{"id":201,"date":"2007-06-24T19:31:00","date_gmt":"2007-06-24T17:31:00","guid":{"rendered":"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2007\/06\/24\/et-blidt-sted-at-v%c3%a6re-menneske\/"},"modified":"2017-11-03T11:41:37","modified_gmt":"2017-11-03T10:41:37","slug":"et-blidt-sted-at-v%c3%a6re-menneske","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2007\/06\/24\/et-blidt-sted-at-v%c3%a6re-menneske\/","title":{"rendered":"et blidt sted at v\u00e6re menneske"},"content":{"rendered":"<div align=\"left\"><a href=\"http:\/\/krabat.menneske.dk\/Sounds\/et_blidt_sted.mp3\">Et blidt sted at v\u00e6re menneske<\/a><\/div>\n<div align=\"left\"><\/div>\n<p>S\u00c5 l\u00e6nge har jeg v\u00e6ret ateist, at jeg nok har mindre liv tilbage at fatte en omnipotent guds angivelige altfavnende k\u00e6rlighed i, end jeg har levet dage med k\u00e6rlighed blandt mennesker som v\u00e6rende tilsyneladende tilf\u00e6ldig, og med sikkerhed smertefuld at miste, savne og l\u00e6nges efter. Er der en s\u00e5dan gud, er jeg s\u00e5 d\u00e9n, som r\u00e6kker ud, eller bliver jeg rakt? Og ligger i s\u00e5 fald ikke ogs\u00e5 guds k\u00e6rlighed parat til dem, som ikke bekr\u00e6fter hans eksistens med vedkendt tro? De kristne siger ja, mens de fors\u00f8ger at hverve andre til deres tro.<\/p>\n<p>S\u00e5dan er mine tanker i disse muslimske &#8220;dage&#8221; blandt menneskene &#8211; hvor mennesker atter myrdes p\u00e5 alteret for omnipotente teologer, der h\u00e6vder at kunne love vejen ind i guds rige.<!--more--><\/p>\n<p>Det forekommer mig, at jeg ikke beh\u00f8ver tro p\u00e5 gud eller lyde profeter eller profeters fortolkere. Blot udholde smerten ved tvivlen p\u00e5, hvordan jeg bedst giver MIN k\u00e6rlighed. Ingen af dette navn, gud, beh\u00f8ver komme mellem menneskene og mig, hvis jeg kan l\u00e6re at udholde smerten. Hvis &#8230;<\/p>\n<p>Jeg er initieret i healingsformen, Reiki. N\u00e5r jeg \u00e5bner (mig) for Reiki, livsenergien, giver jeg mig hen til den programmering, der ligger i at blive initieret: Jeg kan ikke bruge energien til mit eget form\u00e5l, jeg kan ikke g\u00f8re andet med den end at \u00e5bne mig, fokusere mig v\u00e6k fra mit forstyrrende ego og min snakkende hjerne. Jeg \u00e5bner mig, og energien flyder derhen, hvor den beh\u00f8ves &#8211; to the best of all concerned, som det hedder. Ske, det der skal og kan &#8211; h\u00e9r kommer livets energi til d\u00e9n, som har mistet energi; det koster mig kun v\u00e6ren og tilsides\u00e6ttelse af mig selv en tid.<\/p>\n<p>I denne frivillige tilsides\u00e6ttelse af egenbeskyttelse og mental vurdering ligger stor omsorg. Men det er ikke en guds k\u00e6rlighed. En guds k\u00e6rlighed er det der gives mig: Jeg, der s\u00f8rger; jeg, der l\u00e6nges; jeg, der smerter &#8230; og beh\u00f8ver omsorg og oplevelsen af, at noget passer p\u00e5 mig, som ikke er mig, og dermed st\u00f8rre end mine ligesindede, som &#8211; i fald jeg ikke er forskruet i beundring for till\u00e6rte evner, jeg ikke selv har &#8211; d\u00e6kker over alle andre mennesker. Noget, der er eksternt os alle sammen. Noget, der evner at v\u00e6re givende til enhver tid, blot man kalder og har behovet for at modtage. Den perfekte for\u00e6lder.<\/p>\n<p>K\u00e6rlighed er den st\u00f8rste kraft i Universet skrev jeg p\u00e5 min v\u00e6g, min arm, i mit sind, en decemberdag 2006 efter at have mistet min elskedes tillid og et alt for tidligt f\u00f8dt barn. Den fysiske f\u00f8lelse i hele min overkrop af at rumme &#8211; ikke k\u00e6rlighed, men potentialet for k\u00e6rlighed, husker jeg med al klarhed. Det var en d\u00f8r, der var g\u00e5et op, og da min bortgangne elskede tilf\u00e6ldigt samme dag lagde vejen forbi, for f\u00f8rste gang i halvanden m\u00e5ned, oplevede jeg den st\u00f8rste udstr\u00f8mning af f\u00f8lelser i mit liv blive til det st\u00f8rste k\u00e6rlighedsm\u00f8de nogen sinde: Mine f\u00f8lelser v\u00e6ltede ud af mig gennem mit bryst til min elskede, en f\u00f8lelse der voksede og voksede og gav mig en styrke og en sikkerhed, en vished i livet, jeg aldrig havde f\u00f8lt. Og siden blive til en passiv, opt\u00e6ndt tilstand, da min elskede ikke kunne tage imod mere, og en uge senere, da hun ikke var interesseret i mig alligevel, til en oplevelse af den dybeste sorg, st\u00f8rre end den jeg havde gennemlevet i chokket over, og ydmygelsen ved, at miste hende p\u00e5 m\u00e5den, det skete p\u00e5.