{"id":149,"date":"2010-01-13T23:53:00","date_gmt":"2010-01-13T21:53:00","guid":{"rendered":"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2010\/01\/13\/aftentv\/"},"modified":"2010-12-13T02:58:55","modified_gmt":"2010-12-13T00:58:55","slug":"aftentv","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2010\/01\/13\/aftentv\/","title":{"rendered":"aftenTV"},"content":{"rendered":"

Jamen, hvem<\/em> skriver du for, siger romanforfatteren til digteren. Du kan da ikke bare skrive for dig selv.<\/p>\n

<\/span>Hvem skriver du<\/em> for, siger digteren til romanforfatteren. Du tror da ikke, at du skriver til “folk” eller noget andet, der findes?<\/p>\n

<\/span>Jo, selvf\u00f8lgelig skriver jeg til mine l\u00e6sere, og de findes da derude, det ka man da se p\u00e5 salgstallene, siger romanforfatteren.<\/p>\n

<\/span>Okay, hvis ret skal v\u00e6re ret, s\u00e5 skriver jeg ikke engang for mig selv, for den person jeg skriver til, findes ikke endnu, siger digteren. Jeg skriver…<\/p>\n

<\/span>Alts\u00e5, nu kan man jo sige meget om skriftens modtager… siger studiev\u00e6rten.<\/p>\n

<\/span>Ja, det kan man, siger digteren, men det bliver ikke af dig. Henvendt til romanforfatteren: Kan du ikke se, at det ikke er os, der er til debat her? Det er ikke os, der er p\u00e5 sk\u00e6rmen? Det er mediet, der er programmet og ikke en debat om den nyeste litteratur. Det er alt det, mediet kan og kan kontrollere, der er p\u00e5 programmet.<\/p>\n

<\/span>Jo, men… siger romanforfatteren.<\/p>\n

<\/span>Jeg tror, at tiden er… siger studiev\u00e6rten.<\/p>\n

<\/span>Jeg kan sidde h\u00e9r og v\u00e6re h\u00e5nlig, siger digteren, og s\u00e5 er det d\u00e9t, folk husker, for det er d\u00e9t TV’et viser. Jeg kan v\u00e6re intelligent og sige til dig, at du ikke aner, hvem det er der l\u00e6ser dine b\u00f8ger og hvad der egentlig sker i d\u00e9m, der g\u00f8r. Og s\u00e5 vil de, der forst\u00e5r hvad jeg siger, huske at jeg er intelligent, mens mediet s\u00f8rger for at alle andre skubbes v\u00e6k af min intelligens. Jeg kan ogs\u00e5 tr\u00e6kke bukserne ned og lege med min pik for \u00e5ben sk\u00e6rm, og s\u00e5 er det d\u00e9t folk ser. Ja, det m\u00e5 jeg hellere. Maestro, musik.<\/p>\n

<\/span>Orkesteret s\u00e6tter spontant i med The Stripper og digteren begynder at smide tr\u00f8jen. Det knitrer i mikrofonen.<\/p>\n

<\/span>Jeg kunne ogs\u00e5 fremsige et digt imens, og formilde min overskridelse i bedste sendetid, siger digtere, og n\u00e5r jeg s\u00e5 siger, at jeg ikke lige nu kan huske noget, der passer til d\u00e9t her, vil jeg blive husket for d\u00e9t. Og hvis jeg er n\u00f8dt til at tage mikrofonen af og hengive mig til kun at v\u00e6re billede p\u00e5 sk\u00e6rmen, uden talemulighed, s\u00e5 er det d\u00e9t, jeg bliver husket for. Pantomime p\u00e5 en m\u00f8rk hulev\u00e6g.<\/p>\n

<\/span>Er det, hvad du er n\u00f8dt til at g\u00f8re for at s\u00e6lge dine b\u00f8ger, siger romanforfatteren.<\/p>\n

<\/span>Forel\u00f8big har jeg ikke gjort noget andet end d\u00e9t jeg er, siger digteren. Hvis det jeg g\u00f8r har betydning for l\u00e6serens opfattelse af min skrift, jamen s\u00e5 er h\u00e9r en bred indgangsd\u00f8r til v\u00e6rket, v\u00e6rsgo, kom indenfor. Han f\u00e5r endelig h\u00e6ftet mikrofonen af og tr\u00e6kker tr\u00f8jen over hovedet. Musikken \u00e9r stoppet.<\/p>\n

<\/span>Du vil gerne debattere noget… siger studiev\u00e6rten.<\/p>\n

<\/span>Er det ikke, hvad det er, det her, siger digteren. Et debat- og nyhedsprogram?<\/p>\n

<\/span>Jo, men vi har folk ventede i kulissen, siger studiev\u00e6rten.<\/p>\n

<\/span>Jamen, s\u00e5 bring dem alle sammen ind, siger digteren. Kom med dem alle sammen og \u00e5bn nogle flasker cava samtidig. S\u00e5 skal vi sgu f\u00e5 samtale, som vil flytte klodser.<\/p>\n

<\/span>Det er faktisk en god id\u00e9, siger romanforfatteren.<\/p>\n

<\/span>Vi har ikke plads i sofaen… siger studiev\u00e6rten.<\/p>\n

<\/span>S\u00e5 laver vi plads, siger digteren og romanforfatteren i munden p\u00e5 hinanden.<\/p>\n

