{"id":199,"date":"2007-06-06T02:15:00","date_gmt":"2007-06-06T00:15:00","guid":{"rendered":"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2007\/06\/06\/barbaric-danish\/"},"modified":"2022-01-09T14:54:44","modified_gmt":"2022-01-09T13:54:44","slug":"barbaric-danish","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2007\/06\/06\/barbaric-danish\/","title":{"rendered":"BARBARISK DANSK"},"content":{"rendered":"<p>&nbsp;<\/p>\n<blockquote><p>Man m\u00e5 erkende, at et givent sprog har en brugsvirkelighed, der knytter sig til en given kultur. Hvor det bliver kv\u00e6stet og tilpasset den p\u00e5g\u00e6ldende kulturs behov og muligheder. (KK i brev, 2012)<\/p><\/blockquote>\n<p>Fra jeg var seks \u00e5r gammel og begyndte at forst\u00e5 nogle af \u00e5rsagerne til, at jeg ikke forstod alle, der talte omkring mig, og til jeg som ti-elleve \u00e5r gammel begyndte at modtage undervisning i engelsk, udviklede jeg d\u00e9n teori, at der m\u00e5tte v\u00e6re mindst lige s\u00e5 mange sprog i verden, som der var navngivne sprog gange det samme antal. Det var s\u00e5ledes helt naturligt for mig, fordi jeg kunne h\u00f8re forskel p\u00e5 de forskellige m\u00e5der forskellige nationaliteter talte engelsk p\u00e5: der er tysk-engelsk, spansk-engelsk, russisk-engelsk osv.. Denne tidlige indsigt r\u00e5dede min engelskl\u00e6rer bod p\u00e5: Der findes kun \u00e9t engelsk, et tysk, et spansk osv. og det var bare at rubbe neglene og komme i gang med at l\u00e6re det.<\/p>\n<p>P\u00e5 en afrapporteringsblog fra et seminar 10.-13. maj 2007 p\u00e5 Biskops Arn\u00f6 i Sverige om Alternativ publicering \/ litter\u00e6r innovation (p\u00e5 initiativ af Litlive.dk) l\u00e6ste jeg om en finne ved navn <a href=\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20190629100929\/http:\/\/leevilehto.net\/?page_id=15\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Leevi Lehto<\/a>, der havde refereret til et <a href=\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20190629102001\/http:\/\/leevilehto.net\/?page_id=77\">BARBARIC ENGLISH<\/a>, et (ukorrekt) engelsk der i f\u00f8lge Leevi deles af os alle sammen i verden, som ikke har engelsk som modersm\u00e5l, og kom s\u00e5ledes i tanke om min barndoms undertrykte indsigt. Og jeg m\u00e6rkede, at den ikke var tabt, men blot havde et sidste lag af korrekthed hen over sig.<\/p>\n<p>Sprogrenserne, vil jeg sige, mister ikke noget i deres bestr\u00e6belser, og vi andre g\u00f8r det heller ikke. Det \u00e9r muligt og relevant at mene, at et sprog g\u00f8r sig bedst i en forstand, der forskningsm\u00e6ssigt, litter\u00e6rt osv. har en genkendelig historie og selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 nutidige ud\u00f8vere. De <span style=\"font-style: italic;\">g\u00f8r deres ting<\/span>, hvad ang\u00e5r at fastholde opm\u00e6rksomheden p\u00e5 den historiske grund, de er fastholderne. Sprogets r\u00f8gtere og vogtere. Og <span style=\"font-style: italic;\">pr\u00e6cis<\/span> s\u00e5 statiske, som det er n\u00f8dvendigt at en majoritet er, for at naturlig dynamik, naturlig griben efter \u00f8jeblikkelige l\u00f8sninger, hvad man ogs\u00e5 kunne kalde relativt kaos, ikke skal blive til Babel eller absolut kaos &#8211; med Ragnarok tll f\u00f8lge, hvor ingen fatter hvad hinanden siger.