{"id":194,"date":"2006-11-04T23:56:00","date_gmt":"2006-11-04T21:56:00","guid":{"rendered":"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2006\/11\/04\/accept-af-tortur\/"},"modified":"2006-11-04T23:56:00","modified_gmt":"2006-11-04T21:56:00","slug":"accept-af-tortur","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2006\/11\/04\/accept-af-tortur\/","title":{"rendered":"ACCEPT AF TORTUR"},"content":{"rendered":"

med love, tortur og d\u00f8dsstraffe s\u00e6tter vi idealer for det, vi er kommet til at kalde ‘civilisation’ – ikke ‘survival of the fittest’, men et tilsyneladende \u00f8nske om, at de mest moralske skal overleve. Det ansl\u00e5s fra officielt hold, at 2\/3 af verdens lande i dag stadig bruger tortur. Men hvilke lande, hvis man sp\u00f8rger sig selv, bruger ikke tortur, om end de udadtil ikke m\u00e5tte sanktionere brugen?<\/p>\n

den menneskelige \u00e5nd er pr. definition fri – intet menneske \u00f8nsker i princippet at l\u00e6gge b\u00e5nd p\u00e5 sig. Og s\u00e5dan er det vel med en hvilken som helst anden livsform: overlevelse frem for alt. Men kombin\u00e9r denne frihedstrang med muligheden for at erkende, huske, planl\u00e6gge, lyve, dramatisere, forg\u00f8gle, og vi har den v\u00e6rst t\u00e6nkelige livsform i verden – den. der kan blive i stand til at overleve p\u00e5 bekostning af alle andre.<\/p>\n

det er muligt, at regler og lov i de tidligste dage har afspejlet en despots personligt foretrukne livsf\u00f8relse, men med tiden er vel i det mindste h\u00e9r og d\u00e9r regler og love og straffe blevet udtryk for, hvordan det lod og lader sig g\u00f8re at holde en befolkning relativt stabil, uden samtidig at pisse dem mere af, end at de ikke g\u00f8r opr\u00f8r mod b\u00e5ndl\u00e6ggelsen af deres \u00e5nd og energi. Det har f.eks. nok i et mandsdomineret samfund som det gamle \u00c6gypten v\u00e6ret nemt at futte konen af p\u00e5 b\u00e5let for at dyrke sex udenfor \u00e6gteskabet – ikke p\u00e5 grund af erkendt frygt for genetisk at blive udkonkurreret, men for socialt at tabe ansigt, ikke af erkendt frygt for at samfundet med tabet af \u00e9ns indsats skulle blive sv\u00e6kket, men for at risikere forringelse af ens personlige placering i f\u00f8dek\u00e6den. Omfanget af behag hvormed man overlever.<\/p>\n

det skal v\u00e6re behageligt at overleve. vi kalder det ‘opdragelse til f\u00e6llesskabet’, at ‘kunne udvise social adf\u00e6rd’, men som i alle udviklingsprocesser er der forskellige lag af raffinement. forskellige styrkelser af erindring og planl\u00e6gning med henblik p\u00e5 optimering af overlevelsen indenfor rammerne af f\u00e6llesskabets love. og udenfor.<\/p>\n

som taxachauff\u00f8r fik jeg engang en historie fra \u00e9n, der angiveligt havde v\u00e6ret chauff\u00f8r for Simon Spies – om hvordan Simon Spies i 80’erne havde tilbudt en callgirl 25.000 for retten til at br\u00e6kke hendes arm, fordi han havde behov for at komme af med noget. I dag er det vist ikke s\u00e6rlig chokerende – enhver, der har l\u00e6rt reglerne i petriglasset at kende rigtig godt, og derudover har en facade som \u00e9n der yder til samfundet, kan stort set slippe af sted med hvad som helst. Jo st\u00f8rre ydelser til samfundet, jo flere ‘goder’, man st\u00e5r for at skabe, desto mere kan man slippe af sted med. Blodvold, sexvold, mord, tyveri, brandstiftelse, og alleh\u00e5nde overgreb fra ansvarsforflygtelse til forr\u00e6dderi.<\/p>\n