<\/span>Jeg… siger studiev\u00e6rten. Ind fra h\u00f8jre tr\u00e6der fire mennesker, to kendte, to endnu ukendte.<\/p>\n

<\/span>Digteren springer op og g\u00e5r hen og pr\u00e6senterer sig. Romanforfatteren f\u00f8lger trop. Vil I ikke sidde, siger digteren.<\/p>\n

<\/span>Jo, tak, siger b\u00e5de den ber\u00f8mte og tolerante erhvervsmand, den aldrende danser, kvinden med kr\u00e6ft i hjernen der blev helbredt ved tankens magt og teenageren som havde vundet en Ruslandsrejse, der viste sig at v\u00e6re organiseret slavehandel.<\/p>\n

<\/span>Hvorfor er det lige dig, der skal v\u00e6re studiev\u00e6rt, siger den aldrende danser til digteren.<\/p>\n

<\/span>Jamen, ham der gjorde det ikke s\u00e6rlig godt, og s\u00e5 fors\u00f8gte jeg bare at sige noget v\u00e6sentligt, siger digteren. Jeg beh\u00f8ver ikke jobbet. Og nu er I her jo.<\/p>\n

<\/span>Synes du, det er mest sjovt, at du sidder i bar overkrop p\u00e5 direkte landsd\u00e6kkende tv, eller \u00e9r det en karrierehandling, siger den tolerante erhvervsmand.<\/p>\n

<\/span>Er det ikke en karrierehandling, det du g\u00f8r lige nu, siger digteren.<\/p>\n

<\/span>Jo, siger den tolerante erhvervsmand, det har du helt ret i.<\/p>\n

<\/span>Men det er jo ikke til at adskille fra resten af vores liv, er det vel, siger romanforfatteren.<\/p>\n

<\/span>Nej, siger danseren og ler, de to h\u00e6nger altid sammen, og sikkert uanset hvilken branche man end bev\u00e6ger sig i. Vi har lige talt lidt sammen ude i kulissen og Grethe har ikke rigtig lyst til at v\u00e6re her. Er det okay, at jeg siger det, Grethe?<\/p>\n

<\/span>Kvinden med kr\u00e6ft i hjernen, der blev helbredt ved tankens magt, nikker, men siger ikke noget selv.<\/p>\n

<\/span>Men hun er her, fordi hun vil dele noget med andre, som hun synes er vigtigt, siger den aldrende danser. Den lille del af hendes liv – nuvel, den er nok ikke helt s\u00e5 lille endda – men den del af hendes liv, som andre kan drage nytte af, vil hun gerne give til andre. Og som sagt har hun ingen andre ambitioner med at v\u00e6re her end netop d\u00e9t. Og s\u00e5 vil hun gerne tilbage til sin egen verden, ikke Grethe?<\/p>\n

<\/span>Jo, siger Grethe.<\/p>\n

<\/span>Alle ser p\u00e5 hinanden. Studiev\u00e6rten har h\u00e5nden over \u00f8ret med \u00f8reh\u00f8jtaleren. Digteren tager den aldrende danser i h\u00e5nden og f\u00f8rer hende hen til sofaen. De andre tre fra kulissen f\u00f8lger med. Studiev\u00e6rten rejser sig og byder Gretha sin stol. Hun ryster p\u00e5 hovedet og s\u00e6tter sig i sofaen til venstre for den aldrende danser. Erhvervsmanden tager teenageren som havde vundet en Ruslandsrejse, der viste sig at v\u00e6re organiseret slavehande,l i h\u00e5nden og s\u00e6tter hende i studiev\u00e6rtens stol, og s\u00e6tter sig i sofaen p\u00e5 h\u00f8jre side af den aldrende danser. Romanforfatteren nikker til studiev\u00e6rten, som griber fat i den anden side af bordet i midten mellem m\u00f8blerne, og sammen sl\u00e6ber de det ud til siden. Digteren s\u00e6tter sig p\u00e5 gulvet neden for Grethas plads med skulderen op af sofaen, romanforfatteren s\u00e6tter sig p\u00e5 den anden mindre sofa, og det samme g\u00f8r studiev\u00e6rten.<\/p>\n

<\/span>Nogen ville kalde det her et tableu, siger romanforfatteren, og ryster samtidig p\u00e5 hovedet, s\u00e5 det fremg\u00e5r at det ikke skulle have v\u00e6re sagt. Stilheden knitrer en smule.<\/p>\n

<\/span>TAL, kan man h\u00f8re nogen sige. Studiev\u00e6rten drejer hovedet og ser ud til siden. Ser s\u00e5 p\u00e5 sine g\u00e6ster igen.<\/p>\n

<\/span>Jeg har t\u00e6nkt meget over, hvad jeg skulle sige, siger teenageren som havde vundet en Ruslandsrejse, der viste sig at v\u00e6re organiseret slavehandel. De ser alle p\u00e5 hende med interesse.<\/p>\n

<\/span>Men nu kan jeg ikke finde ud, om det er vigtigt, forts\u00e6tter hun.<\/p>\n

<\/span>Pr\u00f8v at sige det, siger digteren.<\/p>\n

<\/span>Alts\u00e5, de var alle sammen s\u00e5 venlige, alle dem jeg m\u00f8dte, lige indtil de ikke var det l\u00e6ngere, siger hun. Alts\u00e5… Hun ser ned i sk\u00f8det.<\/p>\n

