{"id":18595,"date":"2022-12-16T19:58:38","date_gmt":"2022-12-16T18:58:38","guid":{"rendered":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/?p=18595"},"modified":"2023-03-17T17:43:00","modified_gmt":"2023-03-17T16:43:00","slug":"borgersamling-om-gront-byliv-pa-indre-osterbro","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2022\/12\/16\/borgersamling-om-gront-byliv-pa-indre-osterbro\/","title":{"rendered":"Borgersamling om gr\u00f8nt byliv p\u00e5 indre \u00d8sterbro"},"content":{"rendered":"

\nUd af 80.000 udvalgte borgere p\u00e5 Indre \u00d8sterbro (er det ikke reelt alle stemmeberettigede?) bliver 36 efter opfordret ans\u00f8gning udvalgt til at deltage i en borgersamling<\/a>.<\/p>\n

Initiativet er reelt EUs, der stiller krav til de europ\u00e6iske lande om borgerinddragelse, og angiveligt har der v\u00e6ret flere af slagsen.<\/p>\n

“Hvordan skal vi prioritere pladsen p\u00e5 Indre \u00d8sterbro mellem biler, bynatur og byliv?\u201d er sp\u00f8rgsm\u00e5let, som samlingen skal m\u00f8des om 5 gang i 2023 – for siden at give anbefalinger til borgerrepr\u00e6sentationen. Som dog ikke<\/a> er forpligtet til at f\u00f8lge anbefalingerne.<\/p>\n

Min fremmeste tanker handler om IKKE at aflive byens parkeringspladser, uanset hvor ideelt det ser ud p\u00e5 “fremtidsplakater” med mennesker frit drivende gennem \u00e5bne byrum fyldt af tr\u00e6er og pl\u00e6ner. Min bydel har v\u00e6ret b\u00e5de arbejderkvarter og en lidt forsagt del af byen p\u00e5 grund af sin placering, med tidligere paradoksalt tung trafik i sit<\/em> yderomr\u00e5de, Strandboulevarden, fra Frihavnen\/K\u00f8benhavns Havn, og er i dag qva ejendomsm\u00e6glerne og retten til at bel\u00e5ne andelsboliger med 80% (Tak, Anders Fogh Rasmussen…) blevet til et semi-velhaverkvarter med mange sm\u00e5 lejligheder, og – ikke mindst med trafikkens omdirigering uden om bykvarteret – til et fredeligt <\/em>kvarter, som nogle \u00f8nsker gjort endnu fredeligere. Mere indrettet p\u00e5 m\u00e5ske is\u00e6r unge menneskers dr\u00f8mme om n\u00e6rhed, \u00f8kologi, g\u00e5afstand til indk\u00f8b, m\u00f8desteder i det offentlige rum, minimal gadetrafik (men ingen unge for\u00e6ldre i dag sender b\u00f8rnene ud at lege uakkompagneret…!)<\/p>\n

<\/p>\n

I min optik er dr\u00f8mme om voldsom trafikminimering uforsvarlige. Mit mareridt er k\u00f8benhavnske gader alene med pakkeudleveringsbutikker\/kiosker, barer, caf\u00e9er, restauranter, fastfood joints, et-tre supermarkeder pr. hovedstr\u00f8g, og s\u00e5 gr\u00f8nt for resten. Og d\u00e9t er d\u00e9r, vi styrer hen, hvis vi fjerner biltrafikken i byen, og i kvarteret. Jeg forst\u00e5r behovet for forudsigelighed, is\u00e6r blandt unge voksne, der ikke har levet s\u00e5 l\u00e6nge endnu, men som \u00e9n der har tilbragt 10 \u00e5r v\u00e6k fra K\u00f8benhavn, s\u00e5 er der fordele OG ulemper ved forudsigelighed og overskuelighed og h\u00f8jt til himlen.<\/p>\n

Jeg har ikke \u00f8konomi l\u00e6ngere til at have egen bil. Ind imellem l\u00e5ner jeg min gamle fars Opel for at hente og bringer ting, bes\u00f8ge venner i afsides egne, k\u00f8re ud i det bl\u00e5 med k\u00e6resten, som ikke er muligt hverken med en afstandsbegr\u00e6nset bil eller offentlig transport. Jeg er n\u00f8dt til at g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5, at de holdninger, der kr\u00e6ver byer gjort gr\u00f8nne, ikke n\u00f8dvendigvis er trofaste – st\u00f8tter af ideelle forhold bliver selvf\u00f8lgelig ikke h\u00e6ngende, n\u00e5r m\u00e5let er n\u00e5et og\/eller livet stiller andre krav, og lader s\u00e5 andre tilbage med de \u00e6ndrede forhold – og med tiden vil denne manglende dynamik, de manglende transporteringsmuligheder ind og ud af og rundt i byen, midt i og delansvarlig<\/em> for trafikken, g\u00f8re bydelen til en soveby, hvor man kan daldre rundt mellem pl\u00e6ner og samle hundeefterladenskaber op. H\u00f8je Gladsaxe, n\u00e5r det er v\u00e6rst – den fantastiske udsigt til trods.<\/p>\n

Et par amerikanske kunstnere har for nyligt brugt medskabende billed-AI’er til at forestille sig byer uden mennesker<\/a>.<\/p>\n

Processen med at f\u00e5 en Billed-AI til at skabe noget brugbart er ofte lang og indeb\u00e6rer en m\u00e6ngde menneskelige valg og fravalg, og de billeder jeg har set (af megabyen New York, hvor en stor del af beboerne i dag i forvejen ikke har adgang til bil, og gerne bor og arbejder inden for Subway-afstand), afspejler lige pr\u00e6cis min frygt. At den AI-hjulpne genskabelse af byen drives af p\u00e6nhedsidealer, som g\u00f8r byen endnu mere anonym<\/em> – bydele, man ikke nemt kan identificere, fordi alt det urbane grimme smukkificeres p\u00e5 stort set samme m\u00e5de ud fra samme idealer (som ovenst\u00e5ende) – hvilket<\/em> g\u00f8r f\u00f8lelsen af ejerskab minimalt, hvilket<\/em> v\u00e6kster f\u00f8lelsen af isolation, hvilket<\/em> skaber ensomhed – midt i den efterlignede landbonatur.<\/p>\n

Mennesker vil gerne eje ting. Ting giver identitet, f\u00f8lelse af velstand, fremviser den personlige historie, og et vigtigt ejerskab er stedet man bor, ens byrum: Man vil gerne kunne identificere sig med dets udseende og dets muligheder, af n\u00f8dvendighed underkaster man sig sv\u00e6rt foranderlige tilstande og steder oa. – d\u00e9t, som ikke er ideelt, men som man forst\u00e5r betydningen og n\u00f8dvendigheden af, og m\u00e5ske beh\u00f8ver historien om, som tilsammen kan bruges som afs\u00e6t for dr\u00f8mme om noget bedre. Og n\u00e5r man f\u00e5r det som man vil have det, og d\u00e9r ER fredeligt og gr\u00f8nt og stille og ufarligt og s\u00e5 videre, hvad vil s\u00e5 adskille et tidligere dynamisk bykvarter fra et stille parcelhuskvarter?<\/p>\n