<\/p>\n
\u201dJeg er st\u00f8rre end mine b\u00f8ger” falder mig ind. Mere menneske end forfatter. Af d\u00e9n grund b\u00f8r jeg m\u00e5ske h\u00f8re op med at skrive. Jeg arbejder med digte, t\u00e6nker poetisk, har en lyrisk tilgang til sproget, men m\u00e5ske er jeg ikke kunstner. Nok.<\/p>\n
Og s\u00e5 husker jeg, at Lars Bukdahl engang sagde, at jeg havde en s\u00e6rlig plads i hans hjerte. D\u00e9t har jeg ofte haft i tanke. Ikke s\u00e5dan godt eller skidt, bare haft.<\/p>\n
[h\u00e9r skrider det hele s\u00e5. Vi ser det ske.]<\/p>\n
Lars Bukdahl er enormt indflydelsesrig som is\u00e6r anmelder af digte, han ynder det s\u00e6re og underlige vi engang kaldte avantgardistisk, og mange unge digtere frygter at blive n\u00e6rl\u00e6st af ham p\u00e5 en d\u00e5rlig dag \u2013 ikke mindst fordi han har raget h\u00e5ret og mere<\/em> af mange b\u00e5de debuterende og etablerede forfattere gennem tiden.<\/p>\n Altid lykkeligt ignoreret af ham er jeg dog, men der var den gang, hvor han \u00f8nskede mig tillykke med f\u00f8dselsdagen p\u00e5 facebook med \u201dfortsat god k\u00e6ntring\u201d. Fortsat<\/em> k\u00e6ntring… God k\u00e6ntring<\/em>… Tillykke<\/em> med f\u00f8dselsdagen! <\/em><\/p>\n At have en s\u00e6rlig plads i Bukdahls hjerte lyder s\u00e5 lidt som det samme \u2013 jeg skal ikke forvente, at han venter sig noget af mig, men jeg har gjort et eller andet, jeg ved ikke hvad<\/em> der t\u00e6nder<\/em> ham privat, kun d\u00e9t fra digtningen, men han havde behov for at sige det, og jeg tillider, at han mente det. M\u00e5ske troede han ogs\u00e5, at jeg forstod det. At jeg kunne bruge det til noget.<\/p>\n Men Lars, jeg fatter det ikke. Men jeg tror p\u00e5, at du var \u00e6rlig. At du altid siger, hvad du mener. Uanset hvor uforst\u00e5eligt eller idiosynkratisk ekskluderende, det m\u00e5tte vise sig at v\u00e6re. Eller bare fantastisk heldigt, at det ikke er mig, der m\u00e6rker d\u00e9n ragekniv fra helvedes forg\u00e5rd \u2013 hvor Helvede s\u00e5 er den tid der g\u00e5r, mens man k\u00e6mper med det n\u00e6ste v\u00e6rk, og for at kunne arbejde i fred m\u00e5 kunne forvise minderne om de d\u00e5rlige anmeldelser fra bunden af det underbevidste og ud i det tomme rum, hvor de ikke kan g\u00f8re nogen skade. UPS<\/strong>, planet ramt af Bukdahls ragekniv, 700 mia biller i kognitionsfasen sl\u00e5et med mindrev\u00e6rd, evolutionen sat 4 millioner \u00e5r tilbage for at komme op med en bedre 2\u2019er end \u201d\u00e6bler smager vildt godt og fremmer forplantningsprocessen!\u201d<\/p>\n Ikke<\/em> at f\u00f8le sig som kunstner<\/em> nok<\/em> er givet en smitte af d\u00e9t, som i Statens Kunstfonds-lingo hedder “at noget har v\u00e6rkh\u00f8jde\u201d. Alts\u00e5, at det er \u201dgodt\u201d. Ikke blot kompetent, men godt<\/em>. Konsistent<\/em>. R\u00f8rer og l\u00f8fter. Nyskabende, m\u00e5ske ligefrem. I hvert fald er det over middel, trumfer genrekravene med Konge eller Es. Eller m\u00e5ske d\u00e6kker begrebet faktisk kun betegnelsen for det genrel\u00f8se:<\/p>\n Litteratur<\/em>,<\/p>\n som ingen beh\u00f8ves forsvare, alle forventes at vide, hvad \u00e9r – det varige ind i evigheden, som viser sig at forandre folk. [Personligt husker jeg kun de b\u00f8ger, der bekr\u00e6ftede mit behov for et sammenh\u00e6ngende univers.<\/em> Tolkien, Pirisgs LILA<\/em>, Fowles Troldmanden<\/em>, Cia Rinne. Dan Brown.]<\/p>\n Kunstner skriver litteratur. H\u00e5ndv\u00e6rker skriver brugskunst. Brugskunstner skriver… jeg ved ikke, hvad en brugskunstner skriver, umiddelbart ser jeg en automekaniker for mig, der skriver lidt ekstra p\u00e5 regningen og n\u00e6gter at udlevere bilen, f\u00f8r regningen er betalt. Men der er mange forventninger til mennesket, som bev\u00e6ger sig ind p\u00e5 et omr\u00e5de, hvor smagsdommere hersker. For h\u00e9r m\u00e5 man ALT. Og alle v\u00e5ben og skjolde bedes afleveret ved indgangen.