{"id":15153,"date":"2020-11-01T11:16:54","date_gmt":"2020-11-01T10:16:54","guid":{"rendered":"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/?p=15153"},"modified":"2020-11-09T11:54:16","modified_gmt":"2020-11-09T10:54:16","slug":"digteren-som-hellig-parasit-at-holde-sig-i-live-som-digter-michel-houellebecq","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2020\/11\/01\/digteren-som-hellig-parasit-at-holde-sig-i-live-som-digter-michel-houellebecq\/","title":{"rendered":"Digteren som hellig parasit"},"content":{"rendered":"
\n

“Alle der har l\u00e6st den franske forfatter og enfant terrible Michel Houellebecq kender til den ofte brutale, n\u00e5desl\u00f8se og misantropiske samfundskritik, han lader sine hovedpersoner fremf\u00f8re i romaner som Elementarpartikler<\/em>\u00a0og\u00a0Underkastelse<\/em>, som is\u00e6r har gjort ham kendt for et dansk publikum.<\/p>\n

Hvad nok f\u00e6rre ved er, at den misantropiske fort\u00e6llerstemme f\u00f8des i forfatterens tidlige essays, der g\u00e5r forud for romanerne. Et godt eksempel p\u00e5 det er essayet \u00bbAt holde sig i live\u00ab, som der her f\u00f8lger et uddrag af. Her er det Houellebecq selv der taler, men i samme mistr\u00f8stige, lakoniske og indimellem komiske tonefald som i de senere romaner.”<\/p>\n

[Uddrag fra essayet \u00bbAt holde sig i live\u00ab fra essaysamlingen af samme navn. Udkommer p\u00e5 forlaget Vinter den 20. november.<\/p>\n

Oversat fra fransk af Niels Lyngs\u00f8e.<\/p>\n

Information har trykt essayet med tilladelse fra forlaget Vinter.]<\/p>\n

AT OVERLEVE<\/h3>\n

\u00bbForfattergerningen er trods alt den eneste hvor man ikke bliver til grin for ikke at tjene penge.<\/em>\u00ab<\/p>\n

\u2013 Jules Renard<\/p>\n<\/blockquote>\n

En d\u00f8d digter skriver ikke l\u00e6ngere. Derfor er det vigtigt at holde sig i live.<\/p>\n

Af og til vil det v\u00e6re vanskeligt at holde fast i dette simple r\u00e6sonnement. Is\u00e6r i lange kreativt ufrugtbare perioder. Under s\u00e5danne omst\u00e6ndigheder vil det forekomme jer smerteligt nyttel\u00f8st at leve videre; I kommer jo alligevel ikke til at skrive mere.<\/p>\n

Her er der kun \u00e9t svar: Dybest set ved I intet om den sag. Og hvis I kigger \u00e6rligt p\u00e5 jer selv, vil I til sidst kunne indse det. Man har set m\u00e6rkeligere tilf\u00e6lde.<\/p>\n

Hvis I ikke l\u00e6ngere skriver, er det m\u00e5ske et varsel om en \u00e6ndring i formsproget. Eller en \u00e6ndring i tematikken. Eller begge dele. Eller m\u00e5ske er det faktisk et varsel om jeres kreative d\u00f8d. Men det ved I ikke noget om. I vil aldrig helt komme til at kende den del af jer selv der driver jer til at skrive. Den vil I kun ane i tiln\u00e6rmede og selvmodsigende fremtr\u00e6delsesformer. Egoisme eller engagement? Grusomhed eller medf\u00f8lelse? Man ville kunne h\u00e6vde hvad som helst. Hvad der i sidste ende er et bevis p\u00e5 at I intet ved; s\u00e5 lad v\u00e6re med at opf\u00f8re jer som om I vidste noget. Forbliv \u00e6rlige og ydmyge, over for jeres egen uvidenhed, over for denne mystiske del af jer selv.<\/p>\n

De digtere der bliver gamle, producerer ikke alene samlet set mere, alderdommen er ogs\u00e5 hjemsted for nogle s\u00e6rlige fysiske og mentale processer som det ville v\u00e6re \u00e6rgerligt at underkende.<\/p>\n

N\u00e5r det s\u00e5 er sagt, er det yderst vanskeligt at overleve. Man kunne overveje at benytte en Pessoa-strategi: at f\u00e5 sig en beskeden ans\u00e6ttelse, ikke offentligg\u00f8re noget og fredeligt afvente sin d\u00f8d.<\/p>\n

I praksis vil man dog g\u00e5 betydelige vanskeligheder i m\u00f8de: f\u00f8lelsen af at spilde sin tid, ikke at befinde sig p\u00e5 sin rette hylde, ikke blive anerkendt for hvad man virkelig er v\u00e6rd … Alt dette bliver hurtigt uudholdeligt. Det vil blive sv\u00e6rt at komme uden om alkohol. Til syvende og sidst venter kun bitterheden og beskheden, hurtigt efterfulgt af apatien og den fuldkomne kreative ufrugtbarhed.<\/p>\n