<\/span>Romanforfatteren r\u00e6kker over og tager hendes h\u00e5nd. Teenageren som havde vundet en Ruslandsrejse, der viste sig at v\u00e6re organiseret slavehandel, l\u00f8fter hovedet. De var alle sammen s\u00e5 venlige, siger hun, nej, de var hjertelige og varme, og s\u00e5 pludselig var de det ikke l\u00e6ngere. Jeg har sv\u00e6rt ved at forst\u00e5, at det er muligt at virke som om, man er et varmt og dejligt menneske, og s\u00e5 pludselig skifte om til noget andet. Det er det v\u00e6rste for mig ved det, der er sket.<\/p>\n

<\/span>S\u00e5dan var min far, siger den aldrende danser. De ser alle sammen p\u00e5 hende.<\/p>\n

<\/span>Din far, siger romanforfatteren. Som vi alle kender som den varmeste person i dansk revyhistorie?<\/p>\n

<\/span>Ja, siger den aldrende danser. Og jeg forstod heller ikke noget. Og forst\u00e5r det stadig ikke. Men det var lige som en kontakt, der blev t\u00e6ndt og slukket. Ikke noget, jeg tror, han havde reelt kontrol over, han var jo afh\u00e6ngig af at v\u00e6re morsom og varm og sprudlende og fuld af sjove og begavede indfald. Men t\u00e6nd, sluk, s\u00e5dan var han hele livet. Jeg var glad, da han d\u00f8de. P\u00e5 hans vegne.<\/p>\n

<\/span>Der er altid h\u00e5b, siger Grethe. Alle ser p\u00e5 hende. Jo, se p\u00e5 mig, siger hun. Jeg lever.<\/p>\n

<\/span>Jeg blev opereret for leverkr\u00e6ft sidste for\u00e5r, siger studiev\u00e6rten. Alle ser p\u00e5 ham. Han tr\u00e6kker op i tr\u00f8jen og viser et langt ar i maven. Alle troede, jeg var p\u00e5 k\u00e6rlighedsferie i Alperne, men det var rekonvalescens efter operationen. Det var derfor, der ikke var nogen billeder fra pisterne. Han tr\u00e6kker ned i tr\u00f8jen. Jeg ved ikke, hvorn\u00e5r jeg d\u00f8r, man kan \u00e5benbart aldrig sige noget med sikkerhed, n\u00e5r f\u00f8rst man har f\u00e5et kr\u00e6ft i leveren.<\/p>\n

<\/span>I ved godt, at I er p\u00e5 nationalt tv, ikke, siger digteren. Han ser p\u00e5 dem alle efter tur.<\/p>\n

<\/span>Alle nikker efter tur.<\/p>\n

<\/span>Digteren nikker ogs\u00e5.<\/p>\n

<\/span>Kan du ikke sige noget om \u00f8konomien, Svend, siger den aldrende danser.<\/p>\n

<\/span>Den tolerante erhvervsmand ser overrasket ud, og ler s\u00e5. De andre p\u00e5 scenen ler ogs\u00e5. Publikum ler med.<\/p>\n

<\/span>Den g\u00e5r op og ned, siger Svend. Alle ler igen.<\/p>\n

<\/span>Hvad er… \u00d8j, det er sv\u00e6rt, det her, siger romanforfatteren, men jeg er n\u00f8dt til at pr\u00f8ve at sige det.<\/p>\n

<\/span>De ser alle sammen p\u00e5 ham.<\/p>\n

<\/span>En af de ting, siger han, som jeg ved jeg har ledt efter i alle mine b\u00f8ger, og n\u00e5r jeg t\u00e6nker og taler med mennesker… Hvad er v\u00e6rdien i livet? Eller snarere, hvad er livets v\u00e6rdi?<\/p>\n

<\/span>Ingen siger noget.<\/p>\n

<\/span>Vi er s\u00e5 forskellige, siger romanforfatteren, og n\u00e5r vi som argument beh\u00f8ver, at vi alle sammen vil det samme, og dr\u00f8mmer om det samme, og l\u00e6nges mod det samme, og egentlig har de samme behov, s\u00e5 siger vi d\u00e9t. Og n\u00e5r vi beh\u00f8ver det modsatte argument, at vi egentlig ikke rigtig forst\u00e5r hinanden, og hele tiden er n\u00f8dt til at forklare for hinanden og for os selv, hvad forskellen er p\u00e5 de mange, mange forskellige m\u00e5der, vi udlever vore behov og l\u00e6ngsler og dr\u00f8mme og behov, n\u00e5, det har jeg sagt… s\u00e5 bruger vi d\u00e9t argument. Og begge argumenter er sande. Vi er b\u00e5de ens og ikke ens.<\/p>\n

<\/span>Den aldrende danser og digteren og Svend nikker.<\/p>\n

<\/span>Det g\u00f8r v\u00e6rdien af livet meget sv\u00e6r at f\u00e5 skovlen under, siger romanforfatteren.<\/p>\n

<\/span>Alting forts\u00e6tter bare, siger Svend.<\/p>\n

<\/span>Ja, siger romanforfatteren. Alting forts\u00e6tter bare.<\/p>\n

<\/span>Eller oph\u00f8rer, siger studiev\u00e6rten.<\/p>\n

<\/span>Ja, eller oph\u00f8rer, siger romanforfatteren. Alle tilstande er til stede samtidig. Mens Ulla bliver kidnappet af slavehandlere, f\u00e5r J\u00f8rn kemo i de Schweitziske alper…<\/p>\n

