{"id":15849,"date":"2003-01-12T15:38:12","date_gmt":"2003-01-12T14:38:12","guid":{"rendered":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/?p=15849"},"modified":"2021-01-05T15:43:17","modified_gmt":"2021-01-05T14:43:17","slug":"ide-alene-gor-det-ikke-fortaelling-i-4-dele","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2003\/01\/12\/ide-alene-gor-det-ikke-fortaelling-i-4-dele\/","title":{"rendered":"ID\u00c9: Alene G\u00f8r Det Ikke (fort\u00e6lling i 4 dele)"},"content":{"rendered":"<p><strong>at g\u00f8 i nutid<\/strong><\/p>\n<p>Alene G\u00f8r Det Ikke &#8211; disse fire ord som udgangspunkt for en samlet historie best\u00e5ende af fire afsnit, der hver for sig udforsker mulige betydninger og forhold af og omkring hvert af de fire ord &#8211; og hvert afsnit begyndende med &#8220;sit&#8221; ord:<\/p>\n<p>1. Alene&#8230;<br \/>\n2. G\u00f8r&#8230;<br \/>\n3. Det&#8230;<br \/>\n4. Ikke&#8230;<\/p>\n<p>der tilsammen danner historien om og betydningen af det samlede udsagn: alene g\u00f8r det ikke.<\/p>\n<p>Noter:<\/p>\n<p><strong>Alene<\/strong> &#8211; som till\u00e6gsord, noget man p\u00e5h\u00e6fter for at uddybe &#8211; i dette tilf\u00e6lde for at uddybe en fysisk eller mental placering eller eksistens i forhold til omgivelserne. Synonymer: Isoleret, udeltagende, en(e) &#8211; ugeneret, p\u00e5 egen h\u00e5nd, selvst\u00e6ndig(t). Som biord: kun, blot, helt og holdent.<\/p>\n<p>Som udtryk for f\u00f8lelse er der mange aspekter: Sejrrigt eller gl\u00e6deligt alene (&#8220;endelig!&#8221;); kedsommeligt alene (&#8220;festen er slut, og g\u00e6sterne er g\u00e5et&#8230;&#8221;); s\u00f8rgmodigt alene (&#8220;forladt&#8230;&#8221;); frygtsomt alene (&#8220;Jeg m\u00e5 tale med nogen&#8230;&#8221;); panisk alene (&#8220;hvorfor kan jeg ikke n\u00e5 ind til nogen?&#8221;) m.m. Det f\u00f8lelsesm\u00e6ssige indhold opst\u00e5r ud af i hvilken grad man f\u00f8ler sig som herre over den kvalitative opfyldelse af behovet for v\u00e6rdi og antal af omgivende mennesker. Og m\u00e5 som s\u00e5dan betragtes som en relativ m\u00e5lestok for evnen til at forst\u00e5 sin egen delagtighed i opfyldelsen af de personlige behov.<br \/>\nOrdet er formentlig opst\u00e5et f\u00f8r erkendelsen af det flertallige eller f\u00e6lles, og kan som s\u00e5dan (m\u00e5ske) ses som indikator for en menneskelig idealtilstand: At v\u00e6re ikke-alene, dvs. at ikke v\u00e6re (ganske) ene, men &#8220;have&#8221; nogen i sit liv, at der er nogen for hvem man betyder noget, som betyder noget for \u00e9n.<\/p>\n<p><em>\u00c5bninger:<\/em><br \/>\n&#8211; Alene tanken var nok! At nogen&#8230; &#8211; som biord<br \/>\n&#8211; Alene ville aldrig komme p\u00e5 tale&#8230; &#8211; som begreb\/tilstand<br \/>\n&#8211; Alene bliver han nok aldrig&#8230; &#8211; brugt adverbielt<br \/>\n&#8211; Alene med Tom for f\u00f8rste gang!&#8230; &#8211; brugt adverbielt i sin mods\u00e6tning<\/p>\n<p><strong>G\u00f8r<\/strong> &#8211; udsagnsord i bydeform. Eller som erstatning for et foreg\u00e5ende eller ikke udtalt udsagnsord som f.eks. udvirker, frembringer, duer, evner, kan, r\u00e6kker, klarer, form\u00e5r &#8211; og til n\u00f8d &#8220;at till\u00e6gge v\u00e6rdi&#8221;. Eks: \u201cJo, det g\u00f8r han\u201d.