{"id":188,"date":"2006-02-19T13:06:00","date_gmt":"2006-02-19T11:06:00","guid":{"rendered":"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2006\/02\/19\/adf%c3%a6rdskodex\/"},"modified":"2010-05-22T11:00:11","modified_gmt":"2010-05-22T09:00:11","slug":"adf%c3%a6rdskodex","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2006\/02\/19\/adf%c3%a6rdskodex\/","title":{"rendered":"ADF\u00c6RDSKODEX"},"content":{"rendered":"

To: opinion[AT]weekendavisen.dk
\nFrom: kenneth krabat<\/p>\n

17-23 februar 2006 sp\u00f8rger Weekendavisen, hvad der bliver indholdet af et nyt vejledende norms\u00e6t for religi\u00f8s kontakt, en adf\u00e6rdskodex der – som der st\u00e5r – skal sikre at f.eks. Dagblade udviser respekt overfor religioner, samt at nyradikale ekstremister ikke bringer sig selv og andre i fare…<\/p>\n

Selvom det ikke er et regels\u00e6t, men retningslinier for adf\u00e6rd ved omgang med religioner, og ingen forestiller sig, at det skal blive et till\u00e6g til Grundlovens \u00a777 om ytringsfrihed, ser jeg i \u00e5nden, at et s\u00e5dan regels\u00e6t lige s\u00e5 stille og roligt glider ind i vores kultur og forhindrer nyt\u00e6nkning i omgang med andre kulturer. Med fare for, at vi bliver fanget i et morads af uford\u00f8jet forst\u00e5else af begrebet \u201drespekt\u201d, og derfor ikke t\u00f8r sige fra overfor religi\u00f8se ekstremister fra andre lande, der fors\u00f8ger at tr\u00e6kke deres (religi\u00f8se) praksis og kultur ned over vores hoveder, uden at ville respektere vores.<\/p>\n

Her f\u00f8lger sp\u00f8rgsm\u00e5lene, og mine svar.<\/p>\n

kenneth krabat
\n19. februar 2006<\/p>\n

obs: ord i [h\u00e5rde klammer] er indf\u00f8rt for at forklare brugen af ordet “kan”, der oftes skal l\u00e6ses som “kan man tillade sig at…”.
\n—<\/p>\n

1 Kan man karrikere Jesus?<\/span>
\nNej, fordi man ikke kender hans udseende… \ud83d\ude09 Man kan derimod tillade sig at karrikere hans gerninger og de tilh\u00f8rende ikoner, som de bruges og m\u00e5ske is\u00e6r misbruges i nutiden, samt kirkens gerninger og handlinger, kristnes handlinger og gerninger, modstanderes… osv., fordi det har v\u00e6rdi for samfundet at blive opm\u00e6rksom p\u00e5 v\u00e6sentlige selvmodsigelser i vore institutioner. Den vestlige verdens mennesker er j\u00e6vnt hen ad vejen s\u00e5 godt uddannede, at vi overvejende kan forholde os til kritik af vore k\u00e6pheste, hvis den er berettiget.<\/p>\n

2 Kan man i TV og medier [tillade sig at] viderebringe opfordringer til mord p\u00e5 tegnere og forfattere?<\/span>
\nJa, det kan man godt tillade sig, hvis man holder sig for \u00f8je at pakke det ind p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at m\u00e5lgruppen oplever det i perspektiv.<\/p>\n

3 Kan [man tillade at] Disneys Aladdin fortsat distribueres?<\/span>
\n[har ikke set den og kender ikke originalforl\u00e6gget]<\/p>\n

4 Kan [man tillade at] den kritiske udforskning af Koranens historiske tilblivelse fortsat bedrives ved universiteterne?<\/span>
\nJa, der er basis for at forholde sig kritisk til alle overleveringer. T\u00f8r man tillade at ens verdensbillede forandrer sig, kan alle unders\u00f8gelser kun g\u00f8re \u00e9n klogere. Og s\u00e5 er man forpligtet til at tilbyde denne viden til alle andre.<\/p>\n

5 Kan [man tillade at] Koranen afbildes i danske medier?<\/span>
\nJa. Hvis den kan l\u00e6ses af \u00e9n person, reciteres i en mosk\u00e9, udsynges fra et bedet\u00e5rn, studeres i skoler og hjemmet, kan den ogs\u00e5 afbildes i danske medier – selvf\u00f8lgelig med respekt for avisens version af sandheden, som med behandlingen af alt andet stof. Kunne man ikke afbilde den, skulle den s\u00e5 ogs\u00e5 forbydes i overs\u00e6ttelse?<\/p>\n

