Nu fors\u00f8ger jeg igen. Skrive noget, impuls til at skrive, jeg skal snart op, jeg b\u00f8r fors\u00f8ge at soge, jeg vil hellere fors\u00f8ge at skrive, men der er ikke noget at skrive om, jeg har gjort en veninde glad med hj\u00e6lp til huset, jeg har k\u00f8rt far til hans k\u00e6reste i nordjylland, jeg har f\u00e5et udgivet digte som mit alter ego, har ikke lyst til at skrive noget af mit eget.<\/p>\n
Se, det var vel en slags dagbogsindl\u00e6g. Det burde v\u00e6re LSD eller hash, m\u00e5ske 40 timer uden s\u00f8vn eller bare lade d\u00f8gnet rotere ved at sove og st\u00e5 efter behov, bryde monotonien inden jeg d\u00f8r, f\u00f8r jeg d\u00f8r, indtil jeg d\u00f8r.<\/p>\n
Det var morsomt, ufrivilligt morsom, alt jeg g\u00f8r er META, der \u00e9r ikke andet l\u00e6ngere, jeg nyder at se fornemme mine h\u00e6nder arbejde, n\u00e5r automatskriften k\u00f8rer, b\u00e5de fremad og i rettelse, fire fingre p\u00e5 den ene h\u00e5nd, max 2 p\u00e5 den anden, det er 42 fingre lige ned i halsen, jeg vil ikke sige det imod, det var fingrene der skrev det, og kun den voldsomt sekund\u00e6re, medlevende bevidsthed, der godkendte det.<\/p>\n
T\u00e6nk, at jeg kan blive uenig med mig selv, men kun kort, s\u00e5 holder det op, s\u00e5 falder regnen, s\u00e5 ser vi p\u00e5 hinanden og p\u00e5 os selv, s\u00e5 sner det, s\u00e5 fryser vi, s\u00e5 bliver alting s\u00e5 normalt, s\u00e5 skinner solen, s\u00e5 mister vi os selv til hinanden p\u00e5 en gammel rebbro over Ganges, det er i Indien, din spasser, d\u00e9r hvor de d\u00f8r, jeg burde nok have rettet bagl\u00e6ns og s\u00e5ledes slettet enhver historisk fiksering, ingen skal vide, at jeg har levet i nogen tidsalder, jeg vil ikke skyldes for noget, jeg vil<\/p>\n
s\u00e5 meget, jeg vil virkelig gerne s\u00e5 meget, jeg er utilstr\u00e6kkelige optioner stillet op for b\u00f8rn at kaste d\u00e5sefl\u00f8deskumskager efter, jeg falder nu, jeg kan m\u00e6rke at det kommer nu. I stedet g\u00e5r s\u00e5 alting langsommere, bem\u00e6rk at linjerne er befriede for navne og steder og udsagn og anekdoter, jeg begriber ikke hvordan det er lykkes at lokke nogen helt herned p\u00e5 siden p\u00e5 s\u00e5 lidt. Der kommer ikke mere. Jeg siger det lige ud. N\u00e6rv\u00e6rende er s\u00e5 h\u00f8jt det svinger sig.<\/p>\n
Der bor mennesker i Oldenburg. Der bor hunde.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
– kortprosa<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,1222],"tags":[2306],"class_list":["post-17658","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-dagbog","category-kortprosa","tag-meta"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17658","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=17658"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17658\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17661,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17658\/revisions\/17661"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=17658"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=17658"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=17658"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}