![\"\"](\"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-content\/uploads\/2019\/11\/sandsynligheds-front-smaller-200x300.jpg\")
Siden 2008 er hver \u00e5r udkommet en samling af dansk kvalitets-science fiction i novelleform.<\/p>\nSiden 2008 er hver \u00e5r udkommet en samling af dansk kvalitets-science fiction i novelleform.<\/p>\n
\u00c5rets samling hedder Sandsynlighedskrydstogt \u2013 Lige under overfladen 14<\/em><\/p>\n Redakt\u00f8r er som altid Carl-Eddy Skovgaard, og Manfred Christiansen har atter lavet et storsl\u00e5et cover.<\/p>\n Lise Andreasen<\/strong><\/a> fra Niels Klim-komit\u00e9en<\/a> har lavet f\u00f8lgende liste med smagspr\u00f8ver fra novellerne, som jeg har planket fra facebook.<\/p>\n Lars Ahn: Fire \u00e5r senere Vi gik i seng, og da vi v\u00e5gnede igen, var der g\u00e5et fire \u00e5r. Det skal forst\u00e5s helt bogstaveligt. Fra den ene dag til den anden var hele verdenen blevet fire \u00e5r \u00e6ldre, og ingen kunne huske, hvordan det var sket. For de fleste var der tale om en gradvis erkendelse, der begyndte med, at vi tjekkede vores telefon og undrede os over ugedagen. Vi var g\u00e5et i seng om s\u00f8ndagen og stod op til en l\u00f8rdag. Selv ikke gl\u00e6den over at v\u00e6re sluppet for en sur mandag og v\u00e6re g\u00e5et direkte til en ny weekend kunne fjerne den uro, der bredte sig, da vi fik gnedet s\u00f8vnen ud af \u00f8jnene og opdagede, hvilket \u00e5rstal kalenderen stod p\u00e5. Selvf\u00f8lgelig dobbelttjekkede vi ved at t\u00e6nde for fjernsynet og g\u00e5 p\u00e5 nettet, men resultatet var det samme: Fire \u00e5r var med et trylleslag forsvundet i l\u00f8bet af en enkelt nat.<\/p>\n Hans Peter Madsen:\u00a0Fjernt bekendt I dag er jeg igen en mand. Efter de to m\u00e5neders gratis pr\u00f8veperiode som kvinde besluttede jeg mig for ikke at tegne abonnement. Kun det lange h\u00e5r havde jeg lyst til at beholde, jeg fik det p\u00e5 afbetaling hen over seks m\u00e5neder. Det synes Britta er sjovt. P\u00e5 seks m\u00e5neder kunne jeg jo selv gro det ud ganske gratis. Britta kan selv lukke r\u00f8ven ganske gratis.<\/p>\n<\/div>\n <\/p>\n Hans Peter Kj\u00e6r:\u00a0Taking Care of Business Egentlig burde vi aldrig v\u00e6re blevet venner… Flemming Johansen: En skidt dag for Danmark Manden overfor mig rejser sig, og l\u00e6ner sig ind over bordet. H\u00e6nderne st\u00f8tter p\u00e5 papirerne med notater. De st\u00e5lgr\u00e5 \u00f8jne udstr\u00e5ler harme og irritation. \u201dNu vil jeg ikke h\u00f8re mere af dit lort kammerat. Er du med?\u201d hv\u00e6ser han. Ellen Miriam Pedersen:\u00a0Byen lidt senere Der er ingen vinduer i butikken. De er begyndt at s\u00e6lge en slags kage oven p\u00e5 et br\u00f8d bagt i et lerfad, et gammeldags \u00e9t som til \u00e6ltning. Der er en der siger ‘Morten’, lige efter siger en anden ogs\u00e5 ‘Morten’. Jeg retter det til \u2019Mogens\u2019 og gransker den sidstes ansigt for at finde tr\u00e6k jeg kender, men der er intet genkendeligt. Det banker p\u00e5 d\u00f8ren. Lars Behn-Segall:\u00a0D\u00f8deliv Jeg husker stadig den unge franske soldats blik, da jeg p\u00e5 klos hold pressede min bajonet gennem hans uniformsjakke og ind i maveregionen. Det var den gamle model af bajonet p\u00e5 370 mm, opplantet p\u00e5 min trofaste Mauser riffel. Jeg kiggede p\u00e5 ham, mens han k\u00e6mpede, og l\u00e6nede mig rystende ind over gev\u00e6ret, indtil st\u00e5let stoppede ved hans rygrad. Der l\u00f8b savl og blod ud af mundvigene p\u00e5 den skr\u00e6kslagne soldat. \u00c5ret var 1916, og jeg vidste, at han ville d\u00f8. Min puls hamrede l\u00f8s, og jeg v\u00e6mmedes ved synet af soldaten, der vred sig under mig. Jeg havde lyst til at skrige undskyld og kastede op igen og igen, indtil en officer beordrede mig videre mod Bois d’Haumont.