Navnet er alfa og omega. Hele navnet. D\u00f8dsannoncens form\u00e5l er at informere alle, der kendte afd\u00f8de, om v\u00e6sentlige detaljer i forbindelse med d\u00f8d og bis\u00e6ttelse. Eller ganske enkelt lade forst\u00e5, at vedkommende er d\u00f8d.<\/p>\n
S\u00e5, selvf\u00f8lgelig skal der st\u00e5 hans navn. Og d\u00e9t er ikke\u00a0Morfar, eller Lunse, eller M\u00f8ffe, eller Moff, eller Vaav-ner. Man skulle n\u00f8dig sprede skr\u00e6k blandt danernes familier, s\u00e5 der skal st\u00e5 hans fulde navn, det der brugtes af alle, som ikke kendte ham, k\u00f8rekortets og rudekuverternes navn. Hans offentlige<\/em> navn:<\/p>\n Vagner Lundholm.<\/strong><\/p>\n F\u00d8DSELS- OG D\u00d8DSDATA<\/strong><\/p>\n Avisen kr\u00e6ver ikke mange informationer – en d\u00f8dsannonce er stort set som enhver anden annonce: Den, der betaler, bestemmer. F\u00f8dselsdag og d\u00f8dsdag er s\u00e5ledes frivilligt.<\/p>\n Hvad er det man vil med sin annonce – hvilken historie og til hvem? F\u00f8dsels\u00e5r og dermed alder kan v\u00e6re med til at identificere en person, hvis navnet tilh\u00f8rer de mere almindelige. Den udregnede alder kan give l\u00e6seren en bid af d\u00e9n historie, som et menneske altid er, hvad enten livsgerningerne er opf\u00f8rt i de kulturelle annaler eller ej. Et menneske, der har levet, har sat sine spor. Jo l\u00e6ngere liv, desto flere spor. S\u00e5, \u00f8nsker man at give d\u00e9m, der ikke kender afd\u00f8de, en chance for at forestille sig, hvad vedkommende har v\u00e6ret igennem, angives livsl\u00e6ngden med f\u00f8dsel og d\u00f8d.<\/p>\n Jeg angiver f\u00f8dsel og d\u00f8d. Folk m\u00e5 gerne spekulere. Og t\u00e6nke over, hvad de selv har brugt deres liv til.<\/p>\n F\u00f8dt 29. januar 1918, F\u00d8DESTED, D\u00d8DSSTED<\/strong><\/p>\n Igen en identifikationsmulighed. Og en mulighed for at skabe fort\u00e6lling i hovederne p\u00e5 l\u00e6serne og hj\u00e6lpe afd\u00f8de med at blive identificeret – eller minde hans venner og bekendte om, hvor han kom fra og hvor han endte, s\u00e5 livets udfordringer og delfort\u00e6llinger st\u00e5r i skarpere lys.<\/p>\n I det her tilf\u00e6lde kommer han fra fattige k\u00e5r i \u00c5rhusomr\u00e5det, med en voldelig fader og et hav af s\u00f8skende, som han forsvarede mod faderens excesser. Han bogstavelig talt k\u00e6mpede sig igennem 30’erne, 40’erne og 50’ernes depression og gik fra at v\u00e6re en gadedreng p\u00e5 eksistensminimum til at v\u00e6re en samfundstro gadedreng med familievirksomhed og et t\u00e6t og n\u00f8dvendigt forhold til sin hustru som foruds\u00e6tning for at holde sammen p\u00e5 sine energier og muligheder. Spannet mellem f\u00f8dested og d\u00f8dssted viser ikke en m\u00f8nsterbryder, for han slap ikke ud af sine k\u00e5r – det var h\u00e5ndens arbejde altid – men samarbejdet med hans hustru, min mormor, muliggjorde fokus p\u00e5 fremtiden, betaling af regninger, kl\u00f8gtig opsparing og heldige satsninger (samt de obligatoriske knap s\u00e5 heldige, der g\u00f8r de gode eksempler bedre). Han klarede sig. Han klarede sig godt – var omkring store b\u00e5de og gode biler, gav f.eks. sig selv en jaguar, da han blev 70, bare for at pr\u00f8ve det, men alt blev altid solgt igen, n\u00e5r han havde pr\u00f8vet det; det var ikke tingene, der bet\u00f8d noget, men at afpr\u00f8ve de ting, som hans voksne og gode k\u00e5r