k\u00e6reste,<\/p>\n
i en film om k\u00e6rlighed \u2013 ja, egentlig handler de fleste film om\u00a0k\u00e6rlighed \u2013 men i en film, hvor selve det at finde og miste k\u00e6rlighed\u00a0er det centrale tema, er f\u00f8lelserne altid ligetil. De fremstilles ikke\u00a0som nemme eller ukomplicerede; tv\u00e6rtimod flyver de i alle retninger,\u00a0og kan blive til alt muligt: Had, vold, trauma, lidelse, d\u00f8d,\u00a0underkastelse, hengivelse, vished, sikkerhed, uselviskhed, sk\u00f8nhed,\u00a0udholdenhed og meget mere. Men de er altid ligetil. For tiden g\u00e5r.\u00a0Tiden g\u00e5r, og vi der ser p\u00e5, f\u00f8lger med. Og f\u00f8ler med. Og bliver\u00a0bestyrkede i vore egne styrker og besluttede i vores \u00f8nsker om at\u00a0blive bedre mennesker og st\u00e6rkere i vores tro \u2013 p\u00e5 k\u00e6rligheden. Og n\u00e5r\u00a0filmen er slut, er resultatet n\u00e5et. Ikke p\u00e5 l\u00e6rredet eller p\u00e5 sk\u00e6rmen,\u00a0men inde i os. Og det er uden betydning om filmen har en lykkelig\u00a0eller ulykkelig slutning, for vi er forandrede. En lille bitte smule\u00a0forandrede. Vi har oplevet 2 timer blandt mennesker, hvor tiden gik.\u00a0Og vi vender tilbage til vores eget liv, hvor tiden ikke g\u00e5r, fordi vi\u00a0er midt i den. Ingen fortid, andet end minderne, ingen fremtid, andet\u00a0end h\u00e5b og l\u00e6ngsel. Ene nutid. Midt i k\u00e6rligheden, hvis vi elsker og\u00a0bliver elsket, udenfor k\u00e6rlighed, hvis vi ikke evner selv at elske,\u00a0eller hvis ingen elsker os. Men i nutid. Altid i nutid.<\/p>\n
Det er s\u00e5dan, jeg har det. Jeg kender ikke hverdagen. Jeg kender ikke\u00a0den endel\u00f8se r\u00e6kke af dage der str\u00e6kker sig, den ene efter den anden,\u00a0i begge retninger p\u00e5 hver side af nuet \u2013 at i g\u00e5r er som i dag og at i\u00a0morgen vil blive som i dag. Med sm\u00e5 variationer og faste, regelm\u00e6ssige\u00a0indslag af forudsigelig foranderlighed, der tikker af sted efter\u00a0\u00e5rstider og h\u00f8jtider og fridage. Tikker af sted \u00e5r efter \u00e5r. Og jeg\u00a0vedg\u00e5r, at jeg frygter denne uforanderlighed. Jeg frygter den s\u00e5\u00a0meget, at jeg undg\u00e5r den. Jeg flygter fra den. Jeg br\u00e6nder broer,\u00a0saver grenen over, fort\u00e6ller un\u00f8dvendige sandheder og undlader at\u00a0spille de sociale spil for at undg\u00e5, at det skal ske. Jeg \u00f8nsker ikke,\u00a0at det skal overg\u00e5 mig, at jeg kan sige pr\u00e6cis, hvad jeg laver i\u00a0morgen eller om fem m\u00e5neder, eller til enhver tid huske, hvad jeg\u00a0lavede i g\u00e5r eller i dag for et \u00e5r siden. Hvis hverdagen er solen der\u00a0g\u00e5r ned, er jeg ham, der rejser med 1300 km i timen for at pr\u00f8ve at\u00a0f\u00f8lge jordskyggen gennem alle tidszoner, og jeg vil stadig ikke vide,\u00a0hvad jeg skal lave 24 timer senere. Og det betyder ikke noget. For jeg\u00a0er h\u00e9r. I mig. Ikke n\u00f8dvendigvis i samme rum som for lidt siden, men\u00a0jeg er i mig.<\/p>\n
Det er alt, jeg kan give til k\u00e6rligheden. Dette \u00f8nske. Denne l\u00f8gn.\u00a0Denne smukke smukke l\u00f8gn om at forblive i huset. Forblive i mig selv.\u00a0Altid v\u00e6re tro. Jeg kan aldrig forlade dig, hvis jeg elsker dig. Og\u00a0elsker jeg dig ikke, er jeg ikke hos dig, uanset at jeg er i dine\u00a0arme. S\u00e5dan er det. Jeg tager ingen fanger. Hvis jeg savner dig, er\u00a0det at kunne nyde dig og f\u00f8le mig afholdt, jeg savner. Eller ret og\u00a0simpelt v\u00e6re i rum med \u00e9n, der tager mig, som jeg er, i tavshed, i\u00a0samtale, i sex, i alle former for nydelse, det f\u00f8lges rigtigt at give\u00a0sig hen til. Du m\u00e5 gerne stille krav, du m\u00e5 gerne \u00f8nske dig ting. Hvis\u00a0det f\u00f8les rigtigt for mig, vil jeg opfylde det efter bedste evne.\u00a0Forvent ingen ting. Giv dig selv. Frygt ikke. Bliv vred. Bliv\u00a0lykkelig. V\u00e6r dig. Der er ikke andet, jeg vil dig end d\u00e9t.<\/p>\n
k\u00e6rligst,<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
k\u00e6reste, i en film om k\u00e6rlighed \u2013 ja, egentlig handler de fleste film om\u00a0k\u00e6rlighed \u2013 men i en film, hvor selve det at finde og miste k\u00e6rlighed\u00a0er det centrale tema, er f\u00f8lelserne altid ligetil. De fremstilles ikke\u00a0som nemme eller ukomplicerede; tv\u00e6rtimod flyver de i alle retninger,\u00a0og kan blive til alt muligt: Had, vold, trauma, lidelse, … Continue reading “k\u00e6reste komma (2005)”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[41],"tags":[2125,1983,2121,1986],"class_list":["post-157","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-poesi","tag-film","tag-krlighed","tag-lgn","tag-poesi"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/157","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=157"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/157\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":278,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/157\/revisions\/278"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=157"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=157"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=157"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}