{"id":16301,"date":"2021-02-02T12:28:07","date_gmt":"2021-02-02T11:28:07","guid":{"rendered":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/?p=16301"},"modified":"2021-02-02T12:33:59","modified_gmt":"2021-02-02T11:33:59","slug":"quora-q-a-hvorfor-har-vi-ikke-et-dansk-ord-for-gender-kon-er-oversat-fra-det-engelske-sex-gender-er-en-social-konstruktion-men-kon-er-det-videnskabelige-er-der-et-ord-man-kan-bruge-som-gender","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2021\/02\/02\/quora-q-a-hvorfor-har-vi-ikke-et-dansk-ord-for-gender-kon-er-oversat-fra-det-engelske-sex-gender-er-en-social-konstruktion-men-kon-er-det-videnskabelige-er-der-et-ord-man-kan-bruge-som-gender\/","title":{"rendered":"Quora Q\/A: Hvorfor har vi ikke et dansk ord for gender?"},"content":{"rendered":"

kilde: (1) Kenneth Krabats svar til Hvorfor har vi ikke et dansk ord for gender? K\u00f8n er oversat fra det engelske sex. Gender er en social konstruktion. Men k\u00f8n er det videnskabelige. Er der et ord man kan bruge som gender? – Quora<\/a><\/em><\/p>\n

\n

K\u00f8n og k\u00f8nsidentitet er mit bud.<\/p>\n

K\u00f8n er k\u00f8nsdelenes udseende – skede, penis eller begge dele.
\nK\u00f8nsidentitet er den personlige\u00a0opfattelse\u00a0af eget k\u00f8n.<\/p>\n

DANSK har ikke haft brug for ordet – ikke f\u00f8r i de seneste \u00e5rs kamp for\u2026 egendefineret k\u00f8nsidentitet. At tale om at beh\u00f8ve at omdefinere sin indre opfattelse af, hvem og hvad man identificerer sig med, har tidligere kun givet mening som s\u00e5kaldt “seksuel orientering” (tiltr\u00e6kning til andet eller samme (medf\u00f8dte) k\u00f8n). D\u00e9t, man identificerer sig med. Identifikation. Deraf “identitet”.<\/p>\n

Men i dag beh\u00f8ver man ikke seksuel tiltr\u00e6kning som den eneste identitetsmulighed:<\/p>\n

<\/p>\n

Der er ingen tvivl om, at man f\u00f8des med en vis m\u00e6ngde\u00a0kromosomer<\/strong>. Det er biologien, der bestemmer h\u00e9r. Lige som m\u00e6ngden af arme, ben, \u00f8jne og \u00f8rer. Man udstyres med skede eller penis fra f\u00f8dslen af. Eller begge dele.<\/p>\n

Dertil vil den individuelle produktion af\u00a0testosteron og \u00f8strogen<\/strong>\u00a0formgive udseende og adf\u00e6rd, idet testosteron skaber udadvendthed, omsorg som angreb (kantethed) og \u00f8strogen indadvendthed, omsorg som forsvar (bl\u00f8dhed), og summen af de to bliver til handling\/reflektion.<\/p>\n

Og til slut bliver en bevidst eller ubevidst\u00a0programmering<\/strong>\u00a0lagt ned over barnet baseret p\u00e5 barnets biok\u00f8n, udseende og adf\u00e6rd.<\/p>\n

Men i dag g\u00e5r det s\u00e5 \u00e9t skridt videre – personer\u00a0tager stilling<\/strong>\u00a0til forskellen p\u00e5 indre oplevelse og omgivelsernes reaktion og programmering = Identitet.<\/p>\n

Denne kamp for at skabe overensstemmelse, og s\u00e5ledes forkaste stereotyperne<\/strong>, ligger fint i tr\u00e5d med vidensv\u00e6ksten alle andre steder i verden og p\u00e5 alle forskningsomr\u00e5der: En videns-sum fraktionerer, underopdeles i detaljer, der opn\u00e5r eget forskningsfokus. Og en st\u00f8rre detaljerigdom opn\u00e5s.<\/p>\n

I feltet mellem biologi, hormonm\u00e6ngde, udseende, adf\u00e6rd, social programmering og identitet er vor tid voksende plads til alt fra “jeg er en mand og en mand g\u00f8r s\u00e5dan h\u00e9r!” til “jeg er ikke-jeg og min adf\u00e6rd er produkt af empati” (ingen andre muligheder n\u00e6vnt, ingen glemt eller overset). Detaljerigdommen og mulighederne for identitet vokser, jo flere der kan definere og klart udskille en (k\u00f8ns)identitet fra det hidtidige og samlede felt af mulige m\u00e5der at identificere sig selv p\u00e5 og med.<\/p>\n

K\u00f8nsidentitet er s\u00e5ledes og helt naturligt en mentalkonstruktion – en identifikation med ydre omst\u00e6ndigheder og abstrakte muligheder, som opleves at “passe” med egne f\u00f8lelser og oplevelser.<\/p>\n

Indtil nye fraktioneringer\/underinddelinger\/observationer konsoliderer sig i beskrevne identitets-afgr\u00e6nsninger, vil ambiguiteten dog v\u00e6re henvist til at afpr\u00f8ve identifikation med de allerede kendte og beskrevne:<\/p>\n

En heteronormativ mand – en mand, der p\u00e5 alle m\u00e5der opf\u00f8rer sig som “den klassiske mand” – kan afpr\u00f8ve udtryk og f\u00f8lelser, der ikke passer med den klassiske model ved eks. at kl\u00e6de sig i kvindetrusser. En heteronormativ kvinde kan p\u00e5 samme m\u00e5de fladbinde sin barm eller klippe sig korth\u00e5ret for at fremst\u00e5 som ikke-stereotypisk kvinde. Og n\u00e5r f\u00f8rst d\u00e9n proces g\u00e5r i gang, er der frit slaw til at afpr\u00f8ve alle mulige andre ting, s\u00e5 indref\u00f8lelse, spejlet og omverdensreaktion begynder at “passe sammen”.<\/p>\n

Som en mere “rigtig” virkelighed.<\/p>\n<\/div>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

kilde: (1) Kenneth Krabats svar til Hvorfor har vi ikke et dansk ord for gender? K\u00f8n er oversat fra det engelske sex. Gender er en social konstruktion. Men k\u00f8n er det videnskabelige. Er der et ord man kan bruge som gender? – Quora K\u00f8n og k\u00f8nsidentitet er mit bud. K\u00f8n er k\u00f8nsdelenes udseende – skede, … Continue reading “Quora Q\/A: Hvorfor har vi ikke et dansk ord for gender?”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[205,2802,2801],"tags":[],"class_list":["post-16301","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-eksistens","category-identitet","category-kon"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16301","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=16301"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16301\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16307,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16301\/revisions\/16307"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=16301"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=16301"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=16301"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}