<\/p>\n
Seneste nyt: Nu fjerner regeringen s\u00e5 bogmomsen, og som lille additiv til ndenst\u00e5ende er sp\u00f8rgsm\u00e5let: g\u00e6lder det ogs\u00e5 udenlandske b\u00f8ger?<\/strong><\/p>\n Opsummering: Konsekvenser af at fjerne bogmomsen i Danmark<\/strong><\/p>\n Bogmomsen bidrager i dag med et stort bel\u00f8b til statskassen og bruges politisk til at legitimere bibliotekspenge-ordningen, som is\u00e6r st\u00f8tter forfattere med lavt salg.<\/p>\n Hvis momsen fjernes, mister staten denne indt\u00e6gt, og bibliotekspengene vil fremst\u00e5 som en ren udgift, hvilket kan g\u00f8re ordningen mere politisk s\u00e5rbar og udsat for besparelser.<\/p>\n Fordelingen af bibliotekspenge sker via forskellige modeller for fysiske og digitale b\u00f8ger, hvor is\u00e6r smalle genrer og eksperimenterende litteratur er afh\u00e6ngige af denne st\u00f8tte, da de sj\u00e6ldent genererer store salgstal.<\/p>\n En sv\u00e6kkelse af bibliotekspenge vil is\u00e6r ramme forfattere, der ikke skriver bestsellere, og kan f\u00f8re til mindre mangfoldighed og innovation i dansk litteratur.<\/p>\n Matthew-effekten forst\u00e6rkes, hvis st\u00f8tten koncentreres om de mest kendte forfattere, mens nye og smalle stemmer f\u00e5r sv\u00e6rere vilk\u00e5r.<\/p>\n Internationalt har lande med lav eller ingen bogmoms typisk st\u00e6rke, direkte st\u00f8tteordninger til litteratur. Hvis Danmark fjerner bogmomsen uden at styrke direkte st\u00f8tte, risikeres et sv\u00e6kket litter\u00e6rt \u00f8kosystem.<\/p>\n Mulige modforanstaltninger er \u00f8rem\u00e6rkning af midler til debutanter og smalle genrer samt at g\u00f8re bibliotekspengene mere robuste via en fast finansieringsmodel.<\/p>\n Uden s\u00e5danne tiltag risikerer man, at litteraturens bredde og kvalitet sv\u00e6kkes, og at det bliver endnu sv\u00e6rere for nye og mindre salgsfokuserede stemmer at f\u00e5 fodf\u00e6ste i branchen.<\/p>\n UDDYBNING<\/strong><\/p>\n \u00d8konomisk sammenh\u00e6ng mellem moms og bibliotekspenge<\/strong><\/p>\n I dag udg\u00f8r bogmomsen et betydeligt bel\u00f8b for statskassen \u2013 ansl\u00e5et omkring 250-300 mio. kr. \u00e5rligt. Fordelingen af bliotekspengene, som udbetales til forfattere, illustratorer og overs\u00e6ttere som statens taknemmelighed pga. udl\u00e5n af disses v\u00e6rker p\u00e5 folkebibliotekerne, var for 2024 (udbetalt i 2025) p\u00e5 78,5 % til fysiske b\u00f8ger og lydb\u00f8ger, ialt 163.971.074 kr., og 21,5 % til e-b\u00f8ger og netlydb\u00f8ger ialt 44.972.384 kr..<\/p>\n Selvom der ikke er en formel binding mellem de to poster, har det v\u00e6ret et politisk argument, at indt\u00e6gterne fra bogmomsen kan ses som en slags “modv\u00e6gt” til udgiften til bibliotekspenge. Det g\u00f8r det lettere at forsvare ordningen over for politikere og befolkning, som ikke forst\u00e5r form\u00e5let med at st\u00f8tte kunst og litteratur.<\/p>\n Hvis bogmomsen fjernes, forsvinder denne indt\u00e6gtskilde fra finansloven, og bibliotekspengene vil fremst\u00e5 som en ren udgiftspost. Det kan g\u00f8re ordningen mere s\u00e5rbar ved kommende finanslovsforhandlinger, hvor der altid presses p\u00e5 for at spare p\u00e5 kulturomr\u00e5det.