{"id":14676,"date":"2012-04-08T22:35:25","date_gmt":"2012-04-08T21:35:25","guid":{"rendered":"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/?p=14676"},"modified":"2020-06-12T22:38:13","modified_gmt":"2020-06-12T21:38:13","slug":"ursuppe-sukker-zombie","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2012\/04\/08\/ursuppe-sukker-zombie\/","title":{"rendered":"ursuppe, sukker, zombie"},"content":{"rendered":"
\n
\n

Jeg befinder mig i den virkelige verden. Det huer mig ikke. Der er ingen fortid v\u00e6rd at tale om. Ingen fremtid v\u00e6rd at tale om. Et nu har ingen betydning uden fortid og fremtid. Hvad skal jeg h\u00e9r, hvis jeg ikke st\u00e5r p\u00e5 noget at tage afs\u00e6t fra og g\u00e5 imod?<\/p>\n<\/div>\n

\n

I morgen begynder jeg at l\u00f8be. Nej, p\u00e5 mandag, n\u00e5r sportsbutikkerne \u00e5bner, tager jeg ind og k\u00f8ber l\u00f8bet\u00f8j. Og f\u00e5r taget m\u00e5l til l\u00f8besko.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Not.\u00a0<\/em><\/p>\n<\/div>\n

\n

Det var ikke engang sjovt at sige det. Jeg hader<\/em> at motionere og g\u00f8re ting, der er monotone i deres essens.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Jeg er en fremmed for mig selv. Mit JEG er ikke mit MIG, som jeg ellers troede var en livslang indsigt.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n

Det ligger alt sammen i at g\u00f8re det. I processen.<\/p>\n<\/div>\n

\n

I at g\u00f8re det.<\/p>\n<\/div>\n

\n

At v\u00e6re i det.<\/p>\n<\/div>\n

\n

At v\u00e6re det.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Det er uden betydning. Ingen beh\u00f8ver mig i deres liv. Ingen. Jeg er snart 50. Jeg kan risikere at skulle hensl\u00e6be 40 \u00e5r til uden anerkendelse. Uden at f\u00f8le, at jeg har en grund til at v\u00e6re her.<\/p>\n<\/div>\n

\n

K\u00e6rlighed er at give. Ja.<\/p>\n<\/div>\n

\n

For d\u00e9n som kan modtage er k\u00e6rlighed at give. Selv n\u00e5r man er alene, kan man kompensere, hvis<\/em> man kan modtage k\u00e6rlighed, og give til alle andre, til n\u00f8dlidende institutioner, til fremmede, til hjemmehj\u00e6lpen og venners b\u00f8rneb\u00f8rn. Og aldrig forvente noget igen. Mens det st\u00f8rste, levende organ, huden, skriger efter at blive ber\u00f8rt, om det s\u00e5 bare er et st\u00f8d, et skub i supermarkedet, en overb\u00e6rende, men frivillig strygen over h\u00e5nden p\u00e5 socialkontoret, eller i kapellet, mens vennerne smutter \u00e9n efter \u00e9n.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Jeg skulle aldrig have set ham d\u00f8. Bedste. Fire gispende vejrtr\u00e6kninger, og s\u00e5 var 92 \u00e5rs akkumuleret viden og erfaring og k\u00e6rlighed og frygt og overlevelsestrang str\u00f8get af kalenderen. Ikke mere morfar at bes\u00f8ge. Ikke flere naive fors\u00f8g p\u00e5 at tr\u00f8ste eller det modsatte. Ikke flere ber\u00f8ringer af hans faste klo af en sindssvagt st\u00e6rk h\u00e5nd.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Min verden oph\u00f8rte. Jeg afsluttede. Noget nyt skulle v\u00e6re begyndt d\u00e9n f\u00f8rste sommerdags tidlige morgen. Men det gjorde det ikke. Det blev sommer – som alle havde l\u00e6ngtes efter. Og jeg sidder stadig ved hans seng og ved ikke, hvordan jeg skal kapere, at han d\u00f8r nu.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Snart to \u00e5r siden. Men d\u00e9r har jeg siddet fra f\u00f8r det skete. I tanken sidder jeg allerede ved mine for\u00e6ldres d\u00f8dssenge. Og venter p\u00e5 at de skal d\u00f8, s\u00e5 jeg endelig kan komme til mig selv og blive d\u00e9t, jeg har f\u00f8lt mig som altid. Helt alene i verden.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Og her skulle fort\u00e6llingen s\u00e5 g\u00e5 tilbage til barndommen og ridse alting op, s\u00e5 man forstod det nuv\u00e6rende og kunne se hvilket afs\u00e6t for det efterf\u00f8lgende d\u00e9t ville v\u00e6re. Men det er netop d\u00e9t, som sagt ovenfor: Der er ingen fortid. Og intet noget peger p\u00e5.<\/p>\n<\/div>\n

