{"id":19051,"date":"2024-01-08T21:33:30","date_gmt":"2024-01-08T20:33:30","guid":{"rendered":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/?p=19051"},"modified":"2024-01-08T21:45:49","modified_gmt":"2024-01-08T20:45:49","slug":"stedet-dennis-hopper-1969","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2024\/01\/08\/stedet-dennis-hopper-1969\/","title":{"rendered":"Stedet, Dennis Hopper 1969"},"content":{"rendered":"

 <\/p>\n

Facebook-opslaget<\/a><\/p>\n

\n
\n
\n
\n
\n

Thorgej Steen Hansen<\/strong><\/a> – overs\u00e6tter h\u00e9r<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n
\n
\n
\n
I 1969 nedf\u00e6ldede den amerikanske fotograf og skuespiller Dennis Hopper en fremtidsagtig, og n\u00e6rmest post-apokalyptisk, hippiedr\u00f8m p\u00e5 tre maskinskrevne A4-ark med titlen The Place. Jeg har oversat den til dansk og vedh\u00e6ftet et udvalg af Dennis Hoppers egne fotografier fra 60erne og 70erne samt fotos af den originale tekst:<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
STEDET<\/div>\n<\/div>\n
\n
Jeg lever p\u00e5 et bjerg i en skjult dal langt v\u00e6k. Vi bruger solenergi. Vores grundl\u00e6ggere lod opf\u00f8re en stor blyindfattet diamant-plastik-spejl-prisme, som, ved at \u00e6ndre lysets retning og ved at reflektere det via sine mange sider og derefter genlede det, skaber en enorm energikilde der driver vores simple fabrikker, der blot beh\u00f8ver eftersyn og vedligeholdelse. En af fabrikkerne producerer t\u00f8j. Og vi b\u00e6rer alle sammen samme slags t\u00f8j, fordi vi alle har indset, og lader os lede, af det faktum, at vi er flok-orienterede. Vi har ingen ledere kun vejledere. Hver enkelt finder sine egne begr\u00e6nsninger og vedkender sig dem. En anden fabrik fremstiller lette aluminiumsr\u00f8r som vi bruger i konstruktionen af geod\u00e6tiske kupler. Alle ydre konstruktioner i vores samfund er runde, som solen, m\u00e5nen og jorden er det, og fordeler sig derudfra i geometriske konfigurationer. Der er ingen svage punkter i vores strukturer. Hvis jeg l\u00e6ner mig op af en ordin\u00e6r v\u00e6g bliver den svagere per kilo tilf\u00f8jet modv\u00e6gt. S\u00e5dan er det ikke med kuplerne, der i stedet bliver st\u00e6rkere n\u00e5r v\u00e6gtbelastningen \u00f8ges. Vi producerer solide multifarvede plastik trekanter, som vi klipser p\u00e5 vores kupler for at skabe skygge, sjov og design. I godt vejr er vores kupler ikke fuldst\u00e6ndigt tild\u00e6kkede.<\/p>\n<\/div>\n
I koldt og v\u00e5dt vejr d\u00e6kker vi dem til med klar plastik og etablerer et kontrolleret og reguleret indeklima. Vi har brusere og komfurer ude i de \u00e5bne kupler. Naboer der kommer forbi kan se og nyde os, for vi b\u00e6rer kun t\u00f8j af hensyn til varme og sk\u00f8nhed. N\u00f8genhed falder os naturligt. Vi har en lukket rektangel der l\u00f8ber gennem midten af hver kuppel, tyve fod bred og tres fod lang, opbygget af solt\u00f8rrede lersten uden vinduer, hvilket giver os mulighed for privatliv. Loftet er inddelt i et m\u00f8nster af multifarvede metal cirkler, trekanter og firkanter. Vi bruger kun prim\u00e6rfarver. Jeg kan trykke p\u00e5 en knap ligesom du \u00e5bner en garaged\u00f8r og en tyve fod stor cirkel i r\u00f8d og bl\u00e5 vil l\u00f8fte sig op og give udsyn til himlen og stjernerne og samtidigt skabe et smukt billede for alle der passerer forbi. Selv n\u00e5r det regner og sner kan jeg have mine cirkler, trekanter og firkanter st\u00e5ende \u00e5bne fordi jeg lever i en kuppel. Og hvis jeg vil tilf\u00f8je et ekstra sovev\u00e6relse eller badev\u00e6relse til min jordrektangel, s\u00e5 sk\u00e6rer jeg bare et hul i lerv\u00e6ggen og monterer et solidt vinduesl\u00f8st multifarvet friforms rum i rundet fiberglas. Og for at simplificere produktionen f\u00f8res de kun i to st\u00f8rrelser.<\/p>\n