6 Kan [man tillade at] Oehlenschl\u00e4gers Aladdin<\/span> s\u00e6ttes op p\u00e5 det Kg. Teater?<\/span>
\n[har ikke l\u00e6st den]<\/p>\n

7 Kan [man tillade] Bibelkritiken [at] forts\u00e6tte?<\/span>
\nJa. Se pkt. 4<\/p>\n

8 Hvilke religioner er omfattet? Kan man [tillade sig at] karrikere Jehovas Vidner og Scientology? Kan man [tillade sig at] kritisere Tidehverv?<\/span>
\nJa. Spektret fra \u201dat le med\u201d til \u201dat le af\u201d er stort. De vurderende menneskelige led fra skaber til modtager m\u00e5 alle afg\u00f8re, om de er tale om forh\u00e5nelse, eller p\u00e5pegelse af indbyggede svagheder. Problemet opst\u00e5r, n\u00e5r satirens objekt betragter sig som ufejlbarelig. Men \u201dperfektion er forbeholdt det guddommelige\u201d, som nogen har sagt. Se ogs\u00e5 pkt. 1<\/p>\n

9a Er politiske ideologier af religi\u00f8s st\u00f8bning omfattet?<\/span>
\nJa. Se pkt. 8 og 1.
\n9b Kan man [tillade sig at] karrikere nazisme?<\/span>
\nJa, man kan karrikere Nazimen og (ny)nazisterne af i dag. Det er ikke satire, hvis man karrikerer det historiske og de d\u00f8de. Satire er en udfordring til de levende om at se sig selv i kortene.<\/p>\n

10 Er antisemitiske karrikaturer fra arabisk presse ogs\u00e5 omfattet af kodexet?<\/span>
\nMig bekendt er der i islamiske lande officiel sanktionering af karrikerende forh\u00e5nelse overfor j\u00f8dedommen, gr. den historiske Muhammeds vrede over j\u00f8dernes behandling af ham.<\/p>\n

11 Kan [man] fortsat [tillade sig at] overs\u00e6tte og distribuere Voltaire – for eksemple hans Mohamet<\/span>?<\/span>
\nSom historisk dokument, ja. Se ogs\u00e5 9b<\/p>\n

12 Kan [man] fortsat [tillade at] Jorge Louis Borges’ v\u00e6rk trykkes og forhandles?<\/span>
\n[ved ikke om der refereres til et bestemt v\u00e6rk, og i s\u00e5 fald hvilket, eller hele hans v\u00e6rk]<\/p>\n

13 Kan [man tillade at] Saramangos Jesusevangeliet<\/span> trykkes og forhandles?<\/span>
\n[har ikke l\u00e6st den]<\/p>\n

14 Kan [man tillade at] julekalenderen Jul i Valhal fortsat<\/span> lave[r] sin egen udl\u00e6gning af de nordiske myter?<\/span>
\n[har ikke set den, men regner med, at den gr. sit publikum er p\u00e5 line med \u201dJesus og Josefine\u201d] Ja. Se ogs\u00e5 pkt. 1 og 5<\/p>\n

15a Kan [man tillade] Hirsi Ali [at] lave sin film om liv?<\/span>
\n[kender ikke referencen]
\n15b Kan [man tillade at] det Danske Filminstitut bevilge[r] st\u00f8tte til islamkritiske filmprojekter?<\/span>
\nJa. Og ogs\u00e5 til pro-islamiske projekter, og pro-j\u00f8diske, pro-scientology, pro-nazistiske, hvis projektets kunstneriske essens stemmer overens med Filminstituttets retningslinier. Hvem har sagt, at kunst kun skal v\u00e6re analytisk\/destruktiv? Har man h\u00f8rt om \u201dhyldester\u201d?<\/p>\n

16 Kan [man tillade at] Life of Brian<\/span> fortsat vises offentligt?<\/span>
\nJa, det er et produkt af k\u00e6rlighed, der ikke handler om Jesu liv, men om menneskers liv.<\/p>\n

17 Kan journalister [tillades at] unders\u00f8ge forskellen mellem tale og handlinger hos imamaer og andre gejstelige?<\/span>
\nJa. Og b\u00f8r g\u00f8re det i folkekirken ogs\u00e5. Og p\u00e5 Borgen. Og i egne redaktionslokaler. Og i folkeskolen. og s\u00e5 videre. Der er relevante historier under hver en sten, for den der kigger efter.<\/p>\n

18 Kan [man tillade at] kvindeundertrykkelse i str\u00f8mninger i Islam kritiseres?<\/span>
\nKan den kritiseres i Danmark? Ja, gu’ fanden!<\/p>\n