<br \/>\nUden forudg\u00e5ende udsagnsord vil betydningen sammen med en negation i dette tilf\u00e6lde nok v\u00e6re &#8220;l\u00f8ser ingenting&#8221;, eller umiddelbart betragtet &#8220;duer ikke&#8221;. Ogs\u00e5 &#8220;g\u00e5r det ikke, fungerer det ikke&#8221;.<\/p>\n<p>Evt. som synonym for at have aff\u00f8ring.<\/p>\n<p>Evt. at g\u00f8 i nutid, hvilket i sammenh\u00e6ngen skaber et interessant billede af dyret, der siger som en hund.<\/p>\n<p><em>\u00c5bninger<\/em>:<br \/>\n&#8211; G\u00f8r det noget, at jeg kommer? &#8211;<br \/>\n&#8211; G\u00f8r noget ved det! &#8211;<br \/>\n&#8211; G\u00f8r mig ikke fortr\u00e6d! &#8211;<br \/>\n&#8211; G\u00f8r dit, g\u00f8r dat! Tror du jeg&#8230; &#8211;<br \/>\n&#8211; G\u00f8r du i n\u00e6lderne,&#8230;<br \/>\n&#8211; G\u00f8r hunden nu igen&#8230;?<\/p>\n<p><strong>Det<\/strong> &#8211; et kendeord, alts\u00e5 noget, som refererer til noget andet, som oftest til noget f\u00f8romtalt. Men i det dette tilf\u00e6lde er det selvrefererende, idet d\u00e9t her g\u00e6lder &#8220;alt&#8221;, med negation &#8220;intet\/ingenting&#8221;.<br \/>\nSom p\u00e5pegelse: &#8220;d\u00e9t m\u00e5 du gerne&#8221; eller &#8220;det m\u00e5 du gerne&#8221; i stedet for &#8220;du m\u00e5 gerne&#8221; og &#8220;du m\u00e5 gerne&#8221;.<br \/>\nSom aktiv vs. passiv &#8220;det gamle&#8230;&#8221; vs. &#8220;et gammelt&#8230;&#8221;<br \/>\nMen i denne sammenh\u00e6ng som et simulakrum &#8211; ikke-refererende, selv refererende, en selvforklarende kopi uden original, en uudt\u00f8mmelig skatkiste af mulige associationer.<\/p>\n<p>\u00c5bninger:<br \/>\n&#8211;<\/p>\n<p><strong>Ikke<\/strong> &#8211; som negation eller som biord i sp\u00f8rgsm\u00e5l, der forventes bekr\u00e6ftet. Bruges ogs\u00e5 til at oph\u00e6ve andre negationer i samme s\u00e6tning, og til at nedtone noget positivt (underspille: Ikke d\u00e5rligt!) I sammenh\u00e6ng som betegnelse af det modsatte: Ikke-ryger f.eks.<\/p>\n<p>Er som h\u00e9r mest virkningsfuldt som sidste ord i en s\u00e6tning &#8211; hvor frav\u00e6ret af negationen skaber s\u00e6tningen om til en halvf\u00e6rdig og n\u00e6r-objektiv vurdering, fungerer negationen som en personlig vurdering i forhold til noget ideelt, faktisk aldrig udtales: &#8220;Det virker &#8211; ikke&#8221;. &#8220;Det virker&#8221; er n\u00e6rmest blot en konstatering, man fornemmer savnet af et till\u00e6gsord som &#8220;godt&#8221; eller &#8220;fremragende&#8221; eller &#8220;efter hensigten&#8221;, mens &#8220;det virker ikke&#8221; fratager &#8220;det&#8221; enhver kvalitet, uanset hvad &#8220;det&#8221; s\u00e5 er i stand til &#8211; der angives en idealtilstand, som h\u00e9r ikke er opn\u00e5et eller opfyldt, og ofte er det nok blot at konstatere negationen: Forklaring un\u00f8dvendig, vi kender alle til ting som IKKE virker, men n\u00e5r de virker, m\u00e5 vi person-relativisere dem for at formidlingen har en v\u00e6rdi. Sjovt nok.