![\"\"](\"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-content\/uploads\/2023\/02\/kristina-nya-glaffey-to-the-modern-man-2022-scaled-1.jpg\")
\/\/ procesl\u00e6sning \/\/<\/p>\n\n\/\/ procesl\u00e6sning \/\/<\/p>\n
\u00d8JEBLIKKET, hvor jeg f\u00e5r tanken, at m\u00e5let for tekstens vr\u00e6ngen og h\u00e5n og hadske \u00f8nsken-alskens-ondt nok er \u201chomofil\u201d og derfor uden for r\u00e6kkevidde af min identifikation.<\/p>\n
\u00d8JEBLIKKET, hvor jeg overvejer, om teksten snarere end at v\u00e6re en tekst til en generation af kendte m\u00e6nd er et personligt angreb.<\/p>\n
\u00d8JEBLIKKET, hvor muligheden opst\u00e5r, at forfatteren s\u00f8ger tilbage til en tid, hvor m\u00e6nd ikke var uklare st\u00f8rrelser, der g\u00e5r i \u00e9t med tidens politiske korrekthed p\u00e5 en m\u00e5de, der fratager dem direkthed og handlekraft hen over enhver usikkerhed som d\u00e9t, nogen engang beskrev som \u201cen rigtig mand\u201d. <\/p>\n
\u00d8JEBLIKKET, hvor titlen ved sin engelskhed begynder at give mening som henvendelse til begge eller alle<\/em> k\u00f8n, om man vil, til \u201cmennesket\u201d, og hadetalen derfor indpakker enhver med tanke om at udfylde det eksistentielle tomrum med andres observans og prisen for klodens og artens overlevelse som et \u00e5g p\u00e5 individers skuldre – uagtet begrebet \u201cmaskulin\u201d brugt om henvendelsespersonen, hadeobjektet<\/p>\n \u00d8JEBLIKKET, hvor brugen af engelsk i titlen bliver til en civilisationsh\u00e5n, helt tilbage til begyndelse af den industrialiserede verden, og l\u00e6ngere tilbage – til adelens selvgratificering i omgang med kunstnere og arkitekter, havefolk, intellektuelle og filosoffer, som levede af lunserne de blev kastet af deres m\u00e6cener, d\u00e9n slags moderne mennesker eller m\u00e5ske bare mest<\/em> m\u00e6nd<\/p>\n \u00d8JEBLIKKET efter scenen p\u00e5 fodboldbanen, hvor en form for omsorg og medindlevelse sniger sig ind, n\u00e6sten som i 70\u2019erne, hvor den anklagedes opv\u00e6kstvilk\u00e5r en kort periode begyndte at spille ind p\u00e5 domsafsigelsen – aldrig det prim\u00e6re at stille tilfreds, altid pr\u00fcgelknabe, altid bange, altid forfulgt af billeder p\u00e5 en bedre person, en bedre mand, et bedre menneske totalt, m\u00e5ske<\/em>, at skulle m\u00e5le sig med – inden omsorgen tages tilbage og mindefort\u00e6llingen angives misbrugt som grund til endel\u00f8s terapi og selvransagelse og egentlig \u00e5rsag til manglende fokus p\u00e5 at v\u00e6re en rigtig mand og ikke et \u00e6ggehoved<\/em><\/p>\n \u00d8JEBLIKKET, hvor den grund-rene og rablende vrede giver mening som \u00e5rsag til det lysende og varierede sprog og adgang til vores moderne virkelighed i alle detaljer og facetter fra alles voksnes liv, og trangen til at forts\u00e6tte tiraden ud i gentagelserne og videre end skitsen til noget der m\u00e5ske kunne v\u00e6re noget ved<\/em> at forts\u00e6tte ud over vejbumpet af personlig pointering og blive ved<\/em><\/p>\n \u00d8JEBLIKKET, hvor forestillingen om selvant\u00e6ndelsen i alle beskrivelsens forbandede er overst\u00e5et og r\u00f8gen l\u00e6gger sig, og hvem er det s\u00e5, der kommer frem af t\u00e5gerne; hvilken person, hvilket menneske, hvilken MAND, m\u00e5ske \u00e9r det<\/em>, som har f\u00e5et lutret sine svagheder ud og al sin tvivl og selvh\u00f8jtidelighed og er blevet til noget andet, noget forestillet renere, noget rigtig og hvordan ser s\u00e5 d\u00e9t ud?