).<\/p>\n

Jeg er ikke danskl\u00e6rer, men jeg underviser gerne i dansk ud fra den subjektive vinkel: hvad f\u00f8les rigtigt, <\/em>sat\u00a0i skrift. Meget enkelt sagt – ud fra den danske grammatiks relative pauseindikationer, som har potentialet til i de rette h\u00e6nder at v\u00e6kke noget i modtageren alene ved afs\u00e6ttet i forfatterens\/digterens vejrtr\u00e6kning, som den er bundet i grammatikken, linieskift, kursiv, fed skrift o.a.\u00a0Afkodningen af pauseindikationer \u00a0i en tekst er R\u00d8V-simpelt, og kan ikke erstatte forst\u00e5elsen af den danske kultur, men ved forst\u00e5elsesm\u00e6ssigt at placere sig i den skrivendes krop, n\u00e5r man l\u00e6ser, f\u00e5r man et indblik i kulturens mennesker, der er uafh\u00e6ngigt af de beskrivelige (og dermed politisk kontroll\u00e9rbare) faktorer, vi normalt forbinder med forfattere. Et v\u00e6sentligt skridt p\u00e5 vejen til at l\u00e6re at t\u00e6nke selv – uafh\u00e6ngigheden af mentale dogmer og direkte kontakt til den t\u00e6nkende og sansende digter\/forfatters krop. Gennem \u00e5ndedr\u00e6ttet bundet i teksten.<\/p>\n

Danskl\u00e6rere, som\u00a0f\u00f8ler bare en anelse \u00e6refrygt i rum med en skriftkunstner, kulturen anerkender, og derfor j\u00e6vnligt kommer til at overf\u00f8re samme f\u00f8lelse til undervisningens brug af skriftlige eksempler, snarere end at undervise eleverne i at tro p\u00e5 egne f\u00f8lelser og tanker i forhold til det l\u00e6stes form og indhold, skabt af mennesker som dem selv, der kontinuerligt k\u00e6mper for at holde sig t\u00e6nkende p\u00e5 trods af mediers undergravende ensretning og bestsellerismens konsekvenser for al anden skrift, r\u00e6k h\u00e5nd og h\u00e6nder i vejret indtil det g\u00f8r ondt.<\/em><\/p>\n

Der er et langt eftersl\u00e6b fra hele tankpasserkulturens opfattelse af viden og forst\u00e5else som noget fast fikseret. Med tilkomsten af internettet, og is\u00e6r s\u00f8gemaskinernes svar p\u00e5 stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l, fremg\u00e5r det tydeligt<\/em> at sandheden hverken findes derude eller postuleres statisk (wikipedia f.eks.). At ethvert udsagn til enhver tid kan kontrasteres af sin mods\u00e6tning. Danskl\u00e6reren vil derfor have sv\u00e6rere og sv\u00e6rere ved at fremst\u00e5 autoritativt og m\u00e5 s\u00e5ledes – hvis han forbliver repr\u00e6sentant for et stift system af politiske og administrative kasset\u00e6nkere – tr\u00e6de tillbage og blive en form for kustode i det danske museum og efter bedste evne fors\u00f8ge at samle de frie bes\u00f8gendes interesse i det samme rum om det samme emne i den tid, der er afsat til det – gerne med personlig karisma, l\u00e6kkert h\u00e5r og fourageringer ind i de unges egen medieverden. Det skaber en s\u00e6rlig l\u00e6rer.<\/p>\n

H\u00e5nden op, dem der ikke mener, at danskl\u00e6reren af i dag er mindre l\u00e6rer end aktiveringsp\u00e6dagog, og at en ole opfinder beh\u00f8ves hvad ang\u00e5r at fastholde de unges interesse.<\/em><\/p>\n

Er det vigtigt at bevare billedet af litteraturen\/skriften som beholder for alt, man kan formulere af forst\u00e5else omkring sit samfund – bevare i sig selv og over for sine elever? Eller omvendt – er det muligt at bevare litteraturen litter\u00e6r<\/em> og samtidig s\u00e5 alm\u00e9nmenneskelig, at den unge generation med sin netv\u00e6rksmentalitet og facebook-udj\u00e6vning af alle til blot-mennesker ikke vil f\u00f8le sig skubbet p\u00e5 afstand eller tvunget til heltedyrkelse af gamle guder?<\/p>\n