muliggjorde. B\u00e5de han og mormor d\u00f8de meget gamle, i egen lejlighed p\u00e5 Frederiksberg, og stort set i stand til at klare sig selv. (De sidste par \u00e5r med megen stor hj\u00e6lp fra min mor – noget han ikke helt forstod at s\u00e6tte i ord, men bedre forstod at v\u00e6rds\u00e6tte hen mod sin d\u00f8d). Han var s\u00e5dan \u00e9n, der klarede sig selv. Og sv\u00e6rt kunne finde ud af at bede om hj\u00e6lp. M\u00e5ske noget, der h\u00f8rer en tid til, m\u00e5ske ikke. S\u00e5,<\/p>\n f\u00f8dt i Hinnerup, Haldum Sogn, ERHVERV<\/strong><\/p>\n Igen en identifikationsmekanisme, som kan erstatte alderen. Eller fungere som en form for respektfuld indikation om menneskets betydning i samfundets tjeneste. Der kan v\u00e6re mange faktorer, som man m\u00e5ske \u00f8nsker sig glemt – fyringer, svigt, konkurser osv. – men med hvilken rolle i livet identificerede afd\u00f8de sig, eller blev afd\u00f8de identificeret? M\u00e5ske slet ikke et erhvervsarbejde, m\u00e5ske var det “far, broder, onkel, elsket mand, s\u00f8n”, som det st\u00e5r i nogle d\u00f8dsannoncer, der bet\u00f8d mest for afd\u00f8de. S\u00e5 skriv d\u00e9t. Og er man i tvivl, s\u00e5 g\u00e5 til sidste punkt p\u00e5 siden.<\/p>\n Jeg kunne n\u00f8jes med hans personlige tjeneste – hans betydning for familien, fordi det – som det private menneske, han var – bet\u00f8d rigtig meget for ham at have mennesker omkring sig, der elskede ham – men han k\u00e6mpede h\u00e5rdt for at klare sig og manifestere en erhversm\u00e6ssig betydning og skabe et indt\u00e6gtsgrundlag for sin kone og sin steddatter, s\u00e5 jeg vil tage det med. Ikke mindst fordi firmaet, TAGA TRANSPORT, ikke findes l\u00e6ngere: fyren, der overtog firmaet efter morfars pensionering, var under 2 \u00e5r om at k\u00f8re i s\u00e6nk, hvad der i 30 \u00e5r havde havde v\u00e6ret et sundt m\u00f8beltransportfirma, som havde de st\u00f8rste auktionshuses tillid. S\u00e5dan var han – han tog ansvaret for sine folks bommerter og fejl, og det h\u00f8stede ham respekt og fortsat arbejde. Han afsluttede karrieren med at opbevare m\u00f8bler og malerier i det store hus i Sigurdsgade, hvor han og mormor boede en del \u00e5r. S\u00e5,<\/p>\n Vognmand med eget firma, Taga Transport<\/strong><\/p>\n ANDRE FORTJENESTER<\/strong><\/p>\n Det kan virke som bl\u00e6r – un\u00f8dig ros – at n\u00e6vne indsatser, som for l\u00e6ngst er overst\u00e5et, men da visse h\u00e6ndelser f\u00e5r eget liv eller er af kulturel og samfundsm\u00e6ssig betydning, kan de v\u00e6re gode for l\u00e6sere af d\u00f8dsannoncer at blive klogere af. Og s\u00e5 kan det m\u00e5ske f\u00e5 en pr\u00e5s til at g\u00e5 op for efterladte, hvis de h\u00f8rer noget om afd\u00f8de, som de ikke vidste. Igen det her med, hvor meget af historien – eller hvilken historie – man vil fort\u00e6lle til de efterladte.<\/p>\n Jeg har lyst til at n\u00e6vne, at morfar var modstandsmand under Bes\u00e6ttelsen. Ikke fordi d\u00e9t t\u00e6ller s\u00e5 meget i dag og der er mange m\u00e5der at fort\u00e6lle historien om den danske Bes\u00e6ttelse p\u00e5 – men fordi det kostede ham lidelser senere i livet, som p\u00e5virkede hans og hans omgivelsers hverdag: Hans k\u00f8n var blevet mishandlet af tyskerne under tortur, hans fingre br\u00e6kket, hans sind beskadiget af overgrebene i koncentrationslejr og f\u00e6ngsel i Hamburg. Men som han sagde en af de f\u00e5 gang, han talte til mig om det: Der er ikke andet at g\u00f8re end bare at komme videre og f\u00e5 det bedste ud af det.