<\/p>\n \u00d8JEBLIKKET, hvor samlingen af forbandelser forekommer af v\u00e6re l\u00f8se tekster over tema, en slags sortheks\u2019 forbandelsesbog, l\u00f8seligt sorteret, m\u00e5ske usynligt alfabetisk eller kronologisk eller efter konsekvenser p\u00e5f\u00f8rt, og som s\u00e5dan alt for lang som sammenh\u00e6ngende og videref\u00f8rende tekst, og m\u00e5ske mere beregnet til fuldm\u00e5nen\u00e6tter i kollektiv eller p\u00e5 sex- og omsorgsl\u00f8se weekendmorgener at opl\u00e6se og f\u00f8le sig styrket af – det onde afv\u00e6rget ved mod-formularer, hadet og afsavnet og afskyen kanaliseret ind i sprogets j\u00e6ttev\u00e6kkende kraft, lad for helvede bjergene knuse disse sv\u00e6klinge, disse spagettim\u00e6nd, disse s\u00f8llinger fra de salte sumpe, lad dem forsvinde fra verdens \u00e5syn og lade sikkerheden og visheden tilbage, instinkterne, det redelige mod<\/p>\n \u00d8JEBLIKKET, hvor jeg blev ramt p\u00e5 teen-fetischen, den indebr\u00e6ndte l\u00e6ngsel efter mere ukomplicerede tider, hvor seksuelle forhandlinger endnu ikke havde vist sig at skulle forts\u00e6tte livslangt, og hvad s\u00e5 om f\u00f8lelserne \u00e9r blevet h\u00e6ngende, hvad s\u00e5 i forhold til den kollektive civilisation, hvordan skal voksen maskulinitet uden al forsigtigheden og frygten for at beg\u00e5 fejl bringe hele verden et andet sted hen, hvilke erfaringer godtg\u00f8r at f\u00f8lelsesintegration sker bedre gennem h\u00e5n og nedg\u00f8relse end gennem k\u00e6rlighedsindgivet forst\u00e5else og sunde forbilleder – ud over bare altid at \u00f8nske sig det bedstem\u00e5ltid, selv om man ikke tager sig r\u00e5d?<\/p>\n \u00d8JEBLIKKET, hvor frygten, den slappe mand, m\u00e5ske ikke er h\u00e5n v\u00e6rdig, men snarere et billede p\u00e5 forfatterens frygt for at verden skal g\u00e5 under uden mandens deltagelse og klassisk, m\u00e5ske sundt maskuline<\/em> handlekraft?<\/p>\n \u00d8JEBLIKKET, hvor der ARGH!<\/em> fortsat er mere<\/em> tilbage end der allerede er l\u00e6st og sagt, fordi alt gentager sig ud over evnerne til overordnet variation og teksten-som-forbandelse bliver som en insisterende samler af frim\u00e6rker, der fokuserer p\u00e5 m\u00e6ngden af fejltryk som udtryk for en komplet samling, og h\u00e9rved tr\u00e6der egoet frem, selvforelskelsen i egen skrift, klogskab og viden, som enhver kan falde i, men forlagene \u00f8nsker B\u00d8GER at s\u00e6lge, ikke enkeltst\u00e5ende tekster, for det er der ikke penge i, s\u00e5 h\u00e9r er nok en redaktionel skabelse, et s\u00e5kaldt samarbejde om en “bedre” bog, en heksegolem vakt til yderligere liv med ros og understregning af \u201cmoderne feminisme\u201d, \u00e6kelt i sit billede p\u00e5 det \u201cmoderne tilladelige\u201d, frast\u00f8dende i sin \u201cmodernitet\u201d, ja det er vel d\u00e9t og hvad er s\u00e5 form\u00e5let med d\u00e9t?<\/p>\n \u00d8JEBLIKKET, hvor en underliggende personhistorie dukker frem, der skaber mistanke om at v\u00e6re oplevet, og skrevet af, en k\u00f8nsskifter, med lige s\u00e5 stor privilegieangst som sit hads objekt, den slappe mand med den hvide pik, gentaget flere gange, s\u00e5 pikkens farve kan forbindes med og overensartes med resten af kroppens farve, at v\u00e6re den hvide mand med degenerativ korrekthed og frygt for anderledeshed, og den lejlighedsvise omsorg og forst\u00e5else for samme, og samtidige afsky for – der s\u00e6tter sig vredesspruttende spor hen over alle sider i den lille, men fortsat oplevede alt for lange bog, skal den blive til et hadeobjekt i sig selv, som man fremover n\u00e6gter at gen\u00e5bne, fordi dens indest\u00e6ngte uhyrer derved spr\u00e6nger sig ud af siderne som i en Harry Potter-roman?