19 Kan [man tillade at] Human Rights Watch fortsat publicere[r] sine \u00e5rlige oversigter over menneskerettighedsovertr\u00e6delser i muslimske lande?<\/span>
\nJa. Blot overtr\u00e6delser for alle lande publiceres med samme seri\u00f8sitet.<\/p>\n

20 Kan [man tillade at] muslimske menigheder i Danmark indf\u00f8re[r] egne, sn\u00e6vrere regels\u00e6t for ytringsfrihed, der kun g\u00e6lder for foreningens medlemmer?<\/span>
\nJa. Mennesker er principielt frie til at finde et andet bageri. Samme lokale suspendering af ytringsfriheden g\u00f8r sig g\u00e6ldende p\u00e5 en arbejdsplads og i hjemmet.<\/p>\n

21a Har religioner med organiserede netv\u00e6rker af boykot og trusler st\u00f8rre ret til respekt end andre?<\/span>
\nRet til respekt i betyder h\u00e9r \u201dopm\u00e6rksomhed\u201d. Man skal ikke lade sig kue; s\u00e5 Nej. Respekt viser man d\u00e9n, man har tillid til. Hvad enten man forst\u00e5r vedkommende eller ej.
\n21b Vil udenrigsministeren l\u00f8bende opdatere en liste med boykottrusler, som man kan indrette sine udsagn efter?<\/span>
\nHvem er man? Jeg er sikker p\u00e5, at alle firmaer, der ber\u00f8res direkte af en boycot f\u00e5r det at vide af deres aftagere, straks det sker! Regeringen b\u00f8r ikke sanktionere censur af et firmas ret til at formulere sig ud af en krise, hvad enten krisen er lokal eller international, med mindre formuleringerne falder under lovgivningens bestemmelser.<\/p>\n

22 Kan [man tillade at] tegneserien Iznogood<\/span> forts\u00e6tte[r]?<\/span>
\nJa. Den er satirisk overfor alle magthavere og alle med rundsave p\u00e5 albuerne og alle der f\u00f8lger i r\u00f8ven som f\u00e5r. Hvilket stort set g\u00e6lder alle. Mytevalget kunne m\u00e5ske opfattes som forh\u00e5nelse af den arabiske kultur, men det oplever jeg ikke, da det netop er myterne og historien, der er forl\u00e6gget, og ikke nutidige arabiske forhold.<\/p>\n

23 B\u00f8r kristne, ateister og demokrater i arabiske lande tie i respekt?<\/span>
\nHvis de ville tie ud af respekt, og ikke beh\u00f8vede at g\u00f8re det af frygt, var det deres eget valg.<\/p>\n

24 Kan [man tillade at] Den duftende have<\/span> genoptrykkes?<\/span>
\nJa. Det er et historisk dokument. Og litteratur. Litteratur tilh\u00f8rer alle tider, og alle mennesker. Se ogs\u00e5 pkt. 11 og 9b<\/p>\n

25a Politiken har i tegneserien Wullfmorgenthaler karrikeret Muhammed uden problemer. Er der visse medier, der har st\u00f8rre frihed til at karrikere end andre?<\/span>
\nJa,
\n25b I s\u00e5 fald hvilke?<\/span>
\nAlle medier, der henvender sig til mennesker, som p\u00e5 lige fod med medierne har ytringsfrihed. Den grundl\u00e6ggende fordring for satire er, at modparten har mulighed for at svare igen.<\/p>\n

26 Hvis der er flere str\u00f8mninger i en religion, der er uenige, hvis normer skal man da adlyde? Skal man for eksempel respektere sunniernes billedforbud [mod afbilding af profetes ansigt], eller shiiternes manglende billedforbud?<\/span>
\nDen, der udviser tillid, beh\u00f8ver ikke frygte noget som helst. Man skal ikke \u201dadlyde\u201d normer; begge sider skal \u201dforst\u00e5\u201d normer. I en global verden kan man ikke g\u00e5 i krig p\u00e5, at andre har andre holdninger end \u00e9n selv. Det kan man kun g\u00f8re, hvis man har r\u00e5d til at tabe – f.eks. ved at udvide landindvindingen i modsat retning af kamppladsen.<\/p>\n

27 Vil der blive nedsat et vejledende r\u00e5d eller n\u00e6vn, der kan afg\u00f8re gr\u00e6nsetilf\u00e6lde?<\/span>
\nSikkert. Lad det blive begavede mediatorer – dem kan der aldrig blive for mange af.<\/p>\n

28 Hvor stort skal et mindretal v\u00e6re, f\u00f8r det kan behandles satirisk?<\/span>
\nDet kan kun empatisk indlevelse afg\u00f8re. Ludere, handicappede, homosexuelle… satiren er kun er satire, hvis man grundl\u00e6ggende respekterer d\u00e9n eller dem eller det forum, man satiriserer. Uden respekten, uden forst\u00e5else eller \u00f8nske om forst\u00e5else for fremmethed, bliver det til h\u00e5n.<\/p>\n