<\/p>\n I sit voksne liv virkede han som formand for naverlauget i K\u00f8benhavn, en position han befattede med en vis pondus. Deres sangkor havde han stor forn\u00f8jelse af, mens han stadig havde stemme tilbage. I det hele taget fyldte sangen meget i hans liv; l\u00e6nge havde han en fin, men utr\u00e6net baryton, og han var meget s\u00e5rbar over for folk, der sang falsk – jeg kan stadig se hans ansigt fortr\u00e6kke sig i smerte, n\u00e5r nogen ramte ved siden af. Til min store overraskelse var han meget vild med Poul Dissings stemme – men Poul Dissing, der som morfar ogs\u00e5 er astrologisk vandmand, udviser meget af det rebelske sind og den inderlighed, som morfar ogs\u00e5 havde, men aldrig af sin fortids og generations byrde havde f\u00e5et lov at finpudse, hverken i kunst eller privatliv. S\u00e5, jo, jeg vil gerne n\u00e6vne, at han var<\/p>\n sabot\u00f8r og frihedsk\u00e6mper i sin ungdom, formand for Naverne i K\u00f8benhavn i sit voksne liv, sangglad med fin baryton<\/strong><\/p>\n PRIVATE FORHOLD<\/strong><\/p>\n Hvad troede afd\u00f8de p\u00e5? Hvordan d\u00f8de afd\u00f8de – fredeligt, pludseligt, ulykke, sygdom, forbrydelse? Det kan v\u00e6re efterladtes tr\u00f8st til sig selv, eller en bekr\u00e6ftelse til omverden, at man n\u00e6vner visse private forhold i d\u00f8dsannoncen.<\/p>\n Der kan v\u00e6re private forhold i enhver familie, som man h\u00f8jt og helligt har lovet hinanden, at x, y og z ikke skal vide noget om f\u00f8r efter d\u00f8den. Det kan siges direkte. Og det kan siges diskret – f.eks. kan splittelse i familien eller s\u00e6rligt tilh\u00f8rsforhold angives ved separate d\u00f8dsannoncer, eller delte annoncer, hvor flere stemmer tager afsked i hver sin del. Dette punkt kan ogs\u00e5 v\u00e6re stedet, hvor man angiver s\u00f8skende og andre relationer, som er af vigtighed for efterladte<\/p>\n Ikke mange ved, at Vagner Lundholm ikke er far til min mor. En af de der ting i familien, som blev fortiet af mange \u00e5rsager – i det her tilf\u00e6lde ulige b\u00e5nd til hans tidligere familie. Og m\u00e5ske ogs\u00e5 frygt for at jeg skulle afvise ham som morfar, evt. skabe vanskeligheder ved at ops\u00f8ge min biologiske morfar. Jeg er ligeglad med alle de her hemmeligheder. Og nu, hvor han er d\u00f8d, s\u00e5 lad da verden vide, at min mor modtog en for\u00e6ldres k\u00e6rlighed af en mand, der ikke var hendes biologiske far, og at jeg modtog bedstefaderlig k\u00e6rlighed fra en mand, der ikke var min biologiske morfar. Og s\u00e5 kan man samtidig n\u00e6vne, at han havde s\u00f8skende, hvoraf flere endnu lever – og at han var en elsket og beundret storebror. Og jeg vil gerne have med, at han var min elskede morfar. Ogs\u00e5 efter at jeg fik at vide, at vi ikke var blod. Men vil n\u00f8jes med at n\u00e6vne det h\u00e9r og over for dem, der kommer til bis\u00e6ttelsen. Lidt skal man have for anstrengelsen ved at l\u00e6se og ankomme. \ud83d\ude00<\/p>\n Men hvad er der s\u00e5 at sige? Jo, morfar troede p\u00e5 noget efter d\u00f8den. Og han troede p\u00e5, at mormor ventede p\u00e5 ham. M\u00e5ske kan det illustreres ved, at mormors tilstedev\u00e6relse var m\u00e6rkbar i lejligheden l\u00e6nge efter hendes d\u00f8d, mens morfars tilstedev\u00e6relse var v\u00e6k