<\/span>Det var alts\u00e5 sidste \u00e5r, siger studiev\u00e6rten.<\/p>\n

<\/span>Den relative tid er uden betydning, siger romanforfatteren. Mens Ulla er i Rusland p\u00e5 vej til gud-ved-hvilke-kummerlige-forhold, f\u00e5r J\u00f8rn Kemo, og Anastasia siger farvel til sin schizofrene far, og Svend mister 500 millioner p\u00e5 en fejlssl\u00e5et merger osv. Historien, der fort\u00e6lles er en evig historie. Men den er samtidig kun en historie. Og s\u00e5 er mit sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvordan f\u00e5r vi d\u00e9t ud af historien, som g\u00f8r at vi synes at livet har v\u00e6rdi, og hvilken v\u00e6rdi er d\u00e9t s\u00e5?<\/p>\n

<\/span>Jeg lever i dag, fordi jeg troede i g\u00e5r, siger Grethe. Er det ikke d\u00e9t, du<\/em> leder efter?<\/p>\n

<\/span>I mit hoved, siger romanforfatteren, i mit hoved forst\u00e5r jeg godt hvad du siger. Og i mine f\u00f8lelser forst\u00e5r jeg dig. Men egentlig forst\u00e5r jeg det ikke. N\u00e5r du d\u00f8r – og tag det ikke personligt – s\u00e5 lever jeg videre…<\/p>\n

<\/span>Grete nikker.<\/p>\n

<\/span>For mig er svaret, at vi ikke sl\u00e5s h\u00e9r, siger Svend. De ser alle p\u00e5 ham. Fred er livets v\u00e6rdi for mig. Jeg g\u00f8r det hver dag. Sl\u00e5s, mener jeg. Ikke med sv\u00e6rd og blod, men det er en kamp.<\/p>\n

<\/span>St\u00e5r du s\u00e5 foran spejlet og ser en kriger st\u00e5 derinde, siger Anastasia. De ler alle sammen. Publikum ler med.<\/p>\n

<\/span>Svend smiler stort til hende. Ja, det g\u00f8r jeg faktisk, siger han. Hver morgen tager jeg min rustning p\u00e5, og jeg v\u00e6lger slips efter dagens vigtigste kamp, som jeg kender den. Og p\u00e5 kontoret har jeg et par slips i andre farver, hvis det skulle blive n\u00f8dvendigt.<\/p>\n

<\/span>Jeg smilede, siger Ulla. De ser alle p\u00e5 hende. Jeg smilede, siger hun og ser ned i sk\u00f8det. Romanforfatteren klemmer hendes h\u00e5nd. Da de begyndte at blive ubehagelige og skiftede fra at v\u00e6re venlige og varme til kommanderende og kolde, begyndte jeg at smile hele tiden. Jeg ved ikke, hvordan jeg kom p\u00e5 det, det kom bare til mig, tror jeg. Og det virkede. Jeg gjorde, som de sagde. N\u00e5r de bad mig tage t\u00f8jet af, s\u00e5 de kunne unders\u00f8ge mig, og tage billeder af mig, og… og… og…<\/p>\n

<\/span>Du beh\u00f8ver ikke sige det, siger romanforfatteren.<\/p>\n

<\/span>Jo, jeg g\u00f8r, siger Ulla. Mens de voldtog mig, smilede jeg, og lo, og jokede, det var som om jeg kunne se det sjove i alting, bare den mindste lille detalje, som f.eks. en edderkop oppe i hj\u00f8rnet ved vinduet over madrassen, mens den her lille fede, beh\u00e5rede mand l\u00e5 oven p\u00e5 mig, edderkoppen blev pludselig hvirvlet ind i sit eget spind, det m\u00e5 have v\u00e6ret en luftstr\u00f8m fra vinduet, den snurrede rundt og rundt i sit eget spind og m\u00e5tte bruge meget l\u00e6nge p\u00e5 at k\u00e6mpe sig ud af, og lige s\u00e5 snart den var ude af det, begyndte den at reparere spindet, og d\u00e9r l\u00e5 jeg, mens han pumpede l\u00f8s og kameramanden spiste en sandwich, og lo og lo og lo. Jeg tror, de troede, at jeg var blevet sindssyg, men det var jeg ikke. Og de begyndte at behandle mig, som om jeg var \u00e9n af dem, og det var en af grundene til at jeg kunne flygte.<\/p>\n

<\/span>Ingen siger noget. Digteren samler sin tr\u00f8je op fra gulvet og tr\u00e6kker den over hovedet, klipser derefter mikrofonen p\u00e5, som han har i h\u00e5nden.<\/p>\n

<\/span>Jeg har v\u00e6ret her meget l\u00e6nge, siger Anastasia. De ser alle p\u00e5 hende. Jeg er gammel. Min krop er tr\u00e6t, og jeg er ved at blive tr\u00e6t af at v\u00e6re tr\u00e6t. Hun sukker. Jeg ved godt, at den g\u00e6ngse holdning og d\u00e9t, folk altid siger i den slags situationer, og jeg g\u00f8r det selv, er at jeg har levet et langt og indholdsrigt liv. Men jeg har sgu ikke levet f\u00e6rdig. Det er bare kroppen, der ikke vil mere. Og den er der ligesom ikke noget at argumentere med. Jeg har ikke lyst til at komme herfra, men kroppen er uenig. Og jeg har brugt hele livet p\u00e5 at f\u00e5 kroppen under kontrol, s\u00e5 jeg kunne lave alle de der piruetter og vanvittige spring og vrid og alt det andet, og nu vil den ikke mere, og hvis jeg fors\u00f8gte, om jeg s\u00e5 varmede op i to timer, ville jeg sikkert b\u00e5de br\u00e6kke og forstr\u00e6kke et eller andet. Jeg kan bare ikke l\u00e6ngere kontrollere den. S\u00e5, n\u00e5r jeg taler med min krop…<\/p>\n