29 Kan [man tillade at] der foretages sociologiske unders\u00f8gelser af de forskellige muslimske grupper og deres ideologiske orientering?<\/span>
\nJa, hvis de ellers tillader det. Se ogs\u00e5 pkt. 4, 7, m.fl.<\/p>\n

30 Hvordan godtg\u00f8r man, hvorvidt en gruppe, der h\u00e6vder sig kr\u00e6nket, reelt er det?<\/span>
\nP\u00e5 Journalistisk niveau g\u00e6lder det om at v\u00e6re godt forberedt, s\u00e5 man ikke i sensationens navn blot bliver mikrofonholder. P\u00e5 Politisk niveau taler man sammen via mediator. Og har forlods selvf\u00f8lgelig imperisk forudviden om samme gruppe; det er derfor vi har ambassader. Uden samtale, ingen forl\u00f8sning af harme og vrede. Og begge sider m\u00e5 forst\u00e5 hinanden i en global verden.<\/p>\n

31 Kan [man tillade at] malerier, der tematiserer islamiske og andre religi\u00f8se emner, oph\u00e6nges i gallerier og museer?<\/span>
\nJa. I et samfund med ytringsfrihed kan selv forh\u00e5nelse v\u00e6re kunst, hvis det bare er kunst. Ogs\u00e5 selvom det ikke er god kunst. Fisk i blender, svin i montre, udstoppet hund er alle forh\u00e5nelser, der har trancenderet sig selv, fordi vi lever med kunstnerens TILLADELSE til at s\u00e6tte forh\u00e5nelsen p\u00e5 spidsen, fordi han ultimativt vil os det godt (skal vi tro p\u00e5; ellers kan vi ikke have tillid til noget kunst overhovedet). I et samfund uden ytringsfrihed findes ingen fri kunst, og s\u00e5ledes ingen tilladelser, hvorfor heller ikke forh\u00e5nelse udefra kan trancenderes.<\/p>\n

32a kan navnene p\u00e5 tegnere og skribenter, der omfattes af d\u00f8dsdomme i form af fatwaer, publiceres?<\/span>
\nKan navne p\u00e5 andre d\u00f8dsd\u00f8mte i andre lande? JA. Der arbejdes ih\u00e6rdigt p\u00e5 at skabe global forst\u00e5else for fjernelse af d\u00f8dsstraf i ethvert regime verden over.
\n32b Kan fatwaerne?<\/span>
\nJa. Vi beskytter vore borgere med de midler, vi tror p\u00e5 – som nedf\u00e6ldet i lovgivningen og etableret gennem praksis. Trusler over landegr\u00e6nser b\u00f8r f\u00f8lge samme retningslinier, men fordrer enighed et flertal af lande imellem. En publicering af fatwaer er b\u00e5de en fremvisning af uvillighed til at tolere d\u00f8dstrusler, hvad enten de er religi\u00f8se i natur eller har et andet udspring, og et signal til ligesindede om at sl\u00e5 f\u00e6lles fodslag. Brede sikkerhedsnettet ud.<\/p>\n

33a Kan gudebilleder i konkurrerende religioner forbydes?<\/span>
\nKan de p\u00e5bydes i et samfund med ytringsfrihed? Nej. S\u00e5 kan de heller ikke forbydes.
\n33b Kan [man tillade at ] de destrueres? (Jf. Buddhastatuerne i Afganistan).<\/span>
\nHvis et samfund \u00f8nsker at destruere mindesm\u00e6rker, religi\u00f8se symboler og s\u00e5 videre, og de ellers har magten til det, st\u00e5r det dem frit for. Intet varer evigt; mennesker er en del af naturen. S\u00e5 NEJ til om andre lande kan tillade sig at blande sig i, hvad der, s\u00e5 l\u00e6nge vi endnu har landegr\u00e6nser, er interne aff\u00e6rer. Men vi kan g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5, at vi ikke bryder os om det. Og sanktionere, hvis vi vil eller har mulighed for det.<\/p>\n

34 Er st\u00f8rre religioner mere respektable end mindre?<\/span>
\nNej. Hverken hvis der med \u201drespektabel\u201d menes \u201dtrov\u00e6rdig\u201d, \u201dstabil\u201d eller \u201dv\u00e6rdifuld\u201d. Mennesker m\u00e5 finde st\u00f8tten d\u00e9r, de f\u00f8ler sig hjemme.<\/p>\n

35 Kan religionsvidenskaben [tillades at] bedrive kritisk forskning i New Born Christians og det amerikanske h\u00f8jre?<\/span>
\nJa, hvis de f\u00e5r lov. Se pkt. 4, 7, 29 m.fl.<\/p>\n