Denne l\u00f8sning har alts\u00e5 sine ulemper, men det er som regel den eneste der er. Man skal ikke glemme psykiaterne der har retten til at udstede sygemeldinger til \u00e9n. L\u00e6ngere ophold p\u00e5 psykiatrisk hospital kan derimod ikke anbefales: Det er for destruktivt. Den mulighed skal man kun benytte sig af som en sidste udvej, som et alternativ til at blive hjeml\u00f8s.<\/p>\n

Det sociale system (arbejdsl\u00f8shedsunderst\u00f8ttelse osv.) b\u00f8r udnyttes fuldt ud, og det samme g\u00e6lder \u00f8konomisk st\u00f8tte fra mere velbj\u00e6rgede venner. Udvikl ikke overdreven skyldf\u00f8lelse af den grund. Digteren er en hellig parasit.<\/p>\n

Digteren er en hellig parasit; i lighed med skarab\u00e6erne i det gamle Egypten kan han trives og vokse i rige og halvt opl\u00f8ste samfundslegemer. Men han har ogs\u00e5 sin plads i hjertet af frugtbare og st\u00e6rke samfund.<\/p>\n

I beh\u00f8ver ikke at sl\u00e5s. Boksere sl\u00e5s; ikke digtere. Men det er trods alt n\u00f8dvendigt at offentligg\u00f8re en lille smule; det er den n\u00f8dvendige foruds\u00e6tning for at den\u00a0posthume anerkendelse\u00a0<\/em>kan finde sted. Hvis I ikke offentligg\u00f8r et vist minimum (om det s\u00e5 bare er et par tekster i et andenrangs tidsskrift), vil I v\u00e6re usynlige for eftertiden; lige s\u00e5 usynlige som I var mens I var i live. Om I s\u00e5 er det mest fuldendte geni, er I stadig n\u00f8dt til at efterlade jer visse spor; og s\u00e5 have tillid til at de litter\u00e6re ark\u00e6ologer vil udgrave resten.<\/p>\n

Det kan sl\u00e5 fejl; det sl\u00e5r ofte fejl. I b\u00f8r mindst \u00e9n gang om dagen gentage for jer selv at det afg\u00f8rende er at g\u00f8re sit bedste.<\/p>\n

Det kan v\u00e6re nyttigt for jer at studere jeres foretrukne digteres levnedsskildringer; p\u00e5 den m\u00e5de vil I kunne undg\u00e5 visse fejl.<\/p>\n

V\u00e6r klar over at der som hovedregel ikke findes nogen god l\u00f8sning p\u00e5 problemet med hvordan man overlever materielt set; derimod findes der nogle meget d\u00e5rlige.<\/p>\n

Problemet med hvor man skal leve sit liv, vil som regel ikke opst\u00e5; I vil tage derhen hvor I kan. Fors\u00f8g blot at undg\u00e5 alt for st\u00f8jende naboer, de kan i sig selv v\u00e6re nok til at fremkalde en definitiv intellektuel d\u00f8d.<\/p>\n

En kort periode p\u00e5 arbejdsmarkedet kan medf\u00f8re visse indsigter i hvordan samfundet fungerer, hvad der m\u00e5ske kunne komme til nytte i et senere v\u00e6rk. Men en periode som hjeml\u00f8s, hvor man synker helt ned p\u00e5 bunden, f\u00f8rer til andre erkendelser. Idealet er at veksle mellem de to.<\/p>\n

Andre af livets realiteter, som et harmonisk sexliv, \u00e6gteskab, d\u00e9t at f\u00e5 b\u00f8rn, er b\u00e5de velg\u00f8rende og frugtbare. Men de er n\u00e6sten umulige at opn\u00e5. De er p\u00e5 et kunstnerisk plan praktisk taget ukendt land.<\/p>\n

Generelt vil I komme til at svinge frem og tilbage mellem bitterhed og angst. I begge tilf\u00e6lde vil alkoholen hj\u00e6lpe jer. Det afg\u00f8rende er at opn\u00e5 disse f\u00e5 \u00f8jeblikke af bedring der vil g\u00f8re det muligt for jer at f\u00e5 skrevet jeres v\u00e6rk. De vil blive korte; s\u00e5 anstreng jer for at gribe dem.<\/p>\n

Frygt ikke lykken; den eksisterer ikke.<\/p>\n

\n

Kilde [betalingsmur]: Michel Houellebecqs overlevelsesguide til folk med kunstneriske ambitioner | Information<\/a><\/em><\/p>\n<\/div>\n