<\/p>\n Kenneth Hansen:\u00a0Manden der kunne undv\u00e6res Om l\u00f8rdagen tager jeg til A. Endnu engang tager min nysgerrighed overh\u00e5nd. Jeg tager min lydoptager og mit kamera med. Jeg er rigtig begyndt at f\u00f8le mig som en journalist igen. Det er en rar f\u00f8lelse. Bringer forskellige minder frem. De fleste noget med at transportere sig et eller andet sted hen, lave et interview, tage et par billeder, og s\u00e5 tage hjem igen. Lidt som at fiske eller g\u00e5 p\u00e5 jagt. Jeg har savnet det kan jeg m\u00e6rke. Vejret er ikke muntert. Det v\u00e6lter igen ned med regn. Denne gang f\u00f8les det som om vandet er alle steder, det str\u00f8mmer ned ad tage og v\u00e6gge og trapper. Og det bliver bare ved og ved. Der er ret langt til A. Seks til syv timer i en lille bil, p\u00e5 v\u00e5de veje jeg ikke kender, i bjergene, er ikke tiltalende. S\u00e5 jeg beslutter mig for at tage bussen.<\/p>\n Freddy E. Silva:\u00a0Shenzhen hardware Vandet i havnebassinet stirrede tilbage p\u00e5 Jake. Blide b\u00f8lger skvulpede mod molens kant tre meter under hans ansigt, mens frisk blod trillede fra mundvigen og forsvandt i m\u00f8rket mod usynlige skumspr\u00f8jt. St\u00e6rke h\u00e6nder havde godt fat om hans halvlange brune h\u00e5r og truede ordl\u00f8st med at slippe. “Kai-Lung er tr\u00e6t af dig, laowei!” r\u00e5bte en af de otte motorcykelfyre, der ikke holdt ham fast. Kun sk\u00e6ldsordet for vesterl\u00e6nding var p\u00e5 kinesisk. Sun Yee On-triaden fulgte med globaliseringen og selv fodfolkene talte flere laowei-sprog fejlfrit. Endnu en n\u00e6ve ramte Jakes k\u00e6be.<\/p>\n Susan Toldam:\u00a0Marmor Mit barnebarn placerer mig p\u00e5 fors\u00e6det. Efterh\u00e5nden placerer jeg ikke mig selv nogen steder. Han ligner en dj\u00e6velsk, gammeldags kapitalist med sit tilbagestr\u00f8gne h\u00e5r og alle de knapper i skjorten. Jeg n\u00e6gter at smile til ham, for s\u00e5 tror han, at jeg er imponeret over bilen. Eller i v\u00e6rste fald over ham. Han skal ikke tro, at jeg bifalder den form for f\u00f8ren-sig-frem. Det er s\u00e5 tydeligt, at han fremh\u00e6ver bilens milj\u00f8venlighed, n\u00e5r han mundtligt udsender seneste bilnyt til mig, men s\u00e5 snart der er et handyr i n\u00e6rheden, s\u00e5 handler det om hestekr\u00e6fter, minibarer og accelerationsevne. De ord har jeg h\u00f8rt flere gange end jeg orker at s\u00e6tte min snart 171-\u00e5rige fulde hovedtank i gang med at t\u00e6lle. Han er uforbederlig, og han er kommet ud af mig i tredje led. Forbandede ungdom. S\u00e5 meget desto mere fryder det mig, at logoet p\u00e5 den un\u00e6vnelige, penisforl\u00e6ngende bl\u00e6rer\u00f8vs-elbil ligner en livmoder, is\u00e6r i aftensolen som nu, hvor det genspejles i forruden.<\/p>\n Jakob Drud:\u00a0Sandsynlighedskrydstogt Turguiden hed Japetus Thorn, og hans stemme rullede gennem auditoriet som en s\u00f8vnig b\u00f8lge, der vaskede ethvert till\u00f8b til opm\u00e6rksomhed v\u00e6k hos de rige turister. \u201dEndnu engang har PMC Cruises fundet en medrivende bestseller til jer. Ingen er bedre end os til at finde sp\u00e6ndende verdener. PMC Cruises: Vi g\u00f8r Sandsynlighedsrummet til stedet, hvor alt kan ske.