fire timer efter han var taget af sted. Jeg tror ikke selv p\u00e5 efterlivet – afviser dog ikke nogen efterlivsmodel – men jeg, og min familie med mig, har plads til flere m\u00e5der at v\u00e6re menneske p\u00e5. Og\u00a0hvis<\/em> der er noget efter livet, s\u00e5 gl\u00e6der vi os p\u00e5 hans vegne. Derfor: Vagner<\/p>\n er nu atter forenet med Alice<\/strong><\/p>\n EFTERLADER SIG<\/strong><\/p>\n Der er altid efterladte – tja, resten af verden er efterladt til at klare sig uden afd\u00f8des indtryk og aftryk og meninger og holdninger og g\u00f8rem\u00e5l… og heraf en lille flok ud af den totale masse, der vitterlig har f\u00f8lelser for afd\u00f8de: S\u00f8skende, b\u00f8rn, b\u00f8rneb\u00f8rn, venner, kolleger, fans, fjender… eller for\u00e6ldre: verden gr\u00e6der mest tr\u00f8stesl\u00f8st, n\u00e5r for\u00e6ldre overlever b\u00f8rn, mens “de \u00e6ldres” l\u00e6ngere levetid, set fra de yngres vinkel,\u00a0p\u00e5 sin vis berettiger til afsked med livet. Men n\u00e5r de \u00e6ldre d\u00f8r, er man ikke mindst efterladt, fordi der er f\u00e6rre til at bekr\u00e6fte ens eksistens – f\u00e6rre “livsvidner”, som man i dag kalder det. Ideelt set kan man h\u00e5be, at de \u00e6ldres bekr\u00e6ftelse af ens eksistens bliver indoptaget og gjort til ens eget og egen tro og styrke, men vil man altid kunne n\u00e5 det, inden de d\u00f8r? Ikke sj\u00e6ldent vil efterladte have f\u00f8lelsen af, at afd\u00f8de er forsvundet for hurtigt – og har taget en del af ens liv og univers med sig, som man aldrig kan f\u00e5 igen. Men s\u00e5 hj\u00e6lper det at tale om afd\u00f8de – ud af alle historierne om afd\u00f8de kommer ogs\u00e5 historien om ens eget liv. Historierne om de levede og de d\u00f8de er – \u00f8jeblikket fraregnet – alt vi har af betydning at fort\u00e6lle om. Fort\u00e6l med k\u00e6rlighed og inderlighed, og enhver vil lytte – ogs\u00e5 selvom afd\u00f8de er dem ubekendt.<\/p>\n Blandt de efterladte har eller f\u00e5r nogen ansvaret for d\u00f8dsannoncen og den historie, som den fort\u00e6ller. Det er en betroet opgave, eller en opgave, der skal overst\u00e5s – det afh\u00e6nger af omst\u00e6ndighederne og familiens indre b\u00e5nd og f\u00f8lelser. Men det er vigtigt at s\u00e6tte afsender p\u00e5. Uanset m\u00e6ngden af detaljer har det stor betydning for historien, som fort\u00e6lles i d\u00f8dsannoncen, hvem der fort\u00e6ller den. Vi, der er tilbage, skal l\u00e6re af m\u00e5den, de d\u00f8de levede p\u00e5 – hvor de kom fra, hvad de gjorde med livet, hvordan de navigerede i deres familie, og hvem der er var tilbage, da de forsvandt. Det er bl.a. derfor vi l\u00e6ser d\u00f8dsannoncer og ikke ud af frygt for, om mon nogen, vi kender, er d\u00f8de.<\/p>\n Vi, der er tilbage, nu morfar er d\u00f8d, og nu mormor er d\u00f8d, er ikke mange. Vi har aldrig v\u00e6ret nogen s\u00e6rlig stor familie. Men vore b\u00e5nd er blevet styrket med alderen, d\u00e9t er da altid positivt. Og selvom morfar er v\u00e6k, er vi her. D\u00e9t er det vigtigste, man kan sige. Vi er her endnu, og vi m\u00e5 bekr\u00e6fte hinandens eksistens, s\u00e5 l\u00e6nge vi kan. Morfars personlige efterladte er dem, der kan bryde sig om at v\u00e6re efterladt – der kan se sig selv i relation til morfars afsked med livet. S\u00e5, mange hilsener p\u00e5 rejsen fra os.<\/p>\n Vi, der er her.<\/strong><\/p>\n Endnu. Vore liv forts\u00e6tter.