<\/p>\n N\u00e5r bibliotekspengene som udgiftspost ikke l\u00e6ngere kan “forsvares” med henvisning til momsindt\u00e6gterne fra b\u00f8ger, bliver de mere udsatte for politiske prioriteringer. Skal staten finde finansiering andetsteds, kan der opst\u00e5 pres for at besk\u00e6re eller omstrukturere udl\u00e5nskompensationsordningen – som i forvejen er ilde set i EU, fordi bibliotekspengene kun kommer danske forfattere til gode. Endnu st\u00f8rre pres kan f\u00f8re til usikkerhed for is\u00e6r forfattere, der er afh\u00e6ngige af bibliotekspengene som m\u00e6rkbar del af deres \u00e5rlige indkomst.<\/p>\n Man skal samtidig forst\u00e5, at salg af en udgivelse, der oftest kun finder sted i bogens 3 f\u00f8rste m\u00e5neder og er afh\u00e6ngige af alle mulige faktorer, der kan forhindre eller mindske (eller forst\u00f8rre!) salget, geninvesteres som arbejdstid med den n\u00e6ste bog. Bibliotekspengene “bygger bro” mellem salgsperioderne.<\/p>\n \u2014 Bibliotekspenge fordeles efter 2 forskellige modeller for hhv. fysiske og digitale b\u00f8ger:<\/p>\n Fysiske b\u00f8ger<\/strong>: Fordelingen sker efter et pointsystem, hvor antallet af eksemplarer (bestand) p\u00e5 bibliotekerne ganges med en pointtildeling, der varierer efter genre og sidetal. Det betyder, at m\u00e6ngden af tilg\u00e6ngelige eksemplarer og v\u00e6rkets karakter afg\u00f8r, hvor meget en forfatter modtager for fysiske b\u00f8ger \u2013 ikke hvor ofte den fysiske bog udl\u00e5nes.<\/p>\n Denne praksis er pt. under pres pga. \u201cdet interurbane l\u00e5nesamarbejde\u201d – at stort set alle b\u00f8ger i databasen kan l\u00e5nes til alle biblioteker landet over – hvilket i endnu tydeligere grad end f\u00f8r prioriterer \u00f8jeblikkelig tilg\u00e6ngelighed af her-og-nu popul\u00e6re titler, der derfor indk\u00f8bes i store m\u00e6ngder, mens mere varige genreb\u00f8ger og kompleks litteratur blot stilles til r\u00e5dighed med nogle f\u00e5 eksemplarer landet over og visse titler slet ikke (mestendels selvudgiverlitteratur, som DBC vurderer for ringe til udl\u00e5nsanbefaling til bibliotekerne)<\/p>\n Digitale b\u00f8ger (e-b\u00f8ger og netlydb\u00f8ger)<\/strong>: Her sker honoreringen efter tilr\u00e5dighedsstillelse, udbredelse (antal kommuner, der v\u00e6lge at udl\u00e5ne bogen) og anvendelse (antal udl\u00e5n), hvilket i praksis betyder, at st\u00f8ttefordelingen baseres p\u00e5, hvor mange gange en ebog og lydbog er blevet udl\u00e5nt. En stor del af midlerne for digitale b\u00f8ger g\u00e5r til forlagene, som derefter fordeler pengene videre til forfattere og andre rettighedshavere efter interne aftaler.