Badev\u00e6relsesst\u00f8rrelse og en st\u00f8rre sovev\u00e6relsesst\u00f8rrelse. Vi har alle brug for privat liv, men jeg kan ogs\u00e5 v\u00e6lge at sove ud\u00e6kket ude i selve kuplen. Vi nyder alt som en gruppe. Og det vi nyder mest er at s\u00e5 og h\u00f8ste. Vi takker solen, vores fader, som giver os liv, lys og energi, og vores moder, jorden, der giver os f\u00f8de, og vores forf\u00e6dre der har \u00e5bnet op for visdommens d\u00f8r og givet os n\u00f8glen til viden. Vi ved at lynet, vores fader, tr\u00e6ngte ned i vandet, vores moder, og skabte en rund celle, som udviklede sig og rejste sig af vandet og kom op i lyset. Vand er lys. S\u00e5 vi er lys der har udviklet sig gennem sig selv. Tegnet p\u00e5 faderen i os er en bev\u00e6gelse og en stilstand. Vi har udviklet det indvendige, men vi er ogs\u00e5 bevidste om, at ham der skabte det indvendige, han skabte ogs\u00e5 det udvendige, og derfor vasker vi begge sider af koppen. Vi er spil-orienterede og derfor keder vi os aldrig, og vores spil udvikler sig gennem vores sanser der har direkte forbindelse til vores hjerne, der er universet. Vi hverken l\u00e6ser eller skriver. Vi l\u00e6rer af det vi ser med vores \u00f8jne, og af det vi h\u00f8rer med vores \u00f8rer. Vi studerer adf\u00e6rd, og ikke kun vores egen, men ogs\u00e5 naturens. Det er vores eneste bevis. Vi bliver undervist i dialektisk logik og fysik, k\u00e6rlighed, had, ikke noget m\u00e5ske eller hvad nu hvis, et til ni, ingen fraktioner. Vi kan ikke elske alle, derfor konfronterer vi ikke det som vi hader, men undg\u00e5r det, og vender os i stedet mod det vi elsker. I vores samfund er vi splittede, akkurat som der er lys og m\u00f8rke, yin-yang. Vi d\u00f8mmer ikke, for vi ved, at hvis vi d\u00f8mmer, bliver vi selv d\u00f8mt. Der er ikke noget godt, ondt, rigtigt, forkert. Vi kan ikke ford\u00f8mme det vi ikke elsker, men vi kan undg\u00e5 det vi hader. Og ved at acceptere dette forhold kan de to dele af vores samfund omg\u00e5s hinanden i det omfang det nu er n\u00f8dvendigt, og vi er h\u00f8flige over for hinanden, men vi bruger tiden sammen med dem vi elsker. Kreativt betragtet er vores kunst religion, fordi vi som mennesker er i stand til at materialisere objekter. Vores kunst-religion er baseret p\u00e5 cirkler og geometriske m\u00f8nstre, fordi de udg\u00f8r de basale love i universet. Universet var et tomrum, negativ-positiv m\u00f8dtes, eksploderede, gav liv, udviklede sig, vi s\u00e6tter hastigheden ned, vi \u00f8del\u00e6gger, d\u00f8r og vender tilbage til tomrummet. Dette er f\u00f8dslen, livet, d\u00f8dssyndromet, for mennesket s\u00e5vel som for universet. Vi udvikler falliske objekter og former former som livmoder \u00e6g. Vi tilbeder den menneskelige form for den er gudeagtig. Fra barnsben l\u00e6rer vi at k\u00e6le for hinandens k\u00f8nsdele og vi l\u00e6rer at udvikle ret naturlige instinkter i forhold til sex, b\u00e5de i relation til m\u00e6nd og kvinder. Vi bader i varme kilder sammen, og det er her vi l\u00e6rer om sex og om at slappe af, imens vi deler hinandens varme. En af de midaldrende instrukt\u00f8rer giver sig selv hen til os i et kompliceret ritual. Dette er vores f\u00f8rste erfaring med total seksuel udfoldelse i puberteten. Pigerne gennemf\u00f8rer ogs\u00e5 et tilsvarende ritual i puberteten, med en mandlig instrukt\u00f8r. De to grupper elsker, hader og udfolder fjendtligheder s\u00e6sonm\u00e6ssigt. Hvis en i vores gruppe har seksuelle frustrationer af sadomasochistisk karakter, ja, s\u00e5 m\u00e5 han udfolde denne frustration foran alle os andre med en fra den anden gruppe. Vi har templer indrettet til masturbation, hvor de smukkeste fra hver gruppe bliver tilbedt. Og selv om vi er meget verbale, s\u00e5 l\u00e6rer vi ogs\u00e5 at holde b\u00e5de vores venner og fjender i vores arme. Vi kan kommunikere b\u00e5de vores viden og vores k\u00e6rlighed, hvilket ikke m\u00e5 forveksles med sex. Dette opl\u00f8ser alle sp\u00e6ndinger og frustrationer. Vi tilbeder ilden, og indser at det var ilden, og ikke k\u00f8llen, der adskilte os fra dyrene. For ingen dyr g\u00f8r ild, og ingen dyr kan materialisere deres dr\u00f8mme, s\u00e5ledes som mennesket og universet kan det. Kunst er religion. Og s\u00e5 l\u00e6nge vi ikke blander os i vores naboers anliggender, eller voldtager jorden, eller vores moder, s\u00e5 l\u00e6nge bliver vi ikke straffet, og straffen er forvisning til et fremmed sted. Vores eneste moralske lov er at du m\u00e5 ikke lyve, og du m\u00e5 ikke g\u00f8re det du hader, for alt manifesterer sig for himlen. Vi har ikke noget m\u00f8ntsystem og vi er telepatiske.<\/p><\/div>\n<\/div>\n

\n
\nDennis Hopper, 1969<\/div>\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\"\"<\/div>\n<\/div>\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\"\"<\/div>\n<\/div>\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\"\"<\/div>\n<\/div>\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\"\"<\/div>\n<\/div>\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\"\"<\/div>\n<\/div>\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\"Ingen<\/div>\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n
\"Ingen<\/div>\n<\/div>\n
\u00a0<\/div>\n
\"Ingen<\/div>\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n
\"Ingen<\/div>\n
\n
\u00a0<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

– oversat af Thorgej Steen Hansen<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3158],"tags":[3159],"class_list":["post-19051","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-utopi","tag-dennis-hopper"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19051","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19051"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19051\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19057,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19051\/revisions\/19057"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19051"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19051"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19051"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}