\u201d Helene Toksv\u00e6rd: I Danmark spiser vi hunde De \u00e6ldste kan tydeligt huske, da der var mangel p\u00e5 mad under den store epidemi. Det er gudskelov overst\u00e5et nu, for det var bestemt ikke sjovt, da det stod p\u00e5. F\u00f8rst var der overskrifter i alle aviser om, hvor alvorlig tingenes tilstand var. Men da ingen politiker lod sig bekymre om det, regnede de fleste med, at det nok alligevel ikke var s\u00e5 slemt endda, og hvis det endelig var, ville det sikkert g\u00e5 over af sig selv p\u00e5 et tidspunkt. Folk havde jo langt vigtigere ting at t\u00e6nke p\u00e5 og regnede med, at hvis nye tiltag skulle iv\u00e6rks\u00e6ttes, ville det komme for deres \u00f8rer, hvis det blev relevant.<\/p>\n Viggo Madsen:\u00a0Hjem fra de ydre galaxer Allerede under min tredje tvangsforn\u00f8dne hjemrejseorlov til jorden fra de ydre galaxer blev jeg strejfet af det indfald, at min krops atomer og molekylerne i verdensrummet var de samme, totalt identiske, ikke bare noget tilsvarende, matchende, men pr\u00e6cis akkurat de samme, som blot diffunderede tv\u00e6rs gennem hinanden som store, krydsvendte ottetaller uden at kollidere og rive sig selv op. Eller skulle man m\u00e5ske hellere sige: passerede tv\u00e6rs gennem sig selv, idet det jo skete med s\u00e5 tilpas m\u00e6ngde \u00e6oners af lys\u00e5rs interval, at de vel n\u00e6ppe kunne ane omridset af sin konjunktur. Hvad var rummet uden tid? For ikke at tale om tiden uden rum?<\/p>\n A. Silvestri: Beautiful Budapest Der l\u00f8d et kort bip, og den m\u00f8rkh\u00e5rede kvinde foran S\u00f8ren tr\u00e5dte v\u00e6k fra den smalle sk\u00e6rm, der var indlejret i den bl\u00e5 s\u00f8jle. Hun s\u00e5 sig til begge sider, som ledte hun efter nogen eller noget. S\u00e5 spejlede et gr\u00f8nt sk\u00e6r sig i hendes \u00f8jne og et smil f\u00f8dtes p\u00e5 hendes k\u00f8nne ansigt. Hun rankede ryggen og gik mod udkanten af lufthavnen, hvor venligt udseende mennesker i ens, bl\u00e5 uniformer sad og ventede bag en rad af skranker. S\u00f8ren tr\u00e5dte ind foran maskinen. Sk\u00e6rmen lyste op i et skarpt sk\u00e6r, der tjekkede hans pas, bagage og profil. Derefter blev sk\u00e6rmen fyldt med tekst.<\/p>\n Mette Markert: Landlov Jeg m\u00f8dte ham f\u00f8rste gang, da jeg var p\u00e5 landlov p\u00e5 Plejadernes Resort Aurora Paradise. Et luksusresort af den slags, hvor man enten skal have platinrandede kreditkort eller andre til at betale regningen. Jeg tilh\u00f8rte den sidste kategori og var der kun, fordi min bes\u00e6tning havde insisteret p\u00e5, at jeg tog imod Professorens tilbud om et rekreationsophold. The Boston Tea Clipper var i dok for at f\u00e5 udbedret skaderne efter vores seneste job for ham, og jeg kunne se frem til en uge som arbejdsl\u00f8s rumkaptajn i t\u00f8rdok. Tre dages total afslapning, hvor jeg ikke skulle tr\u00e6ffe st\u00f8rre beslutninger end hvilken tonic, der skulle i min gin lokkede gevaldigt. Jeg valgte at overh\u00f8re matros Harleys bem\u00e6rkninger om, at tre dage uden mig ogs\u00e5 bet\u00f8d afslapning for min bes\u00e6tning.<\/p>\n Sara Buch: Udsigt til regn Jeg kan m\u00e6rke benene ekse da jeg springer op ad trappen for tredje gang, og jeg pruster s\u00e5 det runger i salene. For helvede, hvorfor t\u00e6nkte jeg mig ikke om da jeg var oppe f\u00f8rste gang? Jeg klemmer n\u00f8glebrikken i h\u00e5nden, og bruger den anden arm til at holde tasken fast med, s\u00e5 den ikke bumper for h\u00e5rdt mod ryggen. Til sidst har jeg det hele, jeg lyner tasken sammen og sp\u00e6ner tilbage mod udgangen. Mine sko klasker mod marmorgulvet i indgangshallen, og sveden l\u00f8ber ned til min hage. Luften f\u00f8les varm og tung af fugt da jeg l\u00f8ber forbi palmerne.