\n

I dag ligger jeg bare her og nyser, og ser middelm\u00e5dige TV-serier, og en enkelt film over middel, Rum Diary, om Hunter S. Thomson, manden med sin litter\u00e6re ragekniv stort set eneh\u00e6ndigt transformerede offentlighedens opfattelse af journalistik fra noget ur\u00f8religt, sandhedss\u00f8gende, til at v\u00e6re et stift regels\u00e6t fastsat af kapitalinteresser og styret fra partipolitisk-motiverede bestyrelseslokaler. En fort\u00e6lling om dengang han fandt sin stemme. Sin indignation. Skulle jeg rejse ud i verden og lege indigneret og finde min stemme s\u00e5ledes?<\/p>\n<\/div>\n

\n

Hvor naivt. Jeg ved<\/em> hvordan mennesker burde leve og handle, men der er ikke megen realverden over d\u00e9t. Det er kun 5 grader fra politisk korrekt, og t\u00e5ler ikke det store eftersyn, f\u00f8r jeg roder mig ud i selvmodsigelser og udsyrede konklusioner p\u00e5 vegne af en ikke-eksisterende menneskehed. Men jeg har ret!<\/em><\/p>\n<\/div>\n

\n

Det er ikke en af de her dage, hvor jeg er tilfreds med mine egne nedrakninger af andres arbejde ud af aldrig udtalt indignation eller regler for god opf\u00f8rsel. Jo, ret skal v\u00e6re ret: Ind imellem ved jeg, at mennesker skal tages ved h\u00e5nden og f\u00f8res til det nye, det gode, det v\u00e6sentlige for alle og vises hvordan<\/em>. Men jeg er s\u00e5 vred<\/em>. Og i min vrede g\u00f8re jeg alle andre skyldige i min vrede. Det er ren skoleg\u00e5rd og barndom. Tidlig svigt, aldrig forst\u00e5et, aldrig tilgivet, aldrig undsluppet.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Der var ikke noget is, mens jeg s\u00e5 film, selvom jeg ikke har spist (n\u00e6vnev\u00e6rdigt med) sukker i 3 m\u00e5neder. S\u00e5 jeg blendede m\u00e6lk (m\u00e6lkesukker) med frosne b\u00e6r (frugtsukker, meget) og brandy (sukker som karamel og sprit som sukkeraffald af g\u00e6ring) og spiste 4 mini-chokoladebarer, og drag tre kopper kaffe, kun to med sukker, mens jeg hele dagen ventede p\u00e5 at noget ville stige op af den ursuppe, jeg h\u00e5ber, jeg befinder mig i.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Det sl\u00e5r mig faktisk ikke f\u00f8r nu, at det m\u00e5ske ikke er en ny livsform til mig selv, der vil kravle p\u00e5 land. M\u00e5ske vil det v\u00e6re en livsform, der tager bestik af min, f\u00f8ler sig advaret, og forandrer p\u00e5 tingene til gavn for fremtidige generationer. Eller guderne bedre det en livsform<\/em>, der tiltr\u00e6kkes<\/em> af min, som mange tiltr\u00e6kkes til Hunter S. Thompsons drikkende, rygende, stoftagende virrehoved. Man kan aldrig vide, hvad der kommer, n\u00e5r man forlader det, man var. Det er derfor kun nuet har betydning. Hvis man husker. Og dr\u00f8mmer. Og sigter mod noget.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Intet i verden ville \u00e6ndre sig radikalt, hvis jeg ikke fyldte med mine 92 kg i hj\u00f8rnesofaen her. Nogle spor ville blive anderledes. M\u00e5ske nogle ville m\u00e6rke tabet som jeg m\u00e6rkede bedstes d\u00f8d. M\u00e5ske aldrig komme sig over det. M\u00e5ske smitte levende med det. Som jeg m\u00e5ske smitter levende med det her. Min d\u00f8ds-virus. Min levende-d\u00f8d-virus.<\/p>\n<\/div>\n