<\/p>\n \u00d8JEBLIKKET, hvor tidens k\u00f8nsdebat falder ind over alle siderne ved omtalen af hadeobjektets fascination af lesbiske<\/em> kvinder, og derved hver af adskilte v\u00e6rgeformularer m\u00e5ske s\u00e5ledes ikke er rettet mod den samme ham<\/em> og alle hans<\/em> svagheder, men mod alle hammers<\/em> alle svagheder, som en kosmisk st\u00f8vsuger der sluger alle ikke-hvide kroppe og pseudo-intellektualitet og -v\u00e6ren-i-sig-selv<\/p>\n \u00d8JEBLIKKET, hvor min st\u00e6dighed indfinder sig og VIL l\u00e6se den skide bog f\u00e6rdig i \u00e9n sidning, uanset hvor pisse-irriterende og foragtende den er, fordi den v\u00e6kker min egen ungdoms s\u00f8gen efter svar, ene skadede famili\u00e6re forbilleder: krigen, pengene, kort uddannelse, kvinder p\u00e5 arbejdsmarkedet, og t\u00e6ske-ret i skolen, vold og mobning og frig\u00f8relse fra samme og hvor l\u00e6nge skal et samfund v\u00e6re om at vende skuden i en mere hensigtsm\u00e6ssig retning, og hvorn\u00e5r, som i n\u00e6rv\u00e6rende bog, er hensynsl\u00f8s ut\u00e5lmodighed med hastigheden, hvormed retningsskiftet sker, eneste rimelige og betimelige svar? Men hvor sigter man, hvis man kender sit samfund p\u00e5 lusene – og ikke ser symbiosen?<\/p>\n \u00d8JEBLIKKET, det smukke, grumme \u00f8jeblik med stenaldermanden, der fremst\u00e5r som ren kritik af overlevelsens grimme ansigt, og s\u00e5 forvandles til angreb p\u00e5 manglende respekt for alt der er g\u00e5et forud, b\u00e6rerne af nutiden, dem der ubedt gav deres liv og f\u00f8rte arten videre, jeg kan desv\u00e6rre kun se min egen tidlige manglende indsigt i og forst\u00e5else af besv\u00e6ret med at v\u00e6re andet end sit<\/em> eget og sine<\/em> egne idealer – trykket under fode af ustyrlige beg\u00e6r og trods, tvang om<\/em> kollektiv bedrevidende, generel afsky ved menneskers mangel p\u00e5 omsorg for selv og andre, men aldrig set det som noget, der specifikt h\u00f8rer manden<\/em> til, det er en politisk ideal, en pr\u00fcgelknabe af uvidenhed og arrogance<\/p>\n \u00d8JEBLIKKET – hvor jeg sp\u00f8rger, hvad jeg skal bruge teksten til? Nu er jeg halvvejs. Teksten er s\u00e5 gennemskuelig som en gammel telefonbog, og stort set p\u00e5 samme m\u00e5de umulig at bruge op. I get the point.<\/em> Samtidig er den s\u00e5 stinkende entusiastisk velskrevet, og anelserne om en underliggende historie s\u00e5 pr\u00e6gnante, at jeg n\u00e6sten kunne frygte dem spr\u00e6nge sig vej til den virkelige verden – uhyret, som da ville komme ud, eller m\u00e5ske allerede \u00e9r her… – s\u00e5retheden, overgrebene, \u00f8delagtheden, og p\u00e5 sin vis \u201ccivilisationen\u201d som den maskuline forteelse, nu reduceret til et ynkeligt pjok, der ikke kan rette op p\u00e5 en skid. Men mange \u00e9r s\u00e5dan, mennesker<\/em>, ikke k\u00f8n<\/em>. Tetype-samlende, manipulative, opgivende, bange, selvfede, plabrende, usikre osv. Hvis verden bliver ubeboelig for alle, vil det n\u00e6ppe v\u00e6re p\u00e5 grund af \u00e9t af k\u00f8nnene, men af mangel p\u00e5 omsorg og k\u00e6rlighed i n\u00e6r stor nok m\u00e5lestok. Eller klart rationale, der snarere end individuelt ansvar identificerer og forhindrer alle anslag mod den f\u00e6lles virkelighed ved kort proces: M\u00e6nd og kvinder og de andre k\u00f8nsidentiteter og deres ansvarlighed for institutioner og virksomheder og handlere med penge og d\u00f8d.