\u2028En ny bog vil typisk give max. bel\u00f8b i udl\u00e5nshonorering, og over tid falder bel\u00f8bet til et minimum, indtil e-reolen fjerner bogen fra udl\u00e5n pga. intet eller for ringe udl\u00e5n. (L\u00e6s her om beregningerne https:\/\/slks.dk\/bibliotekspenge\/beregning<\/a>)<\/p>\n Puljernes st\u00f8rrelse<\/strong>: Det samlede bel\u00f8b til bibliotekspenge deles op i to puljer: \u00e9n til fysiske b\u00f8ger og \u00e9n til digitale b\u00f8ger. St\u00f8rrelsen p\u00e5 hver pulje fasts\u00e6ttes ud fra forholdet mellem antallet af udl\u00e5n af henholdsvis fysiske og digitale b\u00f8ger p\u00e5 landets biblioteker. Dette forhold justeres \u00e5rligt og afspejler udviklingen i b\u00e5de l\u00e5nem\u00f8nstre . Bel\u00f8bene for modtagere under ca. 1500 kr. genfordeles til modtagere af mellem ca 6000 og ca. 1500 kr, mens st\u00f8ttebel\u00f8b over ca 560.000 ogs\u00e5 genfordeles blandt modtagere af mellem ca. 6000 og ca. 1500 kr. (L\u00e6s her om pointsystemet: https:\/\/slks.dk\/tilskud\/soeg-puljer\/bibliotekspenge\/fakta-og-tal\/om-pointvaerdier-for-aarets-udbetaling<\/a>)<\/p>\n Konsekvenser for ikke-bestseller-forfattere<\/strong> Forfattere, der bevidst henvender sig til et sn\u00e6vert publikum, eller skriver direkte eksperimenterende litteratur uden reel sikkerhed for salg, har ofte bibliotekspengene som en af de eneste reet sikre indt\u00e6gtskilder. Forsvinder eller reduceres denne st\u00f8tte (det m\u00e5 ikke kaldes kompensation, da EU ikke tillader staten at kompensere for udl\u00e5n), kan det betyde, at f\u00e6rre v\u00e6lger at bruge tid p\u00e5 at skrive den slags b\u00f8ger, fordi det ikke svarer sig \u00f8konomisk. Det kan f\u00f8re til, at litteraturudbuddet bliver mere formelagtigt og direkte salgsrettet, og at v\u00e6kstlaget af nye og nyskabende forfattere t\u00f8rrer ud.<\/p>\n \u2014 Den klassiske \u201cMatthew-effekt\u201d (\u201crige blir rigere, og fattige bliver fattigere\u201d) kan h\u00e9r beskrive, hvordan allerede succesfulde forfattere modtager endnu mere i kunstst\u00f8tte, mens mindre kendte forfattere f\u00e5r meget lidt. Det er alts\u00e5 ikke n\u00f8dvendigvis tilsigtet, som i at en konspiration er p\u00e5 g\u00e6nge med d\u00e9t form\u00e5l, men denne voksende forskel \u00e9r en udfordring, fordi den kan f\u00f8re til en koncentration af ressourcer hos et f\u00e5tal forfattere, der s\u00e5 bliver de dominerende og repr\u00e6senterende stemmer alle kender, mens bredden og mangfoldigheden og modsproget i litteraturen sv\u00e6kkes. Samtidig kan kritikere afholder sig fra at ytre sig om kulturst\u00f8ttepolitikken eller institutioner, fordi de frygter negative sociale eller professionelle konsekvenser, herunder at blive ekskluderet fra netv\u00e6rk, miste adgang til st\u00f8tte eller blive stemplet som ukollegiale eller direkte illoyale.<\/p>\n Men bliver bibliotekspengene mindre eller mere usikre, vil \u201cMathew-effekten\u201d kunne forst\u00e6rkes yderligere, fordi det is\u00e6r er de \u00f8konomisk svageste forfattere, der rammes. Hvilket der som n\u00e6vnt ovenfor er gjort fors\u00f8g p\u00e5 at modvirke ved at genfordele st\u00f8ttebel\u00f8b over max-. og under min-.gr\u00e6nser for udl\u00e5n og bestandsopg\u00f8relse.