36 Kan [man tillade at] Marx’ Feuerbach<\/span>-teser, Freuds En illusions fremtid<\/span> og Durkheims Det religi\u00f8se livs<\/span> grundl\u00e6ggende former frit genoptrykkes?<\/span>
\nJa, s\u00e5fremt ingen copyrighthavere mods\u00e6tter sig det… Naturligvis. Lande uden ytringsfrihed er selv ansvarlige for, hvad der kommer over deres gr\u00e6nser. Lige som vi er ansvarlige for, hvad der kommer over vores.<\/p>\n

37 Kan Osmannerrigets belejring af Wien omtales? Kan korstogene?<\/span>
\nJa. Det er historie. Og historie er blot en samling fakta, som efter behov kan vurderes og analyseres. Ingen objektive sandheder h\u00e9r. Om end det typisk har v\u00e6ret sejrherrene, der har skrevet historien f\u00f8r, har kritiske analyser i dag st\u00f8rre frihed, og b\u00f8r have st\u00f8rre frihed, for at vi som art kan tage ved l\u00e6re af hinanden.
\n
\n38 Kan vi [tillade os] fortsat [at] spise eller ben\u00e6vne br\u00f8dfrugter – frugten er som bekendt strengt tabuiseret blandt yamierne p\u00e5 Batan-\u00f8erne, hvor den blotte omtale af frugten opfattes som en aggressiv kr\u00e6nkelse?<\/span>
\nJa. Lad v\u00e6re med at rejse til Batan-\u00f8erne og omtale frugten, er min vurdering – ihvertfald ikke forel\u00f8big. Men hvis yamierne rejser ud i verden, faktisk eller virtuelt, kan de ikke tillade sig at brokke sig over ugens tilbud hos min gr\u00f8nthandler. Respekt for forskellighed. Leve side om side.<\/p>\n

39a Kan [man tillade at] den historiske person Muhammed omtales i negative eller kritiske vendinger?<\/span>
\nJa, i nationer med talefrihed. to h\u00e6nder p\u00e5 sv\u00e6rdet<\/a> er et digt, jeg har skrevet, (public\u00e9r ikke uden at tale med mig f\u00f8rst), som var mit f\u00f8rste indtryk af de sataniske vers – de uforblommede beskrivelser af den historiske Muhammed, der over lang tid er censureret ud af Koranen – og forbudt tro muslimer adgang til, eller kun under streng overv\u00e5gelse. [det er et meget f\u00f8lsomt emne, fordi disse beskrivelser sv\u00e6rt kan underbygge Muhammeds fremtoning som guddommelig – ihvertfald for den uinviede.]
\n39b Kan billeder af ham opbevares privat, hvis man undg\u00e5r offentligg\u00f8relse?<\/span>
\nJa. Og ogs\u00e5 offentligg\u00f8res. Som en fundamentalistisk imam sagde til en engelsk avis: \u201dDen, der tegner Muhammed med ansigt, er ikke muslim\u201d. Den, der offentligg\u00f8r Muhammed med ansigt, er s\u00e5 heller ikke muslim. Og den, der ser p\u00e5 en tegning af Muhammed med ansigt, kan s\u00e5 heller ikke v\u00e6re muslim. Og derved kan man n\u00e6rmest konkludere, at det er en trosakt at tegne, offentligg\u00f8re, se p\u00e5 Muhammed med ansigt, hvis man er alt andet end muslim!<\/em> Hvilket muslimer m\u00e5 respektere, hvis vi skal respektere deres, internt religi\u00f8se, forbud overfor deres egne! Men de har naturligvis samme ret og mulighed for at g\u00f8re indvendinger, jf. pkt 45. som os.<\/p>\n

40 Kan [man tillade at] sangen \u201dFader Abraham\u201d afsynges offentligt?<\/span>
\nJa. Det er en k\u00e6rlig sang henvendt til b\u00f8rn. Men hvis for\u00e6ldre f\u00f8ler sig st\u00f8dt, kan de jo udtage deres b\u00f8rn fra b\u00f8rnehaver, der anvender sangen. B\u00f8rnehaven kan s\u00e5 ud\u00f8ve selvcensur, hvis de vil, men de kan ogs\u00e5 st\u00e5 fast p\u00e5 sangens sociale form\u00e5l.<\/p>\n