<\/p>\n<p>Men hvad s\u00e5 med d\u00e9t dynamiske sprog, som efter en tid vokser sig st\u00f8rre og finder indre (social) koherens? Hvis sprogrenserne ikke vil g\u00f8re plads til det relative kaos, der findes i f.eks. dansk efter tilkomsten af mange forskelligtartede (oprindeligt forskelligt-sprogede) indvandrere, der lever i 2 sproglige verdener, og er n\u00f8dt til at kommunikere s\u00e5 godt det er dem muligt, <span style=\"font-style: italic;\">uden<\/span> at have sprogrensernes foruds\u00e6tninger (eller overbevisning), hvad s\u00e5? S\u00e5 m\u00e5 disse forskellige m\u00e5der at tale &#8220;modersm\u00e5let&#8221; p\u00e5 have et navn. Skal vi kalde det &#8220;barbarisk&#8221; og sl\u00e5 de &#8220;ukorrekte&#8221; versioner af modersm\u00e5let sammen til et <span style=\"font-style: italic;\">pidgin-dansk<\/span>, eller <span style=\"font-style: italic;\">barbarisk dansk<\/span>? Eller skal vi tegne en helt anden model?<\/p>\n<p>Jeg foresl\u00e5r, at vi klassificerer <span style=\"font-style: italic;\">versionerne<\/span> under dialekter. Indser, at et menneskes prim\u00e6re behov er at Kommunikere og Blive forst\u00e5et, og da d\u00e9t g\u00f8r sig g\u00e6ldende for alle mennesker, b\u00f8r vi tillade OS SELV at str\u00e6kke os for at forst\u00e5. Hvis ikke frivilligt, s\u00e5 via lovgivning.<\/p>\n<p>I mine bestr\u00e6belser p\u00e5 at f\u00e5 br\u00f8d p\u00e5 bordet har jeg siddet i et analyseinstitut og lavet befolkningsunders\u00f8gelser. Og d\u00e9r oplevede jeg til min gl\u00e6de, at der for det f\u00f8rste var et hav af dialekter landet over, som man aldrig h\u00f8rer i offentlige medier &#8211; i mods\u00e6tning til f.eks. engelsk TV, der frisk k\u00f8rer p\u00e5 med nyhedsv\u00e6rter med gebr\u00e6kkelige tungem\u00e5l. Og for det andet var der en enorm uvillighed til at fors\u00f8ge at g\u00f8re sig forst\u00e5eligt p\u00e5 rigsdansk, eller kald det selvf\u00f8lgelighed: En vildt fremmed <span style=\"font-style: italic;\">k\u00f8benhavner<\/span> ringer op og stiller sp\u00f8rgsm\u00e5l &#8211; hvorfor skulle de s\u00e5 tale noget andet end det, der falder dem nemmest? De er jo hjemme, for pokker!<\/p>\n<p>Det samme g\u00e6lder alle s\u00e5kaldt nydanskere. Hvorfor skulle de dialekter, de efterh\u00e5nden har erhvervet sig, transformeres til noget mere korrekt? De kommunikerer, og hvis jeg vil kommunikeres med eller til, g\u00f8r jeg mig anstrengelser for at forst\u00e5. Vil jeg ikke, er det sv\u00e6rt for mig at forst\u00e5 selv en sprogr\u00f8gter som vores Dronning.<\/p>\n<p>Dansk falder i dag i et hav af udgaver, og har altid gjort det, og en del af disse udgaver er yngre end jeg er. For mig er det ganske naturligt, at f.eks. min iranske gr\u00f8nthandler har et dansk, der passer til hans evner til at indlytte, hans naturlige behov, og til den omgang han plejer med mere eller mindre rigsdansk talende kunder og venner. Og jeg spekulerer ofte p\u00e5, hvordan det ville se ud, skrevet ned.<\/p>\n<p>Jeg savnede i d\u00e9n grad en b\u00e5ndoptager &#8211; senere &#8211; da jeg i to timer sad i Per\u00fas jungle over for en shipibo-indianer og med mit ordforr\u00e5d p\u00e5 tres substantiver spansk og nogle f\u00e5 verber form\u00e5ede at f\u00e5 min sv\u00e6rt fordomsfulde v\u00e6rt d\u00e9r til at fatte, at homoseksualitet i bund og bund handler lige s\u00e5 meget om k\u00e6rlighed som forholdet mellem mand og kvinde g\u00f8r det, <span style=\"font-style: italic;\">fuck<\/span>! jeg ville gerne have set den samtale skrevet ud!<\/p>\n<p>Mit spanske d\u00e9r var barbarisk, ja nok v\u00e6rre end barbarisk, men det var b\u00e5ret af \u00f8nsket om at kommunikere, som blev til d\u00e9n aktion, vi kalder <span style=\"font-style: italic;\">vilje<\/span>: Jeg fors\u00f8gte og fors\u00f8gte og fors\u00f8gte indtil det &#8211; med hans velvilje &#8211; lykkedes mig at overbringe mit budskab. Har vi viljen til at kommunikere &#8211; at tale menneske, plejer jeg at kalde det &#8211; kan vi, om man s\u00e5 m\u00e5 sige, tale alle sprog under solen.