<\/p>\n Kenneth Krabat:\u00a0Xact FAQ Q: Hvordan forbereder jeg mig bedst p\u00e5 en tidsrejse?<\/p>\n A: Hvordan forbereder man sig p\u00e5 en hvilken som helst rejse? Man g\u00f8r sig bekendt med sprog, kultur og vaner, kl\u00e6der sig efter normen og vejret, og opf\u00f8rer sig lige s\u00e5 anst\u00e6ndigt, som var det et bes\u00f8g i ens f\u00f8deby efter mange \u00e5rs frav\u00e6r. S\u00e5 skal det nok g\u00e5.<\/p>\n Jesper Rug\u00e5rd Jensen:\u00a0En tur i parken De var begge blevet forpustede, s\u00e5 de satte sig p\u00e5 en b\u00e6nk under et af de japanske kirseb\u00e6rtr\u00e6er i parken. Aprilsolen skinnede ned gennem de nyudsprungne kirseb\u00e6rblomster og badede alt under tr\u00e6et et bl\u00f8dt lyser\u00f8dt aftenlys. \u201cDet var h\u00e5rdt,\u201d sagde hun. \u201cJeg kan n\u00e6sten ikke f\u00e5 vejret.\u201d \u201cSuper h\u00e5rdt. Jeg har ikke f\u00e5et s\u00e5 meget motion i \u00e5revis.\u201d Han tog hendes h\u00e5nd og k\u00e6rtegnede den. \u201cDet var en god ide at tage i parken og l\u00f8be. Det burde vi g\u00f8re meget mere.\u201d<\/p>\n Ida Maria Bonnevie:\u00a0\u00d8jnene lyver aldrig \u201dTror du, de vil kunne forst\u00e5, hvorfor vi opgraderer iChippen?\u201d sp\u00f8rger Liv. Hun s\u00e6tter sig tungt p\u00e5 barstolen i k\u00f8kken-alrummet i deres tov\u00e6relseslejlighed og folder begge sine h\u00e6nder om tekoppen. Hun tager et sip af den ugentlige ingef\u00e6r-te, en af de f\u00e5 goder, hun tillader sig som gravid. Louise Floor Frellsen:\u00a0Hovmodets kurs Jeg kiggede ud p\u00e5 m\u00f8rket, der bev\u00e6gede sig under mig. Jeg var vant til rummets m\u00f8rke, kun punkteret af stjernerne. Jeg var ikke vant til v\u00e6sener, der var s\u00e5 store, at de kunne skjule det hele under sig. Maria Fuhlendorff: Fortrydelsespiller Som lille dagdr\u00f8mmer man altid om, hvor fantastisk ens liv kommer til at blive, n\u00e5r man bliver stor. Jeg kan huske, at jeg selv dr\u00f8mte om at blive udadvendt og v\u00e6re alles ven. S\u00e5dan har man jo nogle urealistiske fantasier, n\u00e5r man er lille. Jeg n\u00e5ede aldrig at blive den popul\u00e6re pige. I hvert fald ikke endnu. Efter folkeskolen tog jeg kun \u00e9n veninde med mig til gymnasiet. Vi hang sammen med vores generthed som klister. Superlim, og vi kunne ikke rive os fra hinanden, f\u00f8r hun droppede ud for et par m\u00e5neder siden. Pludselig var jeg helt alene i min klasse, uden det sociale netv\u00e6rk som alle andre havde bygget. Ikke l\u00e6ngere en stolpe at st\u00f8tte mig til eller en undskyldning for at undg\u00e5 de andre.<\/p>\n Gudrun \u00d8stergaard: En chance i livet Hvis ikke jeg var stoppet op et \u00f8jeblik for at t\u00f8rre sveden v\u00e6k med mit \u00e6rme, s\u00e5 den ikke l\u00f8b ned i mine \u00f8jne, havde jeg m\u00e5ske ikke opdaget hende. Da jeg drejede ansigtet, fik jeg \u00f8je p\u00e5 et par f\u00f8dder, der l\u00e5 p\u00e5 klippegulvet bag mig. De s\u00e6dvanlige sn\u00f8rest\u00f8vler, som vi alle sammen gik med, gr\u00e5sorte af st\u00f8v, men i stedet for at v\u00e6re bundet t\u00e6t for at give anklerne mest mulig st\u00f8tte, var disse st\u00f8vler l\u00f8snet, s\u00e5 sn\u00f8reb\u00e5ndet hang