<\/p>\n<p>H\u00e9r kunne jeg havde beh\u00f8vet en altfavnende, k\u00e6rlighedsfuld gud til at tage mig ind, men da knap nok troede p\u00e5 mig selv efter at v\u00e6re blevet forladt igen, og endnu ikke havde f\u00e5et sprog for det nye, jeg havde oplevet, m\u00e5tte jeg klare mig igennem&#8230; ikke alene, for pludselig viste det sig, hvem mine venner var, men p\u00e5 egen h\u00e5nd.<\/p>\n<p>Jeg har siden form\u00e5et stort set hver dag at skabe og eller opretholde mit fokus p\u00e5 mit bryst &#8211; dagligt bekr\u00e6fte f\u00f8lelsen af at v\u00e6re \u00e5ben, parat til at give m\u00e5 jeg n\u00e6sten kalde det. Un\u00e6gteligt har tvivl sat ind, n\u00e5r jeg i (oftest kvindeligt) selskab kun har f\u00f8lt beg\u00e6r og omsorg og nysgerrighed og mental kontakt, p\u00e5 trods af denne fysiske p\u00e5mindelse om decemberdagen i min overkrop. Er jeg en ikke-recidiverende hykler, der kun kan give til dem, der tager imod? Eller er der m\u00e5ske noget fysisk galt med mig, hvor et symptom eller biprodukt er denne f\u00f8lelse i mit bryst? M\u00e5ske er hele oplevelsen fra dagen i december til denne martsdag knap 4 m\u00e5neder senere blot endnu en af et usikkert pendulerende menneskes ekskursioner ind i vanvittigt selvoptaget dr\u00f8mmespinderi?<\/p>\n<p>Skal jeg i dag med sikkerhed kunne besvare disse sp\u00f8rgsm\u00e5l, ville jeg nok skulle have hj\u00e6lp af en alfavnende k\u00e6rlighed&#8230; som den gud st\u00e5r for. Men m\u00e5ske er det ikke n\u00f8dvendigt, hvis jeg blot fortsat f\u00f8ler behov for at tro p\u00e5, at den fysiske f\u00f8lelse af \u00e5benhed i min krop har v\u00e6rdi for andre end mig selv. Ved at den har betydning for mig selv. G\u00f8r jeg d\u00e9t, tror jeg p\u00e5 det, og bekr\u00e6fter f\u00f8lelsen dagligt, vil den vel forts\u00e6tte med at give mig anledning til at opf\u00f8re mig anderledes opm\u00e6rksom og tilgivende i min adf\u00e6rd, og m\u00e5ske ogs\u00e5 fastere og mere besluttet, over for andre og over for mig selv. Lige s\u00e5 umuligt at af-opleve som det er muligt reelt at fejre en gammel f\u00f8dselsdag igen.<\/p>\n<p>Jeg venter. Jeg befinder mig i venten. M\u00e5ske venter jeg p\u00e5 et tegn som det, jeg fik i december. M\u00e5ske beh\u00f8ver jeg finde en lejlighed til at bryde med de gamle m\u00f8nstre fra f\u00f8r december. En m\u00e5de at v\u00e6re p\u00e5 med denne nye, fysiske oplevelse i min krop. Jeg har t\u00e6nkt, at jeg skulle forts\u00e6tte med at blive bedre til at vise menneskene i min hverdag t\u00e5lmodighed og omsorg &#8211; at d\u00e9t var d\u00e9t, jeg skulle bruge min oplevelse til. Men nu t\u00e6nker jeg, at den skal bruges til at vise mig selv omsorg og t\u00e5lmodighed ved at tage imod. At det ikke er en givende \u00e5benhed, fordi jeg egentlig aldrig har haft vanskeligheder ved at give \u00e5benhed, men derimod en modtagende \u00e5benhed. En \u00e5benhed over for verden og alle de sm\u00e5 tegn i hverdagen, som er tegn p\u00e5 varme f\u00f8lelser. At jeg m\u00e5ske i stedet skulle anvende denne \u00e5benhed til at muligg\u00f8re k\u00e6rlighed mellem mig og de andre.