<\/p>\n<p><em>\u00c5bninger<\/em>:<\/p>\n<p>&#8212;<\/p>\n<p>Tanken er s\u00e5 at skrive en historie, som udforsker de fire aspekter, som hver for sig og tilsammen er mindre end den helhed, de giver anledning til. Som en art detektivhistorie, m\u00e5ske. En efters\u00f8gning af sammenh\u00e6ng i detaljerne, i den ureflekterbare intimitet &#8211; som viser sig at (skulle) findes i overblikket, i den erkendte, passerede intimitet &#8211; og at denne erkendelse er lig tabet af det efters\u00f8gte, eller, for at sige det p\u00e6nt, det efters\u00f8gtes transcendens til bevidsthed.<\/p>\n<p>1.<br \/>\nM\u00e5ske en historie om (et gimmick), der s\u00e6tter reflektions-hastigheden i vejret, uden at man samtidig mister evnen til at handle. Men konsekvensen heraf, s\u00e5l\u00e6nge alle andre k\u00f8rer p\u00e5 normalhastighed, er at det efters\u00f8gte\/reflekterede ikke ikke n\u00e5r at finde en stabilisering i form af &#8220;de andres sprog&#8221;, at &#8220;de andre er med p\u00e5 de personlige symboler for de personlige oplevelser&#8221;, og at den af (gimmicken) p\u00e5virkede derfor spinder sig ind i en egen verden, som hastigt fjerner sig fra muligheden for et f\u00e6llesskab, ihvertfald hvad ang\u00e5r at tale med ord. Skal det k\u00f8res helt ud kunne man muligvis udstyre (gimmicken) med hukommelsesfor\u00f8gende effekt, s\u00e5ledes at den p\u00e5virkede til enhver tid kan selv-slette ubrugelige konklusionsr\u00e6kker, og returnere til tilstanden f\u00f8r konklusionen iv\u00e6rksattes&#8230; nej, vedkommende vil s\u00e5 blot v\u00e6lge det sammen, hvis der ikke gives mulighed for erindring om de fejlsslagne konklusioner. Hmmm&#8230;<\/p>\n<p>N\u00e5, men det minder jo meget om tankerne om at skrive noget om hvad LSD gjorde ved mig, som jeg ser det &#8211; og hvad det g\u00f8r generelt &#8211; det der med det hastighedsfor\u00f8gende. Men hvis man samtidig p\u00e5h\u00e6fter et s\u00e5dant stof evnen til at handle, p\u00e5 trods af at refleksionen g\u00e5r i \u00e9t med oplevelsen\/efters\u00f8gningen, s\u00e5 skal<br \/>\nder tales MEGET varmt for v\u00e6rdien af at f\u00f8lges ad med de andre (s\u00e5dan da i hvert fald), for at det ikke skal lyde som en reklame for noget, der kan g\u00f8re \u00e9n bedre end de andre. Tale for overlevelsesv\u00e6rdien af det f\u00e6lles som foruds\u00e6tning for overlevelsesv\u00e6rdien af det individuelle.<\/p>\n<p><strong>IGEN:<\/strong><\/p>\n<p>tanken er at skrive en historie, som udforsker de fire delelementer, som hver for sig og for-p\u00e5lydende-helhed er mindre end den helhed, de \u00e5bner for. Som en art detektivhistorie, m\u00e5ske. En efters\u00f8gning af sammenh\u00e6ng i detaljerne, i den ureflekterbare intimitet &#8211; som viser sig at (skulle) findes i overblikket, i den erkendte, passerede intimitet &#8211; og at denne erkendelse er lig tabet af det efters\u00f8gte, eller, for at sige det p\u00e6nt, det efters\u00f8gtes transcendens til bevidsthed\/erkendelse. Men hvor l\u00e6nge varer erkendelse?<\/p>\n<p>2.<br \/>\nM\u00e5ske kunne det blot v\u00e6re en simpel historie om en ung mand, som s\u00f8ger efter sig selv s\u00e5 ih\u00e6rdigt, at han lukker resten af verden ude, og derfor m\u00e5 komme til den erkendelse, at &#8220;at erkende&#8221; er t\u00e6rsklen mellem at ville (leve) og ikke ville (leve), og at der ingen vej er tilbage til uskyldigheden. men har den historie ikke v\u00e6ret fortalt 1000 gange?