slasket ned i hver side. V\u00e6skeansamlinger i benene. Maria Frantzen Sanko: Uden filter Molly v\u00e5gnede af en insisterende summen. Hun glippede med \u00f8jnene og kastede et sl\u00f8ret blik p\u00e5 sin Palm Phone. Det blinkede og blitzede bl\u00e5t fra sk\u00e6rmen midt i h\u00e5ndfladen og snurrede helt op i albuen, da de f\u00f8rste likes tikkede ind. S\u00e5dan v\u00e5gnede hun hver morgen: med en brummen i h\u00e5nden og smertefulde jag i maven. Hun knyttede n\u00e6ven, og summeriet stoppede. I dag magtede hun ikke at se p\u00e5 dem, for hun vidste \u2013 vidste bare \u2013 at antallet af likes ville v\u00e6re rystende lavt. Det havde det v\u00e6ret i flere m\u00e5neder efterh\u00e5nden. Faktisk havde hun, lige siden de havde sat sp\u00e6rregr\u00e6nsen op, danset p\u00e5 kanten af udslettelse hver dag.<\/p>\n Richard Ipsen:\u00a0Symbionter Intet menneske har nogensinde v\u00e6ret alene. Vi deler vores krop med milliarder og atter milliarder andre levende v\u00e6sener. Vi er symbionter alle til hobe, afh\u00e6ngige af andres h\u00e5rde arbejde for at kunne overleve. Marie Bachmann Pedersen: Hver for sig Mor vinker energisk til mig ud gennem k\u00f8kkenvinduet. Hun st\u00e5r i et blomstret forkl\u00e6de og smiler. Min stribede cykelhjelm spejler sig i ruden sammen med det leverpostejsfarvede h\u00e5r, der n\u00e5r ned til skuldrene p\u00e5 mig. Mor \u00e5bner munden og mimer et overdrevet \u201ck\u00e6rnem\u00e6lk\u201d til mig. Jeg vinker kort til hende og s\u00e6tter af fra fortovet. Min cykelk\u00e6de knirker. Den tr\u00e6nger nok til at blive smurt, men hverken mor eller jeg ved, hvordan man g\u00f8r. Jeg drejer ind p\u00e5 cykelstien ved det r\u00f8de hus med det store \u00e6bletr\u00e6 i forhaven. L\u00e6ngere henne er der en bakke, og jeg tramper i pedalerne for ikke at g\u00e5 i st\u00e5. Jeg cykler hastigt forbi r\u00e6kkerne af huse med tilh\u00f8rende haver. Ved det r\u00f8de hus med det store \u00e6bletr\u00e6 i forhaven drejer jeg ud p\u00e5 vejen igen og cykler over mod parkeringspladsen.<\/p>\n Karsten Brandt-Knudsen: Farmer Kaldte hun? Peter \u00e5bnede \u00f8jnene og fjernsynssk\u00e6ret tonede frem for hans blik. Som en kameralinse tog skarpheden til, og sofabordet s\u00e5vel som vitrineskabet, sofaens tvilling, og det komplimenterende sofastykke derover, blev tydelige. Mens han sov, var det blevet m\u00f8rkt udenfor. Hvad var klokken? Hvorn\u00e5r skulle han k\u00f8re? F\u00f8rst efter aftensmad. Var det derfor hun havde kaldt? Hvis hun da havde kaldt, og det ikke bare var noget han havde dr\u00f8mt.<\/p>\n Henning Andersen: Flinck og Willy En feuilleton i seks overgreb \u201dDu, Flinck?\u201d — Siden 2008 er hver \u00e5r udkommet en samling af dansk kvalitets-science fiction i novelleform. \u00c5rets samling hedder Sandsynlighedskrydstogt \u2013 Lige under overfladen 14 Redakt\u00f8r er som altid Carl-Eddy Skovgaard, og Manfred Christiansen har atter lavet et storsl\u00e5et cover. Lise Andreasen fra Niels Klim-komit\u00e9en har lavet f\u00f8lgende liste med smagspr\u00f8ver fra novellerne, som jeg har planket … Continue reading “Sandsynlighedskrydstogt – pr\u00e6sentation af novellerne v\/ Lise Andreasen (Niels