<\/p>\n<p>S\u00e5, hvor mange sprog er der i dag? Med min voksne erfaring vil jeg sige, at der er lige s\u00e5 mange, som der er \u00f8nsker om at kommunikere, der manifesterer sig i handling. Mit barnlige jeg kan b\u00e5de sige, at der er uendeligt mange eller kun \u00e9t: At tale menneske, eller ikke.<\/p>\n<p><span style=\"font-style: italic;\">Barbaric<\/span>&#8230; engelsk, dansk, tyrkisk, kroatisk, arabisk fra Libanon, Egypten, Saudi Arabien, swahili i oprindelig skabelse eller variationerne&#8230; Disse sprog findes, n\u00e5r der er mennesker nok til at p\u00e5vise en forekomst. Muligvis &#8211; og det kan man h\u00e5be p\u00e5 &#8211; bliver kravene til forekomst-<span style=\"font-style: italic;\">antal<\/span> mindre dag for dag. Og dermed vokser Babel p\u00e5 det politiske papir, som indtil videre kun har evnet statiske tiltag, men hvis <span style=\"font-style: italic;\">befolkningernes krav<\/span> til antal-mennesker-om-et-sprog-eller-dialekt mindskes, ogs\u00e5 i den protektionistiske vestlige verden, kan det v\u00e6re at de politiske krav \u00e6ndrer sig tilsvarende. M\u00e5ske begynder de repr\u00e6sentative stemmer ogs\u00e5 en dag at <span style=\"font-style: italic;\">tale menneske<\/span> snarere end <span style=\"font-style: italic;\">l\u00f8sninger for flertallet<\/span>. Hvordan forholder man sig politisk til et bestandigt kortere og kortere historisk \u00f8jeblik? Hvordan forholder man sig som forsker til det? Som menneske&#8230; er det nemt nok. Det er bare at g\u00f8re som altid: <span style=\"font-style: italic;\">Gider jeg snakke eller hvad?<\/span><\/p>\n<p>S\u00e5, jeg gl\u00e6der mig til den f\u00f8rste bog &#8211; novelle eller roman eller digtsamlig eller&#8230; &#8211; skrevet p\u00e5 <span style=\"font-style: italic;\">nydansk<\/span>. &#8220;Nydansk&#8221; defineret som en sprog, der giver mening for en befolkningsgruppe, som ikke b\u00f8r have problemer med at manifestere sin stolthed over \u00f8nsket om at kommunikere, og g\u00f8r det p\u00e5 bedst mulig vis. S\u00e5 m\u00e5 vi andre se, om vi gider lytte, eller ej&#8230;<\/p>\n<div class=\"blogger-post-footer\"><a>v\u00e6rkstedet cirkel<\/a><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Et givent sprog deformeres af en brugsvirkelighed i en given kultur.  <\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[13,605,35,279,197,245],"tags":[368,371,1981,2118,373,369,372,2070,370,2103],"class_list":["post-199","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-digter","category-digtning","category-frihed","category-integration","category-sprog","category-ufrihed","tag-barbarisk","tag-dialekt","tag-frihed","tag-integration","tag-kommunikation","tag-leevi-lehto","tag-nydansk","tag-sprog","tag-sprogrgtere","tag-ufrihed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/199","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=199"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/199\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17766,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/199\/revisions\/17766"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=199"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=199"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=199"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}