<\/span>Digteren, romanforfatteren og Svend sm\u00e5-ler.<\/p>\n

<\/span>N\u00e5r jeg taler med min krop, siger Anastasia og smiler, s\u00e5 siger den til mig, at den er mig og jeg er d\u00e9n, og at jeg aldrig har haft kontrol. Og jeg forst\u00e5r det ikke. Jo, jeg forst\u00e5r det, men jeg forst\u00e5r det alligevel ikke rigtigt.<\/p>\n

<\/span>Grethe nikker. Da jeg fik konstateret min svulst i hjernen, siger hun, troede jeg, at jeg havde gjort noget forkert. Det troede jeg faktisk meget l\u00e6nge. Jeg havde v\u00e6ret ryger, jeg havde levet for l\u00e6nge i et d\u00f8dt \u00e6gteskab, mine voksne b\u00f8rn var altid i totterne p\u00e5 hinanden, min mand… Hun ser ned, men ser straks op igen. Jeg troede, at der var noget galt med mig, alts\u00e5 som menneske, fordi jeg havde f\u00e5et den her hjernesvulst. Og jeg ved godt, at mange har skrevet og snakket om det her med positiv t\u00e6nkning, og at folk er ekstremt mist\u00e6nksomme over for alle, der tjener penge p\u00e5 at tale om det, s\u00e5 det er virkelig sv\u00e6rt at f\u00e5 en regul\u00e6r samtale i gang, is\u00e6r med l\u00e6gerne, om hvad man som patient kan g\u00f8re for at hj\u00e6lpe sig selv, men s\u00e5 talte jeg med min svulst.<\/p>\n

<\/span>Digteren l\u00e6ner sig tilbage i sin skr\u00e6dderstilling og ser op p\u00e5 hende.<\/p>\n

<\/span>Ja, siger Grethe og ser ned p\u00e5 digteren. Jeg talte med min svulst. Jeg ved godt, at det sikkert lyder meget underligt, hvordan kan man tale med noget, der vokser i \u00e9ns hoved, men det gjorde jeg. Hver morgen, mens jeg drak kaffe… min mand var et andet sted… hver morgen spurgte jeg min svulst, hvad jeg havde gjort galt. Og s\u00e5 sad jeg bare og lyttede. Og l\u00e6nge, l\u00e6nge, sagde den ikke noget. Og s\u00e5 en dag gjorde den. Det var lige som med mine b\u00f8rn, efter de var f\u00f8dt, der gik lang tid, f\u00f8r de begyndte at bruge et sprog, jeg forstod, men pludselig forstod jeg, hvad svulsten sagde til mig. Den sagde, du er ikke alene.<\/p>\n

<\/span>Digteren, romanforfatteren, Ulla og Anastasia suger h\u00f8rbart luft ind.<\/p>\n

<\/span>Nej, ikke p\u00e5 den m\u00e5de, siger Grethe. Den mente, at jeg ikke var alene i verden. Ikke, at jeg havde udviklet den som en st\u00f8tte i ensomhed, eller at den og jeg var det samme.<\/p>\n

<\/span>Undskyld, at jeg afbryder, siger romanforfatteren, men jeg er n\u00f8dt til at sp\u00f8rge: Hvad gjorde du s\u00e5?<\/p>\n

<\/span>Det g\u00f8r ikke noget, sige Grethe, jeg<\/em> gjorde ikke noget. Det var svaret, der gjorde det. Jeg kunne pludselig se, at der var for stor forskel p\u00e5 mig og verden omkring mig…<\/p>\n

<\/span>Ah, du balancerede ikke, siger Anastasia.<\/p>\n

<\/span>Ja, siger Gretha. Jeg balancerede ikke. Og s\u00e5 begyndte jeg at sp\u00f8rge min svulst, hvad det ville sige, at der var forskel, og den kom med forslag, og s\u00e5 begyndte jeg, samtidig med min kr\u00e6ftbehandling, at arbejde med at hj\u00e6lpe mennesker omkring mig. Jeg begyndte i min egen opgang. Der var en gammel kvinde ovenp\u00e5, som altid var en halv time om at komme op og ned af trappen, og altid brokkede sig over alting. Vi byttede lejlighed. F\u00f8rst byttede vi senge, og over en m\u00e5neds tid alle vores ting. S\u00e5 skulle hun kun en halv trappe op. Hun har det meget bedre nu, og vi har f\u00e5et s\u00e5dan et forhold som en mellemting mellem s\u00f8ster, veninde og mor for hinanden. Hun er et meget dejligt menneske, nu hvor hun har det bedre. Og s\u00e5 hjalp jeg en dreng, der tit sad og ventede foran min nabos d\u00f8r. Detaljerne er ligemeget, men han havde brug for nogen, som lyttede til ham. Han har det ogs\u00e5 meget bedre i dag, og det har hans mor ogs\u00e5. Og s\u00e5 hjalp jeg min gr\u00f8nthandler, der kommer fra Irak. Han forstod aldrig en tredjedel af de breve, han fik fra det offentlige og fra banken og s\u00e5 videre, og vi er k\u00e6rester i dag, og han er en dejlig og varm mand. Og jo flere mennesker, jeg hjalp, desto mere svandt svulsten ind. L\u00e6gerne kunne selvf\u00f8lgelig ikke acceptere nogen sammenh\u00e6ng imellem de to, for dem var det str\u00e5lingen, der virkede, men for mig er det helt tydeligt, at svulsten hjalp mig med at g\u00f8re sig selv mindre. Og i dag er den helt v\u00e6k. L\u00e6gerne siger, at jeg ikke l\u00e6ngere er syg.<\/p>\n