41 Kan Bellmans \u201dGubben Noah\u201d tillades i drikkelag?<\/span>
\nJa. Det er en sang om livsgl\u00e6de, og bakkanaler fejrer livets rigdomme. Skal d\u00e9n forbydes, skal alkohol og latter forbydes. Tobak er under afvikling; skal s\u00e5 ogs\u00e5 tobakken slettes fra litteratur og film – som hvad den end kan symbolisere? Set fra denne side af kl\u00f8ften, skaber talefrihed ikke begavede mennesker, men forhindrer til geng\u00e6ld heller ikke begavede mennesker i at p\u00e5virke og \u00e6ndre samfundet.<\/p>\n

42 Kan [man tillade at] Ibn Warraqs Derfor er jeg ikke muslim<\/span> fortsat udgives?<\/span>
\n[har ikke l\u00e6st den] Men Ja, under henvisning til at al kritisk litteratur har betydning for os alle. Andre produkter, herunder realfremstillinger af misbrug, overgreb, mord og henrettelser, m\u00e5 betragtes som gr\u00e6nsetilf\u00e6lde, hvor hver enkel sag skal vurderes for sig, ud fra om de medvirkende lidt overlast, og tillades eller forbydes alene p\u00e5 basis af, om medvirkende har haft frihed til at n\u00e6gte at deltage. Det, som ber\u00f8rer tanken, kan forandres i tanken. Det, som ber\u00f8rer hjertet, f.eks. overgreb, kan sv\u00e6rt omg\u00f8res af tanken. Det er det, der g\u00f8r trusselvideoer s\u00e5 effektive.<\/p>\n

43 Er udbruddet \u201dVed profetens sk\u00e6g!\u201d d\u00e5rlig tone?<\/span>
\n[Er der virkelige andre end Kaptajn Haddock, som siger s\u00e5dan!] Ja, det er nok d\u00e5rlig tone i muslimsk selskab, men derudover?<\/p>\n

44 Kan [man tillade] Irma fortsat [at] s\u00e6lge \u201dj\u00f8dekager\u201d?<\/span>
\nJa, under et andet navn; det smager, om man s\u00e5 m\u00e5 sige, af hengemte fordomme – som ikke n\u00f8dvendigvis er anderledes i dag, skal siges! Uvidenhed er en generationsting; se blot udrensningen af Sambohistorien, Sambo fra \u201dElefantens vuggevise\u201d, negerkys og negerboller.<\/p>\n

45 Kan [man tillade sig at] kritisere f\u00e6ngslingen af de redakt\u00f8rer i Jordan, der publicerede Jyllands-Postens tegninger?<\/span>
\nJa, man kan godt kritisere, sanktionere, boycotte, ud fra hvad man indenfor egen kultur mener er i orden p\u00e5 et menneskeligt plan – protester mod tortur, kvindeundertrykkelse, apartheit osv. Men derudover er vi n\u00f8dt til at respektere, at en regering og et folk g\u00f8r hvad de g\u00f8r, inden for landets gr\u00e6nser, og landets lovgivning. Ligesom man til en vis gr\u00e6nse er n\u00f8dt til at respektere, hvad der foreg\u00e5r i naboens hjem. Gr\u00e6nsen g\u00e5r kun d\u00e9r, AT et internationalt samfund er enig i at gribe ind over for bestemte handlinger, og ydermere har den st\u00e6rkes MAGT til at g\u00f8re det. Uden denne enighed og denne magt, er kritik at regne som forslag og ford\u00f8mmelse – som man giver en ven forslag, ford\u00f8mmer hans handlinger, men ultimativt kun kan v\u00e6lge at respektere hans vej, eller disassociere sig fra ham. Og DET er ikke muligt for lande i en Global verden.<\/p>\n

46 Kan man acceptere, at den svenske stat censurerer hjemmesider?<\/span>
\nJa. Se pkt. 45<\/p>\n

47a Overskrider man alligevel trods rettidig omhu respektens gr\u00e6nser, kan en undskyldning s\u00e5 sone br\u00f8den?<\/span>
\nJa. Det er d\u00e9t, respekt betyder.
\n47b Eller har den p\u00e5g\u00e6ldende religion ret til h\u00e6vn uanset undskyldning?<\/span>
\nNej. Det er d\u00e9t, respekt betyder.<\/p>\n

48 Hvad skal man stille op med internettet, hvor Muhammedtegningerne stadig cirkulerer?<\/span>
\nStille sig lykkelig, at man er en del af en kultur, der v\u00e6rner om retten til at udtrykke sig.<\/p>\n

