{"id":15857,"date":"1995-04-20T15:49:50","date_gmt":"1995-04-20T14:49:50","guid":{"rendered":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/?p=15857"},"modified":"2021-01-05T16:07:26","modified_gmt":"2021-01-05T15:07:26","slug":"elektronisk-bogbog","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/1995\/04\/20\/elektronisk-bogbog\/","title":{"rendered":"Artikeludkast: Elektronisk bogbog (1995)"},"content":{"rendered":"<p>Det f\u00f8rste, der rigtigt sl\u00e5r mig (h\u00e5rdt) i talen om b\u00f8ger p\u00e5 diskette og CD-ROM, er rettighedssp\u00f8rgsm\u00e5let set i europ\u00e6isk perspektiv. Giv mig tid til at komme rundt om det.<\/p>\n<p>At det danske sprog har for lille udbredelse til at kunne underst\u00f8tte mere end en h\u00e5ndfuld forfattere, har sikkert aldrig forhindret nogen i at skrive. Men jeg er fuldst\u00e6ndig overbevist om, at de eksisterende danske papirforlag, selv med tanke p\u00e5 hvor f\u00e5 vi er i Danmark og Solvang, gerne udgav endnu flere danske b\u00f8ger, s\u00e5fremt kaliteten bare var h\u00f8j nok. Dette g\u00e6lder ogs\u00e5 digtsamlinger og andre sn\u00e6vre skriftomr\u00e5der.<\/p>\n<p>Nu har enhver med hang og trang til skriftbilleder mulighed for via sin computer at f\u00e5 et bogmanus i oml\u00f8b til under en femtedel af hvad et papiroplag ville have kostet. En bog i almindeligt udstyr koster typisk 40 kr. at producere, en diskette kan f\u00e5s for otte. Men! Men men men men&#8230;<\/p>\n<p><strong>F\u00f8rste forslag til den elektroniske bog:<\/strong><\/p>\n<p>1. Lav den elektroniske bog-bog. Denne f\u00f8rste udgave skal v\u00e6re p\u00e5 st\u00f8rrelse med en overst\u00f8rrelse paper-back, veje omkring 200 gram, v\u00e6re udstyret med tre stik:<\/p>\n<ul>\n<li>1 til den station\u00e6re computer til &#8220;re-fill&#8221;,<\/li>\n<li>1 til en chipROM og<\/li>\n<li>1 til ekstern str\u00f8mforsyning\/genopladning af batterier.<\/li>\n<\/ul>\n<p>Den skal laves som en bog &#8211; have en h\u00f8jre og en venstre side og v\u00e6re h\u00e6ngslet i ryggen. Den skal have tre knapper: T\u00e6nd\/sluk, n\u00e6ste side og forrige side. L\u00e6sefladen skal ikke kunne scroll&#8217;e, men gerne kunne gengive et gr\u00e5tone-billede. Den skal kunne huske titel og &#8220;s\u00e6tte et bogm\u00e6rke&#8221; d\u00e9r man er kommet til i bogen, n\u00e5r man lukker bogbogen. Det skal v\u00e6re muligt at customize omslaget &#8211; alts\u00e5 f.eks indbinde bogbogen i skind. Den skal koste under en gennemsnits-dagl\u00f8n.<\/p>\n<p>Dette svarer nogenlunde til fra privatbilisme i overvejende grad at overg\u00e5 til kollektiv trafik.<\/p>\n<p>Drop id\u00e9en med at udgive normale b\u00f8ger p\u00e5 diskette. Der er for mange problemer med at kunne betale forfatterne, da enhver jo kan lave 700 kopier af Peter H\u00f8egs n\u00e6ste bog til alle sine venner, uden at denne ser en \u00f8re deraf.<\/p>\n<p>2. Udgiv b\u00f8ger p\u00e5 chipROM. Der er en pris p\u00e5 ROM&#8217;en, og indholdet koster efter forskellige kriterier &#8211; noget lig biblioteksfordelingssystemet ville m\u00e5ske v\u00e6re en god id\u00e9:<\/p>\n<ul>\n<li>Pris efter objektiv-m\u00e6ngde (faktisk omfang),<\/li>\n<li>pris efter subjektiv m\u00e6ngde ([<em>forfatterens<\/em>] tidsforbrug &#8211; 1 side lyrik = 10 sider prosa eller lign.),<\/li>\n<li>pris efter nationalitet: en dansk udgivelse f\u00e5r 1\/10 af indholdsprisen i forskud fra udgivelsesdato og endnu 1\/10 for hver solgt udgivelse fra kulturst\u00f8tten.<\/li>\n<\/ul>\n<p>Tre udgivne b\u00f8ger sikrer automatisk status som skribent i bistandssammenh\u00e6nge (hvis man vil), med dertil h\u00f8rende ret til minimumsbistand, som neds\u00e6ttes i de m\u00e5neder man tjener penge p\u00e5 sin meti\u00e9r. [<em>Forfatterl\u00f8n<\/em>].<\/p>\n<p>Sigt mod det totale elektroniske bogmarked. Der vil stadig v\u00e6re folk som mig, der trykker og f\u00e5r trykt papirb\u00f8ger (evt. p\u00e5 hampe-papir i fremtiden), men jo hurtigere et skift vi f\u00e5r, desto nemmere kan vi hamle op med det udenlandske marked.<\/p>\n<p>F\u00e5 bog-bogen patenteret globalt.<\/p>\n<p>Opslagsv\u00e6rker fastinstalleres p\u00e5 bestilling. I Opslags-bogbogen.<\/p>\n<p>Rent milj\u00f8m\u00e6ssigt er alle disse chips dog en d\u00e5rlig id\u00e9. Man kunne s\u00e5 i stedet lave dem til RAM&#8217;s (der kan slettes og gen-optages), men er s\u00e5 lige vidt rettighedsm\u00e6ssigt.