<\/span>Det er d\u00e9t, sygdom betyder, siger digteren. De ser alle sammen ned p\u00e5 ham. Han ser overrasket ud. Alts\u00e5… at v\u00e6re syg er betegnelsen for en diagnostisk afgr\u00e6nset ubalance, og n\u00e5r ubalancen ikke l\u00e6ngere kan p\u00e5vises, kan man ikke l\u00e6ngere betegnes syg. Han ser ned i gulvet.<\/p>\n

<\/span>Ingen siger noget.<\/p>\n

<\/span>Da han ser op igen, ser han vred ud. Men l\u00e6gerne kan ikke, siger han, angiveligt qva deres l\u00e6gel\u00f8fte, undlade at fastholde observationen af deres patienter, og dertil bruger de statistik. Du har s\u00e5 og s\u00e5 stor statistisk sandsynlighed for at d\u00f8 eller leve eller udvikle dittedatten komplikationer. Digteren er s\u00e5 vred, at han n\u00e6sten spytter. Hvilket betyder, siger han, at de fastholder folk i en sygdomslignende tilstand lang lang tid, uden egentlig at give dem muligheden for selv at forst\u00e5, hvad det vil sige at v\u00e6re henholdsvis syg og rask. L\u00e6gerne holder dem i et vaccuum mellem syg og rask, indtil statistikken… Digteren ser ud til at v\u00e6re ved at gr\u00e6de.<\/p>\n

<\/span>Gretha r\u00e6kker en h\u00e5nd ned til digteren, som han tager imod.<\/p>\n

<\/span>Indtil statistikken bliver… insignifikant, siger digteren s\u00f8rgmodig, og s\u00e5 slipper de folk, farvel, ud af statistikken og ind i en anden statistik. Hans hoved falder ned.<\/p>\n

<\/span>Ingen siger noget.<\/p>\n

<\/span>Digteren l\u00f8fter hovedet igen. Der er t\u00e5rer p\u00e5 hans kinder. Undskyld, siger han, og jeg ved godt, at det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at forst\u00e5, men det er ikke mig selv, jeg gr\u00e6der for. Han klemmer og slipper Grethes h\u00e5nd, og t\u00f8rrer sine t\u00e5rer af kinderne med begge h\u00e6nder. Jeg gr\u00e6der for menneskene. Det er menneskene, der f\u00e5r mig til at gr\u00e6de, tanken og f\u00f8lelsen om, af<\/em>, skide forholdsord, det er alt det, menneskene bliver udsat for at hinanden, der f\u00e5r mig til at gr\u00e6de. Og is\u00e6r, hvor den samlede intelligens burde vide bedre, som f.eks. i l\u00e6gestanden, eller i erhvervslivet… no offense… Han nikker til Svend, som ryster en enkelt gang p\u00e5 hovedet. Eller blandt politikerne, eller l\u00e6rerne, eller hvilken som helst instans, menneskene er underlagt hj\u00e6lp og st\u00f8tte og vejledning af, der egentlig burde have begavelse nok til at se alting en smule udefra, men som ikke ser nogen reel kobling imellem deres egne personlige behov som individer, og det de afstedkommer i deres professioner p\u00e5 det st\u00f8rre plan med venstreh\u00e5nds- og rygradsbehandling af deres respektive klienter, menneskene, der beh\u00f8ver dem. Denne adskillelse mellem mennesker f\u00e5r mig til at f\u00f8le sorg, og s\u00e5 gr\u00e6der jeg. Det er nok lidt patetisk, men savnet er stort.<\/p>\n

<\/span>Hvilket savn, siger romanforfatteren.<\/p>\n

<\/span>Jeg er sikker p\u00e5, at jeg er rigtig god til at projicere og generalisere, men n\u00e5r jeg m\u00e6rker noget p\u00e5 min egen krop eller bliver vidne til noget overg\u00e5 de mennesker, jeg elsker, s\u00e5 ved jeg med sikkerhed, om det her er noget, der er isoleret til mig eller dem, eller om det er noget, der sker andre steder ogs\u00e5. Og jeg har oftest ogs\u00e5 en helt klar fornemmelse af omfanget, om det er meget eller lidt, og p\u00e5 hvilken m\u00e5de det udtrykker sig. Og jeg siger ikke, at jeg har ret, slet ikke, d\u00e9t har<\/em> jeg l\u00e6rt, men d\u00e9t er min virkelighed, som den udtrykker sig. Ikke en eneste gang har jeg h\u00f8rt, eller l\u00e6st, eller forst\u00e5et noget, der har kunnet modsige det eller g\u00f8re d\u00e9t forkert, som jeg f\u00f8ler og fornemmer. For mig er menneskene ikke bare i h\u00e6nderne p\u00e5 deres egen frygt. De er ogs\u00e5 i h\u00e6nderne p\u00e5 de andre menneskers frygt. Og det er d\u00e9t, der g\u00f8r s\u00e5 ondt.<\/p>\n