<\/p>\n<p>P\u00e5 den led beh\u00f8ves begrebet gud ikke. Barnet forst\u00e5r ikke t\u00e5lmodighed, og kan sin endnu uskyldige \u00e5benhed til trods derfor ikke leve med ikke at blive givet omsorg, n\u00e5r som helst behovet opst\u00e5r; det er i barndommen, vi bedst l\u00e6rer om, hvad varme f\u00f8lelser kan g\u00f8re ved \u00e9n. Men den, der har t\u00e5lmodighed, og er lige s\u00e5 \u00e5ben som barnet, vil opleve mere k\u00e6rlighed end barnet nogen sinde kan kapere. Og ikke blive afh\u00e6ngig af f\u00f8lelsen, af rusen, som det at omveksle f\u00f8lelser til k\u00e6rlighed er, n\u00e5r f\u00f8lelserne er st\u00e6rkest. Det sagdes i g\u00e5r i avisen: Religion er et stof, der f\u00e5r folk til at komme tilbage efter mere.<\/p>\n<p>Meget er bundet i min december-oplevelse. En enest\u00e5ende oplevelse af at v\u00e6re b\u00e5de mindre og st\u00f8rre end mit selvbillede. Men ikke som tidligere blot baseret p\u00e5 en tanke, en observation eller en id\u00e9. Nej, et fysisk eftertryk er afsat i min krop, qva denne opsvulmede ring, der omkranser halschakra, hjerte, solar plexus og hara. Fra min hals til under min navle. Det er noget, jeg kan v\u00e5gne med, v\u00e5gne til, g\u00e5 i seng med, og fremkalde hvis den ikke lige er der. Jeg har for f\u00f8rste gang i mit liv et konkret bevis, der ikke g\u00e5r v\u00e6k med s\u00f8vnen, som indikerer at en forandring er i gang. Jeg tror det, for det f\u00f8les s\u00e5dan &#8211; at det er en positiv forandring. Frygten tager sit i min hverdag, ikke nogen forandring d\u00e9r, men jeg vier den ikke voldsom opm\u00e6rksomhed. For til decemberoplevelsen h\u00f8rte ogs\u00e5 en anden f\u00f8lelse, som jeg tit har gentaget: Det er muligt at leve med frygten. Jeg har ligget rystende af frygt og smerte p\u00e5 min seng, og gr\u00e6dt mere p\u00e5 3 m\u00e5neder end sammenlagt i mit liv, men jeg har ladet det sker. For det viser sig, at det g\u00e5r over &#8211; n\u00e5r det f\u00e5r lov at komme ud.<\/p>\n<p>Men hvad min oplevelse faktisk er &#8211; k\u00e6rligheden er den st\u00f8rste kraft i universet &#8211; ud over en anledning til ogs\u00e5 at handle anderledes, ved jeg ikke. Der findes dem, som givet ville kalde det et tegn fra gud eller skaberen. Og uden at jeg \u00f8nsker at v\u00e6re sprogligt kontr\u00e6r: findes vi alle inde i skaberv\u00e6rket, er det vel s\u00e5 ogs\u00e5 d\u00e9t. Men med mindre jeg optager samtalen med gud, bliver der n\u00e6ppe der n\u00e6ppe den store underholdning p\u00e5 min sendefrekvens.<\/p>\n<p>S\u00e5 sl\u00e5r det mig &#8211; anekdoten om manden, der er d\u00f8d og taler med den gode gud om sit liv. Og gud viser ham fodsporene i sandet p\u00e5 stranden, hvor han har fulgt ham gennem livet. Men manden fokuserer alene p\u00e5 de gange, hvor der kun er \u00e9t s\u00e6t fodspor, hvortil gud svarer: Det var d\u00e9r, jeg bar dig&#8230; Jeg kan ikke vinde &#8211; hvem jeg end taler med om det her, har nogen v\u00e6ret der f\u00f8r jeg. Alle tanker, jeg har t\u00e6nkt om guds eksistens eller n\u00f8dvendigheden af gud, har andre t\u00e6nkt og dyrket og forsket i. Og opfundet passende anekdoter til, s\u00e5 budskabet bliver letford\u00f8jeligt og omvendelsen s\u00e5 nem og lydefri som muligt: Se her hvordan dit gudl\u00f8se verdensbillede passer i et verdensbillede med gud, blot ved at tilf\u00f8re den guddommelige essens de rette steder. Der er ingen modsigelser &#8211; blot verden med gud og uden gud.<\/p>\n<p>Men der \u00e9r ting at sige til det. At troen med en gud som fokus oph\u00f8rer med at v\u00e6re en personlig ting og bliver et sp\u00f8rsm\u00e5l om noget endeligt ud over d\u00f8den. At der er et svar p\u00e5 evigheden. Hvor ufatteligt det end lyder foretr\u00e6kker jeg verden en anelse diffus. At sandheden om noget ikke bor nogen steder. Og jeg bryder mig ikke om at s\u00e6tte mig selv i stedet for gud ved at sige, at jeg erstatter at s\u00f8ge og finde sandheden ved at s\u00f8ge gud med at s\u00f8ge sandheden inde i mig selv. For s\u00e5 var jeg jo s\u00e5dan set lige vidt. S\u00e5 ville jeg blot v\u00e6re solipsist, centreret omkring mig selv, uden at have en reel verden at agere