SAMMY hed min k\u00e6restes 18 \u00e5r gamle kat, som jeg oplevede at blive adopteret af og have samliv med igennem 7 \u00e5r.\u00a0<\/p>\n
En tid begyndte han at have sv\u00e6rere ved at spise sit knas, og snart ogs\u00e5 den bl\u00f8de mad, og mens vi var v\u00e6k 3 n\u00e6tter og havde ham passet hjemme, spiste han stort set ikke noget.\u00a0<\/p>\n
Derefter gik det hurtigt ned ad bakke: Hvad der havde v\u00e6ret en let ust\u00f8t gang blev til tab af muskulatur i bagbenene, og et bes\u00f8g hos valby dyreklinik til en politianmeldelse, antageligvis for dyremishandling – vi fik ingen klar besked, men m\u00e5ske handlede det om at vi skulle v\u00e6re kommet tidligere? – og krav om omg\u00e5ende aflivning. “I Danmark m\u00e5 intet dyr afg\u00e5 ved naturlig d\u00f8d”. <\/p>\n
Det var rigtig<\/em> h\u00e5rdt at blive truet med aflivning, n\u00e5r vi egentlig var taget til dyrl\u00e6gen for at f\u00e5 hj\u00e6lp, og endnu h\u00e5rdere selv at n\u00e5 frem til, at der ingen vej var uden om – og politiet ringede og skrev hver dag for at h\u00f8re, om det var<\/em> sket – verden tromlede hen over os med kravet om at dr\u00e6be verdens bedste Sammy, fordi loven sagde, at det var s\u00e5dan det skulle v\u00e6re.\u00a0<\/p>\n Via en anden dyrl\u00e6ge med empatiske evner fandt vi frem til en mobil dyrl\u00e6ge, der kunne komme og deltage i en ceremoni i haven, hvor Sammy havde sit territorium, s\u00e5 ikke mindst vi<\/strong> kunne sige farvel med en f\u00f8lelse af at elske og respektere ham i d\u00f8den som vi havde elsket og respekteret ham i livet. Og s\u00e5 han ikke skulle d\u00f8 i en eller anden steril klinik for h\u00e5nden af en eller anden empatiforladt person med ret og pligt til at f\u00f8re kanyle.\u00a0<\/p>\n Det skete. Min k\u00e6reste sad med ham i armene, da den f\u00f8rste spr\u00f8jte fik ham til at sove, hvor han holdt op med at spinde; den anden spr\u00f8jte, der gjorde jeg ved ikke hvad, og den tredje, der standsede hans hjerte. Og imens gr\u00e6d vi og gr\u00e6d og gr\u00e6d, og f\u00f8lte os hj\u00e6lpel\u00f8se over for loven og livet og omst\u00e6ndighedernes pres p\u00e5 os om at “udvise medf\u00f8lelse” ved<\/strong> at tage Sammys liv.\u00a0<\/p>\n Dyrl\u00e6ge 2 og 3 sagde, at han ikke led, f\u00f8r vi tog hans liv, selv ikke ved at han ikke kunne g\u00e5. Dyrl\u00e6ge 1 antydede, at vi havde svigtet vores ansvar som voksne og dyreejere. Vi sagde, at 5 \u00e5r l\u00e6ngere liv end statistikken for skovkatte m\u00e5tte kunne regnes for et eller andet. Uanset hvad sket var det sket inden for 2-7 dage, med en langsom nedlukning af organerne, sagde dyrl\u00e6ge 3. Men nu skete det f\u00f8r tid, og vi<\/em> gjorde det. Vi kunne ikke forl\u00e6nge hans liv, fordi katte ikke kan t\u00e5le ikke<\/em> at spise bare 2-3 dage. Foreskrifterne sagde, det skulle ske.<\/p>\n Vi gik under jorden og var kun kontaktbare gennem email, indtil vi kunne lave den aftale med en dyrl\u00e6ge, der gav os mest mulig oplevelse af v\u00e6rdighed med ind i fremtiden at balancere k\u00e6rligheden og sorgen med.<\/p>\n Retten til at s\u00f8rge udstr\u00e6kkes ikke til katteejere.\u00a0 Retten til at sige ordentlig farvel. Retten til at udvise respekt for relationen, for livet delt, for taknemmeligheden ved at have kendt og elsket.\u00a0<\/p>\n l\u00e6s h\u00e9r:<\/p>\n https:\/\/videnskab.dk\/kultur-samfund\/derfor-kan-det-vaere-haardere-at-soerge-over-et-kaeledyr-end-over-en-person\/<\/p>\n Jeg f\u00f8ler skyld og skam og lede ved mig selv, og sorg over at have mistet kontakten til det fantastiske v\u00e6sen, og vrede over at blive presset og anklaget, og en politimeldelse som kommunikationsform frem for empati gav mig lyst til at kaste med brosten. Men intet bringer Sammy tilbage. Tabet og savnet er virkeligt. Sorgen er lige s\u00e5 virkelig her som ved min mors d\u00f8d og mine bedstefor\u00e6ldres og min l\u00e6remesters. Hvis jeg f\u00e5r lov til at f\u00f8le den. Og giver mig selv lov.\u00a0\u00a0<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" – n\u00e6rhed er n\u00e6rhed<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[2253,38,401],"tags":[3125,3124],"class_list":["post-18846","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-doed","category-krlighed","category-liv","tag-aflivning","tag-kat"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18846","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18846"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18846\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18856,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18846\/revisions\/18856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18846"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18846"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18846"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}