hvem skal regulere d\u00e9t? Hvem skal forhindre den kl\u00f8gtige i um\u00e6rkeligt, ofte usynligt, at st\u00e5 p\u00e5 skuldrene af dem, der ikke mods\u00e6tter sig det? Ingen? Eller enhver?<\/p>\n

det er ikke reglerne, og har aldrig v\u00e6ret reglerne, der tillader tortur, drab, overgreb. Det er mennesker, der tillader det. Det er forestillinger om soning, bod, udligning af overgreb, fjernelse af trusler, advarsler til andre om det samme – simple forestillinger om opretholdelse af et minimum af stabilitet i det enkelte menneskes liv, uden hensyntagen til prisen for hele samfundet. Geng\u00e6ldelse, eller h\u00e6vn.<\/p>\n

med tiden fandt vi ud af at bruge f\u00e6ngslet snarere end blot at hukke lemmer af til h\u00f8jre og venstre – at ber\u00f8ve mennesket dets tid og dets selvbestemmelse som straf. Stj\u00e6le menneskets frihed som straf for at have forbrudt sig. Det er en avanceret form for straf, der antyder at f.eks. en slaveholder ikke kan beskyldes for uvidenhed, men udm\u00e6rket har vidst, at han har med ligesindede at g\u00f8re – v\u00e6sener, der reagerer som ham selv – om end han fandt dem laverest\u00e5ende p\u00e5 grund af hudfarve, religion, uddannelse eller vaner. Uden vished om, hvor ondt det g\u00f8r at blive frihedsber\u00f8vet, ville man ikke bruge denne straf. At f\u00e6ngsle folk i dag er derfor intet mindre end h\u00e6vn. Stadigv\u00e6k. Fordi man ved, hvor ondt det g\u00f8r.<\/p>\n

hvilket samfund har ikke f\u00e6ngsler? Hvilket samfund er s\u00e5ledes i sin grundkerne ikke ondskabsfuldt? Hvad enten det ud fra en personligt fokuseret overgrebsmodel benytter sig af tortur eller ej? F\u00e6ngsel er tortur, ret og simpelt.<\/p>\n

det er nok, hvad man m\u00e5 kalde et civilisationsdillemma. P\u00e5 den ene side vil vi alle gerne leve og udfolde os, som vi beh\u00f8ver for at f\u00f8le, at vi har et behageligt liv – et liv, hvor vi bliver inspireret til at g\u00f8re noget godt for andre end os selv. P\u00e5 den anden side er mange af de mekanismer i vores samfund lokalt og globalt, som sikrer vores velf\u00e6rd, set fra et synspunkt, hvor vi faktisk empaterer med fremmede, under al kritik. Hvilket, st\u00e6rkt forenklet, er \u00e5rsagen til, at greenpeace, amnesty international, l\u00e6ger uden gr\u00e6nser, r\u00f8de kors og alle de andre findes OG IKKE ER ST\u00d8RRE END DE ER – ikke er naturlige dele af vores f\u00e6llesmenneskelige bevidsthed, men adskilte institutioner enhver er n\u00f8dt til personligt \u00f8konomisk, mentalt, socialt at bidrage til.<\/p>\n

set ovenfra erkender vi s\u00e5ledes, at vi har et problem: de kloge i petrisk\u00e5len er hele tiden hurtigere end dem, der fors\u00f8ger at b\u00f8de p\u00e5 skaderne af menneskelige overgreb. Set ovenfra er det s\u00e5ledes ogs\u00e5 tydeligt, at vi endnu ikke har en global, menneskelig kultur, men stadig overvejende t\u00e6nker som b\u00f8nder: Hvis ikke det regner p\u00e5 min mark, m\u00e5 jeg erhverve flere marker. Et i bund og grundliggende JA til endel\u00f8s ekspansion for den enkelte. Men da kun nogle ganske f\u00e5 i petrisk\u00e5len kan f\u00e5 tilladelse til endel\u00f8s ekspansion, m\u00e5 samfundet komme op med flere og flere regler, efterh\u00e5nden som der bliver flere og flere mennesker. Og derved bliver der flere og flere regelbrud, og mere og mere straf. H\u00e5rdere og h\u00e5rdere f\u00e6ngselsstraffe, dyrere og dyrere b\u00f8der. En eskalerende spiral af straf, der grundl\u00e6ggende kun har \u00e9n effekt: At s\u00e6tte enhver, der endnu ikke har overtr\u00e5dt nogen love, p\u00e5 pineb\u00e6nken. Det er et psykisk f\u00e6ngsel.<\/p>\n