<\/p>\n GRAFISKE FORSIRINGER P\u00c5 ANNONCEN<\/strong><\/p>\n Mange f\u00f8ler sig akavet over for d\u00f8den, og i brugen af billeder og tegninger findes muligheden for at sige noget uden at klokke i det.\u00a0Mod betaling kan man f\u00e5 s\u00f8rgeb\u00e5nd p\u00e5 annoncen, og krummelurer og doriske s\u00f8jler og hjerter og duer og andre stregtegninger, der angiver f\u00f8lelser og kontakt til evigheden. Det kan ses som en m\u00e5de at h\u00e6fte sig p\u00e5 en genkendelig billedverden, s\u00e5 man slipper for at bruge eller skulle finde p\u00e5 ord, der kan v\u00e6re sv\u00e6re at finde lige efter et tab af en elsket.<\/p>\n Jeg er ikke kristen, og stregikonografi er f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt “tyndt” og upersonligt for mig. Jeg maler med ord, illustrerer med ord, siger hvad jeg f\u00f8ler og mener, og har mange \u00e5rs \u00f8velse i at s\u00e6tte ord p\u00e5 mit inderste, og kan ofte navigere i gr\u00e6nselandet mellem det patetiske og det k\u00f8lige, hvor smerten er klarest. Jeg ville kun tage grafik og forsiringer i anvendelse, hvis jeg p\u00e5 ingen m\u00e5de \u00f8nskede at l\u00e6gge direkte forst\u00e5elige holdninger i budskabet.<\/p>\n Ingen grafiske forsiringer p\u00e5 d\u00f8dsannoncen. Hvid baggrund, sort tekst. Centreret – som aldrig passer sig for poesi, men er velegnet til et budskab som d\u00e9t her.<\/p>\n FOTO<\/strong><\/p>\n Hvis man vil v\u00e6re sikker p\u00e5 at afd\u00f8de bliver genkendt, kan man inds\u00e6tte et billede – om end d\u00f8dsannoncer endnu kun sj\u00e6ldent har fotos. Ved indvandring fra \u00f8steuropa, mellem\u00f8sten og asien, bliver det dog mere og mere almindeligt med fotos p\u00e5 afd\u00f8des gravsted. Der er en stigende trang til at blive husket, noget en forsker har opsummeret i en bog med forestillinger om efterlivet: “Der er tre grader af d\u00f8d: Den f\u00f8rste d\u00f8d er, n\u00e5r kroppen oph\u00f8rer med at fungere; den anden d\u00f8d er, n\u00e5r kroppen jordf\u00e6stes, og den tredje d\u00f8d er en gang i fremtiden, n\u00e5r nogen for aller sidste gang udtaler ens navn.” Som vi lever og overlever, med den videnskabs- og filosofin\u00e6rede og bestandigt voksende oplevelse af at v\u00e6re ubetydelige brikker i et uendeligt stort spil, er\u00a0at vi bliver husket<\/em> i realiteten\u00a0alt, vi kan efterlade os. H\u00e9r er et billede ofte nemmere at identificere sig med end et navn.<\/p>\n Morfar… jeg tror ikke, at blive husket bet\u00f8d en skid for ham, i hvert fald ikke til sidst. Mange oplever, n\u00e5r de bliver \u00e6ldre, at verden tilh\u00f8rer dem<\/em>, der kan forandre den, og kun de f\u00e6rreste bevarer evnen eller trangen op gennem pensions\u00e5rene. M\u00e5ske skifter fokus blot fra at blive set til bare at g\u00f8re? Morfar tillod stort set kun fotografering i festligt lag, hvilket ofte viser ham som en snaldret braldrer\u00f8v, og det er f\u00f8rst i de senere \u00e5r af hans liv, at fotos begynder at ligne ham i hverdagen. P\u00e5 godt og ondt. Det var helt tydeligt, at han aldrig v\u00e6nnede sig til nutidens liberale brug af digitalkamera. At han f\u00f8lte kameraet som en invasion. Men d\u00e9t fort\u00e6ller samtidig noget om, hvor han havde behov for at v\u00e6re. At han var privat. At han ikke br\u00f8d sig om at blive studeret for meget. At \u00f8jeblikket var hans bedste ven. Ud over mormor. Eller m\u00e5ske bedre end mormor – for i \u00f8jeblikket, i nuet, er ALLE f\u00f8lelser, gl\u00e6den at nyde og smerten og de ubehagelige minder fra krigens tid snart at have overst\u00e5et igen. Et foto af morfar, hvor han er til stede i \u00f8jeblikket snarere end i kameraets optik, er en sj\u00e6lden ting. Alts\u00e5 skal han erindres med de indre billeder, hvor man gl\u00e6der sig med ham, og han nyder at v\u00e6re sammen med \u00e9n.