<\/span>Ingen siger noget.<\/p>\n

<\/span>Hvilket<\/em> savn, siger romanforfatteren.<\/p>\n

<\/span>Digteren ser op p\u00e5 ham. Det er… siger han. Det er som om der ind over hele billedet af menneskene, som de fremtoner overalt, alts\u00e5 n\u00e5r man ser p\u00e5 menneskene som en helhed, ikke<\/em>, ligger et andet billede, hvor menneskene ikke er adskilte fra hinanden af manglende forst\u00e5else eller frygt.<\/p>\n

<\/span>M\u00e5 jeg godt sige noget, siger Ulla.<\/p>\n

<\/span>Selvf\u00f8lgelig, siger digteren og ser over p\u00e5 hende.<\/p>\n

<\/span>M\u00e5ske er det andet billede det, du gerne vil v\u00e6re, siger Ulla.<\/p>\n

<\/span>Ingen siger noget.<\/p>\n

<\/span>M\u00e5ske er det f\u00f8rste billede d\u00e9t, du lever og er, siger Ulla. Og det andet er s\u00e5 det, du gerne vil v\u00e6re. Og s\u00e5 gr\u00e6der du egentlig, fordi du kun kan ane det andet, mens det f\u00f8rste fylder s\u00e5 meget for dig.<\/p>\n

<\/span>Jeg tror, Ulla har ret, siger Grethe.<\/p>\n

<\/span>Ogs\u00e5 jeg, siger Anastasia.<\/p>\n

<\/span>Ikke enig, siger romanforfatteren og ser rundt p\u00e5 dem alle sammen efter tur. D\u00e9t, jeg tror, Casper siger, er at han reelt oplever at st\u00e5 uden for eller oven for menneskene og se p\u00e5, hvad de, hvad vi, g\u00f8r ved og med hinanden, og at der er en… mulig… virkelighed, billedet hvor menneskene ikke er adskilt fra hinanden af frygt, ret mig, hvis jeg siger noget sludder, Casper.<\/p>\n

<\/span>Casper nikker.<\/p>\n

<\/span>Og denne virkelighed er en virkelighed, som alle, eller de fleste mennesker, er f\u00e6lles om at beh\u00f8ve at tro p\u00e5 er mulig, men endnu er der ikke tilstr\u00e6kkelig konsensus til, at denne fredeligere mulige<\/em> virkelighed kan v\u00e6re en f\u00e6lles virkelighed. Caspers savn handler derfor om alle menneskers savn, er det rigtigt, Casper?<\/p>\n

<\/span>Casper nikker.<\/p>\n

<\/span>Det er savnet efter ikke at v\u00e6re bange, som stort set alle mennesker deler, siger romanforfatteren.<\/p>\n

<\/span>Men er det ikke det samme som, at det er Caspers egen virkelighed, siger Anastasia. Man kan vel ikke st\u00e5 s\u00e5 meget uden for, at man ikke er en del af d\u00e9t, man observerer p\u00e5?<\/p>\n

<\/span>M\u00e5 jeg, siger Svend.<\/p>\n

<\/span>Alle nikker.<\/p>\n

<\/span>Nu, hvor vi taler sammen p\u00e5 den her m\u00e5de, har jeg lyst til at p\u00e5pege, at jeg er mere end bare \u00e9n fyr, der ved noget om \u00f8konomi og forretning, siger Svend.<\/p>\n

<\/span>Det ved vi godt, siger Anastasia og klapper Svend p\u00e5 kn\u00e6et.<\/p>\n

<\/span>Jo, men ved d\u00e9 det, siger Svend og peger mod et kamera. En r\u00f8d lampe t\u00e6nder p\u00e5 toppen af det. Jeg beh\u00f8ver bare at komme med et eksempel fra erhvervslivet… Han ser rundt i kredsen.<\/p>\n

<\/span>Ingen siger noget, romanforfatteren nikker.<\/p>\n

<\/span>Fysikken, det vil sige, kvantefysikken siger, at man forandrer p\u00e5 d\u00e9t, man observerer p\u00e5, siger Svend. Hvilket udg\u00f8r en v\u00e6sentlig del af den monet\u00e6re helhed. Alle v\u00e6rdier er bundet sammen i \u00e9t stort system. Ikke-\u00f8konomer kunne nok v\u00e6re fristet til at kalde det et energisystem. Alts\u00e5, en masse forskelligrettede energier, der holder hinanden i skak, eller mere eller mindre i skak, for der sker jo forskydninger hele tiden, form\u00e5let med at besk\u00e6ftige sig med \u00f8konomi er jo netop at flytte energier, bestemte energier, i sin egen retning. Det sker i en overordnet forstand p\u00e5 samme m\u00e5de som i kvantefysikken, at d\u00e9r hvor man l\u00e6gger sin opm\u00e6rksomhed, flyder energien hen. Der hvor man l\u00e6gger sin opm\u00e6rksomhed, flyder pengene hen. S\u00e5, det handler om at v\u00e6re opm\u00e6rksom, hvis man skal tjene penge. Jeg ved, at mange mener, at erhvervsfolk, der tjener ustyrligt mange penge, per definition er uh\u00e6derlige tyvekn\u00e6gte, der stj\u00e6ler og tilraner sig andre folks midler, men som jeg kender erhvervsfolk, er det ikke den overordnede praksis. Selvf\u00f8lgelig er der altid folk, med flosset moral, eller d\u00e9n har vi m\u00e5ske alle sammen, men nogles moral er mere flosset. Men generelt tjener folk blot penge ved at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, hvordan pengene str\u00f8mmer mellem punkter, og hvor de hober sig op. Og s\u00e5 fors\u00f8ger de at f\u00e5 pengene til at flyde en anden vej, d\u00e9r hvor de har hobet sig op. De drejer energistr\u00f8mmen, om man vil, og bliver rige…. Eller de tager fejl eller l\u00e6gger ikke nok opm\u00e6rksomhed i fors\u00f8get, og bliver ikke rige. Og det er d\u00e9t Casper taler om, tror jeg.<\/p>\n