D\u00e9t er tortur. Det er tortur mod den menneskelige frihedstrang. Og det sker som f\u00f8lge af manglende \u00f8nske hos nogen!<\/i> til at begr\u00e6nse b\u00f8rnef\u00f8dsel.<\/p>\n

Vi g\u00f8r det mod os selv. Ingen g\u00f8r det mod os. Vi g\u00f8r det mod os selv, hver is\u00e6r. Hver dag.<\/p>\n

man kunne forledes til at tro, at der var en l\u00f8sning. Og i hverdagen er man nok n\u00f8dt til at leve, som om der er en l\u00f8sning – hvis det skal give mening at leve. Men alt h\u00e6nger s\u00e5 godt sammen, at man udadtil<\/i> ikke kan pille ved noget, uden at pille ved det hele: ingen h\u00f8jteknologi og superforskning i medicin, fysik, v\u00e5ben, psykologi, p\u00e6dagogik, milj\u00f8 (for lige at illustrere et skarpt faldende fokus, hvad midler ang\u00e5r…) uden et publikum og monoteistisk kapitalisme (m\u00e6rkevarer). Hele konstruktionen – \u00f8konomi, undervisning, produktion og afs\u00e6tning – er et korthus, som de bedst uddannede b\u00e5de arbejder for ikke at forstyrre, og for at maksimere det personlige\/lokale\/nationale afkast af. Globalisering? Ha!<\/p>\n

det er udm\u00e6rket at arbejde empatisk. I mine \u00f8jne nok det bedste, enhver kan g\u00f8re, p\u00e5 sit eget niveau. Forst\u00e5r man hvem et andet menneske er, kan man kun elske vedkommende. Og h\u00e9raf kommer l\u00f8sninger, som vil fors\u00f8ge at tilgodese et flertal. Men empati st\u00e5r altid i opposition til det modsatte, og er p\u00e5 kort sigt at regne som en svagere kraft end psykopatien, den sygelige egoisme, der kun indregner personlig overlevelse. Vort \u00e5ndelige kulturfundament, De Ny Testamente, og dets budskab om at vende den anden kind til, udtrykker idealet om ikke at geng\u00e6lde vold med vold, overgreb med overgreb – hvilket i de dage givet har v\u00e6ret mindst lige s\u00e5 sv\u00e6rt at efterleve som i dag. Vi vil jo for pokker gerne hver is\u00e6r leve NU! og ikke d\u00f8 for et ideal!<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

s\u00e5, n\u00e5r der ingen klare l\u00f8sninger er – empati forekommer ikke at kunne vinde over psykopati, og samfundets stabilitet hviler p\u00e5 evnen til at straffe, hvor det g\u00f8r mest ondt – m\u00e5 enhver navigere, som han eller hun bedst kan. Og man kan s\u00e5ledes tale om, at der ikke l\u00e6ngere \u00e9r et samfund, men kun en lovm\u00e6ssig afgr\u00e6nsning af individer.<\/p>\n

for at overkomme f\u00f8lelsen af isolation tager nogle religionen i h\u00e5nden, nogle lader deres arbejde og\/eller deres familie fylde det hele, nogle arbejder bredt politisk, nogle laver kunst, nogle hj\u00e6lper de svagere. Og s\u00e5 videre. Uden det store overblik. Og dermed uden den store sikkerhed for ikke at tr\u00e6de ved siden af de mange love og regler.<\/p>\n