<\/p>\n<p><strong>Forslag nummer to<\/strong> bygger p\u00e5 den holdning, at Danmark alligevel er for lille et sprogomr\u00e5de til at kunne opretholde en litteraturstandard, som ikke er underbygget af den til enhver tid g\u00e6ldende ideologi p\u00e5 Sammenlignende Litteratur fem \u00e5r tilbage. N\u00e5r forl\u00e6ggerne benytter akademikere som orakler, fordi redakt\u00f8rerne ikke l\u00e6ngere har r\u00e5d eller bef\u00f8jelser til at satse p\u00e5 personlige interesser, yngelpleje og regul\u00e6r intuition, st\u00f8rkner tankemilj\u00f8et i en evig forsinkelse. At kritikerne ofte er de selvsamme, som assisterer forl\u00e6ggerne, eller ihvertfald af sammen byrd eller generation, hj\u00e6lper jo heller ikke noget.<\/p>\n<p><strong>\u201cfremtiden\u201d<\/strong><\/p>\n<ol>\n<li>Vi fik endelig taget os sammen til at g\u00f8re bogen totalt et-nul&#8217;et. Vi lavede den skide database og proppede alle b\u00f8gerne ind i den.<\/li>\n<li>Men f\u00f8rst skulle Danmarks mest forstokkede, ineffektive del-monopol-koncern oppe sig helt gevaldigt og rent faktisk indse, at Danmark var mere end p\u00e5 vej til at f\u00e5 en elektronisk n\u00e6tv\u00e6rks-overbygning. G\u00e6t hvem? (Tele-Danmark) Og deres priser!!! De s\u00e6nkede dem jo ikke, uanset hvor meget de tjente. De fattede ikke, at de sp\u00e6rrede for almindelige borgeres adgang til telefonnettet p\u00e5 en daglig, betalbar basis. De fattede ikke, hvis det endelig skal v\u00e6re p\u00e5 den m\u00e5de, at de m\u00e5ske kunne tjene mere totalt, hvis de ville indvillige i at fordele indtjeningen over flere forbrugere. Men det tvang man dem til at forst\u00e5.<\/li>\n<li>Udl\u00e5net foreg\u00e5r fra lokale main-frames, lige som forne dages biblioteker. Bibliotekarer k\u00f8ber b\u00f8gerne som f\u00f8r, og kan man ikke f\u00e5 en bestemt bog fra sin lokale frame, kan man bare ringe en anden op, evt. i en anden landsdel til en anden teletakst.<\/li>\n<li>S\u00e5 l\u00e6nge biblioteker har eksisteret, eller snarere: s\u00e5 l\u00e6nge gratisudl\u00e5n af b\u00f8ger har fundet sted, har der v\u00e6ret et misforhold mellem indt\u00e6gt og antal udl\u00e5n. Og det er der fortsat. Og det skal der gerne v\u00e6re fremover ogs\u00e5. Den fattige kan stadig l\u00e5ne b\u00f8ger. Betalingen foreg\u00e5r efter en omregningstabel. Hver l\u00e5ner betaler 0,1 promille af hver 1000 indtjente kroner pr. l\u00e5nt bog, og 1 promille af hver 1000 indtjente kroner for hver l\u00e5nte nye bog &#8211; som s\u00e5 ogs\u00e5 kan kopieres og beholdes, om man vil.\n<ol>\n<li>Disse penge er et udl\u00e5n fra statens side og tr\u00e6kkes kollektivt over skatten.<\/li>\n<li>Fratrukket rene udgifter fordeles hele l\u00e5nepuljen blandt forfatterne efter systemet omtalt i f\u00f8rste afsnit, men med klar skelen til antal udl\u00e5n og salg. Fordelingen sker efter aftale med forfatteren &#8211; p\u00e5 uge, m\u00e5neds, kvartals eller \u00e5rsbasis. Omregningen er jo nem nok. Og opg\u00f8relsen liges\u00e5.<\/li>\n<\/ol>\n<\/li>\n<\/ol>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Det f\u00f8rste, der rigtigt sl\u00e5r mig (h\u00e5rdt) i talen om b\u00f8ger p\u00e5 diskette og CD-ROM, er rettighedssp\u00f8rgsm\u00e5let set i europ\u00e6isk perspektiv. Giv mig tid til at komme rundt om det. At det danske sprog har for lille udbredelse til at kunne underst\u00f8tte mere end en h\u00e5ndfuld forfattere, har sikkert aldrig forhindret nogen i at skrive. &hellip; <a href=\"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/1995\/04\/20\/elektronisk-bogbog\/\" class=\"more-link\">Continue reading<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;Artikeludkast: Elektronisk bogbog (1995)&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[2190,16,26,960,5,2293,1516,762,1398,1757,1418,981,1670,1674],"tags":[2711,2712],"class_list":["post-15857","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-books","category-bger","category-danmark","category-digitalisering","category-digt","category-ebog","category-ebogsdesign","category-ebook","category-eforlag","category-emagasin-2","category-emagazine","category-ereader","category-eudgivelse","category-eudlan","tag-e-laeser","tag-elaeser"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15857","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=15857"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15857\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":15861,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15857\/revisions\/15861"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=15857"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=15857"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=15857"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}