I en \u00f8rken i USA har en stilhedsforsker konstrueret en kasse, som p\u00e5 indersiden udg\u00f8r det gyldne m\u00e5l for stilhed – det er ganske enkelt det mest stille sted p\u00e5 Jorden. Ingen kan komme ind i kassen, da den er for lille til et menneske, og det ville da heller ikke give mening, idet vore kroppe larmer s\u00e5 meget, at selv h\u00e6rdede udholdenhedsforskere max. klarer 20 min. i det n\u00e6st-mest stille sted, Microsofts Audio Lab [“where sounds go to die”…] Men uden om kassen er en zone, som folk normalt opfatter som “helt tyst” og ude omkring d\u00e9n endnu \u00e9n, som folk kalder “stille”.<\/p>\n
Engang p\u00e5 en svensk skovs\u00f8 var der s\u00e5 stille, at mit hoved blev ved med at skrue op for forst\u00e6rkningen til \u00f8rerne. Den nat blev st\u00f8jen i hovedet h\u00f8jere og h\u00f8jere, mens min hjerne ledte efter noget at h\u00f8re, og alt den fandt var den pulserende st\u00f8j af blodet i mine \u00e5rer og mine tarme, der klagede af sult – lige indtil nogen startede en b\u00e5dmotor 5 km v\u00e6k og alt blev normalt og “bare” stille igen. Ah, Verden! Lyden af stilhed kaldte jeg det i mange \u00e5r.<\/p>\n
Det er slut med d\u00e9t. Nu genererer mit hoved mere og mere af alverdens st\u00f8j, som (heldigvis) kun jeg kan h\u00f8re.<\/p>\n
I dag, efter en lang og smertefuld skrivepause, gik der hul p\u00e5 en id\u00e9 og p\u00e5 4 timer fl\u00f8d en fuldt f\u00e6rdig 15-siders dramatisk \u00e9n-akter om kr\u00e6ft og problemet med META ned i tasterne: “N\u00e5r fort\u00e6llerstemmen egenkommenterer p\u00e5 dramaet undervejs, bliver behovet for hengivelse i modtagerne st\u00f8rre”…<\/p>\n