\n

For fanden. Det er da d\u00e9t, der er grundlaget for enhver zombie-film. Mennesker, der ikke kan finde ud af at leve deres eget liv, \u00e6der levendes hjerner, men de levende er som de selv, og derfor bliver de aldrig m\u00e6tte. Zombiefilm er en analogi for en af filosofiens grundbegreber – nihilismen. At der er intet. Uanset hvad man som menneske f\u00f8ler eller oplever eller. Eller, det er nok snarere essensen i nihilismen: Man kan ikke m\u00e6rke noget. F\u00f8lelsesm\u00e6ssigt, eller fysisk blokeret for input. Derfor kan intet ud over erindringerne have betydning. Der kommer intet nyt ind. Det er at v\u00e6re en levende d\u00f8d. Levende forandrer sig.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Jeg skrev noget i den stil til en ven i dag. Samtalen har varet i mange \u00e5r, og pt. handler den om enighed eller ikke. Han forekommer at \u00f8nske at v\u00e6re enig. Jeg beh\u00f8ver det ikke. Jeg er s\u00e5 meget p\u00e5 afstand af alle, at jeg n\u00e6sten ikke k\u00e6mper for enighed, eller for forst\u00e5else. Hverken deres af mig eller min af dem.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Det ville v\u00e6re smukt med en velplejet have i \u00e5r. 4 sommerm\u00e5neder med fingrene i jorden og st\u00f8rre forst\u00e5else for processerne i disse m\u00e5neder. S\u00e5 resten af \u00e5ret havde noget at binde sig op p\u00e5. Men jeg har ikke lyst at v\u00e6re her. Det hedder enten terapi eller rejse. M\u00e6tningspunktet n\u00e6rmer sig. Jeg m\u00e5 flytte mig eller d\u00f8. Tomrummet har varet for l\u00e6nge.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Mit hoved er ved at spr\u00e6nges af hovedpine. Her kan jeg m\u00e6rke, at jeg er syg. At noget er, som det ikke skal v\u00e6re. Min krop v\u00e6rker ogs\u00e5 meget i perioder, led, muskler. S\u00e5dan kan jeg m\u00e6rke, at noget er galt. Det sluger mit fokus, men fremtiden rummer ikke helbredelse. Den rummer kun d\u00f8d og forsvinden. Diffundering ud i betydningsl\u00f8shed. En str\u00f8m af udrikkelig filterkaffe ikke ned i kolben, men i et vandfald. Jeg skal d\u00f8 og forsvinde. Og jeg kan ikke f\u00e5 min opm\u00e6rksomhed andetstedshen. Jeg kan ikke f\u00f8le noget andet end d\u00e9t.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg befinder mig i den virkelige verden. Det huer mig ikke. Der er ingen fortid v\u00e6rd at tale om. Ingen fremtid v\u00e6rd at tale om. Et nu har ingen betydning uden fortid og fremtid. Hvad skal jeg h\u00e9r, hvis jeg ikke st\u00e5r p\u00e5 noget at tage afs\u00e6t fra og g\u00e5 imod? I morgen begynder jeg … Continue reading “ursuppe, sukker, zombie”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39],"tags":[],"class_list":["post-14676","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-dagbog"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14676","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=14676"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14676\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14677,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14676\/revisions\/14677"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=14676"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=14676"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=14676"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}