{"id":143,"date":"2010-01-09T02:38:00","date_gmt":"2010-01-09T00:38:00","guid":{"rendered":"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2010\/01\/09\/washington-peru-kbh-5\/"},"modified":"2010-04-24T14:13:13","modified_gmt":"2010-04-24T12:13:13","slug":"washington-peru-kbh-5","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2010\/01\/09\/washington-peru-kbh-5\/","title":{"rendered":"washington, Peru, Kbh 5"},"content":{"rendered":"

<\/a><\/p>\n

\"\"<\/a>
Boris bedstefar. sovende<\/figcaption><\/figure>\n
\n
Chattede med Boris<\/a> i dag. Min fotograf- og skulpt\u00f8rven fra Katalonien, som pt. bor (meget billigt i et hus, der skal rives ned om 6 m\u00e5neder) i Barcelona. Vi talte om min mormor, som d\u00f8de for nyligt og efterlod min 92-\u00e5rige morfar til at skabe sig en ny tilv\u00e6relse – ikke ganske villigt, og med (for) stor eftergivenhed fra min mor. Boris fortalte om sin bedstefar, som lige er blevet 100. Han bruger internettet, skriver mails og chatter, med “kartoffelh\u00e6nder og gulerodsfingre”, og har generelt et godt og produktivt liv.<\/div>\n
Jeg har skrevet breve til min morfar, mens jeg har v\u00e6ret p\u00e5 rejse i Finland – ud fra devisen, at han skulle have noget at se frem til. Ikke om noget s\u00e6rligt, blot mine tanker om livet, om end med et fokus p\u00e5 at sige noget, der kunne f\u00e5 ham til at overveje sin egen situation. N\u00e5r vi har v\u00e6ret i rum sammen, har jeg ikke lagt fingrene imellem: Hvis han vil af sted herfra, vil jeg ikke forhindre ham i det. Men hvis han vil blive, skal han g\u00f8re det godt for sig selv. Han er naturligvis i sorg, og sorgen har 5 bestemte faser, som den s\u00f8rgende gennemg\u00e5r, hvoraf accepten af tabet ogs\u00e5 markerer overgangen til noget andet. Kan man acceptere tabet, er det muligt at begynde et nyt liv – kan man ikke, h\u00e6nger man fast i d\u00e9t, der var, og vil ikke kunne justere sig til de nye omst\u00e6ndigheder, som f\u00f8lger af… i det her tilf\u00e6lde… d\u00e9t ikke at have nogen at tale med i det daglige. Man bliver ensom. M\u00e5ske bitter. M\u00e5ske aggressiv. M\u00e5ske dominerende og kr\u00e6vende. Alt sammen personlige udtryk, der b\u00f8r undg\u00e5s med alle midler. Derfor vil jeg tilbage til at skrive til ham – jeg skal trods alt v\u00e6re v\u00e6k 3 m\u00e5neder, og selvom det ikke bekymrer mig, om jeg har set ham for sidste gang (vi siger altid “p\u00e5 gensyn”), er det mit \u00f8nske, at han skal f\u00f8le at jeg har ham med mig.<\/div>\n
Jeg har ikke samme problemer med at ankomme til Washington DC som jeg havde sidste \u00e5r, men min veninde er blevet fyret fra det store arkitektfirma, hun knoklede 11 timer i d\u00f8gnet for. Og er derfor hjemme hele tiden. S\u00e5, jeg f\u00e5r ikke arbejdet.<\/div>\n
Mit manuskript er blevet afvist af forlaget, jeg sendte det til, og det er derfor vigtigt for mig at blive f\u00e6rdig med det efterf\u00f8lgende, inden tvivlen s\u00e6tter ind. Til d\u00e9t beh\u00f8ves arbejdsro; jeg er derfor meget p\u00e5 nettet. I surf og chat f\u00e5r jeg t\u00e6nkt og ford\u00f8jet nogle af de tanker, der f\u00f8lger af at v\u00e6re et fremmed sted, samt fulgt op p\u00e5 overvejelserne om hvor pokker den filosofi h\u00f8rer hjemme, som maser sig ud igennem alt, hvad jeg siger: Jeg er jeg kan jeg vil jeg g\u00f8r er \u00e9t.<\/em><\/div>\n
Det er helt \u00e5benlyst, at jeg endnu ikke er parat til direkte at skrive om det – m\u00e5ske bliver jeg det aldrig – men det er meget pr\u00e6sent. Og det er ikke determinisme – der er ingen forudbestemthed eller fastlagt sk\u00e6bne i fremtiden, og det er ikke existentialisme… om end jeg for nyligt faldt over f\u00f8lgende udsagn af Sartre: “frihed er, hvad du g\u00f8r med det, der er blevet gjort mod dig<\/em>“. Jeg ved simpelthen ikke, hvad det er. Men det siger mig, at der ingen frihed ligger i at n\u00e5 frem til den rigtigste l\u00f8sning p\u00e5 et behov, en trang, et problem – hvis noget, ligger friheden kun i, om omverden vil tillade \u00e9n at vedblive med at veje mulighederne op mod hinanden, indtil man n\u00e5r til det eneste rigtige at g\u00f8re – men det er samtidig heller ikke en forudbestemt sk\u00e6bne, fordi verden og kosmos er i konstant flux og s\u00f8rger for, at man hele tiden bliver pr\u00e6senteret for nye udfordringer og nye fristelser. Det bedste udkomme p\u00e5 min filosofi er at blive glad for den, man er; n\u00e6stbedst, at man accepterer l\u00f8sningen p\u00e5 et givet problem, behov, whatever, fordi man har udryddet alle andre muligheder, og derigennem opn\u00e5r muligheden for at acceptere sig selv.<\/div>\n
Som det, man er vil kan g\u00f8r.<\/div>\n<\/div>\n
\n