<\/p>\n Jeg er selv blevet kaldt mange ting (kreatives navneskift har sit eget punkt i janteloven), ogs\u00e5 amat\u00f8r<\/em> \u2013 som godt nok betyder at elske det, man g\u00f8r, men ikke<\/em> have det som sin levevej… men hvem fanden kan leve af at skrive digte! – og ikke-notabel;<\/em> d\u00e9t er wikipedia-moderator-slang for at v\u00e6re en fiasko, ikke at have et folkeligt gennembrud, der overs\u00e6tter til salg<\/em> og\u00a0megen omtale<\/em>, og dermed ikke v\u00e6rdig til ben\u00e6vnelse p\u00e5 Wikipedia \u2013 og i\u00a0 \u00e9n s\u00e6rlig anmeldelse: med potentiale for<\/em> kult<\/i> \u2013 hvilket m\u00e5 v\u00e6re noget i stil med, at anmelde ude i sidesporet som en vej forbi k\u00f8en, bogen m\u00e6rkelig nok til et muligt f\u00f8lge d\u00e9r, m\u00e5ske<\/em>, og nu ikke love for meget, kult bliver mainstream p\u00e5 12 sekunder, men hvem<\/em> \u00f8nsker egentlig<\/em> at k\u00f8re i litteraturens sidespor? Jo, m\u00e5ske Lars Bukdahl har digterflaget ud af vinduet h\u00e9r, hvid due p\u00e5 blodr\u00f8dt gr\u00e6s<\/strong>. M\u00e5ske s\u00e5 \u00e9r hans hjerteplads den h\u00f8jeste udn\u00e6vnelse, ikke medf\u00f8lelse, eller ynk?<\/p>\n [h\u00e9r kan s\u00e5 opt\u00e6lles sekunderne brugt p\u00e5 sidespor, eller man kan male himlen bl\u00e5]<\/p>\n Norman Mailer sagde i sit sidste interview, kort f\u00f8r sin d\u00f8d, at han d\u00f8de lidt med hver bog. D\u00e9t er jo en stor kunstner, ikke? Aflevere af sin sj\u00e6l p\u00e5 siderne, vi k\u00f8ber ikke bare Norman Mailers b\u00f8ger, vi k\u00f8ber en lille bid af hans sj\u00e6l, stor kunst<\/em>, ikke sandt?<\/p>\n Eller m\u00e5ske var det bare, at det er S\u00c5 pisseh\u00e5rdt at f\u00e5 lortet til at h\u00e6nge sammen p\u00e5 den rigtige m\u00e5de, at folk der kender til den slags ved<\/em> den slags, ikke? At det er pisse udmattende at skrive, alts\u00e5. For d\u00e9t er det jo – d\u00e9t ved folk, eller mange der ved det ved det.<\/em> Uden at have gjort<\/em> det. De t\u00e6ller dog selvmord komma hvilken alder?<\/em> og backlash<\/em> af d\u00e5rligt salg ind i ugebladene. For s\u00e5dan overs\u00e6ttes smerte og gl\u00e6de, ikke? Salg<\/em>.<\/p>\n Og h\u00e9r ville det v\u00e6re nemt at redeg\u00f8re for digtere og forfatteres lidelser og smerte i en kapitalistisk og markedsfikseret elitistisk verden med et langt<\/em> listedigt over ting, der g\u00f8r ondt, h\u00e9r iblandt alle tornene p\u00e5 Top 10.<\/p>\n [her holdes\u00a0en lille pause]<\/p>\n Smerten er uden reel betydning. Skriften er alt, der betyder noget. At skriften fungerer p\u00e5 egne betingelser. Det er jo f\u00f8dsel, for Hulan, og barnet skal ikke have for mange defekter. Og naturligvis skal nogen elske barnet og vise barnet omsorg og interesse. Barnet skal bare lige<\/em> forbi g\u00e5rdvagten og frem til slagsm\u00e5let. Og d\u00e9t kommer barnet kun med h\u00e5r og lemmer og hjerte i behold, i fald det… you guessed it:<\/em> Best\u00e5r.<\/p>\n Og s\u00e5 er vi tilbage ved begyndelsen. Og som med et godt digt uden svar<\/em> p\u00e5 noget.<\/em> Helt og kun en lille klump noget<\/i> at nuldre <\/em>i lommen p\u00e5 en dag, hvor hjertet er koldt, og vindene koldere.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" – g\u00e5rdvagten, v\u00e6rkh\u00f8jde, konsistens og digte i vinden<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[457,5,605,321,2267,230,94],"tags":[606,3038],"class_list":["post-17953","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-anmeldelse","category-digt","category-digtning","category-lyd","category-satire","category-selverkendelse","category-selvtillid","tag-lars-bukdahl","tag-selvrespekt"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17953","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=17953"}],"version-history":[{"count":24,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17953\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17990,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17953\/revisions\/17990"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=17953"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=17953"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=17953"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}