<\/p>\n En stigende del af bogforbruget sker i dag via streamingtjenester, hvor forfatterindtjeningen typisk er lavere end ved traditionelt bogsalg eller udl\u00e5n. Fjernes bogmomsen uden samtidig sikring af stabile indt\u00e6gter til forfattere via bibliotekspenge eller andre ordninger, risikerer forfatteres \u00f8konomi at blive endnu mere presset.<\/p>\n I dag, i vores lille sprogomr\u00e5de truet af streaming, prisdumping og internationalt bogsalg kan kun et f\u00e5tal kommercielt succesfulde forfattere opn\u00e5 at skrive p\u00e5 fuld tid, men udmarvning af arbejdsvilk\u00e5r generelt for alle forfattere kan medf\u00f8re en meget pauver dansk litteratur, ikke mindst i de sn\u00e6vert s\u00f8gte genrer.<\/p>\n \u2014 Obligatorisk geninvestering i debutanter og smalle genrer<\/strong> Erfaringer og analyser angiver, at en del af momsfritagelsen vil blive brugt til at s\u00e6nke priserne, mens resten bliver i v\u00e6rdik\u00e6den som \u00f8get indtjening til forlag og boghandlere. Hvor balancen lander, afh\u00e6nger af konkurrencesituationen og forlagenes strategier. Skatteministeriet vurderer, at nulmoms vil f\u00f8re til lavere priser og \u00f8get salg af b\u00f8ger.<\/p>\n Ny finansieringsmodel for bibliotekspenge<\/strong> Internationalt perspektiv: Moms og national litteraturfinansiering<\/strong> Erfaringer fra udlandet viser, at momsfritagelse eller lav moms p\u00e5 b\u00f8ger ofte g\u00e5r h\u00e5nd i h\u00e5nd med st\u00e6rke, direkte st\u00f8tteordninger, som sikrer mangfoldighed og b\u00e6redygtighed i den nationale litteratur. I Danmark har bogmomsen \u2013 som \u00e9n af de h\u00f8jeste i verden \u2013 delvist fungeret som et indirekte finansieringsredskab for litteraturen, idet den politisk har v\u00e6ret brugt til at legitimere udgifter til bibliotekspenge. V\u00e6lger Danmark at fjerne bogmomsen uden samtidig at styrke eller sikre b\u00e5de direkte og indirekte st\u00f8tte til litteraturen, risikerer vi at sv\u00e6kke vores litter\u00e6re \u00f8kosystem.<\/p>\n ___<\/p>\n Danske Forlag, “Nulmoms p\u00e5 b\u00f8ger \u2013 januar 2025” (PDF-rapport med argumenter, EU-regler, konsekvensberegninger m.m.):<\/strong> Danske Forlag, “Fjern verdens h\u00f8jeste moms p\u00e5 b\u00f8ger” (nyhedsartikel med branche- og forfatterforeningernes argumenter, samt analyse fra Dansk Erhverv):<\/strong> Kulturmonitor, debatindl\u00e6g om bogmoms og l\u00e6selyst:<\/strong> Kulturmonitor, nyhed om forfatterforeningens hovedanke og streaming vs. trykte b\u00f8ger:<\/strong> Berlingske, artikel om bogsalg og forfatternes indtjening:<\/strong> BoD.dk, opsummering af Danske Forlags \u00c5rsstatistik 2024:<\/strong>
\nFordeling af bibliotekspenge: Fysiske b\u00f8ger og digitale b\u00f8ger<\/strong><\/p>\n
\nMange forfattere, is\u00e6r dem der arbejder med digte, essays, b\u00f8rneb\u00f8ger og andre mindre s\u00e6lgende genrer, f\u00e5r kun et beskedent bel\u00f8b, selv efter mange \u00e5rs udgivelser. Sv\u00e6kkes bibliotekspengeordningen, f\u00e5r det st\u00f8rst negativ betydning for forfattere, som i forvejen tjener mindre end andre, f.eks. fordi arbejdet med skriften prioriteres h\u00f8jere end den faste m\u00e5nedlige indt\u00e6gtsvirkelighed og pensionsindbetaling, der g\u00f8r almindelige l\u00f8nmodtagere trygge.<\/p>\n