<\/span>Casper l\u00e6gger hovedet p\u00e5 skr\u00e5.<\/p>\n

<\/span>Egentlig tror jeg, det er det, vi alle sammen taler om, siger Svend. Fra Mittelbachs s\u00f8gen efter livets v\u00e6rdi… Han indikerer romanforfatteren med en finger. Over Ullas latter og Grethes samtale med sin svulst, til Anastasias tab af smidighed og styrke og Caspers dobbeltsyn… Han indikerer dem alle efter tur. Og mit eget form\u00e5l med at v\u00e6re her, som er den upension\u00e9rbare erhvervsleders lod… at tr\u00f8ste og tryne, s\u00e5 alle kan f\u00f8le sig trygge eller opildnede, og samfundets hjul… kan forts\u00e6tte med at k\u00f8re rundt til st\u00f8rst mulig gavn og nytte for det st\u00f8rst mulige antal mennesker… Og dig, J\u00f8rn… Svend ser over p\u00e5 studiev\u00e6rten. Dit arbejde med at bringe folk sammen h\u00e9r, som dine chefer \u00f8del\u00e6gger p\u00e5 daglig basis, og du bliver alligevel ved.<\/p>\n

<\/span>Studiev\u00e6rten nikker.<\/p>\n

<\/span>Det handler i mine \u00f8jne kun om opm\u00e6rksomhed, siger Svend. Ikke noget andet. Og hvis jeg kommer herfra uden at have sagt mere end det, vil jeg v\u00e6re fuldt tilfreds.<\/p>\n

<\/span>Stiller tr\u00e6skoene, mener du, siger Anastasia.<\/p>\n

<\/span>Nu g\u00e5r jeg ikke med tr\u00e6sko, siger Svend, men… Han rejser sig brat og r\u00e6kker en h\u00e5nd ned mod Anastasia. M\u00e5 jeg, siger han.<\/p>\n

<\/span>Hun griber hans h\u00e5nd og lader sig tr\u00e6kke op at st\u00e5. Svend omfavner hende, blidt. Det her har jeg haft lyst til, siden f\u00f8rste gang, jeg s\u00e5 dig danse, siger han.<\/p>\n

<\/span>Anastasia lader sig kramme, hendes h\u00e5nd med de kraftige fingre og r\u00f8de negle p\u00e5 hans skulder har fat er parat til f\u00f8rste skridt i en tango.<\/p>\n

<\/span>Ingen siger noget.<\/p>\n

<\/span>En blandt publikum begynder at klappe. En anden f\u00f8lger trop. En tredje. Og s\u00e5 resten. Bifaldet akkompagneres af piften og begejstringsudbrud.<\/p>\n

<\/span>Svend tr\u00e6der tilbage fra Anastasia, kigger ud p\u00e5 publikum, og p\u00e5 Anastasia. Byder hende sin arm, som hun tager, og sammen g\u00e5r de ud i kulissen.<\/p>\n

<\/span>Digteren rejser sig brat, vakler lidt, vinker kort til publikum og f\u00f8lger efter Svend og Anastasia.<\/p>\n

<\/span>Mittelbach rejser sig fra pladsen ved siden af studiev\u00e6rten, r\u00e6kker en h\u00e5nd ud mod Ulla i stolen og Grethe i sofaen, f\u00e5r begge deres h\u00e6nder, og bukker mod publikum. Ulla og Grethe f\u00f8lger med ham, da han snurrer rundt, og de f\u00f8lges ud i kulissen, h\u00e5nd i h\u00e5nd i h\u00e5nd.<\/p>\n

<\/span>J\u00f8rn, studiev\u00e6rten, bliver siddende i den lille sofa, mens bifaldet bliver ved og ved, og lyset d\u00e6mpes helt til sort.<\/p>\n

<\/span><\/p>\n

<\/span><\/p>\n

<\/span><\/p>\n

<\/span><\/p>\n

\n

<\/span><\/p>\n


\n<\/span><\/span><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

(Forspil: digteren har fors\u00f8gt at g\u00f8re noget andet end at fort\u00e6lle om sin digtsamling, romanforfatteren har p\u00e5 alle m\u00e5der fors\u00f8gt at drage paralleller fra sin bog til den virkelige verden og studiev\u00e6rten har hver gang, der var ansats til dialog, afbrudt dem.)<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3928,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[227],"tags":[219,829,2085,2084,1998],"class_list":["post-149","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-prosa","tag-at-lytte","tag-dramatik","tag-novelle","tag-tage-tv-mediet-tilbage","tag-tv"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/149","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=149"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/149\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":470,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/149\/revisions\/470"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3928"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=149"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=149"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=149"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}