Klim-komit\u00e9en)”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[114,147,145,1295,18,146,2273],"tags":[],"class_list":["post-14216","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-antologi","category-kenneth-krabat","category-noveller","category-nyt","category-science-fiction","category-science-fiction-cirklen","category-sfc"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14216","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=14216"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14216\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14227,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14216\/revisions\/14227"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=14216"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=14216"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=14216"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}\n
\nNovelle<\/em><\/p>\n
\nNovelle<\/em><\/p>\n
\nNovelle<\/em><\/p>\n
\nBibs var 15 \u00e5r yngre end mig og i virkeligheden end ikke f\u00f8dt, da jeg selv d\u00f8de. Det skarpe sollys, genspejlet fra den \u00e5bne Cadillac Eldorados massive, forkromede instrumentpanel bl\u00e6ndede mig, mens jeg dovent betragtede de anonyme facader af marmor og glas i det n\u00e6rmest mennesketomme forretningskvarter, der simrede p\u00e5 laveste blus i varmen. Memphis! P\u00e5 en eller anden m\u00e5de fik klangen, dette navn, mig altid til at t\u00e6nke p\u00e5 mad. Klokken viste 13:20. Langt over frokosttid. Hvor blev han af? Og hvorfor blev den gamle dame p\u00e5 det modsatte fortov ved med at glo?<\/p>\n
\nLangnovelle<\/em><\/p>\n
\nJeg m\u00e6rker koldsveden springe frem p\u00e5 panden, og jeg ved det f\u00e5r mig til at se skyldig ud. Men det er jeg ikke. Det vil den vrede mand bare ikke tro p\u00e5. Lindberg havde han pr\u00e6senteret sig som. Kriminalkommiss\u00e6r Lindberg. Det er heller ikke nemt at tro p\u00e5. Det forst\u00e5r jeg godt. Men det er sandheden.<\/p>\n
\nNovelle<\/em><\/p>\n
\n\u201dJeg har det!\u201d l\u00f8d den f\u00f8rste tanke han fik i hovedet, da grenen mod ruden havde v\u00e6kket ham. Hans kone r\u00f8rte p\u00e5 sig. \u201dLisbeth, jeg har det! Finansieringen af M\u00f8llebyen!\u201d \u201dDet<\/p>\n
\nNovelle<\/em><\/p>\n
\nNovelle<\/em><\/p>\n
\nLangnovelle<\/em><<\/p>\n
\nNovelle<\/em><\/p>\n
\nNovelle<\/em><\/p>\n
\nMen af en eller anden grund bliver det aldrig rigtig til noget, t\u00e6nkte Robert von Jones fra sit polstrede s\u00e6de. Thorns t\u00f8rre stemme, topmave og fl\u00f8jlsjakke fuldendte illusionen af, at deres guide var en litteraturkritiker, hvis livsdr\u00f8m var at dr\u00e6ne enhver historie for saft og kraft. Robert kedede sig gennemf\u00f8rt, n\u00e5r Thorn talte, og det var ikke hans s\u00e6dvanlige laden-som-om-kedsomhed. Det var den \u00e6gte vare, der gav ham lyst til at stoppe ferien i utide og f\u00e5 sig et job som forsikringss\u00e6lger bare for at have det lidt sjovere.<\/p>\n
\nNovelle<\/em><\/p>\n
\nLangnovelle<\/em><\/p>\n
\nNovelle<\/em><\/p>\n
\nLangnovelle<\/em><\/p>\n
\nNovelle<\/em><\/p>\n
\nLangnovelle<\/em><\/p>\n
\nNovelle<\/em><\/p>\n
\nNovelle<\/em><\/p>\n
\nEigild bliver st\u00e5ende med skulderen hvilende op ad d\u00f8rkammen ind til spisestuen. Hans ranke holdning og urokkelige vilje er den st\u00f8rste st\u00f8tte, hun nogensinde havde kunnet forestille sig. Hans styrke m\u00f8der hende helt ud i k\u00f8kkenet.<\/p>\n
\nNovelle<\/em><\/p>\n
\nB\u00e6stets krop d\u00e6kkede snart hele udsynet fra det lille glughul i trykst\u00e6rkt glas. Som om dens tilstedev\u00e6relse slukkede for stjernerne. Jeg vendte mig v\u00e6k. Jeg havde ikke tid til at st\u00e5 og lade mig fascinere. I stedet vred jeg min anden arm ind i dragten.