romerne omkring \u00e5r 0 skal have v\u00e6ret meget partikul\u00e6re med, hvem der blev straffet – og p\u00e5 hvilken m\u00e5de. Der var dem, der kunne undv\u00e6res, og dem der ikke kunne. Pr\u00e6cis som i dag. Dengang som nu var det graden af selvkontrol, OG indsigt i samfundsmekanismerne, der bestemte omfanget af st\u00f8tter – som dermed afgjorde omfanget af straf. Jo mere kendt og agtet, desto st\u00f8rre handlefrihed.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Ikke meget anderledes i dag. Eller m\u00e5ske snarere MEGET anderledes, s\u00e5dan at forst\u00e5, at kampen for anerkendelse, og dermed muligheden for st\u00f8rre frihed til at udfolde sig, er vokset mere end eksponentielt med v\u00e6ksten i befolkning. For i dag VED vi – vi ser det overalt, p\u00e5 TV, i film, i b\u00f8ger, p\u00e5 nettet – at succesrige mennesker ikke er meget anderledes end os selv. Og vi f\u00e5r at vide, at der kun er sociale formler til forskel p\u00e5 fattigdom og rigdom, fiasko og succes. Enhver kan blive en stjerne, for en aften og m\u00e5ske resten af livet. I \u00e5revis har vi set, at synlighed kan v\u00e6re en beskyttelse.<\/p>\n

nu er vi s\u00e5 begyndt at forst\u00e5, at d\u00e9t at v\u00e6re synlig ogs\u00e5 er en risiko – man kan blive forfulgt af fans og folk, der ikke kan lide \u00e9n; blive overfaldet, anklaget for alt muligt, sags\u00f8gt, udsat for kidnapning og afpresning, brugt som terroristm\u00e5l, myrdet. M\u00e5ske er det ikke s\u00e5 fedt at blive synlig. M\u00e5ske er det ikke s\u00e5 fedt tilsyneladende at have frit r\u00e5derum…<\/p>\n

Forkert! Alle stjernerne afleder opm\u00e6rksomheden fra dem med det “uregulerede” liv. Fra beslutningstagere af alle slags, p\u00e5 alle niveauer. Mennesker, som ikke p\u00e5 samme m\u00e5de som alle andre st\u00e5r til ansvar overfor lovene. De er m\u00e5ske ikke synlige, men de er der ikke desto mindre i store antal. Og de vil nok altid v\u00e6re der. Hele vort system, vores civilisation, er bygget p\u00e5 at beskytte dem, der leder. Alle begr\u00e6nsninger i vore kulturer kan f\u00f8res tilbage til d\u00e9t, at vi som art mener, vi beh\u00f8ver at beskytte vore ledere. Alt, hvad vi accepterer af overgreb, beskytter en faktisk leder eller et lederideal<\/i>. Religi\u00f8st eller politisk eller socialt eller en for\u00e6lder… listen stopper ikke.<\/p>\n

Igen: N\u00c5R<\/i> vi accepterer et overgreb, beskytter vi en leder. N\u00e5r vi stillet overfor historier om tortur, politisk mord, isolationsf\u00e6ngsling…, administrativ negligering, siger ” men hvad skal jeg<\/i> g\u00f8re ved det?”, beskytter vi en leder. For flertallet et grundl\u00e6ggende billede af en for\u00e6lder, der ikke var der nok, eller var der for meget, eller var der tilpas, omfanget af behovsstillelse er lige meget. For det var vores f\u00f8rste leder. Og d\u00e9n leder s\u00f8ger de fleste af os efter resten af livet. Og forsvarer enhver, der synes at komme t\u00e6t nok p\u00e5 idealet. Far eller mor er d\u00e9n inde i os<\/i>, som tillader eller forbyder overgreb af alle slags. Far eller mor tillader tortur og politiske f\u00e6ngslinger og udsultninger af den 3. verden og oliekrige og folkemord. Indtil vi er parat til at beskytte en mere human leder – sekund\u00e6rt i vores omverden, men f\u00f8rst og fremmest inde i os selv.<\/p>\n

v\u00e6rkstedet cirkel<\/a><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

med love, tortur og d\u00f8dsstraffe s\u00e6tter vi idealer for det, vi er kommet til at kalde ‘civilisation’ – ikke ‘survival of the fittest’, men et tilsyneladende \u00f8nske om, at de mest moralske skal overleve. Det ansl\u00e5s fra officielt hold, at 2\/3 af verdens lande i dag stadig bruger tortur. Men hvilke lande, hvis man sp\u00f8rger … Continue reading “ACCEPT AF TORTUR”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[231,26,245],"tags":[2095,272,59],"class_list":["post-194","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-civilisation","category-danmark","category-ufrihed","tag-civilisation","tag-forldre","tag-tortur"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/194","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=194"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/194\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3672,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/194\/revisions\/3672"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=194"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=194"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=194"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}