i. Nej. Jeg vil blot have mulighed for ikke at finde svaret. S\u00f8ge, men ikke finde. Og s\u00e5 have dage, hvor jeg finder, selvf\u00f8lgelig! Dage, hvor jeg lige pr\u00e6cis ved, hvad jeg skal g\u00f8re, intuitivt eller helt bevidst, med hovedet, eller med hjertet, eller med kroppen. Eller ganske ubevidst v\u00e6re in tune med eksistensen. Jeg vil bare ikke leve med illusionen om det perfekte. At kvantefysikere og kosmologers omvendelse til gud gennem menneskelig observation af sammenh\u00e6ngene p\u00e5 alle planer skal kunne indikere noget &#8230; perfekt. At det perfekte findes og kan opn\u00e5s gennem s\u00f8gen. Eller v\u00e6ren. Eller en hvilken som helst anden m\u00e5de, vi mennesker har stillet behovsstillelse frem som&#8230; ja, guddommeligt. Forl\u00f8sning! Gennem hjernens kemiske bel\u00f8nninger og straffe for det, der forekommer ekstatisk. Ekstasen er det sj\u00e6ldne, og det der belyser det vedkommende. Ikke det vedkomne i sig selv. Toppen af bjerget er ikke d\u00e9r, man har lyst til at v\u00e6re. N\u00e5r man har v\u00e6ret der, s\u00f8ger man tilbage til det kendte.<\/p>\n<p>Som en ven siger: Det perfekte er forbeholdt det guddommelige. Ja, det er derfor, jeg ikke \u00f8nsker at l\u00e6gge mig i h\u00e6nderne p\u00e5 gud. At jeg modst\u00e5r gud. Det perfekte er forbeholdt tanken om gud. I dag m\u00e5 glasset for min skyld godt v\u00e6re okay rent. Der m\u00e5 godt v\u00e6re rodet. Min elskede m\u00e5 gerne have psykiske problemer og rynker og deller. Jeg m\u00e5 godt beg\u00e5 fejltagelser. Ikke for ofte, ikke for graverende, men jo, jeg M\u00c5 godt. IKKE &#8216;det er menneskeligt at fejle&#8217;, men en tilladelse til at f\u00e5 alle de detaljer med, som en kalkplet, en bums, en fortalelse afstedkommer. S\u00e6tte mine forventninger til livet ned, s\u00e5 jeg bliver i stand til at se flere af de smukke ting og situationer og mennesker, som er omkring mig hver dag. Som jeg haster forbi og igennem, med blikket rettet mod noget, der er bedre.<\/p>\n<p>Et blidt sted mellem at v\u00e6re og at g\u00f8re. D\u00e9r vil jeg gerne v\u00e6re menneske.<\/p>\n<p>&#8212;<\/p>\n<p><a href=\"http:\/\/krabat.menneske.dk\/Sounds\/et_blidt_sted.mp3\">Et blidt sted at v\u00e6re menneske<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Et blidt sted at v\u00e6re menneske S\u00c5 l\u00e6nge har jeg v\u00e6ret ateist, at jeg nok har mindre liv tilbage at fatte en omnipotent guds angivelige altfavnende k\u00e6rlighed i, end jeg har levet dage med k\u00e6rlighed blandt mennesker som v\u00e6rende tilsyneladende tilf\u00e6ldig, og med sikkerhed smertefuld at miste, savne og l\u00e6nges efter. Er der en s\u00e5dan &hellip; <a href=\"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2007\/06\/24\/et-blidt-sted-at-v%c3%a6re-menneske\/\" class=\"more-link\">Continue reading<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;et blidt sted at v\u00e6re menneske&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[547,321,6,41,2235],"tags":[1981,2119,375,1983,345,1957,1995,374,1986],"class_list":["post-201","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-essay","category-lyd","category-lyddigt","category-poesi","category-reiki","tag-frihed","tag-gud","tag-islam","tag-krlighed","tag-krlighed-er-den-strkeste-kraft-i-universet","tag-lyddigt","tag-menneske","tag-mord","tag-poesi"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/201","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=201"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/201\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13239,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/201\/revisions\/13239"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=201"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=201"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=201"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}