<\/p>\n<p>Den kunne twistes s\u00e5ledes, at han g\u00f8r hvad han kan for at glemme sine erkendelser, m\u00e5ske simpelthen ved at drukne dem i flere erkendelser, indtil den erkendte er blevet st\u00f8rre end ham og begynder at f\u00e5 verdensst\u00f8rrelse. Og her ville s\u00e5 atter komme forholdet til de andre, som formodentlig ville have meget sv\u00e6rt ved at forst\u00e5 ham. Der kunne komme noget meget morsomt ud af at lade ham kommunikere med diagnosticerede sindssyge, som halvdelen af tiden til hans store gl\u00e6de ville kunne fatte ham, mens han den anden halvdel af tiden jagtede dem ned af deres tanke-gange for at holde dem fast i deres forst\u00e5else af ham.<\/p>\n<p>FAKTORERNES ORDEN kunne v\u00e6re en arbejdstitel. Faktorernes orden er ikke ligegyldig i livet, for de kommer f\u00f8rst, n\u00e5r de kommer &#8211; og som eftertanke eller erfaring er r\u00e6kkef\u00f8lgen, de er opst\u00e5et i, altafg\u00f8rende for hvordan man senere reagerer p\u00e5 netop faktorerens opst\u00e5en. M\u00e5ske er det s\u00e5dan, n\u00e5r man er ung &#8211; n\u00e5r man bliver \u00e6ldre, vil alting m\u00e5ske glide mere ind i hinanden, og r\u00e6kkef\u00f8lgen af h\u00e6ndelser vil m\u00e5ske ikke have helt den samme indflydelse, fordi man m\u00e5ske med alderen bliver mere viljebestemt, og derfor (i s\u00e5 fald) vil kunne se bort fra faktorerenes orden.<\/p>\n<p><strong>S\u00c5<\/strong>: Historie om den unge med den altafg\u00f8rende orden i faktorerne, oppe imod den eller de \u00e6ldre, hvor faktorernes orden er mindre v\u00e6sentlig. H\u00e8r og nu, versus &#8220;n\u00e5r det lader sig g\u00f8re&#8221; (hvis ikke d\u00e9t netop er &#8220;her og nu&#8221; p\u00e5 en anden m\u00e5de: N\u00e5r man VIL, er det s\u00e5dan s\u00e9t allerede sket eller i gang).<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>at g\u00f8 i nutid Alene G\u00f8r Det Ikke &#8211; disse fire ord som udgangspunkt for en samlet historie best\u00e5ende af fire afsnit, der hver for sig udforsker mulige betydninger og forhold af og omkring hvert af de fire ord &#8211; og hvert afsnit begyndende med &#8220;sit&#8221; ord: 1. Alene&#8230; 2. G\u00f8r&#8230; 3. Det&#8230; 4. Ikke&#8230; &hellip; <a href=\"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2003\/01\/12\/ide-alene-gor-det-ikke-fortaelling-i-4-dele\/\" class=\"more-link\">Continue reading<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;ID\u00c9: Alene G\u00f8r Det Ikke (fort\u00e6lling i 4 dele)&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[2704,39,2509],"tags":[],"class_list":["post-15849","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-bogide","category-dagbog","category-liste"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15849","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=15849"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15849\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":15851,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15849\/revisions\/15851"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=15849"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=15849"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=15849"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}