<\/p>\n Derfor intet foto.<\/p>\n MINDEORD og digte og den slags<\/strong><\/p>\n Man kan v\u00e6lge meget at sige. Eller lidt. Ting, der passer p\u00e5 afd\u00f8de; citater fra elskede forfattere; velkendte og gentagne udsagn, som hele familien kender; eller man kan takke for det liv, den betydning, den omsorg og k\u00e6rlighed og den bevidnelse af sin egen eksistens, man blev givet, mens vedkommende levede. Det kan siges p\u00e5 rigtig mange m\u00e5der, og der er ingen tvivl om, at valget af ordlyd kan splitte de efterlevende, hvis blot \u00e9n mener, at der er former at holde p\u00e5 – ting, man kan sige, og ting, man ikke<\/em> kan sige. Forbudte f\u00f8lelser. Kan man ikke blive enige, skal man nok helt afholde sig fra at skrive en personlig d\u00f8dsannonce.<\/p>\n Jeg elskede min morfar. Mine for\u00e6ldre har deres egne f\u00f8lelser for ham, men uanset hvordan eller OM deres f\u00f8lelser m\u00e5tte divergere fra mine holdninger til morfar, havde de tillid til, at jeg ville v\u00e6re t\u00e6ttest p\u00e5 mit hjerte i ord og formulering, og at jeg ville k\u00e6mpe for at skabe et betydende billede af ham eller argumentere for slet ikke at sige noget. Ingen gylden middelvej.<\/p>\n N\u00e5r man skal beskrive et menneske i ord, kan man g\u00f8re det med d\u00e9n f\u00f8lelse, man er efterladt med – essensen af savnet – og er man en lille smule bel\u00e6st, har man garanteret i sit liv f\u00f8lt sig hjulpet af diverse forfattere, det kan v\u00e6re salmeforfattere eller digtere eller essayister eller filosoffer: P\u00e5 et eller andet tidspunkt er man blevet ramt af ord. Og disse ord kan man tage frem, og mene dem vel.<\/p>\n Men min relation til morfar blev til sidst s\u00e5dan, at han var min ven. Hvilket betyder, at jeg begyndte at se ham som menneske snarere end bare som morfar: S\u00e5rbar, kr\u00e6vende, arrogant, usikker, fordomsfuld, gener\u00f8s, kontrollerende, dominant, rebelsk, \u00e6rlig, k\u00e6rlighedshungrende, forvirret, opgivende, s\u00f8rgende… selvom han ikke havde lyst til at udtrykke ret meget om sine f\u00f8lelser eller sine erfaringer. Jo, en masse anekdoter om arbejdslivet, vedvarende genfort\u00e6llinger, der bekr\u00e6ftede det levede livs v\u00e6rdi i form af morskab og latter, men ikke f\u00f8lelser direkte. Han ville bare gerne v\u00e6re. V\u00e6re i live. Nyde at v\u00e6re i live. Dele livet med mormor, da hun var her. Og der var s\u00e5 sandelig ogs\u00e5 grund til ikke at ville skele til tiden f\u00f8r hende. S\u00e5, en bekr\u00e6ftelse af, at han gjorde livet til sit, loyalt og hj\u00e6lpsomt, selvisk og egoistisk, venligt og vredt, tillidsfuldt og mistroisk. Et rigtigt menneske.<\/p>\n
\nd\u00f8d 6. juni p\u00e5 \u00e5rets f\u00f8rste rigtige sommerdag<\/strong><\/p>\n
\nd\u00f8d p\u00e5 Frederiksberg i K\u00f8benhavn.<\/strong><\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/..\/wp_uploads\/\/2010\/06\/Billede-10.png\" "\\"Billede")
<\/a><\/p>\n