I min digtning… min opfattelse af digtning er, at \u00e5ndedr\u00e6ttet skal v\u00e6re replic\u00e9rbart, det skal derfor v\u00e6re synligt i teksten som et partitur, l\u00e6seren skal direkte kunne opfatte tekstens \u00e5ndedr\u00e6t, ops\u00e6tningen, tegns\u00e6tningen, valget af ord skal inspirere l\u00e6seren til at lade digtet komme ud af sin egen mund, mens de l\u00e6ser teksten, som jeg<\/em> skrev teksten og hjalp den til at tr\u00e6kke vejret; det skal sige “liv”.<\/p>\n i 2009\/10 begyndte eb\u00f8gerne at kommer p\u00e5 banen; PDF’en var kendt, men var endnu ikke selvjusterende, og EPUB-formatet, som da var i version 2.0 og p\u00e5 vej mod en industrigodkendelse af v. 3.0, var tydeligvis ikke i stand til at replicere et digts \u00e5ndedr\u00e6t – i udgangspunktet ihvertfald ikke digte med lange linjer, fordi EPUB-formatets p\u00e5 mange m\u00e5der vidunderlige og til prosa s\u00e5 velegnede autoombrydning kn\u00e6kkede lange digtlinjer, s\u00e5 ingen med sikkerhed kunne afg\u00f8re, hvor de endte.<\/p>\n S\u00e5 kom smartphones, og s\u00e5 var der med sikkerhed ikke et gran af partitur tilbage, ingen synlige intentioner om linjel\u00e6ngder og pauser overleveret fra digter til l\u00e6ser. Kun information – som l\u00e6seren kunne behandle efter bedste evne, eller sk\u00e6rmst\u00f8rrelse.<\/p>\n Jeg gjorde mange fors\u00f8g p\u00e5 at blive tryg ved at udgive i EPUB-formatet – som ret beset blot er tekst og mediefiler pakket sammen med en placerings- og formatteringskodning, som kan<\/em> tweakes, men ikke skrives om – hvis man skal v\u00e6re sikker p\u00e5 at blive vel modtaget hos alverdens ebogsl\u00e6sermaskiner og el\u00e6seapps.<\/p>\n Det var f\u00f8rst i 2016, at jeg kom p\u00e5 noget, jeg oplever som mere end bare en halvgod l\u00f8sning: Digte, hvor linjerne alternerer i m\u00f8rkegr\u00e5 og sort. Uanset l\u00e6semaskinetype og -st\u00f8rrelse, EPUB-app, og hvor meget l\u00e6seren end forst\u00f8rrer eller \u00e6ndrer skrifttype, vil en linjes afgr\u00e6nsninger herved altid<\/em> fremg\u00e5:<\/p>\n denne linje er sort I Ocean Vuongs digtsamling<\/a> fra 2016 blev problematikken fremstillet p\u00e5 en n\u00e6rmest ydmyg m\u00e5de, der opfordrede l\u00e6seren til at\u00a0 adressere problematikken med autoombrydning ved at s\u00e6tte en bestemt tekstst\u00f8rrelse.<\/p>\n Underneden linkes til et podcastet scene-interview med Ocean Vuong, der taler om buddisme, Zen, identitetsudfordringer som indvandrer, hvordan man finder ud af at leve i overensstemmelse med sig selv (d\u00e9r var den!), at acceptere d\u00f8den som del af livet (24:00 i interviewet er d\u00e9r blogindl\u00e6ggets titel er hentet fra), og om at g\u00e5, vandre, som kreativt middel.<\/p>\n Ocean Vuong \u2014 A Life Worthy of Our Breath<\/a><\/p><\/blockquote>\n
\ndenne linje er l\u00e6ngere, og gr\u00e5<\/span>
\ndenne linje fylder mere ved at v\u00e6re endnu l\u00e6ngere, og er samtidig sort
\n\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 denne linje har en indrykning og er meget meget meget meget meget meget meget meget meget meget meget lang, og gr\u00e5<\/span>
\nog s\u00e5 fremdeles, sort
\ngr\u00e5<\/span>
\nsort<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/screen-shot-2020-05-18-at-02-24-17-221x300.jpg\")
I dag s\u00e5 jeg en anden l\u00f8sning, der gjorde mig varm om hjertet – ikke mindst ved f\u00f8lelsen af at andre har det som jeg med \u00e5ndedr\u00e6ttet!<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/screen-shot-2020-05-18-at-00-54-56.jpg\")
<\/p>\n