49 Hvordan vil man hindre den trykte presse i at tabe autoritet, n\u00e5r den ikke kan gengive information, der gengives frit p\u00e5 nettet?<\/span>
\nDet cencurerede sensationsmedie har p\u00e5 mange omr\u00e5der udspillet sin rolle. Internettet tilbyder i stedet \u201dinteressant\u201d – dvs. valg blandt mange valg for den informationss\u00f8gningsvante. Men vil den trykte presse generhverve sin autoritet, m\u00e5 den d\u00e6mpe sig, blive mere seri\u00f8s, som modspil til nettet – ogs\u00e5 selvom det betyder, at den (f\u00f8rst) l\u00e6nge efter den oprindelige nyhed bliver d\u00e9n, der \u201dreder tr\u00e5dene ud\u201d. Jyllandspostens provokation var et eksempel p\u00e5 det modsatte – p\u00e5 en redakt\u00f8r, der ikke har fattet internettets betydning som vidensdeler, og troede, at overskrifter i lille Danmark kun er overskrifter i lille Danmark.<\/p>\n


\n50 Omfattes kr\u00e6nkelsen af enkeltpersoner og deres antagelser ogs\u00e5 af kodexet, eller ang\u00e5r normen alene grupper og deres tro?<\/span>
\nKodexen er endnu en repressionsmekanisme. Hvis man kalder det opdragelse at opfordre sine medmennesker til selvcensur ud af frygt, har man misforst\u00e5et sin funktion i en dynamisk verden. Hvis man derimod satsede p\u00e5 regul\u00e6r INDSIGT – uddannelse af danskere til begavelse i selvkritik og vurdering af fremmede forhold – ville man snarere end at st\u00e6kke energierne, der aff\u00f8der kreativitet og social interaktion, opn\u00e5 at skabe et langt mere naturligt rum at m\u00f8de \u201ddet fremmede\u201d i. S\u00e5, Nej nej nej. Jeg skal ikke skifte navn eller kalde mig Bent, fordi min nabo ikke bryder sig om navne, der begynder med K. Om end min nabo f\u00f8ler sig nok s\u00e5 kr\u00e6nket. Mit og hans liv er lige v\u00e6rdige. Det samme g\u00e6lder grupper. National og international lov er det eneste, der kan afg\u00f8re hvor gr\u00e6nsen for uacceptabel normafvigende adf\u00e6rd g\u00e5r. Konsensus.<\/p>\n

51 Kan journalister citere andre, der overtr\u00e6der kodexet, hvis de ellers selv undg\u00e5r at g\u00f8re det?<\/span>
\nDagbladsjournalister har PLIGT til redelig formidling om samfundets forhold, til samfundets oplysning og begavelse – for hvad skal vi ellers med dem? Det SKAL v\u00e6re chefredakt\u00f8rens rolle at definere redelig p\u00e5 vegne af avisen. Journalisten er ikke chefredakt\u00f8r, men b\u00f8r ligesom i alle andre livets forhold v\u00e6re begavet nok til at udvise respekt for det uforst\u00e5elige, og s\u00f8ge at g\u00f8re det forst\u00e5eligt, for sig selv og for udf\u00f8relsen af sit redelige arbejde.<\/p>\n

52a Omfatter respekten alene religioner, eller omfatter den ogs\u00e5 kulturer og andre verdensanskuelser?<\/span>
\nRespekt er ikke det samme som mundkurv – sp\u00f8rgsm\u00e5let er, hvem<\/em>, man respekterer – enkelte stemmer, magthavere, eller mennesket som filosofisk ideal. En journalist har lige som en kunstner, og alle andre der t\u00f8r mene noget, valget IKKE at sky nogen midler for at komme virkeligheden t\u00e6ttere – til oplysning for et st\u00f8rre bedste. Journalistens “offentlighed” er i sidste ende ikke l\u00e6serne, men avisens chefredakt\u00f8r.
\n52b Og hvordan defineres i s\u00e5 fald \u201dkultur\u201d?<\/span>“Kultur\u201d er \u201dd\u00e9t, der virker\u201d – det, der skaber sammenh\u00e6ng og liv i en petrisk\u00e5l, en klasse, en arbejdsplads, en by, et land – s\u00e5 sp\u00f8rger man: \u201dHvad er kultur\u201d, stiller man et meningsl\u00f8st sp\u00f8rgsm\u00e5l, for hvordan meningsfuldt besvare sp\u00f8rgsm\u00e5let: \u201dHvad er mekanismerne?\u201d<\/p>\n


\n53 Hvordan afg\u00f8r man, hvilken blandt en religions mange talsm\u00e6nd, der har autoritet til at blive kr\u00e6nket?<\/span>
\nMen sp\u00f8rger ikke hele bussen, hvem der f\u00f8ler sig st\u00f8dt af ens prut. Man lader en kr\u00e6nker melde sig, og med allerede erhvervet forudviden om den kr\u00e6nkedes fraktions-overbevisning, taler man ene og alene ud fra d\u00e9n viden. Adresserer ikke temaer, der behandler eller vedr\u00f8rer andre fraktioner, s\u00e5 den kr\u00e6nkede f\u00f8ler sig talt til og med. og derefter<\/em> pr\u00e6senterer man offentligheden\/de andre for en perspektiveret version.<\/p>\n