\nSystemisk risiko for det litter\u00e6re \u00f8kosystem<\/strong><\/p>\n
\nAlternativer og modforanstaltninger<\/strong><\/p>\n
\nHvis bogmomsen fjernes, og forlagene beholder de 25% af udsalgsprisen helt eller delvis, kan staten og\/eller branchen indf\u00f8re en ordning, hvor en del af den sparede moms skal bruges p\u00e5 at udgive debutanter, overs\u00e6ttelser, digte eller andre mindre indtjenende genrer. Det kan ske kollektivt gennem \u00f8rem\u00e6rkede fonde og st\u00f8ttepuljer eller ved krav om rapportering og dokumentation fra forlagene. Form\u00e5let er at sikre, at momsfritagelsen styrker litter\u00e6r mangfoldighed og ikke kun de mest sikre, kommercielle titler.<\/p>\n
\nMan kan g\u00f8re bibliotekspengene mere robuste ved at knytte dem til en fast procentdel af statens samlede budget eller en bestemt indt\u00e6gtskilde (fx skatteindt\u00e6gter). Dette kendes fra andre st\u00f8tteordninger, fx medieaftaler eller visse forskningsmidler. Eksempelvis kunne bibliotekspengene fasts\u00e6ttes til 0,05 % af statens samlede skatteindt\u00e6gter og reguleres automatisk hvert \u00e5r. Det vil tilst\u00e5 forfattere st\u00f8rre \u00f8konomisk forudsigelighed (hvis ikke deres b\u00f8ger fjernes af udl\u00e5n…), g\u00f8re forlag tryggere og ordningen mindre s\u00e5rbar over for politiske studehandler.<\/p>\n
\nI de fleste europ\u00e6iske lande er b\u00f8ger enten helt momsfritaget eller p\u00e5lagt lav momssats. For eksempel har Sverige, Norge, Tyskland og Frankrig alle lav eller ingen moms p\u00e5 b\u00f8ger. Disse lande har samtidig velfunderede nationale st\u00f8tteordninger til litteratur, som ofte er politisk prioriterede og beskyttede mod \u00e5rlige udsving. I Norge er der for eksempel ingen moms p\u00e5 b\u00f8ger, men til geng\u00e6ld et omfattende system med direkte tilskud til forfattere, forlag og biblioteker gennem faste opk\u00f8b af titler, hvilket sikrer b\u00e5de bredde og kvalitet i litteraturen. I Sverige og Tyskland er den lave moms suppleret af statslige st\u00f8tteprogrammer og biblioteksafgifter, der beskytter forfatterindt\u00e6gterne.<\/p>\n\n
\n
\nhttps:\/\/www.danskeforlag.dk\/media\/2834\/nulmoms-paa-boeger-jan-2025.pdf<\/a>\u00a01<\/span><\/span><\/a><\/p>\n<\/li>\n
\nhttps:\/\/www.danskeforlag.dk\/nyheder\/fjern-verdens-hoejeste-moms-paa-boeger\/<\/a>\u00a02<\/span><\/span><\/a><\/p>\n<\/li>\n
\nhttps:\/\/kulturmonitor.dk\/debat\/art10351695<\/a>\u00a03<\/span><\/span><\/a><\/p>\n<\/li>\n
\nhttps:\/\/kulturmonitor.dk\/nyheder\/art10361869\/Ny-rapport-bekr%C3%A6fter-forfatterforenings-%C2%BBhovedanke%C2%AB-ved-streaming<\/a>\u00a04<\/span><\/span><\/a><\/p>\n<\/li>\n
\nhttps:\/\/www.berlingske.dk\/boeger\/salget-af-papirboeger-steg-sidste-aar-her-er-fire-bestsellere-der-hjalp<\/a>\u00a05<\/span><\/span><\/a><\/p>\n<\/li>\n
\nhttps:\/\/blog.bod.dk\/udgivelse\/danske-forlags-aarsstatistik-2024-oeget-salg-af-trykte-boeger\/<\/a>\u00a06<\/span><\/span><\/a><\/p>\n<\/li>\n