<\/p>\n \u00d8JEBLIKKET, hvor forbandelsen blev til et fromt \u00f8nske om at hadeobjektet, det tidligere hadeobjekt i min tolkning, skulle v\u00e5gne af sin d\u00f8s og se den virkelige verden omkring sig, ikke symbolerne og id\u00e9erne og rygterne og p\u00e5kravene, men sin egen fjollethed og latterlighed og grinagtighed ved at have ladet sig forf\u00f8re, og det er h\u00e9r omsorgen i teksten passer ind, h\u00e9r k\u00e6rligheden og medf\u00f8lelsen h\u00f8rer hjemme, h\u00e9r jeg ikke l\u00e6ngere f\u00f8ler det uforstandige angreb p\u00e5 et k\u00f8n<\/em>, men en omsorgsvillende rusken op i alle<\/em> b\u00f8rn<\/em> – som en astrologisk stenbuk p\u00e5 den stejle bjergside, der ikke direkte kan frelse sit afkom og m\u00e5 n\u00f8jes med lejlighedsvis at dreje hovedet for at komme med gode r\u00e5d, i h\u00e5bet at alle har l\u00e6rt lektien og fortsat er med, alle midler kan tages i brug for at holde dem opm\u00e6rksomme og n\u00e6rv\u00e6rende, det er aktiviteten<\/em> (ikke tankerne) der t\u00e6ller – at ungerne g\u00f8r noget,<\/em> at et menneske er skarpt og spr\u00f8dt og g\u00f8r noget,<\/em><\/p>\n \u00d8JEBLIKKET, hvor denne tydelighed manifesterer sig i teksten i form af direkte<\/em> \u00f8nske om det tidligere hadeobjekts velbefindende<\/p>\n \u00d8JEBLIKKET, hvor medf\u00f8lelsens vel\u00f8nskende bliver til en finger, en pegefinger, der peger – p\u00e5 alt, hadeobjektet, objektet, pr\u00fcgel-avataren, vredesbeholderen – og siger: Se, at det sker. Se, at der er politisk forskelsbehandling og d\u00e9t ser ud som jeg siger. Se, at moderne m\u00e6nd, ikke kvinder, ser s\u00e5dan her ud. Se, at svagheden er omg\u00f8rlig af selvindsigt, reparerbar af omsorg og k\u00e6rlighed, m\u00e5ske alles<\/em>, m\u00e5ske m\u00e6ndenes egen, men se at alt det her lort findes, og at der kun er \u00e9n vej igennem, og det er at se p\u00e5<\/em> lortet, se p\u00e5 formerne, se p\u00e5 gentagelserne, vurder p\u00e5virkningerne, og giv forst\u00e5elsen videre, selvindsigten videre, gennemgangen videre – s\u00e5 undergangen ikke forts\u00e6tter,<\/p>\n \u00d8JEBLIKKET ved tekstens slutning, som f\u00f8les p\u00e5klistret – forestiller mig en redakt\u00f8r, der har udbedt sig noget klarere<\/em>, og forfatteren har efterkommet \u00f8nsket, fordi det var nemt: hun var<\/em> i flowet og kunsten var redebon – og derved bliver hun ikke sat i b\u00e5s som hardcore-feminist, er nemmere salgbar og snarere l\u00e6st som et varmt<\/em> menneske med stor<\/em> vrede, fortsat satiriker<\/em>, et redeligt menneske med varme f\u00f8lelser,<\/em> og m\u00e5ske <\/em> af forfatteren indr\u00f8mmet, at en s\u00e5dan opbl\u00f8dning, at d\u00e9t politiske budskab, er til generel st\u00f8rre gavn i det lange, seje tr\u00e6k mod at vende skuden end at v\u00e6re utilgivelig hardcore.<\/p>\n \/kk<\/p>\n L\u00c5N<\/strong><\/a> |\u00a0LINK til interview via Infomedia p\u00e5 dit bibliotek<\/a><\/strong><\/p>\n <\/p>\n \u00d8JEBLIKKET, hvor det g\u00e5r op mig mig, at jeg ikke bryder mig synderligt om satire, men at det vel<\/em> m\u00e5<\/em> siges at v\u00e6re satire, n\u00e5r det rummer en smule varme?<\/p>\n \u00d8JEBLIKKET, hvor jeg erindrer selv at bruge barberbladssatire, sarkasme og vr\u00e6ngen, hvis jeg er meget vred og trods alt kan<\/em> formulere mig – fordi det mindsker smerten af impotent indsigt og forst\u00e5else.<\/p>\n \u00d8JEBLIKKET, hvor det g\u00e5r op for mig, at mit forhold til politisk satire afg\u00f8res af, om jeg selv<\/em> fryder mig over udskamningen og latterligg\u00f8relsen, fordi<\/em> jeg ikke har andre redskaber til min r\u00e5dighed, ER det min kriger eller er det IKKE min kriger?!<\/p>\n <\/p>\n