\"\"<\/span><\/p>\n

Min veninde, der er indf\u00f8dt amerikaner og en svamp hvad ang\u00e5r historiske og biografiske data, fortalte om et bes\u00f8g, hun havde v\u00e6ret p\u00e5 i Thomas Jefferson’s hus “Monticello”, som var under konstruktion i 30 \u00e5r. Jo, huset er noget s\u00e6rligt, hvilket man kan forvisse sig om ved linket<\/a> til huset selv, men det mest fascinerede ved hendes fort\u00e6lling om bes\u00f8get i huset p\u00e5 toppen af bakketoppen, husets s\u00e6rlige konstruktion, der ledte Thomas Jefferson arbejdsdag gennem alle husets rum i l\u00f8bet af dagen, at han var medforfatter til Den Amerikanske Forfatning, men langt op i livet stadig havde 200 sorte slaver, at han fik 6 b\u00f8rn med sine hvide b\u00f8rns sorte nanny, at han som arkitekten, han var, designede ikke blot sit eget hus, men ogs\u00e5 det f\u00f8rste universitet i Virginia, at han tilbragte sine sidste 30 \u00e5r i relativ afsondrethed, og at hans gravsten ikke med \u00e9t ord n\u00e6vner, at han havde v\u00e6ret pr\u00e6sident… det mest fascinerende var hendes fotografiske hukommelse, hvormed hun begejstret f\u00f8rte mig gennem alle husets rum, s\u00e5 jeg f\u00f8lte, at jeg havde v\u00e6ret til stede, som hun selv havde v\u00e6ret det. Ganske un\u00f8dvendigt f\u00f8lte hun det efterf\u00f8lgende n\u00f8dvendigt at vise mig de faktiske billeder – det var ved at spolere den store begejstringsb\u00e5rne oplevelse, hun lige havde givet mig, og jeg m\u00e5tte v\u00e6rge for mig og fortr\u00e6kke til computeren og min egen genfort\u00e6lling…<\/div>\n
Begejstring er min vej ind i verden, \u00f8je til \u00f8je. Det er stort set alt, jeg har at vurdere noget som helst med. Begejstring er liv og at v\u00e6re t\u00e6t p\u00e5 sig selv. \u00c6gte begejstring, selvklart. For jeg forst\u00e5r ikke, hvordan det kan gavne nogen ikke<\/em> at v\u00e6re t\u00e6t p\u00e5 sig selv, ikke<\/em> at kunne blive begejstret!?<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Chattede med Boris i dag. Min fotograf- og skulpt\u00f8rven fra Katalonien, som pt. bor (meget billigt i et hus, der skal rives ned om 6 m\u00e5neder) i Barcelona. Vi talte om min mormor, som d\u00f8de for nyligt og efterlod min 92-\u00e5rige morfar til at skabe sig en ny tilv\u00e6relse – ikke ganske villigt, og med … Continue reading “washington, Peru, Kbh 5”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,123],"tags":[206,1996,338,339,2071,2063],"class_list":["post-143","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-dagbog","category-rejse","tag-begejstring","tag-filosofi","tag-sartre","tag-thomas-jefferson","tag-usa","tag-washington"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/143","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=143"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/143\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":466,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/143\/revisions\/466"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=143"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=143"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=143"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}