I hvert fald som delvis foruds\u00e6tning er danskl\u00e6reren n\u00f8dt til at lade teksteffenhed v\u00e6re et talent, som alle i teorien<\/em> kan besidde og enhver, der besidder, kan raffinere til ypperlighed, uden at l\u00e6reren er tvunget til at fremst\u00e5 som dygtigere. Alts\u00e5, et menneskeligt tr\u00e6k p\u00e5 lige fod med andre talenter, man beundrer og \u00f8nsker for sig selv eller \u00f8nsker produkterne af. Og h\u00e9rtil kunne introduktionen af mindre kendte digtere og novelleforfattere v\u00e6re en vej – lutret p\u00e5 danskl\u00e6rerens utaknemmelige hyre, i fritid og timer stj\u00e5let fra familiens n\u00f8d: det, som l\u00e6reren er usikker over for, men alligevel t\u00f8r risikere elevernes respekt for: For at forst\u00e5 det anerkendte gode<\/em> og dermed opn\u00e5 en forst\u00e5else for, hvordan man bliver manipuleret med (anerkendt) kvalitet, er man n\u00f8dt til at have noget at sammenligne med: Det, man selv synes er godt og retten til at synes det.<\/p>\n

Der er intet som et menneske, der stiller sig ud p\u00e5 vippen og risikere hajer og krokodiller og heftig str\u00f8m for at frelse gidslerne om bord fra den sikre d\u00f8d. Det \u00e9r et luset job at skulle finde undervisningspotentiale i nydelsesmateriale. Virkelig, det \u00e9r det. Men n\u00e5r danskl\u00e6reren opgiver den sikre vej til fordel for skabelsen af vejen sammen med eleverne, hvad enten det er undervisning i at l\u00e6se, skrive, forst\u00e5, kvantificere, associere osv, skabes<\/em> d\u00e9t dansk, som ligger underneden den vestlige rationalismes stynede metoder at kontrollere virkeligheden og “naturen” p\u00e5: F\u00e6llesskabets<\/em> dansk, hvor l\u00e6reren ikke l\u00e6ngere er kulturb\u00e6rer, og eleverne ikke l\u00e6ngere er tomme kar, men mennesker sammen, der kun har hinanden at l\u00e6re af.<\/p>\n

H\u00e6nderne i vejret, danskl\u00e6rere, <\/em>som i f\u00f8lge eget princip er menneske med jeres elever, hver dag, koste hvad det koste vil: <\/em>Fordi<\/strong> det koster mere at lade digte og fort\u00e6llinger betyde det samme, \u00e5r ud og \u00e5r ind, for elitens viderebygning p\u00e5 det gamle fundament, 1000-\u00e5rsriget p\u00e5 mj\u00f8d og kanon, end det g\u00f8r at m\u00e6rke efter <\/em>selv og risikere ikke at ane, hvad man som l\u00e6rer, voksen, for\u00e6ldrer, menneske skal sige, lige nu.<\/em><\/p>\n

\"\"<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Med tilkomsten af internettet vil danskl\u00e6reren fortsat f\u00e5 sv\u00e6rere og sv\u00e6rere ved at fremst\u00e5 autoritativt og m\u00e5 blive en form for kustode i det danske museum og efter bedste evne fors\u00f8ge at samle de frie bes\u00f8gendes interesse i det samme rum om det samme emne i den tid, der er afsat til det – gerne med personlig karisma, l\u00e6kkert h\u00e5r og fourageringer ind i de unges egen medieverden. Det skaber en s\u00e6rlig l\u00e6rer.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4301,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[20,418,133,605],"tags":[1975,2149,598,2134,600,603,599,604,1115,423,602],"class_list":["post-2134","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-bevidsthed","category-digterdoktor","category-digtere","category-digtning","tag-danmark","tag-dansk","tag-dansklrer","tag-digterdoktor","tag-folkeskole","tag-forfattere","tag-gymnasie","tag-kanon","tag-michael-strunge","tag-pausens-musik","tag-undervisning"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2134","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2134"}],"version-history":[{"count":56,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2134\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6860,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2134\/revisions\/6860"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4301"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2134"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2134"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2134"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}