54 Kan man [tillade sig at] sige \u201dKors i r\u00f8ven!\u201d<\/span>
\nM\u00e5ske usmart i en konservativ kristen forsamling eller sammen med meget<\/em> gamle bedstefor\u00e6ldre, men Ja, det ved gud man kan! Pointen er jo i sidste ende, om man s\u00e5 m\u00e5 sige, at man ikke kan komme med eftertryk eller markante meninger, hvis man skal t\u00e6nke, at der i n\u00e6rheden m\u00e5ske ville v\u00e6re nogen, der ville f\u00f8le sig kr\u00e6nket. Oprigtighed i det personlige snarere end politisk manipulation er jo d\u00e9t, der skaber frie t\u00e6nkere.<\/p>\n

55 Vil religionskritikken i Henrik Pontoppidans v\u00e6rker blive fjernet i kommende udgaver?<\/span>
\n[jeg kender den ikke] Men det ville da v\u00e6re at sk\u00e6re grenen over. Hvordan skal vi kunne forst\u00e5 os selv, hvis vi fjerner vores fortid – mere end vi allerede har gjort? Vi er s\u00e5 historiel\u00f8se som nogen, hvilket er \u00e5rsagen til, at vi b\u00e5de kan have et socialt sikkerhedsnet og dagligt kr\u00e6nke brugerne af samme, uden at nogen r\u00e5ber op.<\/p>\n


\n56 Kan intern kritik blandt en religions forskellige str\u00f8mninger g\u00e5 an? kan Tidehverv angribe Indre mission, og vice versa? Kan sunnier angribe shiiter?<\/span>
\nRespekterer de hinanden? Eller kaster de mudder?<\/p>\n

57 Kan [man tillade at] ateister og agnostikere kr\u00e6nkes?<\/span>
\nKun d\u00e9n, der er \u00e6rek\u00e6r, kan kr\u00e6nkes. Dvs. kun d\u00e9n, der af en hvilken som helst utryghed vedholdende opretholder et psykisk\/emotionelt forsvar mod omverden, kan altid (=vedholdende) kr\u00e6nkes. Skal man d\u00f8mme i, om nogen kr\u00e6nkes, blander man sig dermed samtidig i den kr\u00e6nkedes ret til at opretholde et permanent forsvar. Og er man ikke med<\/em> ham, er man pr. definition s\u00e5ledes imod<\/em> ham.<\/p>\n

58 Kan [man tillade at] der refereres til Oplysningstiden?<\/span>
\nHvordan kan vi ikke referere til Oplysningstiden, der p\u00e5 godt og ondt danner basis for vores \u201dvelf\u00e6rdskultur\u201d og socialliberale vilje, som vi p\u00e5 ingen m\u00e5de som samlet folk ved nok om!? Det er da for fanden vores historie! Og i \u00f8vrigt er internationale forskere enige om, at de arabiske lande gennemgik deres egen oplysningstid i 18. og 19 \u00e5rhundrede, blot nogle hundrede \u00e5r efter os. S\u00e5, hvad er problemet?<\/p>\n

59 Kan [man tillade at] den katolske organisation Opus Dei kr\u00e6ver at blive skrevet ud af filmversionen af Dan Browns Da Vinci Mysteriet<\/span>?<\/span>
\nNej, det kan de lige s\u00e5 lidt som en hvilken som helst (anden) organisation af offentlig karakter kan det.<\/p>\n

60 Kan [man tillade at] Salman Rushdies De sataniske vers<\/span> genoptrykkes?<\/span>
\nSelvf\u00f8lgelig. Se pkt. 4, 7, 29, 35 m.fl.<\/p>\n

v\u00e6rkstedet cirkel<\/a><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

To: opinion[AT]weekendavisen.dk From: kenneth krabat 17-23 februar 2006 sp\u00f8rger Weekendavisen, hvad der bliver indholdet af et nyt vejledende norms\u00e6t for religi\u00f8s kontakt, en adf\u00e6rdskodex der – som der st\u00e5r – skal sikre at f.eks. Dagblade udviser respekt overfor religioner, samt at nyradikale ekstremister ikke bringer sig selv og andre i fare… Selvom det ikke er … Continue reading “ADF\u00c6RDSKODEX”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[20],"tags":[312,455,262,456],"class_list":["post-188","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-bevidsthed","tag-modernism","tag-muslimer","tag-religion","tag-sprgeundersgelse"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/188","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=188"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/188\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1033,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/188\/revisions\/1033"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=188"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=188"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=188"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}