\nHjelmen var altid det sidste, jeg tog p\u00e5. De f\u00f8rste \u00f8jeblikke gik med at sikre, at den var korrekt f\u00e6stnet, s\u00e5 som altid tog det et \u00f8jeblik f\u00f8r jeg inds\u00e5, at jeg nu var lukket inde med mig selv. At selvom jeg havde et vindue ud til verden og h\u00f8jtalere og mikrofon, var jeg nu isoleret. Det var altid en smule klaustrofobisk, n\u00e5r dragten var forseglet. Det var altid meget klaustrofobisk, n\u00e5r f\u00f8rst jeg var ude i tomrummet.<\/p>\n
\nNovelle<\/em><\/p>\n
\nNovelle<\/em><\/p>\n
\nJeg smed kilhakken fra mig og snurrede rundt. Ariadne var faldet om lige bag mig, uden jeg havde bem\u00e6rket det i den kraftige larm fra maskinerne.<\/p>\n
\nNovelle<\/em><\/p>\n
\nNovelle<\/em><\/p>\n
\nInes l\u00e5 p\u00e5 en strand, engang for l\u00e6nge siden. Det var en varm tropisk sommernat og M\u00e6lkevejen stod sp\u00e6ndt som en sitrende bue p\u00e5 det m\u00f8rke himmelhv\u00e6lv over hende. Hun var meget ung, tolv \u00e5r gammel m\u00e5ske, og hun var vred p\u00e5 verden og p\u00e5 dem, der bestemte. Hun ville redde sin verden, den lille klode hun netop var begyndt at l\u00e6re at kende. Og hun syntes at alle de voksne sp\u00e6ndte ben for hende. S\u00e5 hun havde gr\u00e6dt hele aftenen og set solen g\u00e5 ned mens hun t\u00e6nkte p\u00e5 det truende kollaps og p\u00e5, om hun havde lyst til at v\u00e6re i den verden. Hun ville v\u00e6k, m\u00e5ske skulle hun bare g\u00e5 ud i det lune, salte vand og forsvinde.<\/p>\n
\nNovelle<\/em><\/p>\n
\nLangnovelle<\/em><\/p>\n
\nLangnovelle<\/em><\/p>\n
\n\u201dJa, hvad er der, Willy?\u201d
\n\u201dDer st\u00e5r noget h\u00e9r i avisen om origami \u2013 hvad er det?\u201d
\n\u201dDet er noget de kommer p\u00e5 maden, nede i de varme lande. L\u00e6g nu den avis, og kom herind og hj\u00e6lp mig.\u201d
\nWilly rejste sig fra l\u00e6nestolen, tr\u00e6t og \u00f8m over det hele. Det havde v\u00e6ret en m\u00f8rk og stormfuld nat. En d\u00f8r havde sm\u00e6kket. Der var en pige, der havde skreget, og med \u00e9t havde et piratskib vist sig p\u00e5 s\u00f8en. Men nu var det den dejligste morgen i hundrede \u00e5r, og solen stod op, og det var morgen. Ja, nu var det morgen. Og han levede.<\/p>\n
\nHer<\/strong><\/a> er den f\u00f8rste omtale samt links til forfatternes hjemmesider, hvis de har en.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"